R

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2013
  • Opdateret: 18 jul. 2016
  • Status: Igang
Mine indre dæmoner

2Likes
3Kommentarer
1114Visninger
AA

5. Efteråret

Vinden raslede i bladene, og jeg kunne se min egen ånde, da jeg løb ned ad bakken. Jeg hørte tydeligt hendes lyse, spæde stemme tælle bag mig. Jeg stillede mig bag det største træ og vinklede mig krop sådan, at hun ikke ville kunne se mig når hendes mudrede gummistøvler nåede op på toppen af bakken. ”26, 27, 28, 29, 30! Nu kommer jeg!” Jeg smilede for mig selv og ventede. Lige strakt ville jeg kunne skimte hendes jordbær-hue lige dér hvor bakken topper. Dernæst hendes røde kinder og flyverdragten, og til sidst gummistøvlerne, der endnu var et halvt nummer for store. Den umiskendelige swishswishswish-lyd af polyester mod polyester var ikke til at tage fejl af. Indtil den stoppede. Jeg nåede at stikke hovedet ud fra mit gemmested og konstatere, at der endnu ikke var nogen stikhue at se på bakkehorisonten. Hendes pludselige, hysteriske skrig skar mig dybt i hjertet som en issyl.

Et hult drøn borede sig ind i stilheden, der fulgte.

Duerne lettede.

*

 

Hendes gummistøvler nåede aldrig at komme til at passe.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...