In a world of despair - 1D

Den 18-årige Aubrey Williams danner par med den irske og verdensberømte Niall Horan fra boybandet One Direction. De bor sammen og lever det perfekte liv - Eller næsten. Aubrey får et opkald fra hospitalet angående hendes søster, Hope, som er død. Hun har født en lille datter, og vil have Aubrey skal adoptere hende. Men hvordan er det lige, når man ikke har snakket med sin søster i 3 år, stadig kun er teenager og endnu ikke har lært hvilket ben man skal stå på? Alle de tanker passere Aubrey i forsøget på, at tage den rigtige beslutning. Får Aubrey taget den rigtige beslutning i forhold til Niall og hendes niece? Og hvad vil Niall synes om det hele? Livet er nemlig ikke altid nemt - især ikke hvis man står i Aubrey's fodspor..

178Likes
151Kommentarer
31969Visninger
AA

36. Cheating?

 

Jeg gik rundt i lejligheden, hvor jeg samlede legetøj op fra gulvet. Mine forældre ville komme i dag, da de skulle rejse et stykke tid, for at komme hertil. Niall’s forældre kom først i morgen, hvilket ikke gjorde mig så meget, for så skulle vi ikke være så mange i lejligheden. Niall sad med Estelle inde i sofaen, da hun ikke var helt rask endnu. Hun havde stadig lidt feber, og hun græd også lidt mere end hun plejede. Og især om natten, så mig og Niall fik ikke sovet så meget.

“Aubrey, slap nu bare af!”

 

Niall kiggede på mig, og jeg sukkede. Det var lang tid siden jeg havde set mine forældre, og jeg ville gerne have her så nogenlunde ud. Jeg gik ind i sofaen, hvor jeg satte mig ved siden af Niall. Estelle var lige faldet i søvn, med sit lyserøde tæppe over sig. Niall kiggede på mig, og jeg smilede til ham. Han smilede forsigtigt igen, og jeg rynkede brynene. Han havde været anderledes hele dagen - hvert fald i forhold til hvad han plejede.

 

“Er der noget galt?” Jeg kiggede på ham, men han rystede hurtigt på hovedet. Det fik mig til at kigge mærkeligt på ham igen, og han rejste sig fra sofaen. Han gik ud i entreen, og jeg kunne høre han rodede derude. Jeg tog forsigtigt Estelle op, og lagde hende inde i sin seng, på hendes værelse. Jeg lukkede forsigtigt døren derind til, og stoppede op da jeg så Niall. Han havde jakke, og sko på.

“Hvad skal du?” Han tog nøglerne til hans bil på bordet, og kiggede så på mig.

“Jeg skal bare lige ud” jeg kiggede forvirret på ham.

“Har du ikke allerede ordnet julegaver?” Han nikkede, og kiggede lidt rundt.

“Jeg har bare brug for at komme ud.. Jeg er tilbage senere”

“Bare sørg for at være hjemme, når mine forældre kommer!”

 

Det var det sidste jeg nåede at sige inden døren smækkede i. Jeg stod og kiggede lidt på døren, og rystede så på hovedet. Han havde været så hemmelighedsfuld, og hvis han havde købt julegaver - var der da ingen grund til det. Jeg gik ind på kontoret, hvor jeg havde gemt min gave til ham, i min skuffe. Jeg havde selvfølgelig låst den. Jeg spærrede øjnene op, da jeg så Niall’s mobil på bordet. Jeg gik hen mod bordet, og tog den op. Jeg tøvede lidt, men låste den så op. Det kunne umuligt være pga. julegaver, at han var sådan. Hvis han allerede havde købt dem, burde han slet ikke være så hemmelighedsfuld. Jeg låste han mobil op, og tøvede igen. Jeg var ikke typen der tjekkede min kærestes beskeder, men jeg følte jeg var nødt til det. Ikke at jeg troede han var utro, men alligevel havde tanken slået mig.. Jeg kunne bare ikke forestille mig ham gøre det mod mig, som jeg gjorde mod ham. Men måske - hvad hvis han ville have hævn? Okay Aubrey, slap af! Jeg gik ind under beskeder, og valgte den samtale med Louis.

