In a world of despair - 1D

Den 18-årige Aubrey Williams danner par med den irske og verdensberømte Niall Horan fra boybandet One Direction. De bor sammen og lever det perfekte liv - Eller næsten. Aubrey får et opkald fra hospitalet angående hendes søster, Hope, som er død. Hun har født en lille datter, og vil have Aubrey skal adoptere hende. Men hvordan er det lige, når man ikke har snakket med sin søster i 3 år, stadig kun er teenager og endnu ikke har lært hvilket ben man skal stå på? Alle de tanker passere Aubrey i forsøget på, at tage den rigtige beslutning. Får Aubrey taget den rigtige beslutning i forhold til Niall og hendes niece? Og hvad vil Niall synes om det hele? Livet er nemlig ikke altid nemt - især ikke hvis man står i Aubrey's fodspor..

179Likes
151Kommentarer
32377Visninger
AA

34. Football match

Jeg gik ind i endnu en butik. ‘10. gang, må være lykkens gang’ tænkte jeg endnu engang for mig selv. Jeg havde sagt det samme til mig selv, hver eneste gang jeg trådte ind i en ny butik. Jeg orkede snart ikke mere, og var allerede på nippet til, at give op. Hvordan kunne det være så svært?

 

Jeg var på jagt efter en julegave til Niall, men opgaven føltes, som var den umulig. Jeg havde været inde i diverse tøjbutikker, spil - og film butikker og ikke mindst elektronikbutikker, for at se om der ikke skulle være noget, men hver gang forlod jeg butikken tomhændet. Eller næsten hver gang - jeg var faldet for en sød skjorte, som jeg købte til mig selv, men det kunne Niall jo ikke bruge til noget som helst.

 

Jeg trippede rundt mellem hylder og stativer i tøjbutikken. Jeg hev en masse tøj ned, studerede det, rystede på hovedet, og hang det tilbage på sin plads. Jeg sukkede dybt. Jeg købte jo sjældent tøj til Niall. Jeg forlod igen butikken og standsede overvejende ved centrum af storcenteret. Jeg blev så irriteret. Jeg havde ikke mere tålmodighed, og mine ben var ømme. Men jeg kunne jo ikke bare droppe gaven. Niall ville tydeligvis blive skuffet - som så mange andre - hvis han ikke ville få nogen gave af mig til jul. Jeg stod et par minutter mere for at skille tankerne fra hinanden. Den ene side af mig ville tage direkte hjem - den anden ville fortsætte sin jagt på en gave.

 

Jeg besluttede mig for at gå ind og spise frokost også forsøge et par gange til inden jeg ville tage hjem. Et eller andet måtte jeg gøre. Jeg gik hen til et af de elektroniske kort der var placeret i hele storcenteret. Jeg trykkede på skiltet ‘Restauranter og Caféer’. En lang række navne kom op på skærmen, og jeg kørte til frem og tilbage for derefter at beslutte mig for, at tage på det nærmeste pizzaria. Det behøves ikke være noget fint - bare en smule frokost. Det var ikke særligt svært at finde et pizzaria - der var næsten et om hvert hjørne.

 

Jeg gik ind og bestilte en pizza og en cola. Jeg satte mig til at spise i et af restaurantens hjørne for at kunne være i fred. Hvis jeg sad henne ved det store vindue ud til storcentret hvor folk vrimlede frem og tilbage, så ville folk opdage mig - og jeg havde ikke tålmodighed til billeder og nysgerrige teenagepiger.

 

***

Da jeg havde spist forlod jeg pizzariaet. Folk skubbede sig frem og tilbage. Alle var nok på julegaveshopping, men ingen af dem så så desperate ud efter at finde den perfekte julegave, som jeg var. Jeg kiggede på min mobil for at se hvad klokken var. Den var 13:34 og nok det tidspunkt, hvor der var flest mennesker.

 

Jeg fik øje på en ny forretning på den anden side. Jeg havde aldrig hørt om den før. Jeg maste mig over til butikkens indgang, men mistede alt nysgerrigheden, da jeg opdagede hvor proppet butikken var med folk. Jeg besluttede mig for at vente til butikken var mindre proppet igen, så jeg satte mig på en bænkene. Jeg kiggede rundt. Oppe i loftet hang en form for tv-skærm ned med reklamer der kørte uafbrudt. Stort set alle reklamerne have noget med jul at gøre. Gaveidéer, gode tilbud og andet der kunne fange folks opmærksomhed.

 

Og faktisk var der også én reklame der fangede min opmærksomhed. Reklamen kørte med store bogstaver og billeder.

Mangler du den perfekte julegave til fodboldfanen? Lørdag d. 5 marts 2014 spiller England vs. Denmark den store finale! Der er stadig billetter og VIP-billetter men kun meget få tilbage! Bestil billetterne i dag!

 

En følelse af glæde og lykke skyllede op i mig. Jeg købte billetter til den kamp - måske VIP, hvis der stadig var nogen tilbage, når jeg kom hjem og kunne bestille. Niall elskede fodbold - han var nærmest lige så besat af dem, som mange unge teenagetøsser var med ham.

