Heaven - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 1 okt. 2013
  • Status: Færdig
"Georgia Rose" det er det dæknavn, som Christina Rosalie Tomlinson bruger, når hun scorer tilfældige fyre i byen, for at undgå at blive kontaktet på Facebook, og for at skjule sin sande identitet. Dette er også det præcis samme navn hun bruger, da hun møder sin storebrors gode ven, Harry Edward Styles i byen, uden den fjerneste idé om, hvad det senere vil føre til.
Hendes bror, Louis, ved ingenting om sin søsters dobbelt identitet, så da han finder ud af, at hans gode ven Harry formåede at score en pige, som han rent faktisk brød sig om, vil han hjælpe ham med at finde hende igen. Problemet er bare, at både Harry og Christina var så plørefulde den aften, at ingen af dem husker hinanden, så hvordan skal Harry nogensinde finde frem til sin forsvundne prinsesse? Vil han nogensinde finde ud af, at Christina er den pige, og hvad når hun pludseligt viser interesse for en anden?

353Likes
637Kommentarer
58075Visninger
AA

4. Kapitel 2 - This feels like home

 

 

 

I dag var dagen, hvor min kære søster ville ankomme til min lejelighed, og tilbringe tid sammen med mig og drengene for et par uger. Det føltes helt surrealistisk endeligt, at skulle være tæt på hende igen, for siden bandet blev dannet, Eleanor kom ind i billedet, og jeg flyttede til London, havde det været begrænset, hvor ofte vi havde set hinanden. Det hjalp dog en smule på det, at hun for et par måneder siden selv flyttede til storbyen, også selvom det var i den komplet modsatte ende, og alligevel lå cirka halvanden times kørsel fra mig, suk.

Jeg sad i stuen, med min computer foran mig, tjekkede dagens nyheder over en kop the, da hoveddøren gik op, og kort tid efter smækkede i igen. Et hurtigt kig på klokken fortalte mig, at det enten var Liam eller Harry, der havde bevæget sig herover, for både Niall og Zayn sov endnu trygt.

”Lou? Er du hjemme?” Harry, tænkte jeg, før hans krøllede manke dukkede op i døråbningen, og han tog sine solbriller af. Alt at dømme på hans håbløse ansigtsudtryk, og måden hvorpå han overhovedet ikke havde forsøgt, at få sit hår til at se nogenlunde præsentabelt ud, så havde han det ikke særlig godt. Eller, måske havde han bare slet ikke fået noget søvn i nat.

”Du ligner en hængt kat,” konstaterede jeg med løftede øjenbryn, da han spadserede forbi mig, og smed sig i sofaen. Okay, at han lignede en hængt kat var en underdrivelse. Han så endnu mere forfærdelig ud end det.

”Jeg har ikke kunnet lukke et øje hele natten,” jamrede han udmattet, før han gemte hovedet bag en af sofapuderne, og smækkede benene op på stuebordet. Et lille smil bredte sig over mine læber. Når Harry sagde, at han ikke havde lukket øjnene hele natten, skyldes det typisk, at han enten havde travlt med en eller anden chick, som han havde fundet på vejen hjem, eller også havde han spillet på Fifa13 indtil solen stod op, og han kom i tanken om, at han havde sprunget sin nattesøvn over. Ærlig talt, så var den første mulighed også den mest realistiske.

”havde du besøg da?” spurgte jeg en smule fremprovokerende, og smækkede skærmen på min computer ned, før jeg lænede mig tilbage i sofaen, og kastede et langt, spørgende, blik på ham. Det var ingen hemmelighed, at Harry havde haft flere one night stands i løbet af de sidste tre år, end resten af bandet inklusive vores trommeslager, Josh, havde tilsammen. Det var vel bare en del af Harrys livsstil.

”Jeg ville ønske, at det var så vel,” sukkede han trist, hvilket fluks fik mine øjenbryn til at skyde i vejret. Hvad? Hvad mente han med det? Af en eller anden grund, så var hans svar på mit spørgsmål så overraskende, at jeg måtte tage mig selv i, at sidde med åben mund. Ville ønske, at det var så vel? Hvad var det for et svar?

