Heaven - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 1 okt. 2013
  • Status: Færdig
"Georgia Rose" det er det dæknavn, som Christina Rosalie Tomlinson bruger, når hun scorer tilfældige fyre i byen, for at undgå at blive kontaktet på Facebook, og for at skjule sin sande identitet. Dette er også det præcis samme navn hun bruger, da hun møder sin storebrors gode ven, Harry Edward Styles i byen, uden den fjerneste idé om, hvad det senere vil føre til.
Hendes bror, Louis, ved ingenting om sin søsters dobbelt identitet, så da han finder ud af, at hans gode ven Harry formåede at score en pige, som han rent faktisk brød sig om, vil han hjælpe ham med at finde hende igen. Problemet er bare, at både Harry og Christina var så plørefulde den aften, at ingen af dem husker hinanden, så hvordan skal Harry nogensinde finde frem til sin forsvundne prinsesse? Vil han nogensinde finde ud af, at Christina er den pige, og hvad når hun pludseligt viser interesse for en anden?

353Likes
637Kommentarer
58180Visninger
AA

9. Kapitel 7 - Song from the heart

 

 

Like all those days and weeks and months I tried to steal a kiss, and all those sleepless nights and daydreams where I pictured this, I’m just the underdog who finally got the girl, and I am not ashamed to tell it to the world,selvom han sang det så lavt, at jeg med garanti var den eneste, der hørte det, så følte jeg, hvordan glæden bredte sig i min krop, og forlegenheden steg mig til hovedet. Jeg havde altid elsket Nialls solo i Truly Madly Deeply, men at høre ham dedikere det til mig, havde en helt anden effekt. Jeg følte mig virkelig, som verdens heldigste pige.

”Jeg skal nok sørge for, at det aldrig sker igen. Ingen skal få lov til at behandle dig sådan,” han hviskede stadig, men havde fjernet sin hånd fra under min hage, og i stedet flyttet den længere op, for at fjerne en tåre, der trillede ned ad min kind. Jeg kunne ikke gøre for det. Jeg følte mig så sårbar, og dog stadig så fuldkommen hel og fikset. Niall havde på en eller anden måde fået samlet nogle af de knuste stykker, som mit hjerte var blevet smadret til, og sat dem sammen igen.

”Du ved, hvad Audrey Hepburn plejede at sige, glade piger er de kønneste,” han sendte mig et kærligt smil, der blot fik mig til at udstøde et opgivende fnis. Hvis der var noget, som han var god til, så var det at få mig til at føle mig godt tilpas. Dog slog jeg atter blikket ned, og studerede i stedet mine fødder, der så utrolig små og spinkle ud, ved siden af Nialls store plader. Eller, store var de sikkert ikke, måske var mine bare alt for små..

”Det er piger som dig, vi skriver musik til, ved du nok,” hvad? Jeg tvang mig selv til at kigge op på ham, og han sendte mig et vindende smil, imens han løftede sine øjenbryn. Han så virkelig smuk ud.

You’re insecure, don’t know what for, you’re turning heads when you walk through the do-o.or, du kender vel resten,” han blinkede svagt, og jeg begyndte at grine konstruktivt. Hvordan var det muligt at forblive ked af det, når han var i nærheden, og formåede at få mit humør i top uden virkelig at anstrenge sig?

”Tak,” snøftede jeg, mens jeg med håndfladen fjernede de værste tårer fra mine kinder. Jeg måtte ligne en lyserød tulipan i ansigtet lige nu, med alt det snot og vand over det hele. adrhk. Hvor var jeg dog egentlig glad for, at jeg ikke behøvede at kigge på mig selv lige nu.

”Hvad takker du for?” han kiggede en smule uforståeligt på mig, med sine øjenbryn løftet på denne utrolig søde og forvirrede måde. Hvor kunne jeg bare stå og kigge på ham hele dagen, hvis jeg fik lov, waow.

”Fordi du er så sød og forstående. Det betyder bare virkelig meget,” og der kom de røde kinder så igen. Hvorfor var jeg også født socialt akavet? Louis den taber havde fået evnen til at socialisere med hver og en uden problemer, og jeg havde fået evnen til at føde børn. Det var da egentlig ikke særlig fair. Tsh.