 

Jeg skyndte mig så hurtigt hjem, som jeg overhovedet kunne. Jeg hilste dårlig nok på Niall da jeg kom ind i lejligheden. Jeg fortalte ham bare, at jeg skulle ordne nogle hemmeligheder, og lukkede så døren ind til kontoret. Jeg gik ind på fodbold siden og klikkede mig videre på ‘bestil billetter her!’. Jeg fandt den rigtige kamp, og kørte ned af siden for at finde den rigtige billettype. Jeg fandt frem til VIP, hvor der med røde bogstaver stod

Kun 4 stk. tilbage’, jeg klikkede på bestil og udfyldte siden med oplysninger.

 

Da jeg trykkede på ‘Kvitér’ blev jeg ekstra lettet. Jeg havde købt 2 billetter. Jeg ville tage med ham ind. Han havde før spurgt mig om jeg ikke ville tage med ham til fodboldkamp, men hvor jeg havde takket nej tak. Jeg interesserede mig ikke for fodbold, men jeg vidste, at han ville blive ekstra glad hvis jeg tog med. Jeg printede billetterne ud, puttede dem i en konvolut, skrev ‘til Niall - fra Estelle og Aubrey’.

 

Estelle skulle godt nok ikke med, men hun kunne også godt være med i gaven. Vi måtte finde nogen der kunne passe hende. Der var nok én af drengene der kunne passe hende dén dag. Om ikke andet Zayn, selvom Niall nok ville forbyde det.

 

***

 

Jeg gik ind til Niall og Estelle efter jeg havde gemt billetterne væk.

“Gik det godt?” Spurgte Niall.

“Tjah” svarede jeg og satte mig i sofaen

“Du var væk længe..” sagde Niall og rakte mig Estelle.

“Der var mange mennesker. Du ved juleshopping, så det var ret svært at komme frem og tilbage. Også spiste jeg også frokost derinde” forklarede jeg. Niall nikkede bare, travlt optaget af fjernsynet.

 

Der gik lidt tid hvor ingen sagde noget. Hvis fjernsynet ikke kørte havde der nok været en akavet stemning. Niall brød tavsheden.

“Kan jeg så gå nu?” spurgte han og havde allerede rejst sig.

“Øh, hvad? Eller.. Altså jeg mener - hvad skal du?” Jeg havde ikke forventet at han ville gå.

“Jeg skal lige ordne noget..” svarede Niall tøvende og gik ud i entréen.

“Hvad skal du ordne?” råbte jeg nysgerrigt efter ham.

“Bare noget - jeg er tilbage om en halv time!” råbte han tilbage, og smækkede døren i efter sig.

 

Først nu gik det op for mig, at han nok skulle købe julegave. Til mig? Nu blev jeg endnu mere nysgerrig. Estelle tog fat i mit hår og begyndte at lege med det. Jeg smilede til hende og hun klappede mig på hovedet.

 

“Du skør” hviskede jeg til hende og kildede hende i siden så hun hvinede højt. Jeg satte hende ned på gulvet hvor hun helt selv vaklede hen til juletræet. Hun kiggede på gaverne der lå under. Hun hev den ene ud på gulvet og puttede gavebåndet i munden - ligesom hun havde gjort til hendes barnedåb.

 

“Estelle, nej!” sagde jeg og rejste mig for at tage gaven fra hende. Hun lod sig ikke påvirker og kravlede bare hen til sit eget legetøj.

 

Jeg havde ikke lagt Niall’s gave ind under træet. Jeg var bange for at han ville få mistanke til hvad det var. Selvom jeg ikke var sikker på at han ville kunne gætte det. Jeg ville bare være på den sikre side, så jeg ville først ligger den under juletræet juleaftensdag. Jeg lænede mig tilbage i sofaen. Tænk hvis jeg ikke havde fundet en gave? Så var jeg gået helt ud af den. I panik. Jeg var sikker på at han ville synes om gaven!

 

Pludselig begyndte Estelle og hyle og derefter græde. Jeg for op og opdagede, at hun havde slået hovedet ind i sofabordet. Jeg samlede hende op fra gulvet, og bar hende ud i køkkenet. Jeg fandt en klud og fugtede den med koldt vand. Jeg lagde den på hendes pande hvor en bule var dukket op.

 

“Du er klodset - ved du godt det?” sagde jeg til hende, men det eneste jeg fik som svar var endnu mere gråd.

“Såe såe” sagde jeg og lige så stille stoppede hun med at græde. Hun så træt ud og gabte også. Hun skulle nok sove til middag. Jeg gik ind på hendes værelse og lagde hende i sengen. Jeg orkede ikke at gå med hende i barnevognen nu. Jeg havde gået nok i dag. Jeg trak gardinet for og blev på værelset indtil hun sov. Jeg listede ud fra værelset og faldt så selv i søvn på sofaen.


“Christmas is doing a little something extra for someone.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...