R

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2013
  • Opdateret: 18 jul. 2016
  • Status: Igang
Mine indre dæmoner

2Likes
3Kommentarer
1084Visninger
AA

2. Jagten

Jeg løber. Flygter. Jeg bliver jaget. Som et vildt dyr uden sans for retning styrter jeg instinktivt af sted gennem den dunkle skov. Ikke frem, ikke tilbage, ikke til højre eller til venstre, bare væk. Væk. Flugt. Grene og kviste bliver brutalt slagtet af mit damplokomotiv af en krop, der ikke tager hensyn på sin vej. Når syren begynder at skrige smertefuldt i mine ben, forestiller jeg mig den blanke dolk og guldtanden, og pludselig får panikken mig til at løbe hurtigere.

Jeg ved, at han er efter mig. Han giver ikke op. Han er ulven og jeg er det forskræmte gedekid, hvis små spjæt ikke kan hamle op med poter så store som Rundetårn. Gule øjne følger mig nærmest oppefra, morer sig over mit latterlige forsøg på at slippe væk. Glinsende tænder blottes, og en sult efter hævn og efter kontrol øger spændingen.
 Jagten sættes ind. Den rytmiske lyd af spændt muskelvægt, der slås ned i skovbunden krydres med lyden af et tungt men ubesværet åndedrag samt indædte brøl af edderspændt, dæmonisk blodtørst.

Der er ingen udvej.

Som en bølge mod en klippe slår jeg mod rækværket, der afskærmer skoven fra den flænsende flod nedenfor. Den brusende lyd fylder hele min bevidsthed, og en sær, melankolsk skønhed blander sig med adrenalinen. Flodens oase af lyde lukker ham helt ude af min bevidsthed, og mens jeg saligt lukker øjnene, indtil en uforudsigelig knasen endelig trænger ind i min boble.

Han står der.

Jeg kigger, men jeg ser ingenting. Jeg mærker, men jeg føler ikke noget. Jeg hører kun Magten.

Jeg flyver.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...