Heaven - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 1 okt. 2013
  • Status: Færdig
"Georgia Rose" det er det dæknavn, som Christina Rosalie Tomlinson bruger, når hun scorer tilfældige fyre i byen, for at undgå at blive kontaktet på Facebook, og for at skjule sin sande identitet. Dette er også det præcis samme navn hun bruger, da hun møder sin storebrors gode ven, Harry Edward Styles i byen, uden den fjerneste idé om, hvad det senere vil føre til.
Hendes bror, Louis, ved ingenting om sin søsters dobbelt identitet, så da han finder ud af, at hans gode ven Harry formåede at score en pige, som han rent faktisk brød sig om, vil han hjælpe ham med at finde hende igen. Problemet er bare, at både Harry og Christina var så plørefulde den aften, at ingen af dem husker hinanden, så hvordan skal Harry nogensinde finde frem til sin forsvundne prinsesse? Vil han nogensinde finde ud af, at Christina er den pige, og hvad når hun pludseligt viser interesse for en anden?

353Likes
637Kommentarer
58451Visninger
AA

11. Kapitel 9 - Sparks fly

 

 

Klokken var cirka toogtyve femten, da drengene og jeg endeligt satte fødderne over dørtrinet på Karel. Karel var en af de mest eftertragtede diskoteker i byen, og i anledningen af vores nye sang, havde vi fået det lukket af for alle andre end os og vores nærmeste venner. Eller, det vil sige, vores hundrede og halvtreds tætteste veninder, familiemedlemmer, buddies og bekendte, som kunne klare en invitation så sent. Det vil sige, faktisk dem alle sammen.

”Jeg skal nok sørge for, at du får den fedeste aften til dato,” Harry lagde armen om min skulder, på vores vej til baren, og lavede et flirtende nik til en eller anden pige, da vi passerede hende. Han var allerede en smule fuld fra turen herhen, hvor ham og Zayn blev enige om at dele en flaske sprut med alt for høj alkoholprocent, hvilket resulterede i, at vi måtte holde ind til siden tre gange, fordi en af dem skulle kaste op. Typisk.

”Virkelig? Og hvordan vil du så gøre det?” jeg kunne ikke undgå at grine, da han tumlede et par skridt frem, og nær var væltet over sine egne fødder. Når han drak en tand for meget, blev han altid utrolig stivbenet, og havde en tendens til at blive utrolig klodset.

”Jeg vil sørge for, at du får Christina med hjem,” han prikkede mig på kinden med sin pegefinger, og sendte mig et blødt og udmattet smil. Hvis det ikke var fordi, at han var så opsat på at være fuld og få en eller anden pige med hjem, så han kunne glemme alt om Georgia, ville jeg tro, at han ville falde i søvn op ad bardisken. Han så utrolig hængt og udkørt ud, men jeg lod være med at kommentere det. Selv når han var træt, fandt pigerne ham kønnere end mig. Barsk virkelighed.

”Hvordan, om jeg må spørge?” ikke at jeg havde i sinde, at bringe Christina tilbage til min lejelighed, næ, jeg var ikke den type, der gik i seng med piger bare for sjov, og eftersom Christina efterhånden betød så meget for mig, så kunne jeg aldrig drømme om at udnytte hende. Tiden ville vise, om det nogensinde ville ske, men jeg håbede det så inderligt. Hun var virkelig skøn.

”Jeg har det helt perfekte råd til dig, min ven,” han slog sig ned på en af barstolene, og gav bartenderen besked på, at stikke ham to øl. Det var nu ikke just fordi, at han behøvede at indtage mere alkohol, men jeg lod ham gøre det. Jeg gad ikke tage en diskussion med ham, nu hvor han var så sød at hjælpe mig.

”Du skal flirte Niall. Spørg hende ind til alt muligt, hvad hun synes om dig, at du synes hun er lækker, byd hende op til dans, kys hende, find en taxa og smut før Louis opdager jer,” okay, det var faktisk det dårligste råd jeg nogensinde havde fået. Som om jeg bare ville gå hen til hende, og spørge hvad hun syntes om mig. Det ville da i hvert fald slet ikke få mig til at fremstå som en desperat taber.

”Jeg kunne vel godt byde hende op til dans,” jeg trak lidt ligegyldigt på skuldrende, som om at det ikke rigtigt betød noget, selvom jeg indvendigt var ved at forberede mig på, hvordan det skulle gøres. Når noget omhandlede hende ville jeg være sikker på, at det blev gjort på en ordentlig måde. Det fortjente hun.

