Heaven - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 1 okt. 2013
  • Status: Færdig
"Georgia Rose" det er det dæknavn, som Christina Rosalie Tomlinson bruger, når hun scorer tilfældige fyre i byen, for at undgå at blive kontaktet på Facebook, og for at skjule sin sande identitet. Dette er også det præcis samme navn hun bruger, da hun møder sin storebrors gode ven, Harry Edward Styles i byen, uden den fjerneste idé om, hvad det senere vil føre til.
Hendes bror, Louis, ved ingenting om sin søsters dobbelt identitet, så da han finder ud af, at hans gode ven Harry formåede at score en pige, som han rent faktisk brød sig om, vil han hjælpe ham med at finde hende igen. Problemet er bare, at både Harry og Christina var så plørefulde den aften, at ingen af dem husker hinanden, så hvordan skal Harry nogensinde finde frem til sin forsvundne prinsesse? Vil han nogensinde finde ud af, at Christina er den pige, og hvad når hun pludseligt viser interesse for en anden?

353Likes
637Kommentarer
58523Visninger
AA

19. Kapitel 17 - Blitz

 

 

”Hvad skal vi gøre Louis?” jeg kiggede chokkeret på Louis, med en bekymret følelse i hele kroppen. Jeg var godt klar over, hvad det her betød, men jeg havde ikke lyst til at indse det. Det gjorde for ondt.

”Vi gør ingenting,” Louis trykkede langsomt på ’slet’ funktionen, hvilket fik den fire minutter og enoghalvtreds sekunder lange film til at forsvinde fra skærmen. Den var nu fjernet fra jordens overflade, og ingen steder at blive fundet igen.

Jeg kiggede forundret på ham. Skulle vi bare lade dette ligge? Det kunne jeg ikke. Christina stod mig ufatteligt kær, jeg vidste, hvordan hun havde det med fyren, hun mødte på natklubben, og hvor meget hun tænkte på ham. Jeg vidste, hvor væk hun efterhånden havde drømt sig i Niall, og hvor forfærdeligt det ville være, at få sådan en nyhed overrakt, men det var vel i sidste ende det eneste rigtigt at gøre? Sandheden ville vel komme frem på det ene eller det andet tidspunkt alligevel.

”Dette er deres kamp, og derfor er det bedre, at de alle tre får det at vide, når sangen bliver udgivet i næste uge. Dette er ikke noget, som vi skal blande os i Eleanor, også selvom jeg ved, at du gerne vil,” for pokker da også.

Jeg vidste jo godt, at han havde ret. At vi ikke skulle blande os, og lade dem klare det hele selv, men hvor stor en smerte ville hun ikke føle, når hun hørte hele sin episoden spille ud af højtalerne flere gange om dagen, og vide med sikkerhed, at det var en kærlighedserklæring fra Harry til hende? Det måtte gøre mindst lige så ondt, som at få det hele fortalt med det samme.

”Det skal nok gå alt sammen Eleanor. Harry og Christina v il med garanti glemme episoden, når de ved, at de står i den sammen, og på den måde vil det ikke ødelægge hendes forhold til Niall. Harry nærer jo kun følelser for Georgia,” det var rigtigt. Harry havde alle dage set Christina som sin søster, og eftersom hun var sammen med Niall nu, kunne han ikke finde på at ødelægge det. Så fik han seriøst tæsk.

”Så jeg skal bare omgås min veninde som om ingenting er sket, og jeg ikke kender hendes største hemmelighed? Det kan jeg jo ikke!” udbrød jeg jamrende, og smed mig tilbage i sofaen. Det ville være så meget lettere, hvis jeg bare måtte fortælle hende sandheden.

”Det bliver du nødt til El. Det hele er bedst sådan,” hviskede Louis med et suk, før han plantede et kys på min pande, og rejste sig op. Jeg stod seriøst i et kæmpe dilemma.

