In a world of despair - 1D

Den 18-årige Aubrey Williams danner par med den irske og verdensberømte Niall Horan fra boybandet One Direction. De bor sammen og lever det perfekte liv - Eller næsten. Aubrey får et opkald fra hospitalet angående hendes søster, Hope, som er død. Hun har født en lille datter, og vil have Aubrey skal adoptere hende. Men hvordan er det lige, når man ikke har snakket med sin søster i 3 år, stadig kun er teenager og endnu ikke har lært hvilket ben man skal stå på? Alle de tanker passere Aubrey i forsøget på, at tage den rigtige beslutning. Får Aubrey taget den rigtige beslutning i forhold til Niall og hendes niece? Og hvad vil Niall synes om det hele? Livet er nemlig ikke altid nemt - især ikke hvis man står i Aubrey's fodspor..

178Likes
151Kommentarer
31970Visninger
AA

26. Christening Robe!

“Niall? Vil du ikke godt komme og hjælpe!” Jeg råbte over hele lejligheden efter ham, men han var nok gået i dækning. Jeg havde været totalt stresset op til barnedåben, eftersom det hele skulle være perfekt. Derfor valgte Niall, at det nok var bedst, hvis han ikke blandede sig. Han kom til syne i døren, med Estelle på armen. Hun legede med den halskæde som han havde på.

 

“Hvad?” Han kiggede spørgende på mig, men rettede blikkede ned på Estelle, som hev i hans halskæde. Han tog halskæden ud af hånden på hende, hvilket fik hende til at bryde ud i gråd. Han valgte dog at ignorer Estelle, og kom over til mig. Han satte hende på bordet, imens han holdte på hende, og kiggede så på mig.

 

“Skal jeg hjælpe med noget?” Estelle grinede over noget, hvilket fik os begge til at smile. Hun var vokset utrolig hurtigt, og blevet en del større. Hvilket betød hun også kunne lidt mere nu.

“Vi har glemt hendes kjole!” Jeg kiggede panisk på Niall, men han gengældte det ikke. Han forstod nok ikke hvorfor jeg panikkede sådan.

“Skal vi ikke bare gå ned og finde en til hende? Vi kan klæde hende på, og så gå ned i byen?” Jeg smilede til ham, og gik så ind mod soveværelset.

 

***

Jeg havde hevet en grå pullover frem, stramme sorte bukser, et par sorte højhælede ankelstøvler, og min grå jakke med læderærmer. Jeg fik hurtigt klædt mig på, og bagefter fandt jeg et sort armbånd som jeg tog på. Jeg hev også min sorte taske frem, som jeg lagde ved mine støvler. Jeg stod og overvejede hvad jeg skulle give Estelle på, da jeg ikke kunne finde ud af vejret. Det endte med en sort kjole, hvor der var to sølv knapper ved brystet, og den var med lange ærmer, under gav jeg hende mørkerøde strømpebukser.

Jeg stod og tøvede lidt, med hvilket overtøj hun skulle have på.

Burde jeg give hende flyverdragt på?

 

“Niall, kom og hjælp mig!” Jeg råbte højt, så jeg var sikker på han kunne høre mig. Han dukkede op i døren, med Estelle på armen.

“Hvad?” Han kiggede undrende på mig. Han gik over til sengen, som han satte sig på, og lagde Estelle ned ved siden af ham.

“Burde jeg give hende flyverdragt på?” Niall grinede over mit spørgsmål, og jeg kiggede undrende på ham.

“Hvad? Er det et dumt spørgsmål?” Han kom over til mig, og kiggede ind i skabet. Han hev en tilfældig flyverdragt ud fra skabet, og rakte den til mig. Ikke at vi havde 10 flyverdragter - for det har vi ikke, men vi havde et par stykker. Jeg kiggede lidt på den, og trak så på skuldrene. Det var en meget lys lyserøde - næsten hvid, med fire runde knapper i matchende farve, og så var der en brun og lyserød stribe rundt om maven.

