In a world of despair - 1D

Den 18-årige Aubrey Williams danner par med den irske og verdensberømte Niall Horan fra boybandet One Direction. De bor sammen og lever det perfekte liv - Eller næsten. Aubrey får et opkald fra hospitalet angående hendes søster, Hope, som er død. Hun har født en lille datter, og vil have Aubrey skal adoptere hende. Men hvordan er det lige, når man ikke har snakket med sin søster i 3 år, stadig kun er teenager og endnu ikke har lært hvilket ben man skal stå på? Alle de tanker passere Aubrey i forsøget på, at tage den rigtige beslutning. Får Aubrey taget den rigtige beslutning i forhold til Niall og hendes niece? Og hvad vil Niall synes om det hele? Livet er nemlig ikke altid nemt - især ikke hvis man står i Aubrey's fodspor..

179Likes
151Kommentarer
32381Visninger
AA

35. Sick and secrets

 

Jeg satte mig forskrækket op i sofaen. Jeg havde haft mareridt, men var heldigvis blevet vækket af døren der blev smækket i. Jeg kunne høre nøgler der blev smidt på bordet, og Niall’s fodtrin. Jeg kiggede op mod køkkenet, hvor han lige var kommet ind. Han trak en øl ud fra køleskabet, og kom hen til mig.

“Hvorfor sveder du sådan?” Jeg kiggede forvirret op på Niall, som kiggede undrende på mig.

“Aubrey? Hallo, jorden kalder” Jeg rystede forvirret på hovedet, men kiggede så op på ham.

“Ehh, bare mareridt” Han nikkede, og satte sig i sofaen. Han tændte for tv’et, og jeg kiggede på ham. Som forventet bladrede han om på en kanal hvor de viste fodbold, og jeg smilede for mig selv.

“Hvorfor så glad? Og hvor er Estelle?” Jeg kiggede på hans hånd, hvor han havde sin øl, og så op på ham.

“Lige meget. Og hun sover” Han nikkede, og kiggede så tilbage på tv’et.

 

“Har du købt julegave?” Jeg kiggede på ham, og han trak bare på skuldrene. Jeg kiggede ud mod entréen, da jeg kunne høre lyde fra Estelle’s værelse. Jeg rejste mig fra sofaen, og gik mod hendes værelse. Hun stod op i sengen, og holdte fast for ikke at falde. Jeg tændte lyset, og kiggede på hende. Hun havde en rød bule, hvilket så lidt sjovt ud (altså det var det selvfølgelig ikke). Jeg tog hende op fra sengen, og hun kiggede på ham. Jeg kørte forsigtigt min finger på bulen.

 

“Av av” fik hun sagt, og jeg kiggede medfølende på hende. Jeg gik over for at trække gardinerne fra, og tog hende med ud i stuen. Jeg satte mig i sofaen ved Niall, og han kiggede på os. Han kiggede overrasket på Estelle, da han så hendes røde bule i panden.

“Hvad fanden er der sket med hende?” Han kiggede på mig.

“Niall styr dit sprog. Hun slog hovedet ned i sofabordet..” Han tog hende fra mig, og hun smilede til Niall. Niall gengældte hendes smil, og hun grinede.

“Men jeg tror hun har det fint nok.. Burde man få det tjekket?” Jeg kiggede bekymret på Niall, og han rystede på hovedet.

“Kun hvis hun får det værre, vil jeg tro?” Han kiggede på mig, og trak så på skuldrene.

 

Hans mobil på bordet lyste op, og han kiggede ned på den. Da han så hvem beskeden var fra, skyndte han at tage den fra bordet. Jeg nåede at skimte navnet, hvor der stod Louis. Jeg kiggede mærkeligt på ham, da han rejste sig fra sofaen, og forlod stuen. Estelle var selv kravlet ned fra hans skød, og sad i hjørnet af sofaen, med noget legetøj, som have ligget der i forvejen. Jeg rejste mig fra sofaen og tog Estelle på armen, og satte hende så ned i hendes kravlegård. Jeg gik stille ud i entréen, og gemte mig ved døren til kontoret. Den stod halvt lukket, og jeg kunne svagt høre Niall’s stemme. Han havde åbenbart ringet til Louis.