 

Klokken var kvart over ti om formiddagen, da jeg begav mig over imod Nialls lejelighed. Dagen i dag skulle tilbringes sammen med Christina, siden alle fyrene var i studiet, og Perrie var… Hvor end hun nu befandt sig.

Tankerne omkring, hvorvidt jeg skulle fortælle hende, hvad jeg blev informeret i går, havde kørt rundt i mit hoved hele natten. Jeg var vidne om, at det ville ødelægge hendes forhold til Niall, hvis jeg fortalte hende det nu, for jeg vidste, at hun aldrig ville fortælle det til ham. Christina ville helst holde tingene for sig selv, og det ville ende med, at Niall fandt ud af løgnen, og aldrig ville se hende igen. Derimod, hvis jeg lod være med at fortælle hende det, og hun fandt ud af, at jeg havde vidst det hele tiden, så ville hun hade mig for evigt. Hun ville aldrig kunnet tilgive mig.

”Er der nogen hjemmeeeee,” jeg trak ekstra meget på det sidste ord, som jeg åbnede døren ind til Nialls lejelighed, og satte de to cafélatter fra mig på det lille bord. Jeg havde været forbi Starbucks på vejen derover, fordi det var noget, som Christina og jeg prioriterede højt, når vi tilbragte tid sammen.

”Herinde skatter,” hørte jeg hendes søde og beroligende stemme råbe fra køkkenet. Jeg havde altid elsket Nialls lejelighed, fordi den var så let at overskue, og der ikke var så vandvittig mange værelser.

Da jeg trådte ind over dørtærsklen, blev jeg mødt af en utrolig frisk Christina, der sad på en af de mange barstole iført en af Nialls trøjer, en sjusket hestehale og et par af hans shorts. Hun så utrolig bedårende ud, hvis jeg skulle sige det.

”Tog du tøjet med?” spurgte hun mig med et smil, og jeg kastede plasticposen i hendes retning. Jeg var ikke helt sikker på, hvad det var vi skulle, siden hun var så opsat på, at jeg skulle tage noget ganske bestemt tøj med til hende.

”Hvad er planen da?” jeg satte de to Starbucks bægere fra mig på bordet, og satte mig ned ved siden af hende. Gad vide, om de sov i samme seng i nat? Det ville næsten være for sødt, for mig at håndtere. Jeg shippede dem virkelig meget. Det måtte jeg altså indrømme.

”Altså, jeg skal ned og have farvet mit hår her om lidt,” hun sagde det som om, at det var noget af det mest naturlige at slynge ud i hele verden. Farvet sit hår? Var hun ikke klar over, hvor mange piger, der gerne ville have en hårfarve som hendes? Den dumme tøs!

”Og hvad farve snakker vi om?” jeg kiggede en anelse mistroisk på hende. Hun var sådan en type, der godt kunne gøre noget virkelig vovet og farve det rødt. Jeg håbede virkelig ikke, at det var dét, som hun havde tænkt sig at gøre. Det ville gøre mig meget ked af det.

”Lidt blondere brun,” hun smilede kærligt til mig, før hun rakte ud efter sit bæger. Var jeg virkelig den eneste, der ikke ville have, at hun gjorde det? Dammnit.

”Hvad siger Niall så til det?” det var ingen hemmelighed, at jeg kun spurgte, for at være komplet provokerende. Hun hev altid i trådende, når det kom til Louis og jeg, så når jeg nu endeligt havde chancen for, at give hende lidt igen, så ville det være dumt, ikke at udnytte det.

”Det ved han da ikke endnu,” hun blinkede provokerende, før et smil tog form om hendes læber. Det der var, så utroligt ved Christina var, at selv når hun havde været nede i et dybt hul, så fandt smilet alligevel sin vej frem. Man så hende aldrig trist til mode, og det var virkelig noget af det, som jeg elskede så højt ved hende. Gid jeg selv havde den evne.

