In a world of despair - 1D

Den 18-årige Aubrey Williams danner par med den irske og verdensberømte Niall Horan fra boybandet One Direction. De bor sammen og lever det perfekte liv - Eller næsten. Aubrey får et opkald fra hospitalet angående hendes søster, Hope, som er død. Hun har født en lille datter, og vil have Aubrey skal adoptere hende. Men hvordan er det lige, når man ikke har snakket med sin søster i 3 år, stadig kun er teenager og endnu ikke har lært hvilket ben man skal stå på? Alle de tanker passere Aubrey i forsøget på, at tage den rigtige beslutning. Får Aubrey taget den rigtige beslutning i forhold til Niall og hendes niece? Og hvad vil Niall synes om det hele? Livet er nemlig ikke altid nemt - især ikke hvis man står i Aubrey's fodspor..

179Likes
151Kommentarer
33099Visninger
AA

21. I love you!

Jeg sad med Estelle på min arm. Jeg var begyndt, at få ondt i skulderen, af at slæbe rundt på hende hele tiden. Det var hårdt. Estelle begyndte, at brokke sig og langsomt forvandlede det sig til gråd. Jeg sukkede - hun var nok sulten igen. Måske også træt. Hun havde faktisk formået, at holde sig vågen i rimelig lang tid nu. Jeg besluttede mig for, at give hende en flaske også lægge hende i seng.

 

Jeg afleverede Estelle til Niall der sad ved siden af mig. Han kiggede kort undrende på mig. “Jeg laver lige en flaske til hende.. Også skal hun i seng” forklarede jeg. “Ah” sagde Niall bare og nikkede kort. Jeg trak mig selv ud i køkkenet, hvor jeg satte en gryde med vand over blusset. Imens jeg ventede, havde jeg tid til, at stå og tænke lidt.

 

Det hele virkede så underligt - men fantastisk. Niall var tilbage. Jeg havde fået det en smule bedre allerede. Der var kun én ting der ikke havde rykket på sig. Min appetit. Jeg havde stadig ikke lyst til mad, men det kom forhåbentligt senere.

 

Trygheden havde igen lagt sig over lejligheden da han var vendt tilbage, men jeg undrede mig stadig over hvorfor han kom igen. Lige på dette tidspunkt, hvor alt nærmest var forkert. Da jeg første gang havde spurgt ham, hvorfor han var kommet tilbage.

 

Han havde jo bare sagt, at Zayn havde fortalt ham det? Men burde han så ikke have været sur på mig? Jeg mener, jeg havde jo ligesom været ham utro? Derfor havde jeg spurgt ham igen lidt senere. Jeg kunne nemlig ikke forstå det. Han havde siddet og tænkt lidt, som om han prøvede, at finde ud af hvad han skulle sige. I et kort øjeblik, troede jeg at han ikke havde hørt mig, fordi det tog så lang tid, men han svarede. Jeg kunne tydeligt huske hvad han havde sagt. Aubrey, hvis man i forvejen er helt nede. Udkørt og svag. Er det så ikke et stort råb om hjælp, hvis man går i seng med ens kærestes bedste ven? Nærmest ubevidst?

 

Efter han havde forklaret mig, var det min tur til en lille tænkepause. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare ham. Jeg forstod stadig ikke helt. Derfor havde jeg bare nikket. Bagefter havde jeg siddet og kørt hans  sætninger igennem mit hovede. Efterhånden gav det også mening for mig. Jeg skulle bare lige have lidt tid, til at overveje hans ord.

 

Jeg kom langsomt tilbage fra min tankegang, da låget på gryden begyndte, at klapre. Det betød, at det kogte nu. Jeg satte til side, så det kunne køle af, inden jeg hældte vandet op i flasken sammen med pulveret og til sidst rystet sammen.

 

Jeg gik ind i stuen og satte mig igen i sofaen med flasken i hånden.

“Må jeg?” spurgte Niall, da det gik op for ham, at hun skulle have mad nu. Uden rigtigt at sige noget, rakte jeg ham flasken. Jeg sad lidt og holdte øje med, hvordan det gik. Jeg var også klar, hvis han havde brug for hjælp, men det gik godt. Man skulle tro han havde prøvet det før.

 

Da Estelle var færdig rejste Niall sig op.

“Jeg lægger hende i seng..” sagde han. Jeg smilede til ham. Det var det jeg havde brug for. Niall, og hans hjælp. Ikke at han skulle gøre det hele nu, men bare det, at han så var der for mig. Det gjorde mig også tryg.

 

Endelig vendte Niall tilbage, efter at have lagt Estelle til at sove. Han satte sig i sin enden af sofaen. Jeg sad og kiggede lidt på ham. Jeg overvejede. Så bed jeg mig en smule i læben, inden jeg lod mit hovede dumpe ned i hans skød. Han lagde armen om mig, og flettede vores fingre sammen.

