mit liv, ikke som et eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 25 jul. 2013
  • Status: Igang
kategorien er dagbog, derfor skriver jeg om mig selv.
Jeg skriver, for at få det ud i verdenen, en verden der lever inde i mig selv.
Det er kun fra mit synspunkt og hvordan jeg oplever dagens hændelser.
Jeg er 20 år og har allerede oplevet mange negative ting i livet, tror at det vil hjælpe mig selv at sætte tanker på noget af det jeg føler, ellers ophober det bare inde i mig.
Jeg skriver dag til dag, måske kommer nogle dage ikke med. Men så har de også været kedelige. Så man kan bare hoppe ind, midt i det hele.
Dog nogle kapitler ser jeg tilbage til fortiden, de kan nok godt være gode at læse hvis man gerne vil følge med i historien...

1Likes
2Kommentarer
323Visninger
AA

3. året der startede det hele

Jeg tænker tit tilbage, langt tilbage.

Hvis jeg kunne vælge et tidspunkt i fortiden jeg kunne lave om, med den viden jeg har nu. Vil det nok blive til en dag i første klasse. Så vil jeg vælge nogle andre venner, nogle der ikke bare forsvandt.

Vores klasse dannede nemlig venne-grupper blandt pigerne, tror nu at det ofte sker i klasser. Jeg ved godt hvem jeg ville vælge. Vi var venner i børnehaven, kan huske nogle episoder derfra, faktisk kun episoder hvor hun var der. Ellers er der altid billeder, men minderne er fra mig og mit synspunkt.

Jeg blev nok ikke veninde med hende da vi kom i hver vores klasse, kom dog over i hendes klasse, var kun 5 piger i B klassen. Men da havde vi alle allerede venner.

 

tiden gik, året gik og flere år gik...

Jeg har fire veninder vi er tætte,

Jeg vil kalde dem: AS, IE, MR og SC

 

Jeg er specielt sammen med 3 af dem, den sidste fortæller jeg nok om senere. For der er flere negative ting sket ikke bare denne ene.

men som i historien er middelalderen den sorte tid, ligesom det var med mig i 6 klasse. Dengang vidste jeg ikke noget, hvis jeg havde vidst det, og det der senere ville ske, var en anden skole nok kommet på tale.

min gode veninde IE skulle flytte til en anden by, hende havde jeg ikke kendt i helt så lang tid som nogle af de andre. Så vores forhold forsvandt sammen med flyttebilen. Jeg har prøvet at finde ud af noget, efter hun var flyttet, men det gik ikke. Hun boede bare for langt væk og jeg følte at hun ikke rigtig var interesseret i at bevare vores forhold.

MR flyttede kun skole, hun kunne ikke gå der fordi hun følte at vores klasselære "mobbede" hende. Men så kan man jo bare lave lektier eller lade være med at forfalske sin egen mors underskrift. Hun skrev, i kontakbogen, at hun ikke havde læst den bog hun skulle fremlægge. Vi fik at vide at man ikke måtte forfalske underskrifter, men hun blev nok mest afsløret af sine stavefejl i teksten. Så ny skole, men samme gamle by. Men der skulle to til et venskab, og det var altid mig der skulle finde ud af noget. Og når vi endelig var sammen, talte hun mest om hendes nye klasse og "venner". Sætter "venner" i gåseøjne fordi at jeg havde hørt fra en anden jeg kendte at disse "venner" gjorde grin med hende. Så den gik ikke, jeg ved fra Facebook, at hun nu er forlovet. Det jeg husker mest ved hende er nok, at hun viste at jeg var hendes bedste veninde i klassen. Så tror hun så lidt op til mig og vil gøre de samme ting som mig og alt muligt. Derfor kan jeg ikke helt forstå hvordan hun bare kunne lægge mig på is, det var jo kun en ny skole. Nogle folk forstår man bare ikke.

 

Når man i alle sine skoleår kun har været sammen med de samme, forventer man nok også at man altid vil være sammen, hvert fald med én af dem. Jeg fandt så ud af at min bedste veninde, AS, hende jeg nærmest altid har væres sammen med skulle flytte, ikke bare flytte til en ny by men til et helt nyt land. Hendes far skulle arbejde i udlandet så hele familien skulle flytte og komme tilbage om 4-5 år. Det er lang tid, især i vores alder. Vi havde aldrig været rigtigt på et socialt netværk så vi kunne holde kontakten. selvfølgelig i løbet af årene, de første, hvor hun kom og besøgte familien i Danmark besøgte hun mig. Men hvad skal man tale om, alt var forandret. Ikke mindst mig, hun havde nemlig ikke forandret sig. Gik i samme slags tøj, havde samme slags hår, gik ikke op i drenge eller make up eller noget som helst. Mens jeg begyndte at blive en rigtig teenager, var hun stadig som min veninde inden hun rejste. Jeg fik at vide hendes fraflytning i midten af skoleåret, da de andre også var væk, gled jeg også hurtigt fra hende, inden hun overhoved var rejst. Jeg skulle jo finde nogle nye venner, nogle der stadig ikke helt var i en gruppe.

Det må sige at jeg fandt nogle nye, NC og SL. Desværre var NC ikke lige den perfekte veninde, hvis man ikke var med i gruppen, var der ingen der kunne lide hende, jeg kunne godt for jeg manglede venner. NC havde sine egne problemer derhjemme og det afspejlede sig i hendes adfærd, men tror at jeg så lidt op til hende. Har altid været et englebarn, er opvokset unger konceptet: frihed under ansvar. SL var sød, men lidt efter lidt, kom hun mere og mere over i de populæres gruppe.

SC gik ikke på skolen mere i dette øjeblik, men det kommer vi tilbage til.

Så i 7 klasse, blev alle tre klasser blandet, så der ikke længere var en ren drengeklasse. Så jeg kom, kun i klasse med en anden pige fra min klasse, SC. Men hun gik der jo ikke, så der var bare mi og nogle fra den anden klasse.

Så kan man sige ikke at passe ind, kendte overhoved ikke nogle af disse piger. De var de bedste veninder og jeg var bare mig...

der skete noget senere hen i klassen, men det tager vi senere...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...