Would You Marry Me? - One Direction

''Would You Marry Me'' handler om den 17 årige Vanessa, hendes mor er død i en bil ulykke for 4 år siden, så hun bor alene med hendes far Jake. Vanessa og hendes far er oprindeligt fra LA i Amerika, men efter som hendes far arbejder for F.B.I flytter de meget rundt og var nu havnet i London. Vanessa har langt slange krøllet gyldent brunt hår, og store hasselnøds brune øjne.

Håber i vil nyde min novelle, gi mig endelig lidt kritik eller bare i det mindste sige hvad i mener. Vil bare lige sige det er min første sådan lange novelle, men jeg glæder mig til at høre hvad i har og sige. <3 <3

12Likes
8Kommentarer
1586Visninger
AA

1. 1: New Home! New School! New Friends! New Life!

*Vanessa's synspunkt*

 

''Vanessa!! Tager du ikke lige den sidste kasse ude i bilen?'' kunne jeg høre min far råbe ude i køkkenet, jeg forstod egentligt ikke hvorfor han råbte så højt, jeg mener bare køkkenet lå lige ved siden af stuen hvor jeg så sad. Jeg valgte ikke og svare på min fars spørgsmål men rejste mig bare, det måtte han vel tolke som et ja. Da jeg gik ud mod den store flyttebil begyndte jeg at kigge lidt rundt på de andre huse, pludselig fik jeg øje på et hus der lå overfor vores, huset var småt og faldefærdigt. Pludselig blev et af de gamle hvide gardiner hevet fra og en meget gammel dames hoved kom til syne, længe stod vi bare og kigget på hinanden, et eller andet sted skræmte hun mig helt ekstremt. Jeg fik et kæmpe chok da en hånd pludselig blev placeret på min skulder, i en eller anden sindssyg Ninja vending fik jeg mig vendt, mine øjne faldt pludselig på ham den unge flyttemand. PINLIGT! Jeg er sikker på at jeg lignede en stor tomat, pis jeg må havde stået i min egen verden IGEN! imens han har sagt et eller andet til mig! VÅGN SÅ OP NESSA! ja Nessa det kaldte mine venner mig, altså ja Nessa, Vanessa det giver da mening. Tror jeg da.

 

''Undskyld hvad?'' fik jeg fremstillet med et skævt smil, det var ikke fordi han var min type eller noget men det der med at snakke med drenge havde nok bare aldrig været mig. 

''Det var bare jeg ville sige at vi køre nu'' sagde han med et kæmpe smil, hvilket selvfølgelig fik mig til at rødme IGEN! Hvor det pinligt Nessa, okay jeg må seriøst stoppe med det der med at kalde mig selv for Nessa.

''Jamen tak for hjælpen'' sagde jeg med min lille generte pige stemme. De to flytte mænd fik sat si ind i bilen og mig og min kasse kunne gå ind til min far igen, eller det vil så sige at jeg kunne gå mens jeg bar på min kasse. Ja i ved hvad jeg mener! LOL!

 

''Er du sulten skat?'' spurgte min far og borede hans himmelblå øjne lige ind i mine, men skat?? Det plejede han kun og kalde mig når han havde skyldfølelse over hvor egoistisk han var når han sådan flyttet mig rundt hele tiden på grund af hans lorte job. Men jeg kunne vel et eller andet sted ikke brokke mig han tjente jo rimeligt godt på at sidde sit liv på spil. Eller sidde liv på spil og sidde liv på spil det vel så meget sagt, han var agent og hvis han blev taget til fange eller sådan noget. Okay faktisk har jeg ingen anelse om hvad han går og laver, han har jo tavshedspligt, men jeg kunne da godt forestillemig at han løb rundt og lavet rullefald og skød banditter ligesom på film. Faktisk så jeg lidt min far som James Bond. Lidt kikset men sådan er jeg bare,jeg kunne lige så godt tage et skilt på til min nye skole hvor der stod

 ''Hej kære med mennesker! Jeg hedder Vanessa Nørden Anderson! Jeg er jeres skoles nye nørd, jeg elsker og læse, er bange for at snakke med drenge, også er jeg så ulækkert tynd at min far overser mig dagligt!''