”Du kan, du vil, og du gør det,” han gav mig den brusende øl i hånden, klappede mig en enkelt gang på ryggen, før han pegede i retningen af en af båsene, hvor hun sad sammen med fire andre hoveder. Et kort øjeblik tvivlede jeg på, at jeg havde modet til at gøre det, men så kom minderne op om aftenen i går, hvor vi havde været så tæt på at kysse, som noget kunne være. Hvis hun ikke var bare en smule interesseret, havde hun vel ikke stirret så intenst på mine læber?

Jeg rettede ryggen en smule, før jeg begav mig tværs hen over dansegulvet, mod den bås, hvor Christina befandt sig. Som jeg kom tættere på, fandt jeg ud af, at de fire andre hun var sammen med var henholdsvis Eleanor, Perrie, Zayn og Liam, så det var ikke just fordi, at jeg havde noget at være bange for. Det kunne godt være, at min selvtillid ville have været en smule svækket, hvis det havde været nogle af Louis venner, som jeg ikke rigtig kendte. Heldige mig.

”Hey Niall!” råbte hun smilende til mig, i det jeg dumpede ned på det kølige læder ved hendes side. Hun så utrolig smuk ud i sit formelle outfit, det måtte jeg altså give hende. Uanset hvad hun bar, så så hun uimodståelig smuk ud. Hendes pandehår var flettet om i en skæv hestehale, hun havde en bluse med det amerikanske flag på overkroppen samt en sort blazer, der så fantastisk smuk ud til hendes hudfarve. Derudover havde hun en sort taske, sorte sko og et par blå cowboybukser på. Enkelt, ja, men smukt og perfekt.(Link i kommentar) Alt ved hende var perfekt, nu jeg tænkte på det. Okay, nu blev det bare underligt.

”Hej smukke,” jeg chattede til hende med skulderen, hvilket fik smilet til at bane sig vejen frem over hendes læber. Jeg var godt klar over, hvilket effekt komplimenter havde på hende, men for at være ærlig, så sagde jeg det kun, fordi det var sandt. Og så fordi, at hun var så smuk, når hun smilede.

”Hvad drikker du?” jeg pegede mod hendes glas, der var fyldt af en substans der mest af alt lignede hvidvin. Hun drak da forhåbentlig ikke hvidvin i byen? Så måtte man da godt nok sige, at hun var lidt ældre af sind end enhver anden atten årig.

”Champagne, men det er med meget lav alkoholprocent. Jeg skal sørge for, at Louis og Harry kommer hjem i sikkerhed,” du måtte også gerne få mig hjem i sikkerhed, tænkte jeg for mig selv, i det jeg sendte hende et imponeret smil. Jeg ville virkelig ønske, at jeg havde en søster, der var så sød og omsorgsfuld som hende.

”Du er virkelig sød,” okay, det var virkelig ikke meningen, at det skulle komme ud. Seriøst, nu var det bare for pinligt. jeg slog blikket ned i bordpladen, og lod mine fingre lege med øllen i min hånd. Jeg ville ikke kigge op, det var simpelthen for flovt.

”Du er nu også pænt sød,” okay, hvad? Jeg kiggede hurtigt op på hende, for at møde hendes funklende øjne, der glimtede fra diskotek lamperne bag mig. hun var så fuldkommen smuk og enestående at kigge på, at det gjorde mig helt ør i hovedet. Eller… måske var det bare lyden af den høje musik. Jeg var ikke helt sikker.

”Mener du det, eller er det noget du siger, fordi du føler du er nødt til det?” jeg undlod at cutte vores øjenkontakt, og sendte hende i stedet et blændende smil, der med garanti afslørede mine fine, lige, hvide tænder. Jeg havde ikke noget problem med at vide mine tænder frem længere, efter jeg havde fået min bøjle af. Alle sagde, at de var utrolig flotte, og jeg syntes faktisk også, at mine tænder var blevet ret skønne, ikke for at lyde alt for selvsikker eller noget.

”Jeg mener det skam,” hun puffede blidt til min skulder, og sippede derefter lidt i sin champagne. Den så faktisk ret delikat ud. Måske skulle jeg snuppe et glas senere.

”Vil du danse?” ordene røg ud af min mund så hurtigt og uforståeligt, at hun sikkert ikke opfattede, hvad det var jeg sagde. Jeg havde overhovedet ikke regnet med, at jeg turde åbne munden på den måde, men nu var det ligesom ude, så nu afventede jeg bare en reaktion.

Hun lænede sig over mod Eleanor på hendes anden side, og hviskede et eller andet i øret på hende. Jeg var ikke klar over, hvad det drejede sig om, før hun pegede på sin taske, og Eleanor sendte hende en tommelfinger i vejret. Ah, selvfølgelig, hun ville have hende til at holde øje med hendes taske.