”Jeg så en pige på vej hjem i går. Lavere end mig, blondine, smukke blå øjne, ret store bryster… Men… Selvom hun var virkelig flot, og helt sikkert også tiltrækkende så… Så føltes det forkert? Det eneste jeg kunne tænke på var, at hun overhovedet ikke var ligesom Georgia, så jeg går ud fra, at hun åbenbart ikke var blond,” det lamslog mig. Jeg havde aldrig i de tre år, jeg efterhånden havde kendt Harry, oplevet at en pige holdte ham fra at score en eller anden forstadstøs. Hende Georgia, som han havde fablet så meget om, måtte åbenbart have haft en større effekt på ham, end hvad der havde været meningen.

”Hun må virkelig have været speciel, hende Georgia, der,” udbrød jeg med et smil. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke syntes, at det bare var en smule spændende, at Harry endelig havde fundet en, som var det værd, at bruge sin tid på.

Maybe it’s the way she walked. Straight into my heart and stole it,” sang han ind i puden, hvilket faktisk fik min hjerne til at køre på højtryk. Han brugte den melodi, som vi havde lavet til den nye sang, vi snart skulle indspille.

”Hvis du ikke kan få hende ud af hovedet, kan du så ikke skrive det ned? Altså, til en sangtekst, du ved,” okay, jeg måtte indrømme, at mine hensigter med, at få Harry til at skrive sangen til hende der frøken Rose, udelukkende var egoistiske. Hvis jeg kunne slippe for at medvirke i sangskrivningen, så ville jeg vinde mere tid med min søster, og kun være væk fra hende, når vi skulle indspille musikvideoen.

Harry flyttede puden fra sit ansigt, og så på mig med opspilede øjne. Enten havde jeg sagt noget fuldstændig klogt og fornuftigt, eller også var det den værste idé, han nogensinde havde hørt. Jeg valgte at køre den lidt længere ud.

”Ja, næsten samtlige piger i England lytter med på vores musik, ikke? Hvis vores nye single omhandlede hende, så vil hun nok højest sandsynligt prøve at finde frem til dig,” jeg syntes faktisk selv, at min tale lød temmelig overbevisende. Også selvom, at Harry nok for længst vil have mistet interessen om en måned, når videoen skulle ligge klar på nettet.

”Du er genial Lou! Hvis hendes navn blev sunget i den sang, så ville hun helt sikkert reagere på det, og opsøge mig!” okay, jeg måtte indrømme, at jeg ikke havde regnet med, at han ville være så meget med på idéen. Selvom han var med i One Direction var det jo langt fra sikkert, at hun så videoen, og at hun i det heltaget havde lyst til at se ham igen.

”Jeg er glad for at kunne hjælpe,” sagde jeg smilende, og rakte fjernbetjeningen frem imod ham. Jeg blev nødt til at gøre klar til Christinas besøg, hvilket betød, at jeg måtte købe en masse frugt, grøntsager og frisk fisk. Ja, det lyder ikke umiddelbart særlig fedt, men min søster har en meget stram kost, og går meget op i, hvad hun spiser, så jeg sørger for, at hun får lov til at spise det, som hun allerhelst vil.

”Jeg bliver nødt til at smutte ned og handle ind, men bliv du bare og se fjernsyn, det burde ikke tage særlig lang tid,” jeg havde allerede rejst mig op, og var på vej ud i køkkenet med min tekop, da jeg hørte lyden af fjernbetjeningen blive lagt tilbage på bordet, efterfulgt af Harrys skridt bag mig.

”Hvis du skal ud og handle, så vil jeg med!” det kunne jeg have sagt mig selv. Harry ville altid med ud at handle, og han var altid monster irriterende at have med, fordi han mere eller mindre vil tømme butikkerne for mad, slik, film, og magasiner.

Normalt plejede jeg at tale ham fra at tage med, men fordi jeg glædede mig så forfærdelig meget til, at Christina skulle komme på besøg, valgte jeg bare at lade ham joine. Kun fordi, at jeg så på den måde, måske kunne overbevise ham endnu mere om, at det ville være en fantastisk idé, at han selv skrev teksten til sangen. Jeg var egentlig en forfærdelig dårlig ven.

”Jamen, så lad os komme af sted,” jeg greb mine nøgler, beanie, og smaskede solbrillerne ned foran øjnene, før jeg fulgte efter Harry ud af døren og videre ned på gaden.