 

#Hvad nu hvis hun finder ud af det?# Jeg spærrede øjnene op, og i det jeg skulle til at læse Louis’ svar, blev døren åbnet. Jeg kiggede forskrækket op på Niall. Jeg spærrede øjnene op, da han så jeg stod med hans mobil. Han kom hen til mig, og jeg trådte et skridt væk fra ham. Han nåede hen til mig, og i dét han skulle til at tage mobilen fra ham, undveg jeg ham. Han kiggede irriteret på mig.

 

“Aubrey, giv mig den!” Jeg rystede på hovedet, da en tåre trillede ned af min kind.

“Hvad er det jeg ikke må finde ud af?” Han kiggede forundret på mig, men kom hen til mig. Han tog fat om mit håndled og holdte hårdt om det. Jeg ømmede mig, men han gav ikke slip. Han prøvede at tage mobilen ud af hånden på mig, men jeg holdte godt fast. Tilsidst fik han åbnet min hånd, og rev mobilen ud af hånden på mig.

“Du skal ikke læse mine beskeder!” Han hævede øjenbrynet, men jeg svarede ikke.

“Fatter du det?” Han hævede stemmen. Lyden af hans vrede stemme, fik mig til at søge op mod væggen. Jeg nikkede, og kiggede ned i jorden.

“Godt!” Han vendte sig om, og gik mod døren. Han vendte sig om, og kiggede kort på mig.

“Det er ikke det du tror, det er!” Jeg kiggede op på ham, og i dét jeg skulle til at sige noget, var han allerede væk. Døren blev smækket i igen, og jeg blev stående.

 

Jeg gik langsomt hen til kontorstolen, og satte mig på den. Jeg åbnede skuffen hvor gaven til Niall lå i. Jeg hev kuverten op, og kiggede på den. Jeg smed den hårdt ned på bordet, og begravede mit ansigt i hænderne. Tårerne væltede ud af øjnene på mig, og jeg kiggede på kuverten. En tåre ramte ned på den. Tårerne som havde lavet et mærke på kuverten, tørrede ind. Jeg rejste mig fra stolen, og gik langsomt ind på i soveværelset. Jeg gik ud på badeværelset, hvor jeg smed mit tøj på gulvet. Jeg tændte for bruseren, og trådte ind. Tankerne kørte rundt inde i hovedet på mig. Hvis det ikke var fordi han var utro, hvad var det så.. Ville han have jeg skulle tro på, at han ikke var det. Jeg støttede mig op af den våde væg, og et hulk undslap mine læber. Var han virkelig utro? Kunne han finde på det.. Havde han fundet en anden? Jeg gled langsomt ned af væggen, og hulkende begyndte at undslippe mine læber. Vandet strømmede ned over min krop, som var begyndt at ryste. Jeg blev siddende sådan under vandet, også da vandet var blevet koldt. Hulkende ville ikke stoppe, og min krop blev ved med at ryste.

 

***

Jeg kiggede forskrækket op, da jeg kunne høre døren ude i entréen blev smækket. Jeg støttede igen mit hoved mod mine knæ, så mit ansigt var gemt. Han ville helt sikkert komme ud og tjekke til mig - og med det samme kunne se, jeg havde grædt. Det kolde vand løb ned af min krop. Min krop var lige så stille holdt op med at ryste, og hulkende stoppede. Jeg havde hovedpine, og mine hævede øjne gjorde ondt.

 

“Aubrey?” Jeg ignorerede hans kalden. Jeg var efterhånden begyndt at fryse, og ligeså stille begyndte min krop igen at ryste - dog af kulde.

“Aubrey?” Jeg kunne høre han var kommet nærmere, og lidt efter hans fodtrin, som stoppede brat op.

“Aubrey, hvad laver du?” Jeg kiggede op, og han kom hen til mig. Han trak et håndklæde ud fra skabet, og kom hen til mig. Han smed sin jakke på gulvet, og slukkede det iskolde vand.

