In a world of despair - 1D

Den 18-årige Aubrey Williams danner par med den irske og verdensberømte Niall Horan fra boybandet One Direction. De bor sammen og lever det perfekte liv - Eller næsten. Aubrey får et opkald fra hospitalet angående hendes søster, Hope, som er død. Hun har født en lille datter, og vil have Aubrey skal adoptere hende. Men hvordan er det lige, når man ikke har snakket med sin søster i 3 år, stadig kun er teenager og endnu ikke har lært hvilket ben man skal stå på? Alle de tanker passere Aubrey i forsøget på, at tage den rigtige beslutning. Får Aubrey taget den rigtige beslutning i forhold til Niall og hendes niece? Og hvad vil Niall synes om det hele? Livet er nemlig ikke altid nemt - især ikke hvis man står i Aubrey's fodspor..

179Likes
151Kommentarer
32465Visninger
AA

27. Christening

Jeg rakte irriteret ud efter det hylende vækkeur, på natbordet, men lukkede øjne. Jeg måtte dog give op, og åbne mine øjne, for at slukke det. Klokken var halv seks - som var utroligt tidligt for mig, men der var stadig nogle ting der skulle ordnes inden barnedåben senere. Niall åbnede øjnene, og gabte. Jeg smed mig tilbage i sengen, og kiggede på Niall.

 

“Er du klar?” Jeg vidste godt han hentyde til barnedåben. Det var et stykke tid siden jeg havde set vores familie og venner. Det var til Hope’s begravelse. Denne gang var det dog ikke en dag hvor vi skulle være kede af det. Selvfølgelig var det Hope’s datter, og derfor ville jeg nok også komme til at tænke en del på hende - derfor havde vi også valgt den kirke, hvor hun blev begravet. Jeg synes hun skulle være en del af sin datters barnedåb, så meget som muligt, og det følte jeg hun var på den måde.

 

“Ja, det tror jeg.” Jeg vidste endelig ikke om jeg skulle være glad, eller ked af det. Niall sukkede, da der lød gråd inde ved siden af. Han rejste sig fra sengen, og gik ind til Estelle. Han kom tilbage med hende lidt efter. Hun var iført en hvid natdragt, hvor den ene halvdel var hvid med prikker, og den anden var hvid, og så var der et billed af Hello Kitty. Niall havde givet hende en lyserød sut med en blomst på, i munden, og taget hendes bamse med.

 

Han lagde hende i sengen ved siden af mig, og jeg kyssede hende på panden. Niall lagde sig i sengen, og kiggede på Estelle. Hun lå med sin bamse i hånden. Hun smed den, og kiggede på mig. Jeg smilede til hende, og kiggede så på Niall. Hun fik rullet sig om på maven, og jeg kiggede overrasket på Niall. Det havde hun aldrig gjort før? Niall smilede til mig, og jeg smilede igen. Jeg tog Estelle op, og kyssede hende på kinden.

 

***

 

Jeg gik panisk rundt i lejligheden, og Niall kiggede irriteret på mig, med Estelle på armen.

“Kan du ikke sætte dig ned?” Jeg kiggede på ham, men rystede på hovedet. Selv om der var et stykke tid til, og jeg ikke havde fået min kjole eller noget på, så var jeg stadig ret nervøs.

 

Jeg gik ind i soveværelset, hvor jeg begyndte at lede efter en kjole. Jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle stille op, eller hvad man tager på til en barnedåb. Jeg endte med en hudfarvet blondekjole med ærmer til albuerne, og så gik den ca. over knæene. Jeg fandt hurtigt nogle hudfarvede stiletter, og lagde det i sengen.

 

Jeg havde ingen anelse om hvad jeg skulle gøre nu, så jeg fandt en ret lys neglelak, i lyserød eller næsten hudfarvet. Jeg kunne ligeså godt udnytte tiden, da jeg ikke havde andet at lave, og Niall tog sig af Estelle. Jeg var efterhånden blevet ret god til at ligge neglelak, så det tog ikke specielt lang tid. Da jeg var færdig lod jeg neglelakken tørre, og besluttede mig for jeg ville tage et bad, når den var tør.

 

Jeg gik ud i stuen hvor Niall var. Han sad i sofaen sammen med Estelle, og så tv. Jeg smilede, og gik så hen til dem. Jeg satte mig ned ved siden af dem, og kiggede på tv’et. Jeg kunne ikke rigtig forholde mig i ro, og Niall var efterhånden også lidt træt af mig. Jeg var utrolig nervøs. Niall så ikke ud til at være påvirket af det, og Estelle kunne jo heller ikke være det.

 

“Er der ikke noget du skal lave?” Jeg kiggede på Niall.

“Jo, jeg skal i bad.” Niall rystede på hovedet af mig, og kiggede ned på Estelle. Jeg rejste mig fra sofaen, og gik ind i soveværelset. Jeg gik ud på badeværelset, hvor jeg lukkede døren. Jeg tændte for vandet, og lod det lige blive varmt. Da det var blevet varmt, trådte jeg ind i bruseren, og jeg kunne slappe lidt af.

 

***

“Niall, vil du ikke lige hjælpe mig?” Jeg kiggede over på ham. Han stod og rettede sit slips ved spejlet. Han havde jakkesæt på, og han så utrolig godt ud. Han kom hen til mig, og jeg vendte ryggen til ham.

“Vil du ikke lyne den?” Han grinede af mig, men lynede så lynlåsen.

“Hvor er Estelle?” Jeg kiggede på ham, og trådte ned i mine stiletter.

