Heaven - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 1 okt. 2013
  • Status: Færdig
"Georgia Rose" det er det dæknavn, som Christina Rosalie Tomlinson bruger, når hun scorer tilfældige fyre i byen, for at undgå at blive kontaktet på Facebook, og for at skjule sin sande identitet. Dette er også det præcis samme navn hun bruger, da hun møder sin storebrors gode ven, Harry Edward Styles i byen, uden den fjerneste idé om, hvad det senere vil føre til.
Hendes bror, Louis, ved ingenting om sin søsters dobbelt identitet, så da han finder ud af, at hans gode ven Harry formåede at score en pige, som han rent faktisk brød sig om, vil han hjælpe ham med at finde hende igen. Problemet er bare, at både Harry og Christina var så plørefulde den aften, at ingen af dem husker hinanden, så hvordan skal Harry nogensinde finde frem til sin forsvundne prinsesse? Vil han nogensinde finde ud af, at Christina er den pige, og hvad når hun pludseligt viser interesse for en anden?

353Likes
637Kommentarer
58486Visninger
AA

16. Kapitel 14 - Sweet kisses

 

 

Jeg var ikke klar over, om jeg skulle græde eller flippe ud, da jeg læste Adams ord på displayet. Jeg følte mig på ingen måde sikker eller tryg, når jeg nu var velvidende om det faktum, at Adam var derude et sted, og havde set mig stige ind i bilen. Vi ses på havnen, hvad havde han gang i? Hvorfor gjorde han dette i mod mig? uanset hvad der var sket, så bekymrede det mig, og hvad værre var, så kunne jeg ikke fortælle det til nogen. Jeg ville ikke trække Niall eller nogle af de andre drenge ind i det her, når jeg ikke kunne vide mig sikker på deres sikkerhed.

”Hvad så babe, du ser lidt bleg ud?” Liam, der åbenbart havde kigget på mig i smug de sidste tyve sekunder, sendte mig et blik fyldt med medfølelse og bekymring. Efter jeg havde fortalt dem historien om Adam tidligere i dag, var jeg godt klar over, at de alle sammen følte sig en del mere ansvarlige for mit helbred, og hvordan jeg gik, og havde det. Jeg måtte virkelig passe på med ikke at udskille for mange følelser. De måtte ikke blive trukket ind i dette.

”Åh, det er ikke noget,” jeg sendte ham et lille smil, før jeg lagde telefonen tilbage i tasken, og atter greb ud efter Nialls hånd. Den eneste ting, der kunne berolige mig bare nogenlunde, var tanken om, at jeg havde ham ved min side. Jeg blev nødt til at holde mig til drengene hele aftenen, så Adam ikke havde nogen mulighed for at få fat på mig. Jeg var ikke klar over, hvad det var han var ude efter, men alt at dømme var det ikke noget positivt. Så meget var jeg da sikker på.

”Hvem skrev?” Niall sendte mig et lidt usikkert smil fra sin plads ved min side, før han kørte sin frie hånd igennem sit hår, hvilket fik mit hjerte til at slå dobbelt så hurtigt som normalt. Hvor var han dog bare fuldkommen og helt igennem sexet at kigge på. Det gjorde helt ondt indeni mig.

”Min mor,” jeg trak lidt ligegyldigt på skuldrene, og rettede derefter blikket ud af vinduet. Jeg var en forfærdelig dårlig løgner, og mine øjne ville med sikkerhed afsløre mig, hvis jeg fik øjenkontakt med ham.

 

”Vi er her nu, venner,” der var gået knapt en time, da bilen var holdt ind til siden, og jeg kunne se den smukke og veldekorerede havn med sine eksklusive restauranter og flotte både spejle sig i flere kilometers vide. Jeg syntes det var et smukt syn, og det var med garanti utrolig romantisk at gå en tur her, når alle karaflerne blev tændt, og solen begyndte at gå ned.

”Tak Paul, du er den bedste,” Niall hoppede ud af bilen, og kom kort tid efter til syne på den anden side af min rude. Hvor sødt, han åbnede døren for mig, som en rigtig gentleman. Hvor var han dog bare fantastisk.

”Dette skal nok blive sjovt,” sagde han, i det han rakte ud efter min hånd, og jeg tog imod den hjælp han tilbød mig, da jeg smækkede mine stilethæle ned på brostenene. Der så primært ud til at være fine og kendte mennesker i dette område, siden de fleste spadserede rundt i høje hæle, fint jakkesæt, eller sad på fortovscaféerne med solbrillerne skubbet ned foran øjnene, imens de bandende af nogen over telefonen. Jeg følte virkeligt ikke, at jeg hørte til her.