 

“Du ryster jo” han fik rejst mig op fra gulvet, og lagde håndklædet om min nøgne krop. Han trak mig ind til ham, og prøvede at få varmen tilbage i min krop. Jeg var helt udmattet, og magtede ikke at kæmpe imod. Hvis jeg ikke havde været iskold og træt af alt græderiet, havde jeg sagt til ham, at han ikke skulle røre mig. Skubbet ham væk. Sikkert også slået ham.

 

“Hvorfor har du siddet under koldt vand?” Jeg prøvede at komme fri af hans greb, men han ville ikke give slip, og min krop ville heller ikke give slip på ham.

“Jeg hader dig” min stemme var lav, men jeg vidste han hørte mig. Han sukkede.

“Jeg er dig ikke utro” jeg rystede svagt på hovedet, og med de sidste kræfter i min krop, fik jeg skubbet ham væk. Han kiggede på mine røde, hævede øjne. Jeg begyndte langsomt at ryste, og Niall rystede på hovedet af mig.

 

“Aubrey, kom nu. Du er nødt til at få noget tøj på - du dør af kulde!” Og igen lod jeg mig overgive. Hans stemme har altid kunne gøre noget ved mig. Det var derfor jeg elskede ham så højt. Han kunne altid få mig i godt humør, og han trøstede mig altid. Han tog fat om mit håndled, og jeg ømmede mig. Den gjorde ondt efter han havde holdt om den, og en tåre trillede ned af min kind.

 

“Undskyld..” jeg rystede på hovedet af ham, og han trak mig med ind i soveværelset. Han gennede mig hen til sengen, og jeg satte mig der. Han fandt noget tilfældigt undertøj til mig, og en af hans sorte trøjer. Han tog et par af mine sorte leggings, og kom hen til mig. Han rejste mig fra sengen, og tog håndklædet af mig. Kulden ramte straks min krop, og mine tænder begyndte at klapre. Han fik hjulpet mig i undertøjet, og skyndte sig at trække t-shirten over hovedet på mig. Han satte mig på sengen igen, og trak mit ene ben igennem leggingsene. Det samme gjorde han med det andet ben, og igen fik han mig op fra sengen. Han trak dem det sidste stykke op, og kiggede på mig. Jeg undveg hans blik, men han tog fat om min hage.

“Aubrey, hold nu op” hans stemme var lav og blid, og det fik tårerne frem i mine øjne. Da jeg blinkede faldt de langsomt ned af min kind. Jeg stod bare og kiggede på ham.

“Jeg ville aldrig være dig utro.. Du betyder alt for mig, og jeg elsker dig af hele mit hjerte. Hvorfor skulle jeg være dig utro?” Den sidste sætning var det eneste jeg hørte. Jeg grinede, og rystede på hovedet.

“Fordi du kan få så mange bedre end mig. Du kunne få en model hvis du ville, men alligevel har du valgt mig. Jeg forstår godt hvis du ville skifte mig ud!” Han kiggede overrasket på mig.

“Forstår du ikke jeg elsker dig? Skulle jeg skifte dig ud, fordi jeg kunne få en model i stedet? Hvis jeg ville have en model, så havde jeg jo valgt en til at starte med!” Tårerne var begyndt at falde ned af kinderne på mig igen, og et hulk undslap mine læber. Niall trak mig ind til ham, og varmen fra hans krop ramte min.

“Undskyld Niall..” han rystede bare på hovedet. Han trak mig væk fra ham, og kiggede ned på mit håndled.

“Undskyld..” jeg svarede ham ikke, men lod min læber ramme hans. Vi trak os fra hinanden, da der lød gråd fra Estelle’s værelse.

 

“Jeg skal nok..” Niall skulle til at gå med, men jeg tog hans hånd. Jeg smilede forsigtigt til ham, og han gengældte det. Vi gik begge ind på Estelle’s værelse, og Niall tog hende op fra hendes seng.

“Tror du ikke du skal have skiftet tøj inden dine forældre kommer?” Niall kiggede på mig, og nikkede svagt. Jeg kiggede på hans trøje, som var våd efter han havde hjulpet mig ud af badet.