Det var selvfølgelig en smule uundgåeligt at gå på gaden i London med en krøltop som Harry, uden at blive opdaget af fans og fotografer, så da vi var nået halvvejs på vores tur mod supermarkedet, kom en hel flok piger tumlende imod os, med generte miner og nedadvente ansigter.

”Omg, vi er SÅ store fans! Må vi godt få taget et billede med jer, hvis vi lover at det går stærkt?” med en streng politik om, at man aldrig skulle sige nej til sine fans, og med tanken om, at der ikke var særlig lang tid til, at min søster ville ankomme til min ende af byen, indvilligede Harry og jeg til at stille op til et fælles protræt med de unge piger.

Normalt, kunne jeg godt blive en smule irritabel, når jeg blev stoppet på gaden. Altså, ikke at jeg ikke elskede vores fans, for det gjorde jeg, meget endda, men når jeg gik med en hætte trukket helt ned over hovedet, og solbriller for øjnene, burde det stå rimelig klart, at jeg ikke ville kontaktes, at jeg ville være i fred.

De takkede os mange gange, før vi fortsatte vores gang, dog i et noget hurtigere og mere fokuseret tempo denne gang, for at undgå at blive stoppet endnu engang.

”Så Harry, har du fået nogen impulsive idéer til sangen?” mit spørgsmål kom en smule malplaceret, eftersom vi lige i havde gået i total stilhed, og min icebreaker så viste sig at være noget så latterligt, som den dumme sang, som han sikkert ikke engang havde tænkt på, siden jeg nævnte det sidst.  

”Altså, jeg har mere eller mindre andet vers på plads i hovedet faktisk,” den havde jeg ikke lige regnet med. Jeg kiggede over på ham, på samme tidspunkt, som han begyndte at nynne melodien, og sikkert sang teksten højt for sig selv.

”Virkelig? Må jeg høre?” jeg så forventningsfuldt på ham, som smilet tog form på hans læber. Jeg var godt klar over, at han hellere end gerne ville fortælle mig, hvad han var nået frem til, men samtidig kæmpede han også en indre kamp, fordi han gerne ville holde dette hemmeligt, så længe som muligt. Ja, jeg kendte efterhånden Harry ret godt, det lød lidt som om, at jeg læste hans tanker der, ikke? Ha-ha.

”Nej,” svarede han konsekvent, stadig med smilet spillende på læberne, idet selvsamme som vi nåede supermarkedet, og gik ind af skydedørene. Harry greb fat i en indkøbskurv, og vi begav os ned af de lange snoede gange, uden rigtigt at sige mere.

”Ej Lou, skal du ikke også have de her kanelgifler?” åh nej, tænkte jeg. Nu var gyserfilmen kaldt indkøbsturen med Styles allerede startet. Jeg tog kurven ud af hånden på ham, og marcherede målrettet ned i den anden ende af butikken, hvor alt i frugt og grønt befandt sig i lange kølere og på massive hylder med kasser.  

Nå, hvad var så Christinas fortrukne frugter? Jeg behøvede ikke engang at spekulere nærmere over det, før jeg tog en bakke med jordbær, fra et stort bord i midten af afdelingen. Tomlinson familien elskede jordbær, og desuden så gik man aldrig galt i byen med noget så lækkert som det.

”Kan hun lide æbler?” spurgte Harry, da han endeligt nåede frem, med en pose kanelgifler i den ene hånd, og en plade mælkechokolade i den anden. Hvor var det dog bare typisk ham.

”Alt i frugt og grøntsager, kan du sørge for det? For så henter jeg noget fisk imens,” Harry nikkede smilende til mig, før han lagde sine varer ned i indkøbskurven, hvilket selvfølgelig ikke gjorde det svært for mig at gætte, at jeg var den, der skulle betale for dem. Selvfølgelig var jeg det. Selvom han havde røven fuld af penge, så var han skide nærig, når det gjaldt indkøb som disse.

Med et smil på læben begav jeg mig ned ad gangen mod slagterafdelingen, velvidne, at om mindre end fem timer var jeg genforenet med min søster.

