mit liv, ikke som et eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 25 jul. 2013
  • Status: Igang
kategorien er dagbog, derfor skriver jeg om mig selv.
Jeg skriver, for at få det ud i verdenen, en verden der lever inde i mig selv.
Det er kun fra mit synspunkt og hvordan jeg oplever dagens hændelser.
Jeg er 20 år og har allerede oplevet mange negative ting i livet, tror at det vil hjælpe mig selv at sætte tanker på noget af det jeg føler, ellers ophober det bare inde i mig.
Jeg skriver dag til dag, måske kommer nogle dage ikke med. Men så har de også været kedelige. Så man kan bare hoppe ind, midt i det hele.
Dog nogle kapitler ser jeg tilbage til fortiden, de kan nok godt være gode at læse hvis man gerne vil følge med i historien...

1Likes
2Kommentarer
332Visninger
AA

5. torsdag d. 25 juli

et par dage har været okay... Ikke det store at berette, godt nok en underlig drøm, men ellers ikke andet...

 

men i nat var der endnu en drøm der satte sig fast. Den var lidt underlig, min mormors og morfars tidl. bopæl, en gammel gård var i brand. Min mormor sagde at de skulle flytte var der ikke noget derinde. Jeg løber så ind og ser at alle deres billeder stadig er derinde (sådan noget kan man jo ikke erstatte). Først i dagligstuen, så i den flotte stue. Mens jeg er inde i den flotte stue siger min morfar at jeg skal huske at slutte et lille stearinlys, selvom at der er ild i huset... Dette ville kun give mening da jeg ved at min morfar ikke kan tåle røg fra stearinlys... efter stearinepisoden kommer min søster også ind og får nogle ting ud.... det var den drøm, noget underligt men alligevel med lidt fornuft, hvis man ved så meget om min familie som jeg gør...

 

 

jeg som troede at dagen endnu engang ville ende godt, men så heldig er jeg ikke.... Jeg skulle rigtig tilbringe eftermiddagen og aftenen med min "veninde" (beskrev hende også i første kapitel) nu får hun et navn, MD. Vi skulle være sammen idag, men selvfølgelig gik det ikke, hvorfor? Det ved jeg faktisk ikke. Jeg skrev en- to timer før hun fik fri fra arbejde om hvornår hun kom og sådan, men hun svarede med en kedelig besked om at der lige var kommet noget op og at hun derfor ikke kunne komme... dette besvarede jeg lidt vredt, for man kan da godt fortælle det lidt tidligere: Jeg kan jo ikke tvinge dig til at komme, men det ville jo være rart at se dig igen og at du selv havde sagt at du ikke kunne komme. Det er en besked jeg godt syntes at man kan tillade sig at sende, vi havde nemlig aftalt at lave mad sammen så jeg havde fået min mor til at tage hjem til min mormor og morfar. (Det ville min mor godt da hun rigtig havde andre planer der så var blevet aflyst). MD skrev tilbage: hele ugen har jeg godt kunne, men så lige i dag kom der noget op. Stadig jeg er lidt irriteret for risikoen for at det skete lige inden/ i de 30 min hun ventede med at svarer på min første besked, skete det uventede nok ikke... Men da jeg har lidt et problem med at behage folk, aftalte vi bare at finde en anden dag. Jeg vil så vente på at hun tager det første skridt, for man skal jo være to til et venskab...

 

men her slutter min dårlige dag ikke, efter besøget hos mormor og morfar, jeg tog nemlig med da jeg ikke mere havde planer. Besøget gik rigtig godt og sådan. Min mor og jeg er hjemme, jeg skal lave mad, da min mor ikke lige har overskud til det. Hun havde så heller ikke lige overskud til at bruge den broccoli, der faktisk var mug på (den lå i køleskabet), så den var jeg lige ved at bruge i maden, addrrrr. Jeg har en eller anden lille forbi for snavs og især mug.

Når men jeg laver mad, for jeg skal jo have noget at spise. Min Mor inviterer min storebror over for at spise i morgen. (Jeg er alligevel ikke hjemme, på arbejde, så hun kan få noget andet kød end fisk, fugl og skaldyr (jeg spiser ikke andet kød)). Man lytter jo altid med, på et halvt øre. Da jeg så høre at hun giver min bror en flybillet ned for at besøge vores storesøster i Frankrig, bliver jeg jo lidt nysgerrig... For mor må jo gerne bruge penge på os, det skal jo bare være sådan lidt jævnbyrdig (vi er jo søskende) min mor bruger altså mange flere penge på hans "ferie gave" end den min søster og jeg fik (vi piger fik lidt kontanter). Da jeg hverken vil virke krævende eller noget spørger jeg igen ind til det. Ved nemlig at min bror et MEGET med at vi børn skal have lige meget, rigtig, rigtig meget.

