Age Is Just A Number | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 9 jun. 2016
  • Status: Færdig
Lou Teasdale arbejder for det verdens kendte boyband One Direction. Når man er et verdens kendt boyband, følger en verdensturne selvfølgelig med til jobbet. Lou Teasdale er stylelist for det verdenskendte band, så hun skal selvfølgelig med på deres Tour. Der er bare det, at Lou har en 16 årige datter ved navn Heather, og hendes far døde for to år siden, så Lou’s eneste mulighed er, at tage Heather med på One Direction’s Tour. Noget der måske ikke er helt så godt, er at Heather direkte hader One Direction. Hun er sikker på de har stjålet hendes mor, og at hendes mor ikke vil hende noget godt mere. Hvordan vil det hele gå, når Heather Teasdale kommer med selveste One Direction på Tour? Og hvad sker der når, at Heather måske for et lidt for godt øje til en af de fem drenge. Følg med i; Age Is Just A Number og find ud af det.
OBS: I starten af denne movella var Heather fjorten, men jeg har ændret det til seksten, da det passer bedre ind.

247Likes
221Kommentarer
45675Visninger
AA

9. Kapitel 8

 

VIGTIGT: LÆS FORNEDEN 

 

Heather's synsvinkel

Det var netop en dag siden jeg havde mødt Daniel, og lige siden jeg mødte ham, har jeg ikke kunne tænke på andet. Han virkede simpelhen så sød og til at være en dejlig dreng, at det nærmest gjorde mig ked af det, at jeg ikke fik hans nummer. Folk der hørte det ville nok tro jeg var skør, for jeg var jo på Tour med One Direction, fem skønne drenge, men det var altså ikke lige sådan jeg så på dem. Jeg havde ikke rigtig snakket med nogle af dem siden igår, og det havde jeg det egentlig fint med. Jeg tror jeg har brug for en pause fra dem, og det ønsker jeg også snart at få. En pause fra alt det forvirrende lort, som jeg faktisk går igennem lige nu. Det undre mig lidt, at min mor ikke engang kan se, at jeg faktisk er blevet meget nedtrykt her for tiden. Men det kommer ikke som en overraskelse at hun ikke kan se det, for hun har jo overset mig i mange år. Misforstå mig ikke, for hun er en dejlig mor og sådan nogle ting, men hun har næsten aldrig været der for mig, hvilket jeg godt kan blive lidt ked af. 

"Heather kommer du ikke ud og spiser morgenmad med os andre? Så kan vi også snakke om hvad vi skal lave idag." Sagde min mor, som stop i døråbningen til mit værelse.

"Jo, jeg skal nok komme." Svarede jeg smilende, og rejste mig op fra sengen. Egentlig orkede jeg ikke, men jeg vil ikke ødelægge det for de andre. Hvis jeg havde sagt nej, ville min mor bare spørge ind til hvorfor, og det orkede jeg ikke lige. Men på den anden side, hvad orkede jeg så også overhovedet? 

Jeg rejste mig op fra min seng, og tog et par dejlige grå joggingbukser på, samt min sorte BH og en lidt stor sort T-shirt. Til jeres information, så sover jeg aldrig med BH, for det hvis nok kan give brystkræft, og så er det også bare meeeeeeget behageligere at sove uden. 

Jeg gik over til spejlet og satte mit mørkebrune hår op i en høj hestehale, og så var jeg ellers ude af min dør, og på vej ud til at køkkenet, hvor de andre sad.

"Hej Heather, kom du bare hen og sæt dig her ved siden af mig." Sagde Lotte som den første, da jeg kom ud i køkkenet. 

Jeg gav hende et ægte smil, og satte mig hen ved siden af hende. 

"Godmorgen skat, har du sovet godt?" Spurgte min mor, og smilede overdrevet meget til mig. Det skulle ikke undre mig, hvis hun fik ondt i kæben af at smile så meget. Det er faktisk pænt irriterende at se på - Altså at hun smiler så meget, hvis i forstår mig.

"Jo tak, jeg har skam sovet fint." Svarede jeg, og kiggede rundt på dem allesammen. 

Caroline og de 4 af drengene smilede sødt til mig, og så var der jo så lige Harry, som næsten ikke gad at kigge på mig. Man kunne tydeligt se at han havde grædt, for hans øjne var helt røde. Årh, stakkels ham. HHHAHHAHAHAHAH, det mente jeg ikke. Hvad havde han mon grædt over? Hvis det var vores skænderi i forgårs, var han lidt af en svans. Eller nej, det var han faktisk ikke. Han er ligeså dejlig som han altid har været, og han er bare en ægte mand. De mænd som ikke vil græder foran kvinder, er ikke cool eller seje, men nogle svanse. 

Vi blev ved med at kigge på hinanden, indtil han rejste sig fra bordet, og gik ind på hans værelse. 

Harry's synsvinkel 

Jeg blev nød til at rejse mig fra bordet, og gå ind på mit værelse, for ikke at begynde at græde foran de andre. Det hele var bare blevet for meget for mig. At se Heather sidde ved bordet, og lade som om intet er sket, gjorde mig ked af det. Jeg ved ikke om jeg overhovedet betyder noget for hende, men hun betyder ihvertfald noget for mig. Hun betyder rigtig, rigtig, rigtig meget, og det håbede jeg hun vidste. Aldrig nogensinde har jeg troet, at jeg ville forelske mig i en 14 årig på, men sket er sket, og jeg kunne ikke lave om på mine følelser. Hun var bare fantastisk, intet mindre. Jeg havde brugt hele min dag igår, på at ligge inde på mit værelse, og græde. Jeg er en taber, svans, latterlig dreng, jeg ved det. Men at hører hende komme hjem, og snakke om at hun havde mødt en sød fyr i parken, gjorde ondt. Heather hun var min, og ikke andres. Jeg skal ikke dele Heather med nogle, for jeg ved hun føler noget for mig. Hvis verden bare ikke var så kompliceret, ville det hele være meget lettere. Hvis Heather og jeg kunne grine, smile og pjatte, i stedet for at skændes, græde og lade som om vi ikke kender hinanden. Drengene havde lagt mærke til jeg havde opført mig anderledes, for de havde tit spurgt ind til det. Hvergang de havde spurgt, havde jeg bare svaret, at jeg var træt. Selvom de ikke hoppede helt hundrede på det, lod de mig værre, og spurgte ikke mere ind til det.