 

Dog havde jeg ikke den fjerneste idé om, at denne sommer slet ikke ville blive, som jeg forventede…

 

 

Mig: Hey Lou, jeg er lige steget ind i taxaen fra stationen, så jeg er hos dig om 5 minutter. Ses x

 

Jeg trykkede febrilsk på send mens jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at få alle detaljerne af denne bydel opsummeret. Der var ingen tvivl om, at Louis boede i den velhavende ende af byen. Husende var i bedre stand, vejene var pæne rene, og alt at dømme så der ikke ud til, at bo særlig mange hjemløse i området. Hvor jeg boede, var der stor hjemløshed, husende var mere faldefærdige, og gaderne var totalt beskidte, med mange skumle gyder, og små usle værtshuse, hvor de gamle mænd befandt sig det meste af dagen.

Jeg ville virkelig gøre meget, for at få en lejelighed i dette kvarter, hvor alting så så eksklusivt og moderne ud, i stedet for det slumkvarter jeg lige nu befandt mig i.

”Så er vi her frøken,” taxachaufføren stoppede op foran indgangen til Louis’ lejelighed, og jeg betalte ham med en af de pengesedler, som jeg havde fået hevet ud af lommen på mine nyligt indkøbte shorts fra Jane Norman. Jeg var simpelthen så forelsket i de shorts, og de matchede perfekt til ethvert outfit – specielt det, jeg bar i dag (link i kommentar).

Jeg trådte ud af taxaen, hev min kuffert ud af bagagerummet og indåndede den friske duft af sommer, der hang i luften udenfor bilens varme. Lyden af biler og strømmen af mennesker, der vadede frem og tilbage på fortovene, gjorde det ikke svært at konkludere, at jeg befandt mig faretruende tæt på bymidten, og at der færdes utrolig mange folk i denne omegn.

Jeg trådte hen imod indgangen til hans lejelighed, og trykkede på den lille knap udfor hans navn. jeg var godt klar over, at resten af bandet havde en nøgle til komplekset, så de kunne vade frem og tilbage som det passede dem, men jeg havde endnu ikke fundet det nødvendigt, at skulle have en nøgle til Louis’ lejelighed. Han skulle have sit privatliv, og jeg var sikker på, at Eleanor ville sætte pris på det, når hun en sjælden gang var på besøg.

Christina Tomlinson, er det dig?” et smil bredte sig på mine læber, da jeg genkendte Liams søde, og uskyldige stemme. Det gjorde helt ondt i mit hjerte, at tænke på, hvor længe det var siden, at jeg sidst havde set de andre drenge. For at være ærlig, var det begrænset, hvor meget jeg havde tænkt på at besøge Louis de sidste par dage. Ser I, det eneste der havde været i mine tanker var Henry fra diskoteket. Ja, det lød skørt, åndssvagt, fordi jeg ikke engang erindrede, hvordan han så ud, men så igen, han havde virkelig haft en enorm effekt på mig. Det var der vidst ingen tvivl om.

”Hej Liam, lukker du mig ind, eller skal jeg stå hernede, og se ynkelig ud?” jeg hørte lyden af et stilfærdigt grin. Før døren klikkede op, og jeg med kufferten på slæb traskede ind i den kæmpe hall, der tilhørte kompleksets stueetage.

Jeg vidste, at Louis boede på en af de øverste etager, så i stedet for at bøvle kufferten op ad trapperne, valgte jeg den simple løsning, og tog elevatoren. Da jeg var lille, hadede jeg at tage elevatoren. Min største frygt var, at den skulle gå i stå midtvejs, og jeg derfor ville sidde fast og aldrig komme ned igen. Det havde jeg fået overvundet, så jeg fik trykket på etage 4, og så til imens dørene kørte i foran mig. Det gav som altid et lille sug i maven, da den startede sin kørsel opad, og før jeg nåede at tænke videre over det, slog dørene sig op, og jeg kunne træde ud i den flotte entré, der tilhørte de to lejeligheder, der lå på denne etage.

Louis lejelighed lå til venstre, så da jeg havde fået min kuffert slæbt efter mig ud af elevatoren, gik jeg forsigtigt hen imod døren, og bankede på. Stemmer lød fra den anden søde, før der blev taget i håndtaget, og en smuk 1,75 centimeter høj fyr, med de klareste blå øjne, og det bruneste hår stod i døråbningen, iført et par røde shorts til lige under knæene, en klar hvid tanktop, og hans yndlings beanie. Louis, min kære storebror, som jeg havde savnet så meget over de sidste par uger, at jeg bare ved at se på ham, kunne mærke tårerne presse sig på.