Min mor brugte så den der med at hun jo inviterede mig ud at rejse i Januar, det blev bare aldrig til noget fordi hun ikke ville det jeg havde fundet. Hun syntes så stadig at det er helt rimeligt at et tilbud er lige så meget værd som noget der rent faktisk sker.

min mening:  En lille god gerning fylder mere end tusinde gode tanker.

(har hørt dette citat eller sted, ved ikke hvor, hvem der sagde det eller om det er skrevet rigtigt)

 

Da jeg kom med dette argument sagde min mor: når man er på kontanthjælp så kan man jo ikke gøre så meget, bl.a. rejse. Det er selvfølgelig rigtig nok, men....

Da min mor havde en forsikring mod et eller andet og  så blev førtidspensionist fik vi børn nogle penge fra dette forsikringsselskab indtil vi blev/ bliver 21 år. Denne konto kan vi selv først bruge når vi blev 18 år... Jeg kan tydelig huske da jeg ville holde mit sabbatår og skulle ud at rejse (var 19, blev 20 i dette år) min bror sagde til mig: har du ikke brugt de penge endnu? men nej det havde jeg ikke, ikke dem alle sammen. Denne lille, hvad skal man kalde den? citat..(?)

Jeg sagde dette til min mor, for det viser jo lidt at det er min brors egen skyld at han ikke har flere penge end det han har... Godt nok bor jeg stadig hjemme (billigere end at bo ude, som han gør) men det kan jo ikke helt retfærdiggøre at bare fordi at man sparer op OG får job at man så skal straffes for dette. Jeg kunne nemlig ikke få kontanthjælp de måneder der er gået fra jeg ikke var værnepligtig mere til jeg fik et "sommerjob" (job på lidt under 100 timer)....

Mit i denne samtale spurte jeg også min mor om jeg også måtte have fået to år på efterskole ligesom min bror. Hun svarede: at han havde på det tidspunkt brug for to år. Dette svar tager jeg så lidt som et nej... Hvordan ville du tage det? For hvis det var et ja, ville der jo ikke være noget problem i at hun betaler for mit kommende 5 måneders højskoleophold, men det sagde jeg ikke til hende.... Hun må nemlig gerne selv komme på den tanke at jeg virkelig faktisk har brug for dette halve år på højskole...

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Når men mens jeg skrev denne dagbog side kom min mor ind for at tale om tingene. Tror at hun gerne vil gøre vores ikke eksisterende forhold godt. Hun har så fået mig til at fortælle hvorfor hun ikke kender mig og hvad der er sket af negative ting i mit liv...

Jeg startede ud med at sige: Hvis det ikke var for *Katten (min kat, men igen ingen navne) så ville jeg havde begået selvmord. Dette er også sandt for det er kun Katten der ikke ville forstå at jeg ikke længere ville være her. Jeg ville ikke tænke på hvad der ville ske med hende. For mennesker kan jo godt forstå dette, at når man er død så kommer man ikke tilbage.

Jeg føler bare lige nu, hvor samtalen med min mor er ovre, at det næsten bare har gjort tingene værre... Min mor fortalte nemlig om nogle af sine problemer i forhold til mine, men i bund og grund var/er/ kom hun kun med dårlige undskyldninger.

JEG SYNTES NEMLIG AT DE VÆRSTE MENNESKER ER DEM DER KAN MÆRKE AT DER ER NOGET GALT MEN IKKE GØRE NOGET SOM HELST FOR AT FORSTÅ PROBLEMET

Der er jo intet galt i at spørge, hvad er der galt.... For hvis jeg føler at denne person ikke skal have det at vide så ville jeg også sige det til personen. Men så har personen jo også gjort noget.

 

Men hun har så forslået psykologhjælp for unge til mig. Mit svar var at jeg ikke bare har penge til sådan noget. Men det ville hun så gerne betale, jeg ville dog hellere have at hun betalte for mit højskole, sagde det ikke... For måske ville det hjælpe med professionelt hjælp....

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...