“Er du slet ikke sur på mig?” Jeg havde ingen anelse om, hvorfor jeg ville bringe emnet på banen igen. Men jeg kunne bare ikke forstå, at han slet ikke var sur!

“Aubrey, jeg har jo allerede fortalt dig det!” Jeg kiggede op på ham, og studerede hans ansigt. Det ansigt jeg havde savnet så utroligt meget. Hans blå øjne ramte mine, og jeg smilede til ham. Han gengældte smilet, og jeg rødmede let.

 

“Du rødmer!” Han grinede af mig, da jeg rødmede endnu mere.

“Jeg ved det godt” jeg kiggede op på Niall, og mit hjerte bankede hurtigere. Jeg rejste mig op fra hans skød, og pressede mine læber mod hans. Jeg havde savnet ham så utrolig meget, og var helt begyndt at tro på, at han ikke ville komme tilbage. Men det gjorde han, og hvis jeg skal være ærlig, så forstod jeg ikke hvorfor.

 

Jeg havde været utro med en af hans bedste venner, og så kommer han tilbage.

“Aubrey?” Niall trak sig væk fra mig, og jeg sendte ham et spørgende blik.

“Du faldt ligesom lidt i staver” jeg rødmede igen. Niall’s læber ramte mine igen, og han trak mig op fra sofaen. Da vi nåede ind i soveværelset, skubbede han mig ned i sengen. Denne gang var det hele anderledes! Denne gang vidste jeg, at det var med den rette personen!


 

***

 

Jeg vågnede med et sæt og kiggede forvirret rundt. Var han her? Niall? Jeg tog mig til hovedet. Jeg havde et øjeblik troet, at det hele havde været en drøm, men da jeg opdagede Niall ved min side, dumpede jeg lettet ned i sengen igen. Han var her - og han lå lige ved siden af mig. En lettelses tåre gled ned af min kind.

 

Lige da jeg var vågnede var jeg sikker på, at han ikke var her. At det simpelthen var for godt til at være sandt. Jeg trak vejret helt ned i maven for at kontrollere mig selv. Hvad skete der lige for mig? Det havde åbenbart taget hårdt på mig, at Niall ikke havde været der. Det var først gået rigtigt op for mig nu. Man siger, at man først ved hvor meget man har brug for én, når man ikke har dem ved sig. Det var bare ikke lige mit tilfælde. Det gik nemlig først rigtigt op for mig, da han var kommet tilbage.

 

Måske havde jeg haft for travlt? Ikke kunne rumme, at tænke over, hvor meget jeg savnede ham? Han havde jo været i mine tanker, men hvis jeg ikke havde Estelle, så havde jeg jo nok tænkt på ham hele tiden? Jeg havde efterhånden fået styr på mig selv, og var derfor faldet til ro. Jeg sov ikke - nej jeg var stadig i bevidstheden, men jeg var blundet en smule hen. Pludselig kunne Estelles gråd høres.

 

Jeg satte mig endnu engang op med et sæt. Mine øjne var begyndt, at vende sig til mørket, så jeg kunne lige skimte døren til dét værelse, hvor hun lå. Jeg skulle lige til at rejse mig op, da noget kom i vejen. Et gisp undslap mine læber, da jeg blev forskrækket. Niall’s arm skubbede mig ned og sidde igen, inden han selv rejste sig op.

 

“Bare læg dig, Aubrey. Jeg går ind til hende” sagde han og bevægede sig hen til døren. Jeg adlød og lagde mig ned igen. Jeg lå og lyttede. Jeg kunne høre, at Niall gik rundt derinde - højst sandsynligt med Estelle på armen. Langsomt begyndte der, at blive stille. Hun var nok faldet i søvn igen. Kort tid efter blev døren ind til soveværelset åbnet igen og omridset af Niall kom til syne. Jeg smilede for mig selv.

 

Jeg lagde mig om på siden med ryggen til Niall. Jeg kunne mærke at han dumpede ned i sengen ved siden af mig. Jeg kunne mærke hans ånde i min nakke. Han lå tæt på mig. Jeg overvejede, at vende mig om, men jeg nåede ikke, at gøre noget før han havde lagt armen om mig. Han tog min hånd og flettede vores fingre sammen inden han hviskede

“Jeg elsker dig, Aubrey!” også blev der endnu engang stille. Jeg smilede. Jeg var lykkelig igen. Blot fordi Niall var kommet tilbage til mig.

 

Selvom der havde været en lang tavshed, svarede jeg ham nu - hellere sent end aldrig.

“Jeg elsker også dig, Niall..” Min stemme knækkede en smule, men jeg vidste, at han kunne høre mig. Han placerede et kys på min kind inden vi lagde os til, at sove igen.

 

 

 

Waow - 200 favoritter!

Det er ret vildt. Vi havde aldrig troet på, at det kunne lade sig gøre.

Hvor er i dejlige!! :D

-Mrs. Malik ♥

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...