 

Jeg stod lidt igen i min egen verden da det gik op for mig at min far bare stod med halv åbent mund, jeg blev pludseligt i tvivl om jeg lige havde sagt alt det der højt. Jeg satsede bare på at det bare var endnu en dum tanke, min far kiggede jo bare stadig dumt på mig, hvad var der galt med mig?

''Hvad er der??'' udbrød jeg da vi bare havde stået og stiret på hinanden i fem minutter.

''Ja du svaret ikke på mit spørgsmål skat?'' svaret han fornærmet,arghhh der var det der skat igen! Hader det.

''Nej jeg er træt og skal jo også starte på min nye skole i morgen, så jeg tror bare jeg går i seng'' fløj den største løgn ud af mig, ærlig talt var jeg pisse sulten og klokken var jo kun 20:30.

 

Da jeg trådte ind på mit værelse! Eller værelse og værelse. Det var et kæmpe rum med en seng over i hjørnet med et lille bord ved siden af, og i den anden ende af rummet stod et kæmpe skab og et skrive bord. Og på en helt tredje væg var der en dør til mit helt eget badeværelse ''Awsome'' nej faktisk ik, jeg var ret ligeglad. Og når ja så var der en million hvis ik flere flyttekasser på mit værelse, nå men what evertilbage til historien.

Jeg trådte ind på mit store værelse og ville ligge mig til og læse men ha så klog som jeg nu er havde jeg jo ikke skrevet noget på kasserne, så jeg måtte rude alle kasserne igennem og selvfølgelig var den i den sidste kasse. så typisk! 

Jeg havde kun læst i et kvarter og klokken var kun 21 men jeg var allerede faldt i søvn!

 

Næste morgen ringede mit vækkeur klokken 07:00, gud det var egentligt tidligt. Nå men op skulle jeg, jeg tog den daglige rutine, Bad, tøj, en lille smule make-up også morgen mad. Før jeg havde set mig om var klokken blevet 07:40, jeg skulle møde kl 08:10 og det tog godt et kvarter og køre der hen, men det ville jo også være temmelig pineligt og komme forsent på sin første dag.

Da jeg trådte ind i klassen var der mange der stirrede på mig, hvilket jo selvfølgelig også er normalt, altså jeg starter i 1g midt i et skoleår. jeg fik sat mig ned på en plads nede bagerst, klokken ringede og rimeligt hurtigt kom læreren ind. Han fik mig pænt præsenteret for klassen,og begyndte så at råbe resten af klassen op. Jeg prøvede at følge med i lærens opråb det gik bare ikke helt så godt. Pludselig råbte han et navn op som faktisk fik mig til at lytte efter igen, han gentog sig hurtigt ''Zayn Malik???'' han kiggede forvirret rundt og kiggede så ned i sine papire igen og mumlede ''Forsent igen!'' tror ikke der gik ti sekunder før døren bragede op, og denne lidt høje sort håret, charmerende men samtidig forvirret dreng kom ind af døren. Han gik meget roligt og genert men samtidig selv sikkert hen til læreren og sagde pænt undskyld og sagde at det aldrig skulle gentage sig, Mr. Johnson som læreren åbenbart hed kigget på Zayn med det der blik der bare siger ''Ja det sagde du jo også sidste gang og gangen før det''

 

''Ja du kan jo bare sidde dig ned ved siden af Vanessa'' sagde Mr. Johnsonmed et kæmpe kvalme aktigt falsk smil, Zayn kigget meget mærkeligt på ham og spurgte

''Hvem i al verden er Vanessa??''

Lyden af mit navn fik mig til at vågne framit lille drømme land, det vil så sige at jeg igen bare havde siddet og stiret lige ud i luften.