Hun drejede sig over imod mig igen, og skubbede håret om bag skulderen. Seriøst, hvor smuk havde man lov til at være?

”Jeg vil rigtig gerne danse med dig,” hun rakte mig sin hånd, og jeg rejste mig op fra sædet i en hurtig bevægelse. Jeg havde utrolig mange sommerfugle flyvende i maven i dette øjeblik, for jeg var slet ikke forberedt på, at jeg om lidt skulle danse tæt med ikke bare en hvilken som helst pige, men pigen.

Jeg gik med Christina i hånden ud til dansegulvet, hvor mange tætpakkede mennesker rendte rundt og bevægede sig i takt med musikken, der brølede ud af højtalerne. Olly Murs – Troublemaker kørte i højt tempo, og lyset reflekterede i takt med. Det lød virkelig fedt.

Hun skrålede med på noderne, og havde et fast greb i mine hænder, da vi bevægede os frem og tilbage. Hun vidste godt, hvordan jeg havde det med for mange mennesker, men det bekymrede mig overhovedet ikke i dette øjeblik. Det eneste jeg havde øje for var hende, og resten gik egentlig bare ind som baggrundsstøj.

”Du er virkelig smuk i aften!” råbte jeg til hende, i det jeg fik trukket hende lidt tættere ind til mig, så hun lettere kunne høre, hvad jeg sagde.

”Du er altid smuk Niall!” råbte hun tilbage med et smil, før hun hvilede sine hænder på mine skuldre, hvilket fik et kuldegys til at gå igennem mig. Hun havde da også bare en irriterende effekt på mig, altså…

Og det var dér jeg så mit snit til at gøre det, som Harry havde opfordret mig til. Jeg stirrede på hendes læber et øjeblik, før mit blik atter mødte hendes, og jeg lænede mig tættere ind mod hende. Der var millimeter imellem os, og jeg kunne nærmest fornemme hendes ånde mod mine læber, hvilket gjorde mig en anelse forfjamsket og ude af fokus. Det var virkelig svært at koncentrere sig.

”Undskyld mig,” jeg mærkede et prik på min skulder, og jeg vendte mig om. Irriteret over at blive afbrudt.

”Jeg vil gerne have en dans med min søster,” Louis sendte mig et slørret smil, hvilket helt sikkert var præget af alkohol, før han gik forbi mig, og overtog den plads jeg tidligere havde haft. Øv.

 

 

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke blev en smule skuffet af at blive afbrudt. Selvom det ikke var første gang, at vi ikke havde fået delt et kys, så blev irritationen ikke meget mindre. Jeg havde lyst til at følge efter Niall, da jeg så ham forlade dansegulvet, men min halvfulde bror, der stod foran mig, så så forvirret og sårbar ud, at jeg ikke kunne nænne at forlade ham.

”Vil du ikke nok tage en bror søster dans med mig?” han rakte en noget rystende hånd frem imod mig, og jeg tog imod den en smule modvilligt. Jeg hadede fulde mennesker, når jeg ikke selv havde fået noget ind bords. De var ligesom en smule mere irriterende.

Train – Soulsister begyndte at spille, men trods dens tempo, så hev Louis mig så tæt ind til sig, at det nærmest mindede om en form for kinddans. Det gjorde mig dog ikke så meget, han var fuld, han var min bror, og så var han bare sin egen. Han gjorde tingene på sin egen måde, og hvis han ville danse tæt, så dansede han tæt.

”Du skal vid- vide, at jeg er utrolig glad for, at du kom over for ferien Chris,” okay, hans ånde stank langt væk af alkohol, og jeg var helt sikker på, at han snakkede fuldemandssnak. Det var dog også bare typisk altså.

”Jeg er også glad for, at jeg kom,” jeg måtte ærligt erkende, at jeg snakkede om Niall. Selvom jeg nødigt ville indrømme det, så var der virkelig noget over ham, der fik mit hjerte til at banke ufattelig hurtigt. Jeg var ikke sikker på, om det var på samme måde som Henry, og i givet fald om det var godt eller skidt, men han var virkelig en sød fyr, og jeg håbede virkelig på, at vi kunne udforske det. Altså, den der underlige kemi, der var imellem os.

”Du skal også vide, at du er verdens aller bedste søster, og jeg elsker dig himmelhøjt,” okay, det var virkelig sødt! Louis og jeg var ikke normalt de typer, der snakkede om følelser, mest fordi vi begge godt vidste, at vi elskede hinanden, og at der derfor ikke var nogen grund til at sige det. Jeg måtte virkelig indrømme, at det var dejligt at høre ham sige det.