 

“Jamen Louis, hun tror jo jeg laver noget helt andet!” Han lød lettere irriteret, men sukkede så. Louis havde nok sagt noget fornuftigt til ham. Jeg stak hovedet lidt længere ud, og jeg kunne se Niall stå med ryggen til. Jeg skyndte at gemme mig, da han vendte sig mod mig.

“Øjeblik..” Han gik over mod døren, og jeg begyndte at løbe væk.

“Aubrey? Du skal ikke stå og lytte!” Han råbte irriteret efter mig, men jeg var allerede væk. Jeg stod i køkkenet, og sukkede. Jeg hoppede op på køkkenbordet, og kørte fingrene gennem mit lange lyse hår. Jeg sad og ventede lidt, men kunne så høre Niall kom gående. Han kiggede på mig da han kom ind. Han rystede bare på hovedet, og gik så hen til Estelle. Han tog hende op, og kom hen til mig igen.

 

“Hvor lang tid stod du der?” Han kiggede seriøst på mig.

“Jeg hørte ikke noget! Jeg sværger!” Han rystede bare på hovedet.

“Need” Estelle pegede ned på gulvet, og Niall satte hende ned. Hun begyndte at gå ind mod stuen, hvor hun med et bump satte sig ned på sin dyne. Niall som stod og kiggede på hende, kiggede tilbage på mig.

 

“Undskyld.. Jeg troede bare at..” Han hævede sine øjenbryn.

“At jeg hvad? Var dig utro? Tror du virkelig det?” Jeg rystede på hovedet.

“Aubrey, det er jo bare din julegave, det er derfor det er en hemmelighed!” Han smilede til mig, og jeg gengældte det. Jeg gik ind mod stuen, hvor jeg satte mig ved Estelle. Hun sad med en bold, som hun rullede hen mod mig. Jeg rullede den tilbage til hende, og hun grinede. Niall smilede til mig, og kom hen og deltog.

 

***

“Hvem skal vi endelig holde jul med?” Jeg kiggede op på Niall, og hans blå øjne ramte mine. Jeg lå med mit hoved i hans skød, imens han så tv. Han lignede en der sad og tænkte lidt.

“Vores forældre?” Jeg kom straks til at tænke på mine forældre - som jeg savnede utrolig meget. Jeg nikkede, og kiggede ud af panoramavinduet. Der var lys tændt rundt omkring, og der var sikkert også julelys, dem kunne jeg dog ikke se. Niall tog sin hånd i min, og jeg kiggede op på ham.

“Er der noget galt?” Jeg rystede bare på hovedet, og studerede hans ansigt. Han smilede af mig, og jeg smågrinede.

 

“Skal vi endelig ikke købe en gave til Estelle?” Niall kiggede ned på mig, og nikkede. Der var kun et par dage til jul, så vi burde nok snart få det gjort. Jeg lukkede mine øjne, da jeg begyndte at blive træt. Af en eller anden grund, kom jeg til at tænke på Hope. Selv om det var lang tid siden jeg havde holdt jul med hende, var det mærkeligt at ikke skulle det mere. Jeg kunne sagtens have gjort det før hen - der havde jeg faktisk mulighed for det, men det havde jeg ikke mere. Det var nok lige så hårdt for mine forældre. Især min mor. Hun var totalt knust til hendes begravelse, forståeligt nok. Heldigvis havde vi Estelle, som hjælp lidt på det. Hun var jo en del af Hope, så man havde stadig noget af hende, ved os. Jeg kunne mærke en varm hånd, der strøg mig over kinden.

“Er du træt?” Jeg nikkede med lukkede øjne. Jeg løftede mit hoved fra Niall’s skød, og kiggede på ham.