Mr.Johnson pegede ned på mig og Zayn's blik fulgte hans hånd, Zayn og jeg fik hurtigt øjenkontakt og der blev hurtigt plantet et smil påbegge vores læber, hvilket selvfølgelig fik mig til at rødme. Pinligt Vanessa! 

Da han havde sat sig ned rakte han pludseligt sin hånd hen til mig, jeg tog selvfølgelig imod den. Han sagde nærmest stolt og med en for sjov fornem stemme ''Hej! Jeg hedder Zayn Malik''

''Hej Zayn! Vanessa Anderson'' sagde jeg med sjove fornemme stemme som Zayn,vi grinede lidt af vores sjove stemmer, det var som om der var et eller andet specielt ved ham, jeg mener bare han var den eneste der havde fået mig til at grine i flere dage.

Der var nu gået tre ud af fem timer så det var nu blevet  tid til forkost, Zayn havde spurgt mig om jeg ikke ville spise grokost sammen med ham.og hans venner. Jeg havde selvfølgelig sagt ja, eftersom jeg ikke kendte andre og det ville være pinligt at sidde og spise frokost alene, og sidde ude på toilette var helt udelukket, og hvor slemme kunne Zayn's venner lige være?.

 

Zayn åbnede den store dobbeltdør ind til den store kantine og lod selvfølgelig mig gå først, Zayn kom hurtigt hen på siden af mig, jeg lod med vilje ham gå forrest, mest fordi jeg jo ikke vidste hvordan hans venner så ud.

Pludselig var vi henne ved et bord hvor der sad tre andre drenge, en cute lyshåret dreng med en irsk accent og en sød bøjle der passede perfekt til ham, der var også en brun håret dreng med noget der kunne minde om jordens mest nuttet modermærke på halsen, han sad og snakkede med en anden brun håret dreng med seler, normalt synes jeg seler var grimme men de passede faktisk ret godt til ham. Jeg kunne se ham med selerne var igang med at fortælle noget der mindede om en joke, og mit gæt blev konstaterede rigtigt da pointen var kommet ud og ham den lyshåret udbrød i den mest vidunderlige latter, det var helt som om man selv skulle til at grine. De stoppede alle tre hvad de havde gang i da de så Zayn og jeg var kommet hen til dem ''Hej Zayn'' udbrød den lyshåret som hed Niall, han fik hilst på de andre to som hed Louis og Liam. Vi fik sat os ned hos dem og snakken begyndte stille og roligt,pludselig afbrød Liam al den snak der var ved bordet og sagde ''Nogen der ved hvor Harry er?'' Harry måtte åbenbart være en af deres venner ''Han er sammen med Malou!'' sukkede Niall ''Den pige er bare ikke god for ham'' sagde Zayn meget hårdt ''Nej jeg ved det vi må altså gøre et eller andet ved det'' sagde Louis bekymret. ''Var det egentligt ikke også her til frokost vi skulle aftale hvem der købte hvad til på Lørdag? Den fest skal bare være mega fed!!'' sagde Niall ivrigt ''Jaja rolig nu Niall!'' sagde Zayn grinende

''Ja men vi skal da også lige ud og kø..! Hey Vanessa du kommer da på Lørdag ik?'' afbrød Liam sig selv

Det lød en smule sjovt så et lille fnis forlod mine læber,  jeg kigget hurtigt på Zayn som gengældte mit blik, derefter kigget jeg på de spændte drenge der ventede meget utålmodigt på mit svar ''Okay så....!'' svaret jeg med det største smil på læberne, jeg vidste selvom jeg først lige havde mødt dem så var de på en måde allerede mine venner

 

 

 

Hmmm det gik da vel alligevel meget godt for Vanessa i London, hun fik da ihvertfald nogle venner. Og hun skal til fest på lørdag uhhhh 

Men der er jo en hel uge til, der kan jo nå at ske meget!

Hvad synes i? <3   

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...