R

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2013
  • Opdateret: 18 jul. 2016
  • Status: Igang
Mine indre dæmoner

2Likes
3Kommentarer
1112Visninger
AA

1. Min pligt

Det grå vågner, det lever. Alle farverne bliver sprængfarlige og glødende. Jeg er en heks, der brænder. Flammerne slikker op ad min krop og sniger sig rundt som en kat om en mus. Jeg lever på grund af nåde. Hans nåde.

Mit sind er proppet til randen med røg. En tyk, uigennemtrængelig masse af aske, der trænger ind i mig og forkuller mine lunger. Den damp, der flyder fra mine porer stiger op i luften, og jeg går i opløsning skridt efter skridt. Det eneste, der eksisterer, er smerten, der regner ned over mig som et skybrud af ild.

Kniven glimter i det tunge halvmørke, og det er først da smukke, smalle baner af rødt blod snørkler sig over min kridhvide hud, at jeg kan mærke kvalmen som en plasticpose over ansigtet. En rose af blod blomstrer over mit ene bryst, og stille som druknedøden sniger bevidstløsheden ind over mig, og griber mig i faldet. Jeg vil altid kunne høre hans stemme. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...