“Det skal du vist også, Niall” han smilede til mig, og gik rundt i værelset.

“Har du set hendes sut?” Jeg gik over til hendes puslebord (eller hvad det hedder), hvor sutten lå. Jeg rakte den til Niall, og han smilede. Han gav sutten til Estelle, og hendes gråd holdte op.

“Du kan bare gå ind og skifte” jeg nikkede, og gik langsomt ud af værelset. Jeg gik ind i soveværelset, og hen til skabet. Jeg fandt et par cowboybukser, og en blå sweater. Jeg tog en sølv halskæde, der var formet som et hjerte - som jeg havde fået af Niall, på.

 

Jeg gik ind i stuen, hvor Niall stod og kiggede på Estelle. Da hun så mig, gik hun langsomt hen til mig, og jeg satte mig på hug. Hun pegede på sit legetøj.

“Lege” fik hun sagt, og jeg smilede. Jeg tog hende i hånden, og gik over til hendes legetøj. Niall smilede til os.

“Du kan bare gå ind og skifte - jeg holder øje med hende” han forsvandt fra stuen, og jeg begyndte at lege med Estelle.

 

***

Jeg kunne høre dørtelefonen ringe, men Niall som var tættere på den, nåede at svare inden mig. Han kom ind til, og smilede. Jeg rejste mig fra gulvet, og gik ud i entréen. Jeg åbnede døren, og da elevatoren stoppede, og dørene åbnede, smilede jeg stort. Mine forældre kom hen til mig, og jeg krammede min mor.

 

“Hvor har jeg savnet dig!” Jeg trak mig ud af krammet, og så en tåre trille ned af hendes kind. Min far var allerede gået ind, og stod og snakkede med Niall. Estelle holdte på hans ben for ikke at falde. Jeg lod min mor gå ind først, og lukkede døren efter os. Estelle kiggede op på mig, og jeg smilede til hende.

 

“Kom bare frem, de er ikke farlige” hun gemte sig bag Niall’s ben, og jeg grinede af hende. Niall vendte sig om, og tog hende på armen. Min far hilste på hende, og kom så hen til mig. Jeg krammede ham, og han kyssede mig på kinden. Min mor havde taget Estelle fra Niall, men hun var vist ret ligeglad med det. Jeg viste dem ind på gæsteværelset, som lå på den modsatte side af mig og Niall’s soveværelse. De ville pakke deres ting, før de kom ud til os. Jeg gik ud til Niall, og han smilede.

“Du har savnet dem” jeg nikkede, og smilede stort til ham. Estelle var ikke at se i stuen, og jeg kiggede på Niall. Han undrede sig vist også, og han rynkede brynene.

“Hvor er hun?” Jeg trak på skuldrene, men da Niall grinede, vendte jeg mig om. Hun kom langsomt gående ind i stuen - uden at falde. Da hun nåede hen til sofaen, og sofabordet satte hun sig med et bump på gulvtæppet. Mine forældre kom gående ind i stuen lidt efter, og smilede til mig.

“Vil i have noget at drikke?” Jeg vidste endelig godt, at de ville have kaffe, men derfor spurgte jeg stadig.

 

“Kaffe?” De smilede og grinede. Jeg gik over og fik ordnet kaffen, og imens gik de over til Niall. Min mor kiggede på Estelle, som også kiggede på hende. Estelle rakte ud efter hendes hånd, og min mor tog imod den. Estelle fik ført min mor over til hendes legetøj, og de satte sig på gulvet. Niall og min far stod sikkert og snakkede om fodbold som altid. Jeg stod bare og kiggede på dem, men kom så i tanke om noget. Min makeup. Burde man endelig ikke kunne se jeg havde grædt. Men mine forældre havde ikke sagt noget? Jeg spurtede ind på badeværelset, hvor jeg hurtigt tjekkede min makeup. Mine øjne var røde - dog ikke så slemt som jeg troede. Jeg fik hurtigt lagt noget makeup, og fik dækket det nogenlunde. Jeg gik ud til de andre igen, hvor jeg tog kaffen. Jeg hældte den i 2 kopper, og afleverede den ene til min mor. Jeg kiggede mærkeligt på hende, da jeg ikke kunne se Niall og min far.