”Det indebærer nok bare, at jeg vil dig det bedste Christina,” hans mundvige trak op i et lille smil, men det nåede aldrig hans øjne. Han var lige så forlegen, som jeg var, og det var nu egentlig bare endnu et plus, jeg kunne sætte i bogen. Jeg havde endnu ikke fundet noget, som jeg ikke brød mig om ved ham, og det var faktisk en stor ting. Meget stor. Kolossal. Kan I følge mig?

Nå, men vores hyggelige lille sludder på toilettet blev pludseligt afbrudt, da lyden af hoveddørens smæk lød i entréen. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke blev en smule skuffet. Hvorfor kom de allerede hjem nu?

”Vi må hellere gå ud,” han nikkede mod døren, før han banede sig vej hen over gulvet med mig lige i hælene, og rev den ned i håndtaget. På den anden side stod Louis med vildt opspærrede øjne, og halv åben mund. Ja, jeg kunne sagtens forstå ham, det måtte være lidt underligt at se hans søster og bedste ven komme ud fra det samme toilet. Det lyder lidt nasty, ikke?

”Må jeg godt have lov til at spørge, hvad I laver?” okay, hans chokerede ansigtsudtryk var med garanti halvfjerds procent skuespil, men stadigvæk… Jeg brød mig ikke om, at han gik og havde alt for mange forkerte tanker, om noget som i hvert fald ikke var sket.

Før Niall nåede at åbne munden, og før jeg nåede at få et ben ud på den anden side af åbningen, forsvandt hans ellers så forskrækkede udtryk, og blev erstattet af et forvirret og mere forpint et.

”Har du grædt? Hvad er der sket?” åh nej, jeg havde da fuldstændig glemt alt om, at jeg havde totalt opsvulmede kinder og røde indtørrede øjne. Jeg måtte jo ligne en, der lige var hjemvendt fra krigen. Hvad skulle jeg nu gøre? Jeg kunne ikke bare fortælle ham historien om Adam, det var jeg overhovedet ikke mentalt parat til endnu, desuden, så ville han flippe totalt ud. Han ville nok overveje at slå ham ihjel. Eller, få en anden til det.

”Ehhhm… Christina og jeg havde en brydekamp på sofaen her før, og jeg endte med at skubbe hende på gulvet, så hun hamrede hovedet ind i spisebordet. Det var virkelig ikke med vilje,” jeg kiggede overrasket over på Niall, der havde blikket rettet mod Louis med en så overbevisende klang stemmen, at det faktisk lød som sandheden. Han var da en god løgner.

Louis så nu atter meget overrasket ud i ansigtet, som om at hans bud på tårerne skyldtes at Niall havde voldtaget mig på toilettet eller noget andet lige så sindssygt. Jeg elskede min bror, det gjorde jeg virkelig, men han havde en evne til at overdrive tingene. Specielt når det omhandlede mig.

”Er du okay Christina? Du er ikke kommet slemt til skade vel? Skal vi tage på skadestuen?” se, det var lige præcis dét, jeg talte om. Jeg rystede svagt på hovedet, og kiggede derefter skiftevis på Eleanor og Harry, der stod bag Louis uden at fortrække en mine.

”Var det en god kamp?” jeg havde min opmærksomhed rettet imod Eleanor, da jeg spurgte. Hvis jeg henvendte mig til Louis, ville han alligevel bare snakke udenom, og forsikre mig om, at skadestuen var den rette løsning i tilfælde af, at jeg havde fået en hjernerystelse.

”Jeg er ikke så meget inde i det der fodbold halløj, men jeg er ret sikker på, at det rigtige hold vandt,” det var total typisk Eleanor. Hun havde absolut ingen forstand på boldspil, og var selv en fuldstændig boldspasser, men hun gik alligevel med til samtlige kampe, fordi hun vidste, hvor meget det betød for Louis. Det kaldes ægte kærlighed, hva? Hun havde sågar en gang forsøgt at lære, hvordan man brugte en controller, bare så de kunne spille FIFA. Det var ret sødt, syntes jeg.

