Heaven - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 1 okt. 2013
  • Status: Færdig
"Georgia Rose" det er det dæknavn, som Christina Rosalie Tomlinson bruger, når hun scorer tilfældige fyre i byen, for at undgå at blive kontaktet på Facebook, og for at skjule sin sande identitet. Dette er også det præcis samme navn hun bruger, da hun møder sin storebrors gode ven, Harry Edward Styles i byen, uden den fjerneste idé om, hvad det senere vil føre til.
Hendes bror, Louis, ved ingenting om sin søsters dobbelt identitet, så da han finder ud af, at hans gode ven Harry formåede at score en pige, som han rent faktisk brød sig om, vil han hjælpe ham med at finde hende igen. Problemet er bare, at både Harry og Christina var så plørefulde den aften, at ingen af dem husker hinanden, så hvordan skal Harry nogensinde finde frem til sin forsvundne prinsesse? Vil han nogensinde finde ud af, at Christina er den pige, og hvad når hun pludseligt viser interesse for en anden?

353Likes
637Kommentarer
58527Visninger
AA

5. Kapitel 3 - Movie night

 

 

Jeg har ventet så længe på dette øjeblik, at det stadig føltes som en drøm,” hans arme lå stadig omkring livet på mig, og hvis det ikke havde været fordi, at jeg havde gemt hovedet ved hulningen imellem hans skulder og hals, så ville han have set mig rødme.

”Hvordan har du det?” jeg tog mig endelig sammen, og trak mig væk fra ham, kun for at blive mødt af de mest bedårende blå øjne, jeg længe havde set. Det var som om, at det først var nu, det gik op for mig, hvor meget jeg havde savnet Niall på det seneste. Det føltes ikke som så længe siden, at jeg sidst havde set ham, men det skyldes selvfølgelig, at vi havde skrevet sammen så ofte, som vi havde. Det føltes helt utroligt, endeligt at stå overfor ham igen.

”Jeg har det fint, rigtig godt, hvad med dig?” han kiggede en anelse spørgende på mig, men kendte med garanti allerede svaret på sit spørgsmål.

”Jeg har det bedre end nogensinde,” det føltes lidt som om, at vi bare stod der, stod og kiggede på hinanden i hvad føltes som evigheder, før Louis rømmede sig en smule akavet, og slog ud med armene mod sofaerne.

”Sæt jer endeligt ned. Harry og jeg har lejet nogle film og sådan noget, så vi tænkte, at vi skulle se dem, og så lave en masse popcorn og holde pyjamasparty, alt sammen Eleanors idé for resten,” han sendte sin kæreste et uskyldigt smil som om, at hun udmærket godt var klar over, hvad det var der foregik, også selvom jeg var ret sikker på, at det var Louis og Harrys idé at holde den her pyjamasparty og Eleanor højest sandsynligt intet havde med det at gøre. Typisk Louis.

”Hvilke film?” spurgte jeg en smule nervøst, i det jeg satte mig ned i sofaen ved siden af Zayn, og Niall ikke mange sekunder senere fik kæmpet sig frem til pladsen på min anden side. Det var faktisk en smule smigrende, at han gerne ville sidde ved siden af mig. Jeg mener, hallo, det er Niall Horan, hvem ville ikke blive smigret?

”Paranormal activity 1-2-3 og 4,” åh nej… selvfølgelig skulle vi se gyser. Selvfølgelig valgte de en film, så de var sikre på, at jeg ikke turde sove hele natten.

”Please, kan vi ikke godt se noget andet? Du ved godt, at jeg ikke får lukket et øje hele natten, hvis vi giver os til at se gyserfilm nu,” klynkede jeg lettere ynkeligt, i det jeg sparkede mine sko af, og begravede mit ansigt bag Zayns skulder. Okay, lad mig lige indrømme, at jeg er verdens største kylling, når det gælder gyserfilm. Seriøst, sidst jeg så en gyser, turde jeg ikke sove alene i flere dage. Jeg måtte ringe til Maya, for at bede hende overnatte hos mig. Det var så pinligt.

”Ej hold da op Christina, du har to super stærke fyre på begge sider af dig, der helt sikkert nok skal beskytte dig mod monstrene,” Harry blinkede kækt til mig, signalerede tilsyneladende, at han kendte alt til mit og Nialls hemmelige skriveri, eftersom han nikkede diskret i hans retning. Ej gud, vidste Louis det så også? Det håbede jeg virkelig ikke!

