Tvivl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2013
  • Opdateret: 20 jul. 2013
  • Status: Færdig
Sille er en pige der fester rigtig meget. Hun gør det fordi at hun ikke føler sig hjemme nogen steder, hverken i skolen eller der hjemme. Hendes forældre er voldelige og hun har ingen rigtige venner. En aften, hvor hun er til fest i Husum, bliver hun overfaldet af en dreng hun har mødt. Dette efterlader hende med en kæmpe portion tvivl plantet i sit forvirrede teen-agehoved. Tvivlen går også på om hun skal droppe festerne og være sammen med Anders, som hun er vild med. Hun skal tage et valg om hvem hun vil være og vælge mellem ting hun elsker.

Detter er min bud på historien bag "Børn af natten" af Panamah.

1Likes
1Kommentarer
258Visninger
AA

4. Jeg gør det igen

Jeg kan mærke asfalt under mine fødder. Det bløder fra en flænge i mit øjenbryn. En af vagterne har fulgt mig hele vejen tilbage til tanken. Vi går ind af døren. Anders står der stadig. ”Anders Madsen?” Vagten kigger på Anders med løftet øjenbryn. Anders nikker. ”Her. Hun sagde, at hun ville sættes af her. Du skal lige give hende lidt vand og noget mad. Og så forklar hende at Thomas har fået karantæne fra vores fester. Hej hej” Han puffer mig hen mod Anders og går så igen. Mine knæ er svage. Hvad fanden har jeg lavet? ”Hvad så?” spørger Anders. Jeg går hen mod disken. Jeg falder om. Anders tager en flaske vand og løber om til mig. Han løfter mit hoved og ligger det på sine lår. Han hælder en tynd stråle vand ind i min mund. Jeg vågner lidt. ”Hej” Siger jeg. ”Hej. Hvad fanden er der sket?” Spørger han. ”Det er lige meget. Jeg har prøvet det før, du skal ikke bekymre dig” Siger jeg. Og det er sandt. Jeg har prøvet det før og jeg ved hvordan det skal tackles. Selvom jeg ligger med blod og snot i ansigtet føler jeg mig stadig fri og klar til at tage til en ny fest næste weekend. Men det siger jeg ikke til Anders. ”Gu skal jeg bekymre mig! Jeg er vild med dig. Men det har du nok glemt når du bliver dig selv igen” Siger han trist. ”Jeg ved det godt” Jeg kigger på ham. For første gang kigger jeg på ham rigtigt. ”Jeg ved det godt. Jeg tør bare ikke. Jeg tør ikke, at risikere at blive såret. Jeg føler mig tilpas til festerne, med alkohol i blodet og omringet af drenge, der giver mig komplimenter. Jeg føler mig ikke tilpas der hjemme eller i skolen. Jeg føler mig tilpas der hvor alle er lige. Til festerne, der hvor folk flygter og bare har det sjovt” Jeg har aldrig sagt noget så sandt før. Anders kysser mig på kinden. ”Thomas kommer ikke til at genere dig mere. Det skulle jeg sige fra vagten” Han løfter mit hoved og ligger det på gulvet. Han går om bag disken og begynder at sætte ting på plads. ”Er du jaloux? Vi har ikke noget sammen, det ved du godt ik?” Jeg rejser mig langsomt op. Mit hoved gør ondt. Mindre ondt, men ondt. Jeg tager et par tårer vand. Han kigger ikke engang op på mig. Jeg går ud af butikken. Ud i den kolde luft.

Jeg er på vej til en fest. Jeg har tvivlet på om jeg skulle gøre det. Mine forældre opdagede ikke engang min flænge i albuen og mit hævede øje, så der er intet der stopper mig. Jeg ved bare ikke. Måske er det tid til at komme tilbage til virkeligheden. Jeg har ingen ide om hvad jeg skal gøre. Nu tager jeg til den fest. Det var jo bare én fyr der troede han kunne slå mig. Han var jo ikke værre end mor og far. Jeg har tænkt på det før. Om jeg fester for hårdt og for meget. Det gør mig glad i timerne jeg gør det, men morgenen efter er det ligesom om der er et gabende hul i min mave og et par mørkebrune skuffede øjne der kigger på mig. Helle. Jeg stiger ud af bussen og går ind i skolegården. Jeg holder mig i gymnastiksalen den her gang. Jeg skal aldrig se det geografilokale igen. Her er stadig fedt. Jeg går op til baren og bestiller en jordbærdrink med ekstra alkohol. Det må jeg åbenbart godt, selvom jeg er sikker på at bartenderen godt kan se, at jeg kun er femten. Jeg kigger mig lidt omkring. Jeg bliver pludseligt prikket på foden. Jeg kigger ned. Der ligger en dreng og griner. Sjovt! Jeg fniser lidt og sætter mig på hug. ”Hvad er der galt?” Jeg tager det som en joke, det er det jo. ”Jeg kan ikke finde min mor” Han hyler af grin, mens han siger det. Han rejser sig op. Dumme drenge. Min drink er klar. ”Tak” Jeg tager en tår. Den smager lidt underligt. Jeg tager en tår til for at smage hvad der er i. ”Undskyld? Hvad har du puttet i?” Spørger jeg bartenderen. Der er høj musik og jeg kan mærke bassen i maven. Han trækker på skulderene. ”Almindelige ting” Siger han. Han går over for at betjene en anden kunde. Jeg stiller min drink. Spild af penge. Jeg går lidt ud på dansegulvet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...