”United vandt to – nul,” oplyste Harry mig om med et smil, før han sparkede sine sko af, og smed sine solbriller på kommoden. Det kom faktisk ikke bag på mig, hvis de havde tabt, havde Louis været en anelse mere sur og højrystet.

 ”Hvad har I to så lavet? Ud over at slå hinanden halvt ihjel..” det kom ikke som nogen overraskelse, at det var Louis, der spurgte. Han ville med garanti sikre sig, at vi ikke havde lavet noget, der indebar nøgenhed, hvis han altså overhovedet vidste, at Niall syntes, jeg var sød. Nu jeg tænkte over det, så vidste han det højest sandsynligt ikke.

 ”Set en film, og spildt chips ud i din sofa,” sagde jeg med et smil, alt imens jeg holdte øje med min brors nu meget afslappede kropsholdning. Han virkede lettet, og det kom overhovedet ikke bag på mig.

Vi stod alle fem lidt længere tid i entreen i ren stilhed, før Niall hostede lettere akavet, og pegede med en halvt løftet pegefinger på hoveddøren. Hvis jeg ikke tog meget fejl, så var det hans måde at signalere, at han hellere måtte smutte.

”Jeg tror, at jeg vil heade hjemad,” ha, hvad sagde jeg? Ej, jeg var ret sikker på, at grunden til han valgte at gå, var at han ikke brød sig om at være en del af Louis grundlovsforhør længere. Jeg forstod det udmærket. Det var efterhånden også ved at være lidt meget.

”Tak for i aften Christina,” han lavede en lille gestus med sine tommelfingre, som et tegn på, at han ville sende mig en besked senere. I ved godt, hvad jeg snakker om, ikke? Hvis ikke, så er det bare ærgerligt.

”Vi ses Niall,” sagde jeg smilende, da han åbnede døren og trådte ud i den kolde opgang. Døren var knapt nok gået i igen, før Eleanor sendte mig et hemmelighedsfuld blik, der afslørede at hun ville hav alle detaljerne senere. Haha, hun skulle nok få de fleste, bare uden alt det med Adam. Det var jeg ikke lige klar til.

”Nå, men El og jeg går i seng,” Louis kyssede mig blidt på kinden, før han smuttede forbi, og ind på badeværelset bag mig. jeg vendte mig med et smørret smil, og slængede mig op ad dørkarmen.

”Så gør det lidt mindre støjende i aften, ikke?” jeg valgte ikke at vente på hans respons, så jeg smuttede ind i stuen, hvor Harry lå henslængt på sofaen, med en ordentlig dynge puder og et tæppe. Han så ud til at være frygtelig optaget af den Die Hard film, som Niall havde ladet ligge på bordet.

”Du ser ud til at hygge dig,” sagde jeg til ham, og nikkede mod fjernsynet, hvor Bruce Willis ansigt lyste op. Han slog blikket væk fra filmen, da han blev gjort opmærksom på min tilstedeværelse, og klappede på sofaen ved siden af sig.

”Det er en virkelig god film,” svarede han, idet han atter vendte opmærksomheden mod skærmen, og jeg kastede mig ned ved siden af ham. filmhygge med Harry var en ting, jeg i den grad savnede i min hverdag. Når han var med Louis hjemme på ferie, lå vi tit på sofaen og så film, når de andre var gået i seng. Vi puttede os ned under et tæppe, og jeg lod mit hoved hvile mod hans skulder. Jeg elskede at hænge ud med ham, og det var dejligt at have en ven, der stod både Louis og jeg selv så nær.

”Fortæl mig babe, fik du scoret i aften?” babe, smilet formede sig på mine læber, da han slyngede armen om mine skuldre, og trak mig tættere ind til sig. Han fungerede på mange måder, som den perfekte storebror, hvis det ikke var fordi, at jeg i forvejen havde en, som jeg ikke ville bytte ud for noget andet i hele verden.