”Jeg laver popcorn så, sæt bare filmen på,” okay, det var selvfølgelig en dårlig undskyldning for at gå glip af noget af filmen, at jeg meldte mig frivilligt til at lave popcornene, men ikke desto mindre lod de andre mig gøre det.

Jeg rejste mig derfor fra sofaen, og begav mig ud i køkkenet, hvor jeg tog de nyindkøbte mikrobølgepopcorn fra bordet, og fjernede folieindpakningen. Jeg elskede virkelig popcorn, også selvom de ikke var helt så sunde. Jeg smed den første pakke ind, og drejede skiven over på tre et halvt minut, det burde kunne gøre det.

”Han er ret vild med dig,” jeg havde nær slået hovedet op i overskabet af ren og skær overraskelse over at Harry pludseligt havde indtaget køkkenet, uden at jeg havde hørt den mindste lyd. Det var også kun på grund af den dumme gyserfilm, at jeg var blevet så paranoid.

”Virkelig?” jeg kunne ikke undgå at trække en smule på smilebåndet. Hvis Niall virkelig var vild med mig, så var det i hvert fald ikke det værste, der kunne ske. Jeg mener, selvom jeg ikke kunne stoppe med at tænke på fyren fra natklubben, så var chancen for, at jeg ville finde ham igen lig nul, og eftersom jeg aldrig fik fat i hans efternavn, var håbet heller ikke særlig stort. Jeg burde virkelig bare give op.

”Virkelig. Han bliver altid helt forlegen, når vi begynder at tale om dig,” jeg var smigret. Problemet var bare, at når jeg ikke havde fået et par genstande indenbords, så var jeg omtrent lige så god til at flirte, som en død pungrotte, der lige var blevet smidt ud over en klippe og ned i munden på en sulten ulv. Okay, jeg ved godt at det lød rimelig lamt, men jeg var virkelig dårlig til at flirte, helt seriøst.

”Og hvad skal jeg så gøre ved det, Harry?” jeg vendte mig om imod mikrobølgeovnen, og tog den første pose ud. Den var blevet en smule sveden, sig mig – virkede den der lydspoler ikke, som skulle fortælle mig, at de var færdige? Jeg smed en ny pose ind, og smækkede lågen i igen.

”Altså, jeg ved at Niall ikke er bleg for at tage de første skridt, så længe han kan fornemme, at du er med på den. Så, bare vær dig selv, så skal han nok tage sig af resten,” han smilede til mig. I ved, det der super charmerende smil, hvor hans smilehuller kommer til syne, og ens verden smelter helt sammen? Og af en eller anden grund fik jeg den vildeste deja-vu følelse, da det skete. Jeg kunne ikke forklare, hvor den kom fra, men jeg kunne mærke den i hele kroppen, og det føltes utrolig underligt.

”Er der noget galt babe? Du ser en smule bleg ud,” han var allerede gået et par skridt frem imod mig, nærmest som om, at han var bange for, at jeg skulle gå hen og besvime foran næsen på ham. babe, hi-hi, var jeg den eneste, der blev en smule rød i hovedet, når Harry sagde: ”babe?” jeg syntes simpelthen, at det var noget af det sødeste. Nurh.

”Nej, jeg har det fint,” jeg rystede det sidste, jeg havde tilbage af følelsen af mig, og sendte ham i stedet et lille smil. Det var en smule pinligt, at han havde taget mig i at stå som en anden forstenet mumie.

”Jeg tror popcornene er færdige,” han pegede på mikoovnen bag mig, og jeg tøvede ikke mange sekunder med at få mig vendt om, og taget posen ud. Jeg ville helst undgå øjenkontakt med ham lige nu, eftersom selve scenariet var blevet en smule akavet. Nu troede han vel ikke, at det var ham, der var noget galt med? Det her var bare så typisk mig. Altså.

”Jeg skal nok tage popcornene, gå du bare ind, jeg skal alligevel have nogle øl med ind til drengene,” han sendte mig endnu et overvældende smil, som jeg virkelig gjorde det bedste for at ignorere, i det jeg passerede ham, og gik ind i stuen til de andre. Rummet var allerede mørklagt, og jeg måtte virkelig se ordenligt efter, for at være sikker på, at jeg ikke gik ind i sofabordet.

