Heaven - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 1 okt. 2013
  • Status: Færdig
"Georgia Rose" det er det dæknavn, som Christina Rosalie Tomlinson bruger, når hun scorer tilfældige fyre i byen, for at undgå at blive kontaktet på Facebook, og for at skjule sin sande identitet. Dette er også det præcis samme navn hun bruger, da hun møder sin storebrors gode ven, Harry Edward Styles i byen, uden den fjerneste idé om, hvad det senere vil føre til.
Hendes bror, Louis, ved ingenting om sin søsters dobbelt identitet, så da han finder ud af, at hans gode ven Harry formåede at score en pige, som han rent faktisk brød sig om, vil han hjælpe ham med at finde hende igen. Problemet er bare, at både Harry og Christina var så plørefulde den aften, at ingen af dem husker hinanden, så hvordan skal Harry nogensinde finde frem til sin forsvundne prinsesse? Vil han nogensinde finde ud af, at Christina er den pige, og hvad når hun pludseligt viser interesse for en anden?

353Likes
637Kommentarer
58146Visninger
AA

17. Kapitel 15 - Anything for you

 

 

”Det er jo altid dejligt med en saftig historie til nyhederne, ikke?” Adam stod slænget op ad dørkarmen med en fyr ved sin side. Jeg havde aldrig set ham før, men det håndholdte kamera i hans hånd, og kuglepennen bag øret gjorde det ikke svært at skue, at han arbejdede som journalist. Det var lige præcis dette, som ikke måtte ske. Jeg havde jo lige fået hende, jeg kunne ikke allerede miste hende igen.

”Adam lad nu være…” Christina kiggede på ham med oprigtig træthed og udmattelse spillende i de blåklare øjne. Jeg havde så ondt af hende, og jeg ville ønske af hele mit hjerte, at jeg havde mod nok til at sige noget til ham. Bede ham skride, og aldrig kontakte hende igen.

”For ellers hvad? Så sender du dine to kærester efter mig? Det skræmmer mig ikke rigtigt, forstår du nok,” han smilede smørret, og stoppede den ene hånd ned i lommen, imens han med den anden tumlede utålmodig på karmen ved siden af ham. Den lyd var til at få spat af. Han var til at få spat af.

”Kan vi ikke finde et mere civiliseret sted at snakke end her?” okay, jeg vidste ikke, hvor ordene kom fra, men de forlod min mund ganske hurtigt, og jeg fortrød det lige med det samme. Adam var ikke en fyr at tie, og jeg gjorde klogt i bare at holde munden lukket. At få bank på et offentligt toilet var ikke just øverst på min ønskeliste.

”Hvad er problemet? Er et badeværelse ikke fint nok til dig?” den bad jeg selv om. Fra nu af holdte jeg bare munden lukket, og ventede på, at jeg blev spurgt. Ha, som om at det nogensinde ville ske. Jeg ville altid ende med at blande mig alligevel. Det var jeg så god til.

”Bland Niall uden om det her,” Christina, der nu var rykket væk fra mig, stod ganske få skridt fra ham nu, og stod med en så afslappet holdning, at jeg virkelig var i tvivl om, hvor hun fik sin genfundende selvtillid fra. Efter episoden i supermarkedet havde hun ikke just været nem at få i godt humør igen.

”Hvorfor?” Adam foldede sine arme over brystet i en hadfuld gestus, før han hurtigt vurderede mig fra top til tå. Han var skam udmærket godt klar over, at han kunne banke mig så let som ingenting, hvis jeg skulle begynde på noget.

”Fordi det er mig, der er dit problem, ikke ham,” jeg følte mig faktisk en smule pinlig berørt over denne situation. Hun stod, og forsvarede mig, beskyttede mig på en eller anden måde, selvom det skulle være omvendt. Jeg burde tage mig sammen nu.

”Du tager særdeles fejl, Christina, det er ikke dig, der er problemet, det er jer,” hvad skulle det nu betyde? Var det vores forhold han snakkede om? Vent, selvfølgelig var det det, han havde jo lige set os kysse, hvilket sikkert ikke faldt fuldkommen i hans smag. Han elskede og begærede hende vel stadigvæk, et eller andet sted.