”Jeg elsker også dig Louis,” jeg smilede til ham, og han gjorde det samme. Selvom det var svært at få øjenkontakt med ham, fordi hans øjne var så slørrede, så lykkedes det alligevel at læse hans øjne. Han var lykkelig over, at vi havde været lidt følelsesprægede, eftersom det ikke var noget vi normalvis gjorde. Forandringer fryder, det har I vel hørt om?

Sangen sluttede, og jeg så derfor mit snit til, at hive Louis med over til bordet. Jeg havde i sinde at være utrolig ondskabsfuld og læsse ham over på Eleanor. Jeg mente, det var hendes kæreste, det kunne umuligt være mit problem. Også selvom jeg lovede dem, at jeg nok skulle få dem hjem i seng. Det måtte hun sørge for.

”Eleanor!” skreg jeg, da vi nåede bordet, og jeg slap Louis arm, da han dalede ned på sædet ved siden af hende. Hun kiggede blot fraværende på ham, som om at hun virkelig ikke magtede, at han endnu engang skulle hjælpes hjem fra byen, og rettede derefter sin opmærksomhed mod mig.

”Har du set Niall?” jeg kiggede mig rundt i lokalet, men han var ingen steder at se. Bare han ikke allerede var taget hjem, det ville virkelig ødelægge min aften.

”Han er lige gået, han ville finde en taxa, han snakkede om at tage hjem og se film i stedet, han var ikke i humør til fest,” NOOOO, det måtte bare ikke ske! Niall din spasser, det gjorde du bare ikke imod mig.   

”Årgh man,” jeg kørte hånden igennem min hestehale, og bed ned i min læbe. Hvis det ikke havde været for Louis og Harry, så havde jeg skredet. Det mente jeg virkeligt.

”Løb dog efter ham? Du kan sikkert fange ham ude foran,” hun rakte mig min taske over bordet, og jeg tog imod den. Det var ikke fordi, at jeg bare ville gå. Jeg blev nødt til at sikre mig, at de to drenge ville komme hjem.

”Hvad med Lou og Harry? Jeg lovede at følge dem hjem,” hun viftede med hånden ad mig, som signal til at jeg bare skulle gå.

”Jeg tager mig af det, gå nu,” seriøst, hun var den sødeste veninde, jeg havde. Kunne jeg kysse og kramme hende, så havde jeg gjort det. Hvor var det dog dejligt, at hun ville træde til, når jeg behøvede det.

”Tusinde tak El, jeg skylder dig stort,” jeg sendte hende et luftkys, før jeg drejede rundt på hælen, og marcherede mod udgangen. Nu ville mit største problem være, hvis jeg blev stoppet på vejen ud, og det håbede jeg virkelig ikke på ville ske. Hvis jeg først mødte Harry, så ville han ikke lade mig gå igen. Det var i hvert fald helt sikkert og vidst.

 

Utroligt nok, så lykkedes det mig at komme ud af natklubben uden problemer. Jeg havde ikke set skyggen af Harry eller de andre fyre på vejen, så jeg gik ud fra, at de havde besat dansegulvet. Heldigvis for det.

”NIALL!” skreg jeg op, da jeg så den blondhårede fyr, med den sorte skjorte og de lyse bukser stå lænet op ad en mur, imens han ventede på en taxa. Hvor så han dog bare brand godt ud altså.

Han kiggede op fra jorden, og over imod mig med et overrasket udtryk i ansigtet. Ja, han havde bestemt ikke regnet med at finde mig her. Selvfølgelig havde han ikke det, jeg var jo kommet for at holde øje med min bror.

”Hvad laver du herude Chris? Du er vel ikke kommet for at ryge vel?” han sendte mig et kækt smil, i det jeg gik over imod ham og rystede på hovedet. Jeg var faktisk ikke sikker på, hvorfor jeg var kommet herud, siden der stank forfærdeligt at røg, og det var begyndt at småregne en smule.

”Jeg bemærkede bare din pludselige exit fra dansegulvet. Jeg beklager Louis indbrud,” det var sandt. Jeg beklagede virkeligt, at han skulle være sådan en idiot, der afbrød vores lille øjeblik. Hvem ved, jeg kunne have fået det dumme kys der!

”Det er okay, skæbnen vil mig bare ikke, at jeg skal kysse dig,” okay, han ville have kysset mig! jeg kunne slå vejrmøller lige nu, og araberflik, hvis det ikke var fordi, at jeg var lige så stiv i kroppen, som et bræt. Seriøst, jeg kunne ikke engang lave en koldbøtte.