Kort tid efter, fik jeg mig smidt i sofaen imellem Zayn og Niall endnu engang, og fik bikset mine ben op på bordet. Ja, det var altså bare en behaglig stilling, okay? Jeg tog en sofapude ud af hånden på Zayn, og knugede den tæt ind til mig.

”Sig mig, gik du ikke ud efter popcorn?” spurgte Louis tilspørgende, og kiggede forundret på mine tomme hænder. Altså, grunden til, at jeg kunne se hans blik, var fordi hans øjne reflekterede fra lyset fra fjernsynet. Der var jo stadig mørkt i rummet.

”Jo, Harry tager dem med ind, han skulle alligevel hente øl, sagde han,” svarede jeg ham, før jeg knugede puden tættere ind mod mig i det Harry trådte ind i rummet, lukkede døren bag sig, og Louis derved startede filmen. Jeg hadede den allerede, før den var startet, og det at de havde sat surroundsound til imens, så der kom lyde alle steder fra, og at Louis havde en kæmpe fladskærm, der fyldte hele væggen, gjorde ikke biografoplevelsen mindre skræmmende.

”I kan godt forberede jer på, at jeg gemmer mig hos jer drenge,” jeg kiggede skiftevis fra Zayn til Niall – mest på Niall – og tilbage igen. Jeg sagde det ikke for sjov. Man kunne godt se frem til, at jeg ville spendere mindst halvfems procent af tiden med at gemme mig. Sådan var det altid, når jeg så gyserfilm.

 

 

Altså, de første ti minutter var ikke sådan vildt uhyggelige, men da skrækscenariet så endeligt begyndte, så kan jeg godt love for, at jeg blev bange.

”FÅ DET TIL AT GÅ VÆK!” skreg jeg panisk, i det jeg i en fluks bevægelse, fik mig selv i sikkerhed bag Nialls skulder. Hvorfor skulle gyserfilm også være så… gyselige? Det var simpelthen så forfærdeligt.

”Der sker ikke noget,” hørte jeg hans betrykkende, irske stemme hviske i mit øre, hvilket både sendte en utrolig bølge af ro, og en underlig følelse af forlegenhed igennem mig. Efter det Harry havde fortalt mig i køkkenet, var jeg meget omhyggelig med at opfange alle tænkelige signaler, som Niall sendte mig.

Dog kunne jeg selvfølgelig stadig ikke få Henry ud af hovedet. Der var et eller andet over ham, som jeg stadig havde så fandens svært ved at glemme, og det irriterede mig grænseløst. Men altså, selvom jeg nok aldrig ville møde ham igen, så var det jo ikke forbudt at tænke på ham? Jeg kunne vel godt tænke på ham, selvom jeg måske syntes at Niall var lidt sødere end gennemsnittet? Kunne jeg ikke? Nå, fuck det om jeg kunne eller ej, det havde jeg tænkt mig at gøre alligevel.

”Det kan du sagtens sige, du er i stand til at beskytte dig selv, jeg er fuldkommen forsvarsløs,” hviskede jeg tilbage igennem mørket, og jeg kunne fra skæret der genspejlede fra fjernsynet se antydningen af et smil på hans læber.

”Jeg kan godt holde dig i hånden?” okay, den kommentar havde jeg bestemt ikke regnet med. Hvordan skulle jeg dog reagere på det? Altså, selvfølgelig ville jeg gerne holde ham i hånden, men ville det ikke virke lidt desperat, hvis jeg bare sådan greb den uden videre? Var det nu, at jeg skulle lære at flirte? Jeg vidste, at jeg ikke havde særlig mange muligheder, men at jeg blev nødt til at skride til handling meget snart.

”Du kunne også bare redde mig fra det her mareridt?” okay, lamt Christina, bare lamt. Var det ikke bare den platteste prinsesse scorebemærkning I nogensinde havde hørt? Ej, det var simpelthen direkte pinligt.

”Det bliver en smule tricky babe, men bare roligt, jeg skal nok beskytte dig,” jeg nåede ikke at opleve mit hjerte blive helt omtåget af, at han kaldte mig for babe fordi Louis tilsyneladende havde opfattet vores hvisken, og fandt det yderst provokerende.