 

“Niall skulle snakke med ham om noget” jeg kiggede på Estelle som var begejstret for hendes nye legekammerat.

“Om hvad?” hun trak bare på skuldrene, og legede videre med Estelle. Min mor var vist glad for at se hende igen. Men det var jo også det sidste tilbage af Hope, så jeg forstod hende endelig godt.

“Mor?” Hun kiggede op på mig.

“Vil du ikke hjælpe mig med at lave mad i morgen?” Hun vidste godt jeg stank til at lave mad, så hun havde nok ikke forventet andet. Hun grinede, og nikkede så.

“Selvfølgelig” jeg kiggede op, da jeg så Niall og min far kom gående. Niall smilede til mig, og det samme gjorde min far. Jeg gik over til dem, og gloede på dem et øjeblik.

“Okay, hvad har i gang i?” Jeg hævede mit øjenbryn, og mig far smilede.

“Det skal du slet ikke bekymre dig om, søde skat” han smilede, og jeg sukkede irriteret.

 

“Aubrey, søde. Lyt til din far!” Jeg trampede irriteret i gulvet, og de grinede begge af mig. Jeg anede ikke hvad jeg skulle foretage mig, så jeg foreslog vi kunne gå en tur. De nikkede alle sammen. Min mor, mig og Estelle gik ind på Estelle’s værelse. Min mor satte Estelle på puslebordet, og holdte øje med hende. Jeg fandt noget varmt tøj til hende, som jeg rakte min mor. Jeg fandt en mega cute hue, med små katteører, og så på huen var der ligesom syet en hjerteformet næse og knurhår. Jeg tog et par handsker i hvid, som jeg rakte min mor. Min mor var ved at give hende noget varmere tøj på, og jeg kiggede på imens. Jeg stod bare og gloede, og faldte nok lidt i staver. Min mor prøvede at få kontakt til mig, og jeg kiggede forskrækket på hende.

 

“Hvad?” Hun kiggede mærkeligt på mig.

“Hendes jakke?” Jeg fandt hendes jakke som jeg gav hende. Hendes sko stod ude i entréen, så min mor lod Estelle gå foran os andre. Hun løb så godt som hun kunne - på hendes små ben, ud til de andre. Jeg kunne høre de grinede, og da jeg kom derud, havde min far Estelle på armen. Niall havde givet hende sko på, så vi var stort set klar. Min far satte Estelle i barnevognen, så hvis hun blev træt af at gå, så kunne vi sætte hende op i den. Mig og Niall gik som de sidste ud, og Niall tog mig i hånden. Hans hånd var varm, han virkede nervøs.

“Noget galt?” Jeg kiggede på ham, og han rystede straks på hovedet. Jeg trak på skuldrene, og gik ind i elevatoren til de andre. Da vi kom ned på gaden, begyndte vi at gå mod parken. Der var ikke så mange mennesker, da de fleste nok var ved at gøre sig klar til i morgen osv. Vi havde gået en del rundt i parken, og stoppede op ved en legeplads. Min far gik hen på legepladsen med Estelle, og vi satte os på en bænk. Niall kiggede nervøst rundt.

“Niall, fortæl hende det nu!” Niall kiggede på min mor, og så på mig.

“Fortæl mig hvad?”

“I aften.. Ehh.. Vi skal noget..” jeg kiggede bare på ham.

“Jeg siger ikke hvad, men tag pænt tøj på!” Jeg kiggede overrasket på, og så på min mor.

“Hvad med Estelle?”

“Hende passer vi” min mor smilede til mig. Jeg nikkede, og kiggede så over på Estelle og min far. Hun grinede højt, og det samme gjorde min far. Jeg smilede, og klemte Niall’s hånd.

 

  “Become good at cheating and you never need to become good at anything else.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...