”Så du ville have kysset mig,” jeg prøvede at virke overrasket, da jeg strammede grebet om min taske, og lænede mig op ad muren på den ene side. Hvis jeg ikke have haft noget selvbeherskelse, så havde jeg bare lænet mig frem og kysset ham. jeg ville virkelig gerne prøve det, og finde ud af om der var hold i de sommerfugle, som jeg lige nu kunne fornemme sværme rundt i maven på mig. ”Selvfølgelig ville jeg det,” han kluklo en smule, før han stoppede hænderne i lommerne, og pegede i mod den taxa, der netop kørte op på siden af fortovet. Øv, han måtte virkelig ikke forlade mig nu.

”det er faktisk min taxa,” øv… han måtte altså ikke gå, jeg ville blive knust. Okay, måske ikke ligefrem knust, men jeg ville blive sur. Trist. Lidt tvær måske.

”Kan du ikke lade være med at tage den, og så gå en tur med mig i stedet?” waow, hvor lam en replik Christina. Ja, selvfølgelig ville han da hellere gå en tur i silende regn end at tage en dejlig tør taxa. Det ville alle mennesker da?

”Klart,” vent, hvad? Han nikkede afmålt til et par piger, der kiggede tøvende på taxaen. Seriøst, lod han dem bare tage den? Han var da en guttermand.

”Lad os gå,” han nikkede mod bymidten, hvilket også var den vej, hvor Louis’ lejelighed lå. Der var omtrent otte kilometer til fods, og jeg forbandede virkelig mig selv for, at have taget stilletter på. Jeg kunne have sagt mig selv, at jeg ville være villig til at gå otte kilometer i tolv centimeter hæle, blot for at tilbringe tid med Niall. Jeg var da egentlig snotdum.

”ARGH!” jeg fik nær overbalance, da jeg stødte imod en kantsten, og min hæl valgte at sætte sig fast. Jeg tumlede et par skridt frem, før jeg genfandt balancen, og kiggede flovt ud mod vejen. Ej, hvor var det dog pinligt.

”Du kan ikke gå og skvatte på åben gade, jeg har fået for meget til at må køre dig på skadestuen, hvis du brækker et ben,” og med den kommentar, tog han mig i hånden. Drømte jeg? Gjorde han det virkelig? Okay, jeg var kommet i himlen.

”Er det ikke bare en dårlig undskyldning, for at holde mig i hånden?” jeg sendte ham et drillende smil, før jeg rettede opmærksomheden ned mod vores hænder. Det var jo ikke første gang, at jeg holdt ham i hånden, men dette var bare meget anderledes. Det føltes anderledes.

”Okay, der fik du mig,” han fniste en smule, i det vi begav os længere ind mod bymidten. Der var ikke særlig mange mennesker på gaden, hvilket var en stor lettelse, eftersom det ville være pænt dumt, at fans opdagede Niall og jeg, før Louis gjorde. Jeg kunne rode mig ud i noget lort.

 

Jeg var ikke klar over, hvordan det gik til, for jeg havde ikke opdaget, at vejret pludseligt trak op til torden, før lynet strøg hen over himmelen, og regnen silede ned.

”LØØØB!” konstaterede Niall, og satte i fuld spurt ned af gaden. Jeg havde rimelig svært ved at følge med, og kunne til sidst ikke lade være med at stoppe op og grine. Jeg elskede regnvejr, og jeg var i forvejen blevet så våd, at det ikke ville gøre nogen forskel.

”Hvad laver du?” han kiggede en smule skeptisk på mig, og kunne tydeligvis ikke forstå, hvorfor jeg fandt det så morsomt. Mit hår var gennemblødt, mine bukser klæbede fast til mit skind, og jeg kunne mærke regndråberne falde ned af mine kinder, da jeg besluttede mig for at tale:

”Har du aldrig hørt det før, at en piges mest romantiske øjeblik, ville være at blive kysset i regnvejr?” mit spørgsmål så ud til at overraske ham. Han smilede over hele hovedet, da han drejede sig en smule længere ind imod mig, og trådte et skridt tættere på.

”Er det bare en dårlig undskyldning, for at lade mig kysse dig?” okay, godt comeback Horan, det måtte jeg nu ærligt erkende. Jeg studerede hvert eneste lille stykke af hans ansigt, før jeg bed ned i min læbe.

”I så fald, så er det en fandens god undskyldning,” og med de ord trak han mig helt ind til sig, og lod sine læber møde mine for aller første gang. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...