”Jeg kan se Harrys krøllede manke,” udbrød Liam med et smil, som vi alle begav os ned ad den brogede gade, mod enden, hvor hele flokken stod samlet den ene kønnere i tøjet end den anden. Niall og jeg holdte ikke hinanden i hånden på dette tidspunkt. Vi ville helst spare Louis for det, og eftersom det kun var noget vi havde gjort et par gange på sådan lidt tilfældige tidspunkter, så vidste jeg heller ikke, om han lagde noget i det.

”Det var sørme også på tide,” Perrie bankede med pegefingeren på sit armbåndsur, før hun gik mig i møde, og plantede et klistret læbestiftskys på min kind. Nam, det var lige dét, jeg manglede, efter at have brugt så længe på min make-up. Hun var sådan en skat.

”Skal vi gå ind? Vi har ikke lyst til, at komme yderligere for sent,” Louis nikkede i retningen af døren, og vi fulgte alle efter ham indenfor.

Der var spækket af mennesker i fint tøj overalt, og et smukt skilt med en pil op ad en lang smuk vindeltrappe, gjorde mig opmærksom på, at dette også var et sted, hvor man kunne overnatte. Jeg havde ikke forventet, at de havde en hotelafdeling også, men nu gav hele konceptet med, hvorfor det var så dyrt måske lidt mere mening.

”Bord til Niall Horan,” Niall, der stod med hænderne i lommerne, kiggede smilende på den unge servitrice, der stod med en notesbog i hånden, og dette kreperende smil om læberne. Hun ville sikkert gerne i bukserne på ham. Hvis hun kom for tæt på, så smadrede jeg hende. Hvis Niall ikke ville dele mig med nogen, så ville jeg heller ikke dele ham. Basta bum.

”Denne vej mr. Horan,” okay, hun var både lille, snottet, snobbet, og så var hun helt sikkert ikke Nialls type. Vent, hvorfor gik jeg op i det her? Vi datede jo ikke eller noget, så i teorien kunne jeg ikke bestemme, om hun var hans type eller ej. Pis.

”Jeg kommer ned og spørger om drikkevarer om et øjeblik,” kun for, at du kan kigge lidt mere på Nialls bagdel. Christina, tag dig nu sammen, hun havde jo ikke gjort noget endnu. Lad være med at opfør dig som tolv årig tøs. Jeg var et sted med mange mennesker, og jeg blev også nødt til at opføre mig derefter.

 

Jeg var så heldig, at komme til at sidde imellem Eleanor og Harry, og med Niall overfor mig. Det var egentlig en smule befriende, at jeg ikke skulle sidde ved siden af ham, for i det tilfælde, så ville Louis sikkert mistænke os for, at sidde og holde i hånd under bordet. Ikke lige min stil.

”Åh gud, hvor er det dyrt,” sagde jeg virkelig det? Det var bare ikke sådan en kommentar man slyngede ud, når man sad på en så fin og fornem restaurant som denne. De andre måtte finde mig vildt pinlig, eftersom jeg med garanti også var den eneste, der ikke havde råd til at købe en dyr og fornem middag til mig selv, som de havde.

”Lad være med at kigge på prisen søs, jeg betaler,” Louis sendte mig et kærligt smil fra sin plads ved siden af Niall, og jeg mærkede, hvordan jeg følte mig pinligt berørt. Det var flovt, at jeg var den eneste, der ikke havde penge og økonomi nok til at spise her. Specielt når jeg nu var den, der havde forslaget, at vi skulle spise her.

 

 

”Er I klar til at bestille nogle drikkevarer?” servitricen med det lange blonde hår, læbestiftrøde læber var kommet tilbage til bordet, og havde i denne anledning knappet en ekstra knap ned i sin hvide skjorte, så hendes kavalergang kunne skimtes med det blotte øje. Hvor var det dog egentlig gustent. Kunne hun ikke se, at det ingen effekt, havde alligevel? Eller, måske havde det på Harry men, Harry tænder jo også på alt.

”Vi skal vel bare have tre flasker rødvin og en flaske hvid plus en kande vand?” havde de glemt, at de alle havde lagt med tømmermænd, for mindre end syv timer siden? Det var alligevel imponerende, at de allerede ville drikke alkohol igen, så kort tid efter. Det tog jeg hatten af for.

”Ja, det finder jeg lige frem,” hun smilede så overgearet og falsk, at jeg faktisk fik helt kvalme. Hun måtte virkeligt have høje ambitioner med sig selv, hvis hun selv troede på, at det ville hjælpe med en knap mindre i skjorten. Det var billigt og forkert.

”Du må hellere passe på, Christina, når jeg får lidt rødvin kan det godt være, at jeg begynder at lægge an på dig,” Harry sendte mig dette virkelig smørrede smil, hvilket fik mig til at udstøde et let fnis. Hvor var han dog egentlig herlig. Det kunne i det mindste få mine tanker væk fra hende blondinen, der serverede.

