In a world of despair - 1D

Den 18-årige Aubrey Williams danner par med den irske og verdensberømte Niall Horan fra boybandet One Direction. De bor sammen og lever det perfekte liv - Eller næsten. Aubrey får et opkald fra hospitalet angående hendes søster, Hope, som er død. Hun har født en lille datter, og vil have Aubrey skal adoptere hende. Men hvordan er det lige, når man ikke har snakket med sin søster i 3 år, stadig kun er teenager og endnu ikke har lært hvilket ben man skal stå på? Alle de tanker passere Aubrey i forsøget på, at tage den rigtige beslutning. Får Aubrey taget den rigtige beslutning i forhold til Niall og hendes niece? Og hvad vil Niall synes om det hele? Livet er nemlig ikke altid nemt - især ikke hvis man står i Aubrey's fodspor..

179Likes
142Kommentarer
33438Visninger
AA

25. Fight

 Jeg slog øjnene op, da jeg kunne høre gråd inde ved siden af. Jeg fik hurtigt rejst mig fra sengen, og bevæget mig ind til Estelle. Jeg samlede hende op fra sengen, og tog hende med ud i køkkenet. Jeg lagde hende i kravlegården, og gik hurtigt ind i soveværelset igen, hvor jeg stille fandt mine sutsko. Niall sov stadig, og jeg ville ikke vække ham. Det var begyndt at blive koldt, og vejret var heller ikke specielt godt mere. Jeg gik ud i køkkenet, hvor jeg lavede en kop te. Jeg gik videre ind i stuen, hvor jeg tændte tv’et. Jeg varmede mine hænder på kruset. Det var dejlig varmt. Estelle lå og grublede nede i kravlegården. Jeg gik hen og tog hende op. Hun var vokset en del siden jeg havde hentet hende. Om et par måneder skulle hun døbes hvilket mindede mig om, at de invitationer jeg have bestilt nok var kommet. Det lå nok i en pakke nede ved receptionen. Jeg overvejede, at gå ned og hente dem nu, men jeg kunne ikke bare lade hende være i lejligheden. Jeg kunne jo også bare tage hende med. Ligge hende i barnevognen, gå en tur nede i parken også tage pakken med tilbage.  Jeg listede ind og klædte mig om og bagefter gav jeg Estelle en varmere trøje på. Så skrev jeg en seddel, som jeg lagde på køkkenbordet, hvor der stod at jeg var gået. Jeg lagde Estelle ned i barnevognen og skubbede den hen til elevatoren, som jeg tog ned til hallen.

 

***

 

Jeg var endelig kommet tilbage igen efter en kold tur i parken. Temperaturen var faldet en del de sidste uger, og det var blevet rimelig koldt. Jeg gik hen til skrænten hvor jeg spurgte efter min pakke.

“Undskyld?” En ældre mand kiggede op.

“Ved du om der er kommet en pakke til Aubrey William?” Han nikkede og forsvandt ind i et rum ved siden af. Der gik et øjeblik inden han kom tilbage med en smule krøllet pakke i hånden. Jeg skrev under på en seddel, sagde tak og tog elevatoren op. Da jeg kom ind i lejligheden var der stadig stille - han sov stadigvæk. Jeg smed pakken på sofabordet og tog så Estelle op fra barnevognen. Jeg lagde hende ned i kravlegården. Jeg tog alt mit overtøj af og hang det på plads. Jeg gik ind og satte mig i sofaen og begyndte at åbne pakken. Idet jeg havde åbnet den en smule begyndte de mange kort at vælte ud. Jeg havde bestilt mange. Der skulle være nok til alle der skulle inviteres. Jeg samlede dem op der var faldet på gulvet og begyndte, at tælle for at se, om alle var der. De var der alle sammen, plus lidt ekstra hvis vi fandt flere der skulle med. Mig og Niall havde snakket en del om hvem der skulle og ikke skulle med. Han havde både nævnt Harry, Liam og Louis, men ikke Zayn. Han var nok sur på ham, men jeg synes ikke, at det ville være fair hvis han ikke skulle med. Jeg vidste bare ikke hvordan jeg skulle sige det til Niall. Han havde jo sagt, at jeg ikke måtte se Zayn længere. Jeg burde nok snakke med Niall omkring det. Jeg rejste mig langsomt fra sofaen, og tjekkede lige til Estelle, inden jeg gik. Hun lå og legede med en bamse, og hun kiggede op på mig, da jeg kiggede ned på hende. Hun grinede eller smilede.. Eller hvad det nu var hun gjorde. Jeg gik ind mod soveværelset, og listede derind. Niall lå stadig og sov. Jeg gik over mod sengen, og skubbede til ham. Han vendte siden til mig, men jeg fortsatte bare.

“Niall!” Jeg skubbede ekstra hårdt til ham denne gang, og til mit held vågnede han.

