Tvivl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2013
  • Opdateret: 20 jul. 2013
  • Status: Færdig
Sille er en pige der fester rigtig meget. Hun gør det fordi at hun ikke føler sig hjemme nogen steder, hverken i skolen eller der hjemme. Hendes forældre er voldelige og hun har ingen rigtige venner. En aften, hvor hun er til fest i Husum, bliver hun overfaldet af en dreng hun har mødt. Dette efterlader hende med en kæmpe portion tvivl plantet i sit forvirrede teen-agehoved. Tvivlen går også på om hun skal droppe festerne og være sammen med Anders, som hun er vild med. Hun skal tage et valg om hvem hun vil være og vælge mellem ting hun elsker.

Detter er min bud på historien bag "Børn af natten" af Panamah.

1Likes
1Kommentarer
254Visninger
AA

5. Du er væk fra alt ondt

Fuck jeg er tørstig! Jeg vælter lidt rundt. ”Vand!” Jeg griner imens jeg hælder en kande vand ned i halsen på mig selv. Der vælter en liter ned over min kjole. ”Jubi! Jeg vil have mere!” Jeg løber ud på en gang for at finde en vandhane. Der er ikke nogen. Jeg løber ud af bygningen og ud på gaden. ”Det regner!” Min stemme gentager sig i et ekko. Jeg åbner munden. Jeg brækker mig en lille smule. ”Puha!” Jeg spytter og bander. ”Fuck det!” Hyler jeg. Der kommer et par vagter gående hen imod mig. Nu hører jeg sirener. Fra en ambulance måske? Jeg hører mig selv grine. Hvad sker der?

Jeg ligger i en hospitalsseng. Mine forældre er her. Anders er her. Og jeg tror, at de er her for at dømme mig. En ældre læge komme ind på min stue. Han har rynker. Han ligner lidt en bulldog. Jeg må tage mig sammen for ikke at grine. Lægen stiller sig ved min seng. ”Vores prøver viser at du i går var påvirket af ecstasy. Det var derfor at du var så glad og en af bivirkningerne er også at man kan føle ekstrem tørst, som du også følte. Har du selv taget ecstasy?” Siger han, med rynket pande. Jeg ryster kraftigt på hovedet. ”Har du ladet din drink stå uden opsyn?” Jeg blinker nogle gange og tænker tilbage på aftenen. ”Ja det har jeg. Jeg blev prikket på foden. Nogen har nok puttet noget i min drink dér” Jeg kigger ned i min dyne. Jeg føler skam. ”Okay. Godt så. Jeg kan stå her og ævle overfor dig i et kvarter og det gør jeg også senere, men først vil jeg gerne snakke med dine forældre alene. Kom med mig” Siger han. Min far kigger på mig med det blik. Du skal få betalt for det her besvær, siger blikket. De går ud af stuen. Anders står stadig ved min side. Jeg lader en tåre trille ned over kinden. ”Undskyld” Jeg ligger mit hoved ind til hans bryst. ”Det er okay” Han bider sig i læben for ikke selv at græde, jeg kan se det. Jeg brækker mig ned i en pose der hænger på sengen. Jeg græder meget nu, nej jeg tuder. Anders fælder en lille tåre. ”Du skal ikke være bange mere. Du er i sikkerhed nu. Du er væk fra alt ondt” Siger han. Jeg gisper. ”Hvad er der?” Han kigger forskrækket på mig. ”Ikke noget. Der er bare en der har sagt det til mig før. Lige præcis de ord: Du er væk fra alt ondt” Jeg ligger hovedet tilbage på hans bryst. ”Okay. Hvem?” Spørger han. ”Hun hed Helle. Hun var min plejemor. Men hun døde. Hun døde væk fra mig. Og så blev jeg sendt tilbage til mine forældre der, åbenbart, havde lært at være forældre i mellemtiden” Jeg tørrer nogle tårer væk fra kinden. ”Det er jeg ked af at høre” Han aer mig over håret. Jeg snøfter. ”Ja. Det var hårdt. Men nu er jeg hos dig. Og jeg skal aldrig tilbage til Husum. Eller til mine forældres hus. Og du skal hjælpe mig. Så skylder jeg dig alt, hvis du hjælper mig” Siger jeg og lukker mine øjne. ”Det vil jeg gerne, rigtig gerne”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...