”Det er nok at en af jer, har gang i hende, du skal ikke også begynde Harry,” Louis løftede en advarende pegefinger, og jeg mærkede rødmen stige mig til hovedet. Flovt. Jeg vidste, at Niall og jeg ville komme til at høre for vores flirt, men at det ville blive så pinligt allerede så tidligt på aftenen, var jeg ikke forberedt på.

”Jeg tror, at jeg skal have hummer den der hummer og grønsagstærte,” tak Perrie, du reddede mig lige fra en forfærdelig kikset og akavet samtale med Louis. Hun havde en tendens til altid at bryde ind, når hun fornemmede, at jeg havde brug for assistance. Det betød virkelig meget.

”Det snupper jeg også,” brød jeg ind, og lukkede mit menukort sammen på bordet. De andre erklærede sig hurtigt enige, og da servitricen kom over, var det Zayn der tog ordet.

”Vi skal alle have hummer og grønsagstærte,” hun noterede det smilende ned på sit papir, og kiggede en ekstra gang rundt på os alle.

”Jeg snupper dobbelt op på hummeren, jeg er sulten,” det kom ikke bag på nogen, at det var Niall, der kom med den kommentar. Selvfølgelig var det det, Niall var altid sulten, og hans mave var indbegrebet af et bundløst hul.

”Det er altid rart med mænd, der kender deres appetit,” say what? Den bitch! Stod hun lige åbenlys og flirtede med ham lige for næsen af mig? Hun kunne selvfølgelig ikke vide, at vi havde noget sammen (jeg vidste i teorien heller ikke selv, om vi havde det) men alligevel. Burde hun ikke have lidt mere situationsfornemmelse?

”Der er altid plads til mere,” sagde han med et smil, hvilket fik det til at stikke helt forfærdeligt i maven på mig. Han flirtede jo ikke direkte tilbage, men der var alligevel noget over det, der virkede forkert og usselt. Som om, at han egentlig havde lyst, men så ikke alligevel.

”Jeg kan virkelig godt lide din skjorte, Harry,” okay, nu tænkte I sikkert, at jeg var utrolig barnligt, og håndterede dette her som en lille pige. Det skal lige siges, at den eneste grund til, at jeg henvendte mig til Harry på den måde, var for at skåne mig selv, for at høre mere på deres samtale. Hans skjorte var pæn, og den var en ret godt afledningsmanøvre.

”Tak babe, den står godt til mine krøller, synes du ikke?” okay lam kommentar, men jo, den var i hvert fald næsten lige så krøllet. Ej, det var for sjov. Den var nystrøget, sort, og så var den knappet ned så hans brystkasse var synlig. Haps, hvor lækkert.

”Jo, men så igen, du kan vidst slippe af sted med alt,” modsat normalt, hvor jeg ville kunne sige sådan noget i sjov, så prøvede jeg faktisk, at virke flirtende. Det var selvfølgelig kun på grund af Niall og blondinen, men det var nu egentlig meget sjovt at prøve alligevel. Jeg var ved at blive god til det.

”Du skulle nødigt snakke,” han blinkede let, hvilket faktisk fik mig til at tvivle på, om han også flirtede lidt tilbage. Selvfølgelig var han generelt bare en stor flirt, men det var da stadig en smule smigrende, at han brugte sine kneb på mig. Hvem ville ikke gerne flirte med Harry, måske? Tænkte det nok.

Jeg måtte cutte øjenkontakten med Harry, da min mobil begyndte at vibrere. Åh nej, tænkte jeg. Det var med garanti en besked fra Adam, der beviste, at han sad et sted i nærheden, og holdt øje med mig. mine fingre fumlede med at få låst skærmen op, og til min store lettelse, var det ikke fra ham. Reddet på målstregen.

 

 

Niall: Badeværelset om fem minutter. Seriøst.

 

Frækt ikke? Ej, jeg var rimelig sikker på, at der overhovedet intet frækt var ved denne besked, men som jeg kiggede op, for at møde hans blik var han væk. Jeg lagde telefonen tilbage i tasken, og kiggede smilende over på Harry, som undskyldning for, at afbryde vores samtale.

Minutterne sneglede sig af sted, men da jeg følte tiden var gået, rejste sig mig op fra min plads og headede mod toiletterne.

Jeg havde absolut ingen idé om, hvilket badeværelse han befandt sig på, men det gjaldt vel bare om at tage en chance.

”Niall?” kaldte jeg en anelse usikker ud i det åbne rum, og kiggede på de mange forskellige døre, i håb at få lidt hjælp. Jeg var ret sikker på, at hvert badeværelse var rimelig stort, eftersom jeg havde en svag fornemmelse af, at de også var en del af hotelværelserne ovenpå. Der måtte være badekar og alt muligt derinde.

