In a world of despair - 1D

Den 18-årige Aubrey Williams danner par med den irske og verdensberømte Niall Horan fra boybandet One Direction. De bor sammen og lever det perfekte liv - Eller næsten. Aubrey får et opkald fra hospitalet angående hendes søster, Hope, som er død. Hun har født en lille datter, og vil have Aubrey skal adoptere hende. Men hvordan er det lige, når man ikke har snakket med sin søster i 3 år, stadig kun er teenager og endnu ikke har lært hvilket ben man skal stå på? Alle de tanker passere Aubrey i forsøget på, at tage den rigtige beslutning. Får Aubrey taget den rigtige beslutning i forhold til Niall og hendes niece? Og hvad vil Niall synes om det hele? Livet er nemlig ikke altid nemt - især ikke hvis man står i Aubrey's fodspor..

178Likes
151Kommentarer
32276Visninger
AA

13. Are you sure?

Niall’s synsvinkel.

Jeg sad og stenede nogle forskellige sider inde på internet hjemme ved Liam. Siden den dag hvor jeg havde fundet ud af det med Aubrey og hendes søster, havde jeg boet ved Liam. Jeg kunne bare ikke være sammen med Aubrey, selv om hun er min kæreste. Jeg fattede ikke hun ikke fortalte mig det. Jeg stolede altid 100 procent på Aubrey og fortalte hende alt, så det at hun ikke fortalte mig noget så vigtigt, gjorde mig utrolig vred. Jeg var jo hendes kæreste, så hun burde fortælle mig sådan noget. Og desuden kunne jeg ikke tage mig af et lille barn, når jeg rejste jorden rundt, og var væk hele tiden.

 

Jeg elskede hende, og savnede hende også. Jeg havde fået en besked fra hende, men havde ikke haft lyst til at svare på den. Jeg gik ind på Twitter hvor jeg sad og stenede lidt. Der var en pige der havde skrevet noget om Aubrey, og havde sat et link ind. Jeg var nødt til lige at tjekke det. Jeg trykkede ind på linket, hvor der kom et billed frem. Hun gik med en barnevogn inde i supermarkedet. Jeg sad og kiggede på billedet i lang tid.

 

Jeg savnede hende utrolig meget. Jeg havde en masse billeder med hende på min mobil, og hun var også min baggrund. Hun stjal tit min mobil, hvor hun så tog billeder osv. Jeg smilte lidt. Hun var det bedste der nogensinde skete for mig. Hun fik mig altid til at smile, og hun havde den sygeste humor. Jeg savnede hende selvfølgelig når jeg var på tour, og det tog da også ret hårdt på hende, men hun var stærk og klarede det!

 

Det var det der gjorde at jeg elskede hende. Der var bare dét, at hun ikke lyttede eller stolede på mig. Selvom hun var stærk, var jeg bange for, at hun ikke ville klare den. Hun var kun 18. Jeg blev så trist, da hun ikke selv kunne se det. Hun stolede ikke på mig, da jeg hentydede til, at det ikke ville være muligt for hende, at overkomme en baby. Jeg burde måske have blevet ved hende. Hun havde nok brug for mig. Det vidste jeg jo godt. Men dét, at hun havde indrømmet, at hun ikke stolede på mig, pissede mig af. Det gjorde det stadigvæk. Samtidig med, at det nagede mig. Det var grunden til, at jeg ikke fortrød min beslutning om, at holde mig fra hende.

 

Jeg var sikker på, at hun bare sad og ventede på, at jeg kom tilbage og undskylde. Der var bare ikke noget at undskylde fra min side af. Mine tanker gjorde mit humør endnu mere negativt. Det var måske forkert, men hver gang her på det sidste, hvor jeg tænkte på Aubrey, blev jeg negativ. Det var vel ikke sådan jeg skulle have det i forhold til Aubrey? Eller hvad? Måske var det meget godt, at vi var lidt på afstand fra hinanden - holde en pause.

 

Måske burde hun vide hvordan jeg havde det i forhold til hendes beslutning. Hun skulle vide, at jeg tvivlede og måske, at jeg ikke var helt tilfreds. Jeg skulle ikke give hende fornemmelsen af, at det var helt forkert - det var jo hendes valg. Hun skulle måske bare lige vide, at hun burde have tænkt sig mere om. Derfor var jeg ikke længe om, at sende en besked til hende. Min fingre kørte over tastaturet og dannede korte, men direkte sætninger. Jeg læste beskeden igennem inden jeg sendte den.

 

Jeg kan se, at du har taget en beslutning, Aubrey. Det var du ikke længe om. Er du sikker på, at det er det rigtige? Om ikke andet, så var det jo dit valg..

 

For at vise hende, hvordan jeg havde opdaget hendes beslutning, indsatte jeg dét link jeg havde fundet på twitter af hende med barnevognen og trykkede send.


 

“It's the tragedy of loving, you can't love anything more than something you

miss.

 

Nu begynder der, at ske lidt andet. Her var i hvert fald et kapitel, fra Niall's synsvinkel. Det er lidt kortere, men jeg håber det gav et indblik i, hvordan han har det? Husk at like!! - Mrs. Malik ♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...