“Hun er inde i sengen. Jeg lagde hende så hun kunne sove lidt, inden kirken” Han smilede til mig, og jeg gengældte det.

 

“Tror du ikke vi skal gøre hende klar?” Niall nikkede, og jeg begyndte at gå ud af værelset. Jeg kunne høre Niall fulgte efter mig.

“Vil du ikke tage kjolen til hende?” Niall gik over mod skabet hvor han tog kjolen ud, imens jeg tog Estelle op fra sengen.

 

Hun var heldigvis vågen i forvejen, så jeg skulle ikke kæmpe med hende, hvis hun græd.

Det var en smule besværligt, at få hende i den lange kjole, men efter et par forsøg sad den rigtigt. Hun sprællede lidt med benene - hun var en smule irriteret på den lange lyse kjole. Jeg lagde hende på sengen igen og foldte hendes kjole ud, så den ikke blev for krøllet.

 

Der var ikke længe til, at vi skulle op til kirken. Jeg kiggede i spejlet for 14. gang - bare for at tjekke, at det hele sad som det skulle. Jeg rettede endnu engang på min kjole. Jeg prøvede at smile til mig selv, men det blev bare nervøst og fjoget. Jeg var så nervøs. FOR nervøs. Hvad sker der for det? Jeg har prøvet noget der er værre. Det er jo ikke slemt. Bare en barnedåb. Estelles barnedåb.

 

“Skal vi køre?” spurgte Niall henne fra døren.

“Allerede?” der var godt nok ikke så længe til det hele gik løs, men jeg syntes alligevel, at det ville være for tidligt at køre nu.

“Jeg tænkte på, at vi kunne køre hen til The Elvetham og tjekke om det hele er som det skal være, inden vi tager hen til kirken?” forklarede han.

“Jo, lad os det” sagde jeg og tog Estelle op fra sengen.

 

“Kan du bære hende?” Spurgte Niall - det lød nærmest som om, at han spurgte om han skulle tage hende.

“Ja, det går!” Han nikkede. Niall hjalp mig med, at hejse Estelles dåbskjole lidt op, så den ikke kørte hen af gulvet når jeg gik med hende. Vi kom alle sikkert ned med elevatoren - eller næsten. Estelles kjole var tæt på, at sidde fast i elevatoren, men Niall nåede heldigvis, at redde den. Det skulle ellers ikke havde undret mig, hvis det var gået galt. Jeg er rimelig uheldig. Jeg mener - se bare tilbage på den sidste tid. Det ikke fordi jeg ser på den periode som en noget godt.. Eller heldigt..

 

Da vi kom ud på gaden stod en stor flok piger der begyndte, at skrige. De havde ventet her det meste af morgenen, havde jeg lagt mærke til. Jeg prøvede så vidt muligt, at ignorere og koncentrere mig om Estelle, der også var begyndt at skrige. Ikke af Niall - som pigerne skreg af - men fordi de skreg så højt. Niall prøvede så vidt mulig også bare at gå forbi, men kunne næsten ikke tillade sig andet end at vinke til dem. Vi nåede endelig frem til bilen hvor der var mere ro. Jeg fik Estelle til at stoppe med, at græde.

 

***

 

Da vi kom hen til The Elvetham - et gammelt slot vistnok, steg vi ud af bilen. Jeg kiggede op på himlen. Den var blå og det var godt vejr, når man tænker på det var blevet efterår.  Perlestenene var svære at gå i med mine stiletter og det gjorde det ikke nemmere at jeg havde Estelle i favnen. Jeg var ved at klotte et par da jeg steg ud af bilen - heldigvis kom Niall mig til undsætning.

 

Han tog Estelle til sig og jeg fik igen balancen. Jeg plejede ellers at være nogenlunde god til at gå i stiletter, men jeg var sikker på at perlesten var en udfordring - om man var øvet eller ej.  Jeg fik kæmpet mig op til indgangen hvor Niall stod og smågrinede af mig. Jeg så sikkert utrolig dum ud.

 

"Det er ikke sjovt" sagde jeg og daskede til hans arm. Vi åbnede døren og kom ind i en hall. Der var dejligt lunt derinde. Man kunne høre en smule larm ude fra køkkenet hvor kokkene nok var igang med at forberede maden.Vi fulgtes ad ind i spisesalen hvor alt var sat op. Bordene stod som de skulle og var dækket perfekt. En lidt yngre pige stod og satte de sidste blomster i vaser. Det var meget smukt.  

 

"Jeg tjekker lige bordplanen!" Sagde jeg til Niall som nikkede. Jeg gik rundt om de runde borde og tjekkede alle bordkortene. Jeg stoppede op da jeg så Zayns navn. Jeg fik et lille stik i maven. Jeg havde ikke set ham siden han forlod lejligheden sidst. Jeg følte lidt at jeg blev nødt til at snakke med ham, men det havde Niall forbudt mig.

 

"Er der noget galt?" Niall rev mig ud af mine tanker. Han havde opdaget at jeg var stoppet op. "Hm. Var? Nårh, nej nej.." fumlede jeg mig igennem ordene.

“Tror du ikke vi skulle tage hen til kirken? Der er ikke så længe til nu!" Jeg kiggede op på ham og Estelle og nikkede. Jeg gik op til ham og vi forlod The Elvetham igen.

 

“The storm before the calm.”

 

 

Her er kapitel 26!

Hvordan tror i barnedåben kommer til at gå? :)

- Mrs. Malik ♥

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...