”Scoret er vidst så meget sagt,” jeg kiggede op på ham, og løftede det ene øjenbryn. Det var egentlig utroligt, hvor smukt et ansigt han havde. Han lignede nærmest sådan en af de der guder man så i gamle film. De blev altid beskrevet, som både kønne og uimodståelige, og det kunne man vidst roligt sige, at Harry gjorde.

”Og hvad mener du så med det? Kyssede I eller hvad?” okay, det kunne godt være, at Louis tredjegradsforhør var irriterende, men det var ingenting i forhold til Harrys. Han havde en tendens til, at stille ekstremt mange spørgsmål hele tiden, og han ville bestemt ikke lade emnet ligge, før man havde svaret på det.

”Nej Harry, det gjorde vi ikke,” jeg håbede inderst inde på, at han snart ville lade en skovl være en skovl (god talemåde, ikke?) og bare se filmen, men det kunne jeg med garanti lige så godt, skyde en hvid pil efter. Han skulle da selvfølgelig have detaljerne, selvom der ikke var så voldsomt mange at give af.

”Så I have faktisk ikke sex på badeværelset?” okay, den skulle jeg have set komme. Mine kinder blussede op til en lettere lyserød, da jeg slog blikket ned. Bare ordet sex gjorde mig helt forfjamsket. Det var ikke fordi, at jeg aldrig havde haft sex før, det var bare fordi, det var sådan et ømt punkt for mig. Jeg havde kun været sammen med en fyr i hele min levetid, hvilket skyldes en pagt jeg engang lavede med Maya om, kun at have sex med fyre der betød noget for mig.

Hvorfor jeg lavede den pagt, var jeg faktisk ikke helt sikker på, men jeg havde valgt at følge den. Bare fordi hun humpede alt med en puls, så behøvede jeg jo ikke at gøre det.

”Vi havde helt sikkert ikke sex,” selvom det faktisk ville være temmelig frækt, hvis vi havde. I spabadet måske? Eller på bordet! Nej, stop Christina, sådan en tankegang klæder dig ikke. Jeg puttede mig tættere ind til Harry, og indåndede duften af hans parfume. Jeg var ret sikker på, at det var Armani. Jeg gav nemlig Louis en, der duftede meget som denne til jul. Okay, ubrugeligt info.

Jeg mærkede min telefon vibrere i lommen, så i stedet for at vente på, at Harry fik fundet endnu et spørgsmål frem, skyndte jeg mig, at fiske den op. Det var (selvfølgelig) en besked fra Niall, som han havde lovet mig.

 

 

Niall: Hey babe, så, det var ikke lige

den afsked, jeg ville have taget,

men syntes at stemningen blev lidt

akavet. Anyway, du må sove godt

når du engang går i seng. Ring, hvis

der bliver noget x  

  

jeg havde overhovedet ikke opdaget, at jeg sad og smilede, før Harry begyndte at lave de typiske ’’uhhhh’’ og ’’raaaauw’’ lyde. Jeg rettede hurtigt blikket imod ham, og lagde en hånd over skærmen. Det var en smule pinligt det her. Jeg følte mig ekstremt flov. Sådan, virkelig flov.

”Han må da have gjort et eller andet små frækt, siden du smiler over hele hovedet,” okay, tak Harry, og jeg som troede, at det ikke var muligt at blive mere flov. Der tog jeg vidst fejl.

”Han har ikke gjort noget frækt,” mumlede jeg en smule forfjamsket, før jeg rettede mig ansigt imod ham. Han så så uskyldig ud. Skindet bedrager.

”Jeg vil gå i seng, godnat Styles,” jeg pressede mine læber imod hans kind, og rejste mig i en hurtig bevægelse. Det var ikke fordi, at jeg var specielt træt, jeg ville egentlig bare væk fra Harry.

Jeg hev atter min telefon frem, og smilede ad skærmen, da jeg svarede ham.

 

Mig: det gør ingenting søde,

Vi ses i morgen en gang,

Sov godt x

 

Og med de afsluttende ord smed jeg mig på sengen, og smilede selvtilfreds. Jeg måtte takke Eleanor, for at give Niall en chance, det blev jeg simpelthen nødt til. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...