 

“Vil du give hende det på?” Han kiggede overrasket på mig, men nikkede så. Han tog Estelle op fra sengen, og begyndte at gå ud fra værelset. Jeg tog for en sikkerheds skyld en hue og et par handsker med til hende, da jeg ikke vidste hvor koldt det var. Jeg gik ind på Estelle’s værelse - hvor Niall var ved at give hende tøj på, og fandt hendes yndlings bamse nede i hendes tremmeseng. Niall kæmpede lidt med strømpebukserne, da Estelle ikke var helt villig. Han fik dem endelig på hende, og kiggede over på mig.

 

Jeg rakte ham overtøjet, som han også gav hende på, og så tog han hende på armen. Han tog hendes dyne med, og gik så ud, for at lægge hende i barnevognen. Jeg gik hurtigt ind i soveværelset, hvor jeg tog min jakke, støvler og hue på. Jeg samlede min taske op, og gik så ud til Niall og Estelle igen. Estelle lå nede i barnevognen, og Niall var ved at tage sin jakke på.

“Skal vi gå?” Niall kiggede på mig, og jeg nikkede. Niall åbnede døren for mig, og jeg tog barnevognen med Estelle.

“Du har penge med, ikke?” Jeg kiggede på Niall som nikkede.

“Din pung er jo i min jakke, Aubrey” Niall havde altid min pengepung, sjovt nok. Bare for at jeg ikke brugte alle mine penge - selvom det er mine egne, synes han jeg skulle bruge dem fornuftigt.

Vi kom hen til elevatoren, og tog den ned til lobbyen og gik ud.

 

***

“Hvad så med den her?” Niall kiggede på mig, og viste mig endnu en dåbskjole. Jeg rystede på hovedet, og sukkede. Estelle sad på min arm med sin bamse i hånden.

“Aubrey, vi er altså nødt til snart at finde en!” Han sukkede opgivende. Vi havde været i 3 butikker nu, men jeg kunne ikke lide nogle af kjolerne. Jeg var måske lidt kræsen, men den skulle være perfekt!

“Vi går videre..” Niall begyndte at skubbe til barnevognen, og jeg fulgte efter. Vi kom ud på gaden, som var overraskende stille. De fleste var også på arbejde og i skole, hvilket var rart. Vi var kun blevet stoppet én gang af to piger, som ville have et billed.

 

“Niall, vi skal ind her!” Jeg stoppede brat op, og begyndte at gå ind i butikken. Niall fulgte efter mig, da han havde sat barnevognen, og taget Estelle på armen. En ung dame kom smilende hen til os, og jeg smilede igen. Hendes brune hår var sat op i en hestehale, og hun havde lidt makeup på. Hun var ret køn, hvilket irriterede mig. Mest fordi jeg var ret usikker på mig selv, og Niall kunne altid forlade mig for en der var kønnere. Hun sendte et sødt smil til Niall, hvilket fik mig til at hoste. Hun kiggede forvirret på mig, men smilede så til mig.

“Kan jeg hjælpe med noget?” Hun kiggede på mig, og jeg tøvede lidt. Niall trådte op ved siden af mig, og smilede til hende.

 

“Vi skal kiggede på en dåbskjole” hun smilede til ham, og nikkede.

“Ja, bare følg med mig!” Hun begyndte at gå, og vi fulgte efter. Niall kiggede hurtigt ned på hendes røv, hvilket pissede mig totalt af. Jeg bare se for mig hvordan hun gik og smilede smørret lige nu. Jeg valgte at ignorere Niall, da jeg ikke ville blive sur nu. Da hun endelig stoppe op, trådte jeg et skridt væk fra Niall, som kiggede undrende på mig. Ekspedienten smilede til Niall. Jeg tjekke hendes navneskilt, hvor der stod Skylar.

“Vil i selv stå og kigge lidt, eller skal jeg hjælpe?” Hun ville nok selv foretrække den sidste, men jeg skyndte mig at svare.