”Jeg vil gå ind og skifte, og så ses vi herude bagefter,” hun hoppede ned fra stolen, og forlod lokalet, hvilket straks fik mit smil til at falme. Jeg ville så gerne fortælle hende om Harry, problemet var bare, at jeg ikke turde.

 

 

Efter knapt fire timer var mit hår endeligt færdigt. Jeg måtte indrømme, at jeg aldrig havde været så utålmodig før. Steven, min frisør, var virkelig langsom, og havde brugt længere tid på at snakke om min super lækre storebror, end han havde på at arbejde. Suk.

”Hvor er du dog lækker,” Eleanor sendte mig et kærligt smil, som vi gik ned ad gaden med vores nyindkøbte smoothies. Vi drak alt for meget, når vi var sammen. Vi burde måske snart skifte over til noget lidt sundere end smoothies og kaffe.

”Jeg må indrømme, jeg er faktisk rigtig glad for resultatet,” jeg kørte hånden igennem de blonde lokker, og tog derefter sugerøret op til munden. Der var under ti minutter til, at jeg skulle mødes med Niall. Han havde fortalt mig, at producerne havde rettet i vores ellers så geniale plan om at tage på restaurant, og havde i stedet planlagt en picnic i parken. Det gjorde mig nu heller ikke det store. Picnics var hyggelige.

”Louis har lige skrevet, at de fik fri for et kvarter siden, så Niall venter nok allerede på dig,” mit hjerte begyndte at banke hurtigere og hurtigere i mit bryst. Jeg var en smule skræmt, fordi jeg ikke vidste, hvordan han ville reagere, når han så mit forandrede udseende. Jeg håbede ikke, at han hadede det. Så ville jeg grave mig selv ned.

”Åh, jamen, så må jeg hellere finde min vej derover,” jeg gav hende en hurtigt krammer, før vores veje skiltes, og vi forsvandt i hver vores retning. Når jeg sådan tænkte over det, så glædede jeg mig faktisk til at se Niall igen. Det lød åndssvagt, siden det var mindre end ti timer siden, han tog af sted, men siden i aftes, havde jeg haft lyst til at være sammen med ham hele tiden.

Vi havde lagt os under de mange tæpper i hans seng og set Grease. Eller, det var begrænset, hvor meget af filmen vi så, eftersom det var meget hyggeligere at putte, kysse og holde hinanden i hånden. Tro nu ikke, at vi lavede mere end det, for det havde vi altså ikke. Det ville jeg ikke gøre efter så kort tid.

Men det som nok havde gjort mig mest forfjamsket, var at han havde kysset mig farvel, inden han tog af sted til studiet i morges. Da han gjorde det, fik jeg en følelse af, at det sagtens var noget, jeg kunne forstille mig ske hver evig eneste dag, når en af os skulle ud af døren. Det lød barnligt, eftersom vi kun havde ’datet’ i en lille uge, men husk nu at tage det til eftertanke, at vi også havde skrevet sammen i lang tid inden, og havde mødt hinanden hundredevis af gange. Vi kunne springe mange af de grundlæggende stadier over.

 

Jeg gik rundt i parkområdet i næsten tyve minutter, før jeg fik øje på kameraholdet og den irske skønhed på den anden side af broen. Han kunne altså godt have fortalt mig, hvor vi skulle mødes. Der var jo mennesker overalt.

”Er det her, der er optagelser til This is us?” jeg skubbede mine solbriller op i panden, da jeg nåede de mange tæpper og puder, der var spredt ud over græsplænen under et af de mange træer. Der var en fantastisk udsigt ud over kanalen herfra, og det lå lidt væk fra de mange andre besøgende.

”Christina?” Niall kiggede på mig med opspærrede øjne, før han pegede på mit hår, og smilet formede sig på hans læber. Den havde han ikke set komme, men så igen, hvordan skulle han også kunne vide det?