 

Vi kiggede begge to mærkeligt på hinanden, da man kunne høre gråd fra Estelle’s værelse. Det var sjældent Estelle græd om aftenen, når hun først sov. Jeg skulle til at rejse mig, men Niall kom mig i forkøbet. Han var vist også træt, for det gik ikke specielt hurtigt, med at gå derind. Han havde grå joggingbukser på, hvid t-shirt og hans hår var ikke sat. Han kom lidt efter tilbage med hende, og satte sig ved siden af mig.

“Hun er varm” jeg lagde min hånd på hendes pande, imens jeg kiggede ned på hende. Hun sad og studerede Niall’s halskæde.

“Jeg tror hun har feber” jeg kiggede små bekymret op på Niall. Vi havde aldrig prøvet at hun var syg for, så vi var ret lost i den her situation.

 

“Hvad skal vi gøre?” Han kiggede små forvirret op på mig. Jeg tænkte lidt, men rejste mig så fra sofaen. Jeg gik ind i soveværelset, hvor jeg fandt min computer. Jeg gik hurtigt tilbage til Niall, hvor jeg googlede, hvad man skulle gøre. Jeg sad og læste lidt, imens jeg kunne mærke Niall’s blik på mig.

“Hun skal ikke have for meget tøj på. Og så skal hun have godt med vand at drikke!” Jeg kiggede op på Niall. Hun havde kun sit nattøj på, og jeg rynkede lidt på brynene. Niall trak hendes lyserøde nattrøje over hovedet på hende.

 

“Jeg henter lige noget vand til hende” jeg rejste mig fra sofaen, og gik ud i køkkenet. Jeg fandt hendes lyserøde krus frem, hvor der var disney prinsesser på. Jeg fyldte kruset, og gik så ind til dem. Jeg gav Niall kruset, og han gav Estelle kruset. Hun kunne for det meste selv, men Niall hjælp hende dog lidt. Hun skubbede kruset væk, da hun ikke ville have mere.

“Tror du her er for varmt?” Jeg kiggede bekymret på Niall, og han kiggede på Estelle. Hun var i gang med at kæmpe sig ned fra hans skød, og kravlede hen i hjørnet af sofaen. Hun fandt noget legetøj, som hun begyndte at lege med.

“Måske..” jeg kiggede over på hende, og hun kiggede på mig. Jeg smilede til hende, og hun viftede med sit legetøj.

“Jeg tror ikke det er så slemt. Hun skal vist bare hvile sig, når hun har brug for det” Niall nikkede.

 

***

Vi havde efterhånden været længere oppe end planlagt, men Estelle var ikke meget for at sove. Hun lå dog nu ved Niall, med et tæppe over sig, og en sut i munden. Hun først lige faldet i søvn, og jeg var alligevel ret bekymret for hende. Jeg fik forsigtigt taget hendes natbukser af, så hun lå i sin ble, da hun lignede en der havde det varmt. Hun havde dog et tyndt lyserødt tæppe om sig, så hun heller ikke frøs.

“Burde vi lægge hende på hendes eget værelse?” Jeg kiggede på Niall, som sad og halvsov. Han tænkte sig lidt om, da han også var ret lost. Han rejste sig fra sofaen, og begyndte at gå. Jeg slukkede for tv’et, og det sidste lys i stuen.

 

Da jeg kom ind i værelset, lå Estelle midt i sengen, og Niall var ved at lægge tæppet over hende. Jeg gik over til sengen, hvor jeg tog mine leggings af, og skiftede til en af Niall’s trøjer. Jeg lagde mig forsigtigt i sengen ved Estelle, og ventede på Niall, så jeg kunne slukke lampen på natbordet. Han slukkede lyset ude på badeværelset, og kom hen til sengen. Han trak sin trøje over hovedet, som blev smidt på gulvet - det samme med hans joggingbukser. Han lagde sig ned i sengen, og jeg slukkede lyset.

“Jeg elsker dig” jeg kunne mærke han kiggede på mig, og jeg kunne skimte lidt af hans ansigt.

“Jeg elsker også dig” jeg lukkede mine øjne, og faldt lidt efter i søvn.


“Life isn't about finding yourself. Life is about creating yourself.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...