In a world of despair - 1D

Den 18-årige Aubrey Williams danner par med den irske og verdensberømte Niall Horan fra boybandet One Direction. De bor sammen og lever det perfekte liv - Eller næsten. Aubrey får et opkald fra hospitalet angående hendes søster, Hope, som er død. Hun har født en lille datter, og vil have Aubrey skal adoptere hende. Men hvordan er det lige, når man ikke har snakket med sin søster i 3 år, stadig kun er teenager og endnu ikke har lært hvilket ben man skal stå på? Alle de tanker passere Aubrey i forsøget på, at tage den rigtige beslutning. Får Aubrey taget den rigtige beslutning i forhold til Niall og hendes niece? Og hvad vil Niall synes om det hele? Livet er nemlig ikke altid nemt - især ikke hvis man står i Aubrey's fodspor..

179Likes
151Kommentarer
33103Visninger
AA

38. Epilog.

Jeg stod og trippede svagt. De store trædøre var lukket, og ville først blive åbnet, når det hele startede. Jeg havde ingen sommerfugle i maven - nej, nærmere en zoologisk have. Mit hår var sat flot op i nakken, men var en smule tungt. Jeg tog en dyb indånding og fornemmede hvordan elefanter, løver og giraffer sprang rundt i min mave. Mine håndflader var svedige.. Når jeg tænkte over det, så lød det som om jeg ikke havde det særlig godt, men faktisk havde jeg aldrig nogensinde haft det bedre. Jeg ville ønske at denne dag ikke ville få en ende - selvom den kun lige var begyndt rigtigt. Min far skubbede lidt til mig.

“Er du nervøs?” spurgte han. Jeg nikkede. Selvfølgelig var jeg det.

 

Endelig skete det. Musikken startede og dørene gik op. Et ekstra sus fløj igennem mig. Jeg holdte buketten ind til kroppen. Blomsternes søde duft blandede sig med min parfume. Jeg gik roligt fremad med dunkende hjerte og halv rystende hænder. Folk stod op og betragtede mig komme ind med min far. Jeg smilede og forsøgte at se så selvsikker ud som muligt selvom nervøsiteten nok stadig kunne ses. Folk smilede tilbage og selv de mindste familiemedlemmer kiggede nysgerrigt med. Kirkegulvets lange midtergang føltes uendelig lang. Vejen op til Niall føltes som uendelighed. Jeg trak vejret dybt. Da jeg var nåede op til enden gav jeg slip på min far og vi skiltes. Han mødtes med min mor og jeg fortsatte selv den sidste meter. Niall rakte sin hånd ud til mig, og jeg tog imod den. Hans hånd var svedig - ligesom min. Vi gik det sidste stykke op til præsten, som smilede til os. Jeg kiggede på Niall, og han smilede til mig. Jeg smilede nervøst tilbage, og kiggede så op på præsten. Jeg kunne mærke Niall gav min hånd et klem, og jeg gengældte det. Jeg kiggede mig over skulderen, hvor mine forældre sad. Min mor havde Estelle på skødet, og hun sad og kiggede på mig. Jeg smilede svagt til dem. Niall havde selvfølgelig valgt drengene som hans ‘Best man’ eller hvad det hed. De stod ude i siden, og da jeg kiggede over på dem, smilede de til mig. Jeg smilede igen, og kiggede så tilbage på præsten. Jeg hørte ikke rigtig hvad han sagde, men da Niall gav min hånd et klem, kiggede jeg op på ham. Han nikkede forsigtigt til mig, og jeg forstod hans hentydning.

“Så tilspørger jeg dig Niall James Horan

Vil du have Aubrey Williams som hos dig står til din ægtehustru?” Niall kiggede på mig, og tilbage på præsten.

“Ja!” Jeg smilede svagt, i mens mit blik var rettet mod præsten.

“Vil du elske og ære hende, og leve med hende både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den Almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad?”

“Ja!” Niall kiggede på mig, og smilede til mig. Jeg gengældte smilet, og kiggede tilbage på præsten.

“Ligeså tilspørger jeg dig Aubrey Williams.

Vil du have Niall James Horan som hos dig står til din ægtemand?

Jeg sank en enkelt gang, og svarede så

“Ja!”

“Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den Almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand indtil døden skiller jer ad?”

“Ja!” Jeg kunne mærke Niall’s blik på mig, så jeg smilede til ham.

 

“Så giv hinanden hånd derpå!”

Vi lagde vores hænder på hinanden, og jeg smilede stort til Niall.

“Eftersom i forud har lovet hinanden at ville leve sammen i ægteskab og nu har bekræftet dette for Gud og for os, som er her til stede og givet hinanden hånd derpå, så forkynder jeg Jer at være ægtefolk både for Gud og mennesker”

Niall kiggede over på Zayn, og jeg smilede. Efter Niall havde friet, var hans vist kommet over det med Zayn. Måske havde Niall endelig indset, jeg kun ville have ham. Zayn kom over til Niall og rakte ham ringen. Imens fik jeg ringen af Serena. Jeg vendte mig mod Niall, og han tog min hånd. Han fik med besvær ringen på min finger, og jeg grinede svagt. Jeg tog imod Niall’s hånd, hvor jeg fik hans ring på, uden besvær. Han grinede over det, og jeg smilede bare til ham. Efter præsten havde sagt noget mere, hvilket jeg ikke hørte, fordi jeg var totalt væk. Jeg var overlykkelig, det var nok det der gjorde det. Niall klemte min hånd, igen, og jeg kiggede på ham. Jeg nåede ikke at reagere, før hans læber ramte mine. Jeg gengældte hans kys, og grinede af mig selv. Han trak sig fra mig, og rystede bare på hovedet af mig. Jeg kæmpede for at holde mit grin inde, men jeg endte mig af bryde ud i grin. Jeg var lige pludselig ligeglad, med hvad folk tænkte. Jeg kiggede på de andre drenge, som stod og smågrinede af mig. Jeg kiggede op på Niall, og stoppede med at grine. Han tog min hånd, og vi vendte os mod alle menneskerne. Da vi kom til mine forældre, tog Niall imod Estelle. Jeg smilede til hende, og hun smilede igen. Da vi endelig kom ud af kirken, og ud på trappen, blændede solen mig. Jeg dækkede mine øjne med min arm. Mine læber ramte Niall’s i et lidenskabeligt kys - og dér var jeg sikker på, at jeg aldrig havde været lykkeligere!

 

 

You and I

We don't wanna be like them

We can make it till the end

Nothing can come between

You and I

Not even the Gods above can

Separate the two of us

No nothing can come between

You and

Oh, you and

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...