In a world of despair - 1D

Den 18-årige Aubrey Williams danner par med den irske og verdensberømte Niall Horan fra boybandet One Direction. De bor sammen og lever det perfekte liv - Eller næsten. Aubrey får et opkald fra hospitalet angående hendes søster, Hope, som er død. Hun har født en lille datter, og vil have Aubrey skal adoptere hende. Men hvordan er det lige, når man ikke har snakket med sin søster i 3 år, stadig kun er teenager og endnu ikke har lært hvilket ben man skal stå på? Alle de tanker passere Aubrey i forsøget på, at tage den rigtige beslutning. Får Aubrey taget den rigtige beslutning i forhold til Niall og hendes niece? Og hvad vil Niall synes om det hele? Livet er nemlig ikke altid nemt - især ikke hvis man står i Aubrey's fodspor..

178Likes
151Kommentarer
32276Visninger
AA

23. Nightmare

Jeg satte mig panisk op i sengen. Værelset var helt mørkt, men jeg kunne skimte lyset fra London, gennem gardinerne. Min krop var badet i sved, og mit hjerte bankede 10 gange hurtigere end normalt. Eller det føles sådan. Jeg vågnede næsten hver nat med mareridt, og selv om Niall var kommet tilbage, så var det ikke blevet bedre. Jeg skubbede blidt til Niall, som lå og sov ved siden af mig. Hans hovedpude lå over hans hoved, og hans ene arm hang ud over sengen. Typisk Niall. Igen skubbede jeg til ham, men lige lidt hjalp det.

 

“Niall?” Jeg rykkede hårdere til ham, og han rykkede på sig.

“Aubrey? Hvad er der?” Han satte sig op i sengen, og kiggede på mig. Eller så meget som han kunne i mørket. Han tændte lyset på natbordet, ved siden af ham.

“Hvorfor græder du?”

“Jeg havde mareridt” han kiggede lidt på mig, men trak mig så ind i et kram. En tåre trillede ned på hans bare skulder. Han nussede mig blidt over håret. Han trak mig væk fra ham, og kyssede mig på munden. Han lagde sig ned i sengen igen, og trak mig med ned. Han trak mig ind til ham, og jeg hvilede mit hoved på hans bryst. Jeg kunne høre hans hjertebanken, og det fik mig til at slappe af. “Har du tit haft det?” Han kiggede ned på mig, og jeg nikkede.

“Det vil ikke holde op” han trak mig længere ind til ham, og jeg kunne mærke en tåre trille ned af min kind.

“Der vil ikke ske dig noget, prinsesse!” Niall kyssede mig i håret, og slukkede så lyset.

“Jeg passer på dig”

 

***

Jeg åbnede mine øjne, da jeg kunne mærke noget på min mave. Mine øjne mødte Estelle’s blå øjne. Hun sad og smilede over hele ansigtet, hvilket fik mig til at smile. Jeg tog fat i hendes hænder, så hun ikke faldt forover. Niall satte sig ved siden af mig i sengen, og kiggede på os. Jeg kyssede Estelle på kinden, og kiggede så over på Niall.

“Hvor lang tid har i været oppe?” Estelle sprællede med sine ben, hvilket fik mig til at kigge på hende. Jeg satte mig op i sengen, og placerede Estelle på mit skød. Niall kyssede mig blidt på munden, og tog Estelle fra mig.

“Cirka halvanden time” Estelle, som var placeret med ryggen til mig, sad og legede med Niall’s trøje.

“Jeg vågnede da hun græd” havde jeg slet ikke hørt det? Jeg havde åbenbart sovet som en sten, men det havde jeg nok også brug for.

“Nårh. Har du givet hende mad?” Niall nikkede og fortsatte min sætning.

“Og skiftet hende” Jeg rejste mig op fra sengen, og gik hen til skabet. Jeg hev en hvid oversize t-shirt ud, og trak den over hovedet.

“Har du spist?” Niall rystede på hovedet, og rejste sig fra sengen, med Estelle på armen. Jeg gik ud ud i køkkenet, hvor jeg kunne se tv’et. Niall havde åbenbart siddet og set tv inden jeg stod op. Niall kom ud til mig, da han havde lagt Estelle i sin kravlegård.

“Hvad vil du have at spise?” Han stod lige bag mig, og hviskede mig i øret. Han lagde sine arme om min mave, og kyssede mig på halsen. Han kyssede mig ned af halsen, og jeg fik gåsehud.