“Vi vil gerne kiggede selv!” Jeg lød nok lidt for hård, for hun kiggede mærkeligt på mig, men gik så. Niall kiggede i smug efter hende, men jeg lagde selvfølgelig mærke til det.

“Niall, vi er her for at kigge på kjoler!” Jeg kiggede vredt på ham.

“Slap af!” Han kiggede hårdt ned på mig, og rystede på hovedet. Jeg valgte at ignorer ham, og begyndte at kigge på kjolerne.

 

Da jeg næsten havde tjekket dem alle sammen, trak jeg en ud. Den var hvid, og så var der to sløjfer lidt under armen. Der var et tyndt lag over selve stoffet, som var gennemsigtigt, og en form for blondet. Ærmerne var korte og af blonder.

“Niall, den her!”  Han gik og sang for Estelle, men kiggede op på mig.

“Den er pæn” han kom over til mig med Estelle.

“Hvad synes du, Estelle?” Han pegede på kjolen, og kiggede på hende. Hun reagerede ikke, og valgte at smide sin bamse på gulvet. Vi grinede begge af hende, og jeg samlede bamsen op.

“Skal vi ikke tage den, du har endelig fundet en pæn en!” Jeg slog Niall på skulderen, og han kyssede mig hurtigt på munden.

“Vi skal også have nogle sko, og strømpebukser.” Jeg kiggede lidt på skoene, og fandt et par hvide. Strømpebukser blev bare et par hvide.

“Endelig.” Niall sukkede lettet, og jeg grinede bare af ham. Vi gik op til kassen, hvor vi fik betalt det hele. Skylar smilede til Niall, og han smilede igen. Jeg rystede på hovedet, og vi begyndte at gå ud af butikken. Niall lagde sin arm om mig, og jeg kiggede overrasket op på ham. Han smilede til mig, og da vi kom ud af butikken stoppede han op.

“Du ved godt det kun er dig, ikke?” Han kiggede mig seriøst i øjnene. Jeg nikkede, og han kyssede mig blidt på munden.

 

***

Niall smed sig udmattet i sofaen ved siden af mig. Han havde været inde ved Estelle i lang tid nu, og prøvet at få hende til at sove, men forgæves. Han lukkede øjnene et kort øjeblik, men slog dem så op igen. Han klappede sig på låret, og jeg vidste godt hvad han hentyde til. Jeg lagde mit hoved på hans lår, og kiggede op på ham. Han smilede til mig, og kyssede mig på panden.

“Du ved godt jeg elsker dig! Jeg mente det ikke inde i butikken.” Jeg havde efterhånden glemt det, så jeg nikkede bare.

“Jeg overreagerede - undskyld!” Han smilede bare til mig.

“Fik du hende til at sove?” Jeg kiggede hurtigt over på tv’et.

“Ja.. Men det tog sin tid. Hun plejer at sove når man synger for hende, men ikke i dag” Jeg smilede til ham, og lukkede så mine øjne. Jeg totalt udmattet, og ville bare gerne sove.

 

“Skal vi gå i seng?”  Jeg orkede ikke at åbne mine øjne, så nikkede bare. Jeg rejste mig fra sofaen, og gik langsomt ind i soveværelset. Jeg tændte lyset derinde, og gik så ud på badeværelset. Jeg fik hurtigt børstet tænder, og taget mit tøj af. Jeg lod lyset være tændt, da Niall også skulle derud. Jeg smed mig ned i sengen, og trak dynen over mig. Jeg kunne høre Niall var inde og tjekke til Estelle, og lidt efter kom han ind til mig. Han smed sin trøje på gulvet, og gik så ud på badeværelset. Jeg var næsten faldet i søvn, da jeg kunne mærke han lagde sig i sengen. Jeg lagde mig ind til ham, og han lagde sin arm om mig. Han kyssede mig i håret, og slukkede lyset.

 

“When in a relationship, a real man doesn't make his woman jealous of others, he makes others jealous of his woman.”

 

 

Endelig har jeg mulighed for, at udgive et kapitel igen!

Håber i stadig nyder at læse med :D - Mrs. Malik ♥

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...