”Jeg er her,” Nialls lyse hår dukkede frem, som han åbnede en af dørene, og hurtigt guidede mig ind. Hvad handlede det her om? Egentlig var det ret irriterende, for jeg var faktisk i gang med en samtale, som jeg droppede for at komme herud. Jeg ville da hellere snakke med Harry, end at hænge ud på et toilet. Eller, det var så ikke helt rigtigt.

Nu ville han sikkert skælde mig ud for at have flirtet mig Harry, og jeg ville flippe ud på ham på grund af hende blondinen, og så ville vi aldrig snakke sammen igen. Okay, jeg havde min tendens til at overreagere, men alligevel. Man vidste jo aldrig, vel?

”Må jeg godt spørge dig om noget?” åh nej, nu startede det. Jeg lænede mig op ad vasken, og gav mig til at studere snuden på mine sko et øjeblik, før jeg mødte hans blik. Han så på mange måder så alvorlig ud, at jeg virkeligt frygtede, at han ville give sig til at skælde mig ud.

”Spørg løs,” jeg smilede en anelse usikkert, før jeg atter flyttede blikket ned på mine fødder. Jeg vidste ikke helt, hvor jeg skulle kigge hen, for jeg ville helst undgå hans dybdegående blik.

”I hvilken retning bevæger vi os? Jeg ved godt det er et åndssvagt spørgsmål, eftersom vi kun har haft det her kørende i tre dage eller sådan noget, men jeg har brug for at vide det. Er vi på sådan et stadie, hvor vi bare flirter, gør vi mere end det, eller har vi det bare sjovt?” okay, det spørgsmål kom bag på mig. Han havde ret. Vi havde kun haft denne ting kørende i tre dage, og i går havde vi vores første kys, hvilket gjorde det klart, at alt var gået hurtigt frem.

Men selvfølgelig gjorde det det. Vi kendte jo hinanden i forvejen, og kunne springe alle de indledende ting over. Vi havde skrevet sammen i en længere periode, så det føltes på en og samme måde meget naturligt. Desuden var mine mavefornemmelser omkring ham gode, og jeg var sikker på, at det vi havde gang i, var noget positivt.

”Eh…. Hvor mener du at vi ligger?” okay, hvor lam var jeg lige? Det var sådan en typisk børnehave ting, bare at kaste spørgsmålet tilbage til ham, sådan så jeg selv slap for at svare. Jeg var egentlig skide irriterende.

”Du ved jo godt, hvordan jeg har det med dig Christina. Jeg har bare aldrig hørt dig fortælle mig, hvordan du har det, med mig altså,” han kiggede en smule opgivende på mig, og proppede derefter hænderne ned i lommerne. Jeg var godt klar over, at han var meget usikker på sig selv, men dette kom alligevel bag på mig. At han bare spurgte sådan lige ud.

Hvordan skulle jeg gribe det her an?

”Hør Niall,” jeg gik et par skridt over imod ham, og stoppede først op, da mellemrummet imellem os var minimalt. Han havde taget hænderne op ad lommen, og kiggede op mig med et nervøst og nervepirrende ansigtsudtryk. Han var forpint af denne samtale og med garanti også bange for, hvad jeg gerne ville fortælle ham.

”Truly, madly, deeply I am, foolishly completely falling and somehow you kicked all my walls in so baby say you’ll always keep me, truly, madly, crazy, deeply in love, with you,” okay, jeg havde aldrig sunget sådan før, men det var egentlig mest for at synge videre på den sang, som han sang til mig den dag, da vi stod på badeværelset, og han trøstede mig. Det havde betydet så meget for mig, at jeg næsten ikke kunne bære det.

Han lo kærligt af mig, hvilket gjorde mig helt blød om hjertet. Hans latter var noget af det sødeste og mest uskyldige, man overhovedet kunne forstille sig. Åh gud.

”Du er enestående,” han lod sine hænder finde vejen rundt om min talje, og jeg slog mine om hans nakke. Hvor jeg dog nød dette. Det føltes så dejligt at stå så tæt på ham, føle hans nærvær, og dufte hans parfume.

”Hvor længe skal jeg stå og kigge på dig, før du kysser mig?” ordende forlod mine læber uden at selv bemærkede det. Hvorfor sagde jeg det? Nu troede han sikkert, at jeg var en eller anden fuldkommen freak.

Endnu engang lo han, før hans ansigt kom tættere på mit, og hans læber mødte mine. Dette kys var så meget anderledes end det vi havde delt tidligere på dagen. Det var meget mere passioneret, mere følsomt og mere ømt. Det vakte så mange følelser indeni mig, og gjorde mig så glad og energisk på samme tid.

”Jamen ser man det…” vi blev revet fra hinanden, ved lyden af en fremmed stemme fra døråbningen. Fuck. Dette var jeg ikke beredt på.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...