”Chris,” smilet stod tegnet både på hans læber, og i hans øjne der glimtede svagt på grund af lyset der reflekterede fra lampen i loftet.

”Louis,” jeg havde sagt til mig selv, at jeg ikke ville græde. at jeg ikke ville blive følelsesmæssigt påvirket af at se ham igen, men den plan failede fuldstændigt, da han endelig stod foran mig, med åbne arme, og det søde smil spillende på læberne.

Før jeg vidste af det, havde jeg smidt min kuffert på jorden, og stormet ind i hans åbne favn, med enkelte tårer løbende ned af kinderne. Han svang sine arme om livet på mig, og trak mig endnu tættere ind til sig. Vi må have lignet et gammelt ægtepar eller noget, men når man havde sådan et tæt bånd, som vi havde, så var det virkelig svært at lade være. Det var det virkeligt.

”Hvor er det godt at se dig igen,” sagde han, stadig smilende, da vi trak os væk fra hinanden, og han manøvrede sig forbi mig, for at tage min kuffert op fra gulvet.

”Drengene og Eleanor sidder inde i stuen, de kan ikke vente med at møde dig igen,” jeg mærkede straks, hvordan glæden bredte sig i hele min krop, da Eleanors navn forlod hans læber. Hun var virkelig den sødeste pige, jeg længe havde mødt, og jeg kunne ikke med ord beskrive, hvor glad jeg var for, at det var hende Louis valgte i sidste ende. Vi havde et utrolig tæt bånd, nærmest som de bedste veninder, og vi havde set hinanden utrolig mange gange, også uden at Louis havde holdt os ved selvskab.

Uden så meget som at tænke på, at smide skoene, sprang jeg ind ad døren og igennem døråbningen ind til stuen, hvor Eleanor stod henslængt op ad klaveret i den modsatte ende af lokalet. Ligesom om, at drengene ikke havde været der satte jeg i en underlig form for løb imod klaveret, og sprang om halsen på hende. Hun var ikke mange sekunder om at gengælde omfavnelsen, og begrave sit hoved i området imellem min hals og skulder.

”Hvor er jeg dog bare fucking glad for at se dig tøs!” udbrød hun begejstret, i det vi trak os væk fra hinanden, og jeg gav mig god tid til at tjekke hendes outfit ud. Eleanor havde seriøst en fed stil, og fordi hendes krop var perfekt ned til mindste detalje, så kunne hun også bære hvad som helst. Det var faktisk lige til at være skide missundelig over.

”Og i lige måde El, du ser du brand godt ud, som altid!” jeg nåede ikke rigtigt at høre hendes respons på mit spørgsmål, før jeg hørte et akavet host fra et sted bag mig, og jeg blev nødt til at vende mig om. Liam stod en smule kejtet og løftede hånden til mig, i en gestus der var så bedårende, at jeg ikke kunne lade være med at smile. Hvorfor skulle han også være så forbandet nuttet?

”Liaaaam,” jeg gik over imod ham med favnen åben, og slog armene om halsen på ham. Han lugtede utrolig godt, der var ingen tvivl om, at han havde en eller anden vidunderlig aftershave på, der kostede så meget, at den kunne have betalt min husleje i en hel måned.

”Hvordan har du det Christina? Holder du dig kørende? Du ser brand godt ud,” endnu engang, behøver jeg at påpege, hvor helt igennem sød han er? Smilet på mine læber kunne næsten ikke blive større, da jeg trak mig væk fra ham, og fjernede armene fra hans hals.

”Og du – du ligner jo en million! Men selvfølgelig gør du det, det gør du jo altid ikke?” han kiggede forlegent ned i jorden, idet hans kinder langsomt blussede op til en rosa rød. Ja, I ville nok mene, at jeg flirtede en del med ham, men sandheden er, at den måde hvorpå jeg talte til Liam, var præcis den samme måde, som jeg talte til de andre drenge. Eller, de andre drenge minus Niall, for det var lidt noget andet. Niall havde jo på en eller anden måde fået en lille stjerne i bogen, hvis I forstår, så det jeg sagde til ham, var nok mere… dybdegående og mere meningsfuldt, end det jeg sagde til de andre. Kan Ifølge mig?