”Niall?” sagde jeg prøvende, i det han gik lidt tættere imod mig stadigt med fingeren løftet. Åh nej, dette kunne kun blive akavet. Ville han kysse mig? Ville han bare give mig et kram? Ville han overhovedet gøre noget? Uanset hvad, var det eneste, jeg kunne fokusere på, den mand der stod bag ham, med sit kæmpe kamera pegende direkte i vores retning. Skød de allerede indspilningerne nu? Åh gud.

”Hvor er du smuk,” hans hænder fandt vejen rundt om min talje, hvorefter hans læber mødte mine i et strejf af et kys. Det var ikke langvarigt, men det fik stadigt sommerfuglene til at flyve forvirrede rundt i maven på mig.

”Tak,” jeg fjernede opmærksomheden fra ham, da en fyr med tilbagestrøjet sort hår og meget dyre designerbriller gik over imod mig, og rakte hånden frem.

”Du må være Christina. Hej, jeg hedder Christian Weston og er tilrettelægger lige i øjeblikket. Vi skal skyde nogle optagelser her senere på dagen, men vi giver jer lige en lille times tid til at være jer selv først. Vi har lige fået et nødopkald, som vi bliver nødt til at tage os af,” gudskelov. Det var nok den bedste nyhed, jeg kunne få lige i øjeblikket. Ups, det sagde jeg ikke.

”Det er helt i orden,” jeg sendte ham et venligt smil, før Niall gav mig ordre om, at jeg skulle sætte mig ned. Her var utrolig hyggeligt.

Blitz

Vent hvad? Jeg kiggede hurtigt op, for at se Niall smile underligt af sin telefonskærm. Hvad havde han gang i? Han kunne da ikke tillade sig at tage billeder mig, når jeg var så uforberedt. Den dumme dreng altså. Gr.

”Hvad laver du?” spurgte jeg ham en anelse usikkert om. Var det fordi, at han ville sende et billede til Louis? For, så kunne han bare sige det.

”Jeg ligger dig op på Twitter,” ARGH?! Det kunne han da ikke? Så ville folk vide, at han var sammen med mig lige nu og… Vent, hvem prøvede jeg at narre? Det vidste de med garanti allerede. Jeg gik nemt i panik, okay?

”Hvorfor?” mit ansigtsudtryk var sikker præcis lige så overrasket, som jeg var indeni. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle reagere. Hvis han lagde et billede af mig op, ville folk vel også begynde og tro alt muligt? For pokker da.

”Jeg vil gerne dele dit smukke ydre med mine fans, så længe de ikke snupper dig fra mig,” han sendte mig et blændende smil, før han atter kiggede ned i sin telefon for derefter at stoppe den i lommen.

”Hvad hvis jeg gerne vil snuppes?” spurgte jeg afprøvende, og forsøgte det bedste jeg kunne, at virke fuldstændig oprigtig. Det fungerede ikke helt. For slet ikke at sige, overhovedet ikke.

”Så må de forbi mig først,” han satte sig ned ved siden af mig, og plantede et let kys på mine læber. Jeg følte mig heldig. Jeg kunne ikke ønske mig mere.


*** 

 

Dadaaam! Kapitel 17!

Jeg beklager meget, at billedet blev sat ind til sidst. Jeg havde lidt for meget fritid, og følte mig draget til det.

Hæ.

 

Nå, men så til en lidt anden sag. Jeg kan fortælle jer at, der ikke er så forfærdelig mange uger til, at ''Heaven'' er slut :-(

 

Derfor vil jeg spørge jer (før jeg finder den perfekte afslutning) om I synes, at der skal komme en toer, eller om den skal forblive som den er. 

Dette er ene og alene jeres beslutning, da jeg ikke vil gå i gang med en, hvis I ikke har lyst til at læse den. 

 

Så, lad mig vide, hvad I synes om kapitlet, om jeg skal lave en toer, og sidst men ikke mindst, så må I da gerne smide et like!

 

TAK, TAK, I ER DE BEDSTE! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...