“Niall, stop! Du ved godt Estelle er her” han vendte mig rundt og kiggede mig i øjnene. Hans kys fortsatte, og jeg lænede hovedet tilbage.

“Niall, hold nu op!” Det kom kun ud som en svag hvisken, men Niall kunne sagtens høre mig.

“Aubrey, hold selv op. Hun vil da ikke lægge mærke til vi er væk” jeg rystede på hovedet af Niall.

“Hvad nu hvis hun græder?” Niall ignorede mit spørgsmål, og kyssede mig igen. Han tog fat i min hånd, og trak mig med ind i soveværelset. Han skubbede mig tilbage i sengen, og vores tøj blev smidt på gulvet.

 

***

“Burde vi egentlig ikke lave et værelse til Estelle?” Niall, som stadig lå i sengen, kiggede på mig. Jeg havde slet ikke tænkt over det, men jeg havde nok også haft for travlt. Jeg stod og rodede i skabet for at finde noget tøj. Jeg fandt en grå pullover frem, og blå jeans. Det havde næsten regnet siden vi stod op. Så t-shirt og shorts var nok ikke den bedste idé!

“Jo, det burde vi nok” Jeg kiggede over på Niall, som lå og studerede mig.

“Vi kan købe noget maling, osv. Så kan vi lave det i dag. Vejret er jo ikke rigtig til at være udenfor i!” Jeg smilede til Niall, da han havde fået en god ide.

“Jeg tror det betyder ja?” Jeg nikkede ivrigt, og trak så min trøje over hovedet. Jeg småløb ud til Estelle, som stadig lå i sin kravlegård. Vi burde nok ikke være gået fra hende, men det var der ikke noget at gøre ved nu. Jeg tog hende op fra kravlegården - med ind til Niall, og gav hende til ham. Jeg fandt min sorte Mulberry taske frem, og det samme med mine hvide converse.

“Jeg køber tingene!”

 

***

 

Der var mange folk i byen i dag og det gjorde det svært at kommer frem. Heldigvis fik jeg skubbet mig frem i mængden og stod du udenfor en malerforretning. Jeg gik op af en kort trapper og åbnede døren. Et par kunder gik rundt mellem hylderne inde i butikken. En ekspedient kom gående hen mod mig. Det var en yngre kvinde - måske 25 år?

“Kan jeg hjælpe?” Spurgte hun og smilede. Jeg nikkede

“Ja tak, jeg skal have malet et børneværelse - til en pige!” Jeg havde på ingen måder forstand på malling, så jeg havde tydeligt brug for hendes hjælp.

“Ja, skal det være tapet eller skal det males?”

“Males” svarede jeg. Hun begyndte at gå og jeg fulgte efter. Vi gik hen til en form for stolpe, hvor der hang farvekort på.

“Skal det have lidt farve eller bare være lyst?” Spurgte hun. På vejen herned havde jeg gået og tænkt over nogle muligheder. Jeg havde fået dannet et billede, af et pigeværelse. “

Jeg tænkte på, at den aller bagerste væg kunne have en farve. Resten regner jeg bare med, skal være helt neutrale.” Forklarede jeg. Hun viste mig tonsvis af farver, lagde nogen har dem op af hinanden så de kunne sammenlignes og til sidst fandt vi det helt rigtige. Jeg betalte for det hele og takkede hende. Jeg gik tilfreds ud af butikken og besluttede mig for, at finde et par hylder der kunne hænge på hendes væg. Jeg fandt frem til den nærmeste indretningsbutik. På egen hånd gik jeg på jagt efter nogle hylder. Det var ikke svært at finde - de lå næsten ved indgangen. Jeg stod og overvejede hvor lange de skulle være. Jeg fandt 2 der havde en fin størrelse. Jeg følte, at jeg havde god tid, så jeg fortsatte igennem butikken for at se, om der var noget interessant. Jeg fandt et lille lyserødt forhæng der kunne hænge over hendes seng. Jeg kunne ikke lade hver med, at tage det med også. Ud over dét fandt jeg også en lille lampe med stjerne og en bamse. Jeg kunne næsten ikke have mere i hænderne da jeg gik op til kassen. Jeg betalte, og det var efterhånden blevet en dyr fornøjelse, at købe ind til dét værelse. Jeg gik ud af butikken og søgte tilbage til lejligheden.

 

“Anyone who does anything to help a child in his life is a hero to me. ”

 

Kapitlet er ikke rigtig rettet igennem. Håber i stadig kan lide det <3

- Blondinen

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...