”Hey I to, kan I så stoppe småsnakkeriet så vi andre kan høre noget,” jeg var selvfølgelig godt klar over, at han udelukkende sagde det i sjov, for lyden var så høj, at jeg ikke var spor i tvivl om, at naboerne sagtens kunne høre det. Louis nød at være provokerende, det var bare sådan han var som person, og jeg elskede ham for det.

”Så, hvis jeg siger, at du gerne må holde mig i hånden, gør du det så?” jeg var ikke helt sikker på, om jeg bad ham gøre det, fordi jeg var bange, eller fordi jeg bare havde lyst til det. Hallo, hvem vil ikke gerne holde i hånd med Niall? Han er jo simpelthen den sødeste skabning på kloden. Lige efter Liam, for Liam er bare en sød lille hundehvalp. Eller, I ved hvad jeg mener.

Han tøvede ikke mange sekunder, før jeg pludseligt mærkede, hvordan hans hånd ganske roligt lagde sig ovenpå min. Det var ikke på nogen særlig romantisk måde, det var mere sådan ’’jeg skal nok passe på dig’’ kind of way, men det var stadig virkelig dejligt, at han gad. Dog gav det et grib i mig, fordi jeg per automatik kom til at tænke på Henry, og hvordan han havde taget min hånd, da han førte mig ud på dansegulvet. Hans hånd var større end Nialls, så meget kunne jeg i hvert fald konkludere.

Jeg lod mine fingre lukke sig diskret rundt om hans, og sørgede ekstra omhyggeligt for, at de andre ikke kunne se det. Altså, vi flettede jo ikke fingre eller noget, og det var skam ganske uskyldigt, men derfor var der ikke nogen grund til, at Louis skulle opdage, at jeg sad og holdte hans bedste ven i hånden. Det ville ligesom være ret svær at bortforklare. Jeg lagde mit hoved diskret på Zayns skulder, og kiggede modvilligt op på skærmen.

Nu tænker I nok, at Perrie sikkert ikke ville bryde sig om, at jeg sad der med hovedet på hendes kærestes skulder. Der tager I så fejl, faktum er, at jeg har gjort det ved flere lejeligheder, selv når hun har været der, hvor hun ikke har haft spor imod det. Jeg mener, jeg er jo Louis søster, og Perrie og jeg er enormt gode veninder, så der er ingenting mærkeligt i det overhovedet.

Det var det altså bare ikke.

 

 

Da vi havde set de første to film, lod det ikke til at nogen af os havde lyst til at se videre. Undervejs igennem den anden havde vi byttet pladser alle sammen, fordi Louis havde brokket sig endeløst over, at han ikke havde fået en særlig god plads. Jeg havde derfor byttet med ham, og havde endt imellem Eleanor og Harry, hvilket bestemt ikke var nogen fed oplevelse.

For det første, så kan Eleanor slet ikke sidde stille, når hun ser film. Hendes arme flyver rundt til alle sider, og hun kan slet ikke finde ro i røven. Hvad Harry angår, så blev han ved med at tjatte til mig, og kaste popcorn i håret på mig, hvilket var sjovt de første to gange, indtil det udviklede sig til en krig, som Louis straks bad os om at samle op.

Nu havde vi så valgt, at vi ville gå i seng. Eller. Jeg skulle selvfølgelig have sovet i gæsteværelset, men fordi vi havde set de der klamme film, så nægtede jeg simpelthen at gå derind alene.

”I kan godt glemme det, jeg sover ikke derinde,” protesterede jeg med korslagte arme, i det både Niall og Zayn var i gang med at redde op på sofaen, og Harry allerede havde indført sig på det andet gæsteværelse, hvor han mere eller mindre boede, når han ikke befandt sig i sin egen lejelighed.

”Altså, hvis du vil have det, så kan jeg godt sove hos dig, for jeg har ikke redt op nogen steder endnu,” hvem andre end Liam, kunne være så sød og elskværdig at sige det? Jeg mener, han var virkelig den dreng jeg kendte, der havde det allerstørste hjerte. No doubt about that.

”Mener du virkelig det Liam?” jeg var faktisk lige ved at græde af glæde, og hvis jeg skulle være ærlig, var han også den af drengene, jeg helst ville sove med. Altså, det ville være underligt at sove med Zayn, for.. Perrie, ikke? Og efter at Niall og jeg tilbragte hele den første film med at holde i hånd, så ville det være ekstremt akavet, og Harry… Ja, det var bare Harry. Man ved sgu aldrig hvad der sker, når man overnatter med ham. Og ja, den skulle misforstås.