”CHRISTINAAAA!” uden den mindste forvarsel eller noget som helst, havde Harry fået listet sig om bag mig, hvor han løftede mig op fra jorden og svang mig rundt og rundt ad flere omgange. Okay, vores forhold var måske en smule mere vovet end det jeg havde med Liam og Zayn, men det skyldes jo også, at ham og Louis var så tætte, at han flere gange havde været med ham hjemme på familievisit. Jeg elskede virkelig Harry, og han var virkelig en dreng, som man bare ikke kunne få nok af.

”HARRY, SÆT MIG NED!” skreg jeg grinende, og han gjorde som befalet. Jeg var en smule svimmel, da mine fødder ramte jorden igen, men dog ikke så meget, at jeg ikke var i stand til at vende mig om, og hive ham ind i en ordentlig omfavnelse. Jeg måtte nok ærligt erkende, at Harry var den af drengene, som jeg havde savnet mest. Jeg kunne ikke helt forklare hvorfor, men der var bare så mange ting imellem mig og ham, så mange minder og interne jokes, at det halve virkeligt kunne være løgn. Han kendte så mange af mine hemmeligheder, at du virkelig ikke ville kunne begribe det.

”Jeg har savnet dig babe, du holder dig godt gående kan jeg se, lige så smuk som altid,” hans kommentar gjorde mig en smule forlegen, men hallo – hvem ville ikke blive forlegen, af at få sådan en kommentar fra Harry Styles? I kan godt følge mig ikke?

”Og hvad med dig selv Styles? Du bliver da ikke mindre lækker at kigge på i hvert fald,” det var sandt. Harry blev bestemt ikke mindre lækker at kigge på, som tiden skred frem – tvært imod, med sine nye tatoveringer, og sin tæskelækre krop, var der bestemt ikke noget at klage over. Overhovedet ikke faktisk.

”Hej Christina…” så stille, at jeg næsten ikke kunne høre det, lød Zayns stemme fra sofaen, og da jeg kiggede op mødte jeg hans smukke brune øjne, og det lidt generte smil. Der var så meget smukt over Zayns ansigt, at jeg slet ikke kunne begribe det. Jeg ville seriøst ikke kunne finde en eneste fejl overhovedet, hvis jeg gav mig tid til at kigge efter.

”Maliiiik,” jeg gik over imod ham, og satte mig på hug foran ham, så jeg lettere kunne give ham den omfavnelse, som han fortjente.

”Hvor er det godt at se dig,” hviskede han hæst, så hæst at jeg næsten ikke var sikker på, at jeg hørte det. Han havde altid været lidt genert og tilbageholden i starten, men som tiden og dagene skred frem blødte han mere op, og det blev nemmere at snakke med ham.

”I lige måde, hvordan har Perrie det?” åh Perrie, den tøs var virkelig noget af det sødeste og mest omsorgsfulde jeg nogensinde havde mødt, og jeg kunne næsten ikke vente med, at hende, Eleanor og jeg skulle ud og shoppe sammen en af dagene. Det var i hvert fald det, som vi havde aftalt.

”Hun har det super strålende, og glæder sig helt enormt meget, til at se dig igen,” kommentaren gjorde mig glad, men slet ikke så glad, som da jeg hørte en irsk accent så smuk, gylden og flydende bag mig, at jeg faktisk mærkede i hele kroppen, hvordan mit hjerte sprang et slag over.

”Hey…” selvom det var det eneste han sagde, og selvom at det umiddelbart ikke var særlig meget, var det nok til at få hele min verden til at gå i stå. Jeg vendte mig om i et hurtigt ryk, og så hvordan han stod lænet op ad dørkarmen, med hænderne proppet i lommen.

”Niall,” hviskede jeg stille, i det jeg fik trukket mig selv på benene, og banede vej over imod ham, hvor han allerede havde trukket hænderne op ad lommerne, og nu stod parat til at modtage mit kram.

Jeg knugede mig tæt indtil ham, og mærkede hvordan hans arme lagde sig omkring mig, før han hviskede den sødeste sætning i mit øre, jeg endnu havde hørt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...