”Stop nu Adam, jeg synes bare du skal gå, før en af os gør noget dumt,” jeg trådte et forsigtigt skridt frem, og tog blidt fat om Christinas skuldre. Hun måtte ikke komme galt af sted. Jeg lovede hende, at han aldrig ville krumme et hår på hendes hoved igen, og det havde jeg tænkt mig at holde.

”Hvad er dit problem? Er det fordi, hun også har noget kørende med krøltoppen? Du vil ikke dele med flere end en? Det er dog egoistisk,” selvom jeg godt var klar over, at det med Harry og hende blot var for, at lede Adam væk fra supermarkedet, så gjorde det alligevel ondt at høre på. Jeg ville jo ikke dele hende med nogen. Heller ikke mine bedste venner.

”Nej, mit problem er, at du stadig står her, og vi har et helt bord fyldt med gæster ventende på os, så hvis du vil have os undskyldt, så smutter vi nu,” jeg tog prøvede et skridt frem, men nåede dog heller aldrig længere, før han puffede mig tilbage på min plads. Journalisten stod stadig ved siden af ham, men virkede en anelse mere utryg ved situationen, end han havde gjort i starten. Jeg forstod ham godt, stemningen var efterhånden blevet utrolig anspændt.

”Hvis jeres gæster mangler jer, så må de komme og hente jer,” okay, der herskede ingen tvivl om, at vores chancer for, at forlade dette toilettet lige foreløbigt var lig nul. Christina var gået et skridt tilbage mod mig, og stod nu med sin ryg presset opad min front. Jeg tvivlede ikke på, at hun var blevet en smule bange efterhånden som Adams temperament steg. Han måtte virkeligt se at køle lidt ned, ellers så var jeg altså skrækslagende for følgerne.

”Adam kan du ikke se, at dette er unødvendigt, der er ingen grund til, at det skal være sådan her?” jeg kunne mærke, hvor hurtigt hendes hjerte pumpede i brystet på hende. Det fascinerede mig, at hun kunne se så fuldkommen rolig og upåvirket ud på ydersiden, og samtidig være ved at dø af skræk indvendigt. Hun var utrolig på så mange punkter.

”Du har ret,” vent, hvad? før jeg nåede at blive lettet over, at Adam endelig så ud til at virke forstående over for vores situation, havde han rettet sin pegefinger imod mig:

”Hvis du dropper begge dine scoretrolde, så kan vi tale om, at jeg måske vil overveje, at lade dig være i fred. For nu,” det var jo komplet absurd. Han kunne ikke styre hendes liv, som om at hun var en dukke, der blot var til for ingenting. Han ejede hende ikke, og eftersom deres forhold var slut for længe siden, så burde han ikke nedværdige sig selv til, at tale sådan til hende.

Du, kunne også bare blande dig udenom, McRyan,” mit hjerte accelererede på en og samme tid med at roen bredte sig i min krop. Lyden af Harrys stemme fra et sted bag ham, gjorde mig klar over, at situationen endeligt var under kontrol, og vores mulighed for at flygte endeligt blev til virkelighed. Gudskelov.

”Og jeg vil mene, at det kamera ikke længere er nødvendigt,” Eleanor, der på fantastisk og mystisk vis havde formået at smøge sig ind imellem journalisten og Adam, tog kameraet ud ad hånden på ham, før hun balancerede videre over imod Christina og jeg. Hvor var det dog fantastisk, at vi havde så gode venner som dem.

”Hvor mange er I lige?” Adam kiggede småirriteret på os, før han kørte hånden igennem håret, og slog blikket ned mod gulvet. Han vidste godt, at han havde tabt denne diskussion nu, og han hadede det mere ned nogensinde.

”Sådan cirka et helt band plus tilbehør, så jeg vil mene, at I er i undertal,” Louis lagde hånden på hans skulder, og trak ham væk fra åbningen, så vi andre kunne komme ud. Jeg greb fat i Christinas hånd, bange for at slippe den i tilfælde af, at han ville kidnappe hende eller noget derhen af. Man kunne jo aldrig vide sig sikker.

