bortførelsen

den handler om den her pige ved navn Maja der bliver bortført vender hun mon nogen sinde tilbage til sin mor og far og vis hvem reder hende så

1Likes
3Kommentarer
384Visninger
AA

3. Hos politiet

jeg var på stationen og skulle forklare hvad der var sket jeg sagde at de havde overfaldt mig men jeg slap væk så forladte alle undtagen en betjent rummet han så på mig og spurte hvorfor jeg gik amok på ham her er grunden : for nogle år siden var mig og min bror alene hjemme jeg var oppe med hunden da jeg hørte ham råbe jeg løb ned til ham og så nogle mænd holde ham jeg løb hen til ham for at beskytte ham jeg så den ene fyres arm der var en tatovering formet som en drage hvor der stod et eller andet på et andet sprog jeg prøvede at hjælpe min bror men de var stærkere end mig så ham med tatoveringen slog mig så jeg faldt om jeg så kun lige at de førte min bror væk efter den dag har jeg trænet og ledt efter min bror og nu er ham der kan fortælle mig hvor han er her igen : betjenten så på mig han ville til at. sige noget en form for moral prædiken så jeg rejste mig og gik men han tog fat i min arm og så mig i øjnene og sagde ´´jeg ved godt at det er svært for dig men det der er ikke måden at løse det på´´  jeg så bare på ham og vred mig løs og gik jeg prøvede at åbne døren men den var låst jeg sparkede til den det virkede ikke men jeg blev ved jeg ville ud jeg ville se ham igen så han kunne sige hvor min bror var og det skulle være nu da det ikke lykkes satte jeg mig i et hjørne og tog bene ind til mig med armene over kors jeg ville ikke mere jeg havde prøvet at finde min bror så længe og nu når jeg har muligheden må jeg ikke tage den vreden boblede i mig han skulle bøde for det han tog fra mig jeg rejste mig igen samlede alle mine kræfter og sparkede til døren så den gik op jeg så mig for og så løb jeg ellers bare jeg løb men viste ikke hvor hen jeg ville væk nej jeg måtte finde ham så han kunne fortælle mig hvor min bror var men hvor var han jeg havde igen anelse så jeg følte min instinkter og løb til venstre der var fangerne der var han jeg standsede foran en celle jeg så på ham han sad med ryggen til mig men jeg blev ved med at kigge på ham jeg tror han kunne mærke at stirede på ham han vente sig i hvert fald om og så på mig vi stod bare der og så på hinanden jeg så ham i øjnene men han viste det ikke jeg kunne se det han viste ikke hvor min bror var mit eneste håb var væk men hvem viste det så?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...