Mit liv med Justin

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 20 okt. 2013
  • Status: Igang
Det handler om en pige der hedder klara, der bliver mobbet på skolen, hvor hun til sidst bliver så træt af det at hun vælger at pakke sine ting og rejse væk.
Men da hun rejser væk, har hun ikke et sted at bo så hun finder et stort hus hvor hun ringer på og spørger om hun må overnatte, men det hun ikke ved er at hun overnatter hos selveste Justin Bieber, hun ved ikke hvem Justin Bieber er, så da Justin siger til hende at han er Justin, bliver hun ikke overrasket eller noget, men hun vælger at søge på nettet om hvem han er, og finde detaljer om ham!
Justin og klara bliver gode venner, og Justin har noget at fortælle klara, men kan ikke finde ud af hvordan han skal fortælle det!

Håber i vil følge med og jeg prøver at gøre det så godt jeg kan! :D

28Likes
27Kommentarer
1536Visninger
AA

17. 12

JUSTINS SYNSVINKEL: 

Hun stod og råbte mig i hovedet, jeg blev faktisk lidt skræmt. Jeg troede jo hun vidste hvem jeg var "men, je...jeg" jeg tog mig sammen og fuldførte sætningen, altså jeg var manden her. "Jeg troede du viste hvem jeg var" svarede så koldt tilbage - "troede hvem du var? Ej gider du stoppe, så ville jeg nok måske havde spurgt om en autograf eller noget Justin" - "ja det kan godt være, men du kunne da have spurgt mig om noget, i stedet for at søge på nettet!" Råbte jeg tilbage "hvad fanden skulle jeg have spurgt dig om? Tænk dig om?" - "du overreager klara, du viste sgu da bare ikke at jeg er kendt? Fuck du overreager" kom det pludselig ud af mig, men jeg fortrød ikke. Underlig nok. Fordi hun løb ud af døren med sin jakke, heldigvis havde jeg fået hendes nummer, så hun var ikke helt væk. Men jeg forstår ikke hvorfor hun blev så sur? Altså vi havde næsten lige mødt hinanden.. 

KLARAS SYNSVINKEL: 

Jeg skulle bare langt væk fra Justin lige nu. Han havde gjort nok.. Men passer det? Overreager jeg? Altså vi havde jo lige mødt hinanden, måske ville han vente til det rette tidpunkt? Ville han aldrig se mig igen nu? Er han sur på mig? Må jeg ikke bo hos ham? Hvad gør jeg? Der fløj så mange spørgsmål rundt i hovedet af mig, på en gang. Glem det klara, løs det når du kommer hjem. Jeg gik rundt og kiggede i nogle butikker. Pludselig ringede min mobil, der stod 'Justin' jeg afviste bare, jeg skulle ikke snakke med ham lige nu. 

Jeg fandt en rigtig sød bluse hvor der stod SWAG på, den købte jeg. Det var først der jeg lagde mærke til alle de butikker Justin var i. Hvorfor havde jeg ikke set dem før i min by? Kendt i hele landet, men ikke i min by. Underligt?

Jeg besluttede mig for at gå hjem, så jeg tog en taxa. Jeg betalte og gik hen til døren, tog en dyb indånding og trak ned i håndtaget, jeg gik stille ind for at undgå Justin hørte mig, men det gjorde han DSV.. 

 

KARLAS SYNSVINKEL:

"Karla.. Hvad fanden laver du? Du kan ikke bare sådan rende rundt inde i byen, når du lige er kommet her til, tænk dig om" - "Justin jeg gider ikke skændtes mere med dig, sig hvad du vil du og så går jeg op på værelset" han stod bare stille som om han havde set et spøgelse "ikke noget at sige? Nej okay, hold dig væk ikk?" Sagde jeg lavt. 

 

-----------------------------

det var så kap 12, håber i kunne lide den! 

Hvad syntes i?<3

Tusind tak til mine læsere, der kommer nye hver dag næsten syntes jeg! <3

love u all! <3

knuzzzzz 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...