”Det bliver ikke det sidste, I hører fra mig, vær sikker på det,” klar over, at han måtte se sig slået, og erkende sit nederlag forsvandt de begge to ud ad døren og videre ned ad gangen. Mit hjerte pumpede stadig på højtryk i mit bryst, og jeg var ikke helt sikker på, om jeg var ved at udvikle et panikanfald.

”Hvis det ikke gør noget, så vil jeg meget gerne hjem nu,” hviskede Christina for kun mig at høre, og jeg nikkede bekræftende. Jeg forstod hende udmærket. For at være ærlig, så havde jeg det på præcis den samme måde.

”Vi tager hjem,” oplyste jeg Louis om, der sendte mig et anerkendende nik, og fik fortalt mig, at jeg skulle passe godt på hende, og ikke lade hende ude af syne. Ikke at jeg havde tænkt mig at gøre det, for jeg var hele tiden beredt på, at han kunne stå om hvert et gadehjørne, med en hær af sine junkie venner. Gys.

 

Det var en meget stilfærdig tur hjem fra restauranten, men da vi nåede min lejelighed, og jeg fik sat nøglen ind i låsen, bredte der sig en utrolig nervøsitet i min krop. Jeg havde aldrig haft Christina med hjem i min lejelighed før, og jeg var bange for, at den slet ikke faldt i hendes stil(link til lejelighed i kommentar) Den var ikke særlig detaljeret, da jeg ikke tilbragte særlig meget tid her længere.

”Du må ikke blive afskrækket, når du kommer ind okay? Den er ikke helt så imponerende som Louis kæmpe hybel,” sagde jeg med et smil, som jeg fik åbnet døren, og budt hende indenfor. Hun kiggede en smule chokkeret på mig, før hun lagde sin taske fra sig på bordet, og trådte længere ind, så hendes stilethæle klikkede mod de faste klinker.

”Det må betale sig at have røven fuld af penge,” svarede hun smilende, idet jeg lukkede døren efter mig, og jeg gav mig til at give hende en lille rundvisning. Det tog aldrig lang tid, eftersom der kun var tre soveværelser, og et enkelt badeværelse. Køkkenet passerede vi hurtigt for at begive os ind i stuen, hvor vores guidede tur stoppede.

”Kan du lide, hvad du ser?” jeg så mig lidt omkring, før jeg sparkede mine sko af, og smed mig i sofaen. Det var seriøst den blødeste sofa, jeg nogensinde havde haft. Jeg faldt tit i søvn, når jeg lagde mig til at sove på den. Og det er rigtigt.

”Din lejelighed er virkelig smuk!” hun satte sig ned ved siden af mig, og bøjede sig ned, for at fjerne sine stiletter stille og roligt. Hvor var det sødt, at hun var så forsigtig. Det var jo ikke just fordi, at jeg var en fremmed for hende.

”Niall må jeg spørge dig om noget?” hun rettede sig op igen, og kiggede på mig med uro spillende i øjnene. Jeg var ikke sikker på, om jeg skulle blive bekymret. Jeg blev altid så bange for, at hun ville fortælle mig, at vi skulle stoppe, hvad end vi havde kørende, eller at jeg ikke var, hvad hun havde håbet på.

”Selvfølgelig,” hold op, hvor fik jeg det pludseligt varmt. Var der ild i sofaen? Jeg rykkede mig lidt ubehagelig rundt, før jeg valgte at kaste mit blik på hende igen, og smilede en smule usikkert. Bare det ikke var alvorligt, det var jeg ikke klar til.

 ”Altså… Ehm… Jeg tænkte på, vil du ikke…. Sove med mig i nat? For… Jeg er ikke så tryg, ved situationen,” skulle jeg begynde at hoppe af glæde? Der var ikke noget, jeg hellere ville, end at dele seng med hende for en nat, og sørge for, at hun følte sig godt tilpas. Hun fortjente at være glad, og jeg skulle nok sørge for, at Adam ville lade hende være fra nu af.

”Jeg vil gøre alt for dig Christina, det ved du,” sagde jeg med et smil, før jeg lænede mig ind imod hende for et kys. Et kys, der lige skulle til at opstå, da…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...