Heaven - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 1 okt. 2013
  • Status: Færdig
"Georgia Rose" det er det dæknavn, som Christina Rosalie Tomlinson bruger, når hun scorer tilfældige fyre i byen, for at undgå at blive kontaktet på Facebook, og for at skjule sin sande identitet. Dette er også det præcis samme navn hun bruger, da hun møder sin storebrors gode ven, Harry Edward Styles i byen, uden den fjerneste idé om, hvad det senere vil føre til.
Hendes bror, Louis, ved ingenting om sin søsters dobbelt identitet, så da han finder ud af, at hans gode ven Harry formåede at score en pige, som han rent faktisk brød sig om, vil han hjælpe ham med at finde hende igen. Problemet er bare, at både Harry og Christina var så plørefulde den aften, at ingen af dem husker hinanden, så hvordan skal Harry nogensinde finde frem til sin forsvundne prinsesse? Vil han nogensinde finde ud af, at Christina er den pige, og hvad når hun pludseligt viser interesse for en anden?

354Likes
637Kommentarer
58931Visninger
AA

24. Epiolog

 

 

05:54, og jeg stod alene i lufthavnen. Min mave gjorde ondt fra alle de spekulationer, som jeg havde gjort mig i løbet af natten. Jeg var et eller andet sted så sikker på, at Niall var villig til at give mig den sidste chance. Give mig lov til at prøve på ny, men det så ud som om, at jeg tog fejl.

Sidste chance for bording til New York,” jeg kiggede med længsel mod skydedørene, men intet skete. Det var for sent, han kom ikke. Jeg slog blikket ned på brevet i min hånd. Jeg havde skrevet det som svar på min kærlighed til ham, men eftersom han med garanti ikke ville læse det, hvis han så, at jeg havde sendt det, så havde jeg adresseret det til Louis lejelighed. Han skulle læse det, han skulle vide, hvordan jeg havde det.

Jeg gik over imod postkassen, og smed den ned, før jeg headede mod bordingen. Jeg var klar til at starte forfra, selvom det gjorde så fandens ondt indeni.

 

 

Kære Niall

 

Den 22. august, det er utrolig underligt at skulle rejse væk på min fødselsdag. Det er underligt at vide, at jeg bruger hele min dag på at flyve, og at jeg ikke får nogen besked eller andet fra dig. Jeg savner det. 

Jeg tror den hårdeste del ved at flyve væk og starte på ny bliver, at jeg indser du ikke holder af mig på samme måde mere. Jeg har konstant prøvet på at benægte den tanke, at du måske allerede er kommet videre, men den kører hele tiden på replay i mit hoved, og det gør faktisk ondt at tænke på. Jeg vil helst ikke, hvis jeg kan blive fri.

 Det er hårdt overhovedet at tænke på, at jeg skal give slip på dig. Jeg har forsøgt på det forgæves den sidste måned, uden at være kommet nærmere et endeligt resultat. Jeg tror måske bare ikke, at jeg er klar til det endnu. Er det forkert af mig? For mig står det bare klart, at du sikkert ikke holder af mig længere, for så ville du ikke have ladet mig slippe så nemt. Så ville du have været her nu. Så ville du have rejst med mig.

Jeg ved ikke, om det har været din plan, at jeg skulle have skyldsfølelsen, når det hele var overstået. Det er i hvert fald det jeg er endt op med at have. Det er jo også min skyld. For jeg mistede det bedste jeg nogensinde var i besiddelse af, selvom du et eller andet sted, aldrig rigtig var min.

Jeg bebrejder mig selv, for hver og en af de dårlige ting der er sket i mit liv. Adams stalkeri, kysset med Harry, tabet af vores forhold. Alt.

Selvom jeg udadtil virker som en utrolig selvsikker og meget selvbevidst pige med ben i næsen, så er sandheden den, at jeg er hårdere ved mig selv, end nogen anden nogensinde kunne være det. Jeg mener, hvordan tror du det føles, at man føler sig skyldig i sin at sin ekskæreste stalker en? Jeg vil ikke lyve, det er hårdt. Endnu hårdere, når jeg mere eller mindre kæmper med tankerne helt alene.

Den eneste der kender til mine tanker er dig, og du er her ligesom ikke mere. Jeg har inderst inde aldrig fortjent dig. Du gav en dum og forfærdelig person som mig en chance, og jeg ødelagde alting. Jeg vil gøre alt for at gøre det godt igen, men det er jo for sent nu. Du vil ikke have noget med mig at gøre. Du er ligeglad med mig nu, og jeg hader den følelse mere end noget andet.

Jeg hader at jeg sårede dig, jeg føler at jeg dør indeni, og jeg fortjener at føle det sådan. Jeg har været en kælling, både overfor dig og Harry, men mindst lige så meget overfor mig selv.

Du er åbenbart kommet sikkert videre, og jeg står stadig hvor jeg stod da vi gik hver til sit. Jeg troede det ville gøre det hele lettere, men det er blot gjort det endnu sværere. Nogle gange føler jeg, at jeg virkelig har lyst til at være vred på dig, for ikke at kæmpe noget mere for mig, der er bare så mange dele af mig, der ikke kan være vred på dig, overhovedet ikke.

Jeg kan ikke forstille mig, at være forelsket i nogen på samme måde som jeg forelskede mig i dig.

Hvor ville jeg ønske, at du vidste hvor fuldstændig forelsket jeg stadig er i dig, og hvor ked af det jeg er, for jeg fortryder alt, selvom du måske ikke kan se det.

 

Kærligst Christina

 

En lille tårer truede med at komme op til overfladen, men jeg blinkede den hurtigt væk. Fra nu af var jeg alene, alene i den store farlige verden.

Det var i det mindste, hvad jeg troede..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...