“Hvad er der?” Han lød ikke ligefrem glad, og jeg kiggede lidt skræmt på ham. Han rejste sig irriteret op i sengen, og kiggede på mig.

“Hvad vil du?” Hans stemme var hård, og jeg trådte lidt tilbage fra sengen.

“Undskyld..” Han kiggede lidt mere roligt på mig, og jeg slappede straks af. Jeg magtede virkelig ikke at skændes med ham.

“Jeg ville bare spørge dig om noget omkring barnedåben” jeg brød mig ikke rigtig om at snakke om Zayn, men jeg blev nødt til det. Han rynkede øjenbrynene som tegn på jeg skulle fortsætte.

“Skal Zayn med?” Det røg ud af munden på mig, for jeg ville helst bare have det overstået.

“Kan vi ikke snakke om det senere!” Det var ikke spørgsmål, så jeg nikkede bare, og forlod så værelset. Tak for hjælpen altså.. Typisk Niall. Jeg gik ind i stuen igen, og satte mig i sofaen. Niall kom til syne, og han gik over mod kravlegården. Han kiggede ned til Estelle, og kom så over til mig. Han så ikke specielt frisk ud. Hans hår var helt pjusket, og han havde rande under øjnene.

“Jeg vil ikke have du snakker med ham, Aubrey!” Jeg kiggede overrasket over på ham.

“Det ved jeg godt..” jeg kiggede ned i mit skød, og jeg kunne mærke Niall kiggede på mig.

“Men jeg synes altså stadig han skal med. Han er en af dine bedste venner, Niall!” Jeg kiggede op på ham, og han kiggede overrasket på mig.

“Var en af mine bedste venner. Jeg ved ikke hvor gode venner man er med en, når han går i seng med ens kæreste!” Hans blik ændrede sig igen til vredt, og jeg kiggede væk fra ham. Jeg var ikke typen der kunne lide at skændes - ikke at Niall var det, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg turde ikke svare ham igen, da jeg var bange for han blev mere sur.

“Men Niall..” Han rejste sig hurtigt op fra sofaen, og kiggede ned på mig.

“Nej Aubrey. Han skal ikke med! Jeg gider ikke at se på ham!” Jeg kunne mærke tårerne presse sig på, og jeg ved tilbage i sofaen.

“Hold nu op Aubrey. Du kan ikke blive ved med at tude. Jeg gider bare ikke have ham med, og han skal heller ikke med!” Han hævede stemmen, og en tåre trillede ned af kinden på mig. Han kiggede over mod kravlegården, da Estelle begyndte at græde. Han kiggede på mig en sidste gang, og gik så over for at tage hende op. Endnu engang havde han vundet et skænderi.

 

***

Jeg sad inde på badeværelset, og prøvede at stoppe med at græde. Niall havde givet Estelle mad, så jeg var gået derind, hvor jeg havde låst døren. Synes han virkelig jeg græder hele tiden? Jeg tørrede tårerne væk med min trøje, og snøftede. Det hele havde været anderledes efter Niall var kommet tilbage. Hans tillid til mig var blevet væsentlig mindre - forståeligt nok. Og vi skændes også en hel del. Det endte selvfølgelig altid med jeg sad og græd. Men jeg turde heller ikke sige Niall imod. Der var bare noget ved ham, når han var sur, som skræmte mig. Derfor kunne jeg aldrig svare ham igen. Jeg kiggede forskrækket på døren, da der blev banket på den.

“Hey prinsesse, vil du ikke være sød at åbne døren?” Jeg svarede ikke, men begyndte bare at græde endnu mere - som han nok kunne høre.

“Prinsesse, luk nu døren op. Vil du ikke nok?” Jeg kravlede langsomt hen mod døren, hvor jeg låste den op, og kravlede så tilbage. Da Niall åbnede døren og så mig, spærrede han øjnene op. Han gik hen til mig, og satte sig ved siden af mig. Han trak mig op på hans skød, og vuggede mig frem og tilbage.

“Undskyld. Du ved godt jeg ikke mente det. Jeg siger nogle dumme ting når jeg er sur!” Jeg kiggede på ham, og han kyssede mig på kinden.

“Vil du ikke nok tilgive mig?” Han kiggede bedende på mig, hvilket fik mig til at smile.

“Okay” min stemme kom ud som en svag hvisken, men han hørte det godt.

“Skal vi ikke få lavet de invitationer? Og vi kan godt invitere Zayn - men du snakker ikke med ham! Okay?” Jeg nikkede, og vi rejste os fra gulvet.

 

“Learn to value yourself, which means: fight for your happiness.”

 

Mange mange mange gange undskyld, for at der går så lang tid før vi opdatere! Håber virkelig i stadig gider at læse med.

- Blondinen

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...