”Of course darling,” han sendte mig et skævt smil, før han rev sin bluse over hovedet, og lod sin utrolig flotte mave stå bleget foran mig, før han gik forbi, og ind imod værelset. Jeg, ja jeg stod bare tilbage som forstenet. Behøvede han virkelig at vise mig den markerede mave? Hvordan skulle jeg nogensinde kunne ligge roligt ved siden af ham, når jeg havde set den lækre overkrop? For pokker da også.

Jeg forlod selv stuen, for at gå ud på badeværelset, hvor lyset var tændt, og døren stod på klem. Jeg blev ikke den mindste smule overrasket over at finde Louis ved vasken, kun iført sine boxershorts og et smørret grin spillende på læberne.

”Du ligner en, der har fået noget på den dumme,” konstaterede jeg smilende, i det jeg smed min toilettaske på bordet, og fiskede min tandbørste op ad en af lommerne. Han skylede sin mund i rent vand, før han rakte mig en tube tandpasta og tørrede sin mund af i håndklædet.

”Nærmere en der snart får noget på den dumme,” ad Louis, ad. Hvor mange har lige lyst til at vide det, lige inden ens bror skal til at duske ens veninde? I hvert fald ikke mig.

Jeg skubbede drillende til ham, før jeg smurte tandpastaen på min tandbørste og proppede den ind i munden. Jeg havde den klammeste popcorn ånde i universet, og hvis jeg skulle sove ved siden af mr. ’’Jeg har en lækker mave’’ så skulle min ånde i det mindste dufte godt.

”Du er så gusten Louis,” udbrød jeg med munden fuld af tandpasta, hvilket fik et par dråber til at forlade min mund og rende ned af hagen på mig. Jeg fjernede dem hurtigt med min håndflade, før jeg kastede endnu et blik på min bror, der blot stod og betragtede sig selv i spejlet.

”Nå hva, bare fordi jeg aldrig vil give dig lov til at have sex, betyder det jo ikke, at jeg ikke må have det,” okay, for lige at få noget på det rene, så har jeg altså haft samleje før, og det er Louis med garanti også klar over. Men, fordi han er min storebror, og han føler, at det er i hans ånd at beskytte mig, så har han udtrykkeligt fortalt mig, at jeg ikke må have sex, før jeg er blevet gift. Jeg nikker altid bare af det, mest fordi, at jeg ikke gad have den åndssvage samtale endnu engang.

”Det er fint, hyg dig, og lav nu ikke for meget larm okay?” jeg spyttede ud, skyllede min tandbørste, og lagde den på hylden ved siden af hans. Han hev mig ind i en kærlig omfavnelse, hvori han plantede et kys på min kind, og lod sit hoved hvile på min skulder.

”Det betyder virkelig meget for mig, at du gider være her Christina,” hans ord gjorde mig helt blød om hjertet, før han gav slip, og derefter forlod badeværelset, og gik ind til Eleanor, der med garanti allerede lå klar helt nøgen. Ej, det havde jeg virkelig ikke lyst til at tænke på.

På min vej tilbage til værelset, stak jeg hurtigt hovedet ind i stuen og hviskede godnat, men det lød som om, at de allerede var godt på vej af sted til drømmeland. Med et smil på læben skubbede jeg døren op, og fandt Liam siddende på sengekanten, iført et par lavtaljede Addidas shorts og bar mave. Han var altså enestående at se på.

”Vil du have jeg går ud, imens du klæder om?” spurgte han forsigtigt og pegede på døren. Jeg rystede på hovedet, inden jeg trak blusen over hovedet, og fandt min løse fodbold T-shirt fra Manchester United, som Louis engang havde købt til mig. Jeg var ikke blufærdig, og når det bare var Liam, så var jeg en smule ligeglad.

”Det er hyggeligt at have dig her,” sagde han med et smil, i det han lagde sig ned i sengen, og trak en dyne op over sig.

Jeg tog mine shorts af, og lagde mig ved siden af.

”Og jeg er taknemmelig for, at du gider sove her,” sagde jeg med et smil, før han slukkede lyset, og jeg lagde mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...