"Harry for fanden, hvad sker der lige?" Kom Louis forvirrende ind, da han så jeg lå og græd.

"Intet Louis, jeg er bare meget træt for ti..." 

"Den der hopper jeg altså ikke på igen, Harry." Afbrød Louis mig, og satte sig på sengekanten. 

"Helt ærligt Harry, hvad sker der? Du har opført dig så underligt på det seneste. Sur, trist og er næsten aldrig tilstede. Du bliver nød til at forklare os det, og ikke lukke os ude." Sagde Louis, mens jeg bare rystede på hovedet.

"Jeg forklare jer det, når jeg er klar til, og jeg faktisk ved hvad der foregår. Jeg er selv meget forvirret Louis." Svarede jeg.

Heather's synvinkel 

"Kommer du skat?" Råbte min mor, som stod ude i gangen og ventede på mig. 

Det er ret komisk, for vi har aftalt at have en mor-datter dag idag. Vi er ankommet til Liverpool, og siden den triste morgen vi har haft, så bestemte hun sig for, at det var lang tid siden vi har været sammen, hvilket jeg egentlig giver hende ret i. 

"Så skat, hvilket butikker vil du så meget ind i?" Spurgte min mor, da vi havde været inde i nogle forskellige butikker. Dagen har gået virkelig godt indtil videre, og jeg har savnet at bruge noget tid med hende alene. 

"Nu er det din tur til at bestemme mor, det er mig der har bestemt indtil videre." Svarede jeg, imens jeg fandt min Iphone frem. En lille Tweet, ville ikke gøre noget.

SOM SAGT SKRIVER HUN ENGELSK, MEN SKRIVER DET PÅ DANSK TIL JER. 

@HeatherTeasdale Er inde i byen med min mor - @LouTeastale - som er virkelig hyggeligt! Kom hen og sig hej hvis i møder os, vi er netop ankommet til Liverpool, iiiiipp!! Det bliver sjovt at se hvordan byen er, og de seje fans som lever her. MYS, KYS AND LOVE FROM ME.

Jeg lagde min Iphone fra mig igen, og fulgte med min mor ind i en eller anden dame butik, som hun var meget desperat for at komme ind i. 

"Er den her ikke sød?" Spurgte hun, hvilket fik mig til at grine ekstremt. Seriøst, virkelig ekstremt! 

"Hvad er der?" Sagde hun igen, og grinte dog en lille smule den her gang. 

"Den er virk-virkelig grim." Svarede jeg grinene 

"Hvor er du ond Heather, den er da sød." Sagde hun igen, og blev ved med at kigge på den. 

"Ja, sød som i grim." Sagde jeg igen, og blev ved med at grine. 

Jeg fandt endnu engang min Iphone frem, og skrev et tweet. 

@HeatherTeasdale Hvordan kan nogle damer have SÅ dårlig tøj smag? For ihvertfald ikke at nævne min mor, det er direkte FORFÆRDELIGT. sorry mor, du ved jeg elsker dig stadigvæk, men altså, tag dig sammen @LouTeastale 😂

Jeg postede min Tweet, og grinede stadigvæk lidt. Seriøst, det var virkelig det sjoveste.

"Nå, skal vi tage på en cafe og spise? Jeg er ved at blive lidt sulten." Sagde min mor, hvilket jeg gjorde mig enig i. 

Vi havde lige bestilt vores mad, og sad nu og ventede på det - Sjovt nok. 

"Hvad er det egentlig der sker mellem dig og Harry?" Kom det pludseligt ud af min mors mund, hvilket undrede mig. Hvad hun lagt mærke til det? 

"Hvad snakker du om? Der sker intet mellem os." Løj jeg, og kiggede undrende på hende.

"Heather, jeg er ikke dum. Du er min datter, og Harry er som en søn for mig. Jeg kan se de blikke i giver hinanden, eller ihvertfald gav. I morges var Harry i godt humør, smilede og grindede, indtil du kom. Der ændrede han sig fuldstændig, og blev stille igen, og det lignede han var ved at græde." Sagde hun, og kiggede alvorligt på mig. 

"Snak med mig om det Heather. Jeg ved at vi ikke har snakket så meget sammen, men vil du ikke være sød og snakke med mig? Jeg kan se det går dig på, og du er ked af det. Jeg elsker dig, og det håber jeg du ved." Fortsatte hun. 

Efter lidt overvejelse, besluttede jeg mig for, at fortælle hende det. Jeg mener, hvilken skade kommer der ved det? 

"Det der er mellem Harry og jeg kaldes følelser. Okay, det er pænt akavet at sidde og fortælle det her, men nu gør jeg det." Sagde jeg, hvorefter jeg begynder at snakke igen. 

"Den aften hvor vi var i byen, kom jeg op at skændes med Caroline, hvilket egentlig ikke er en overraskelse. Hun kan ikke fordrage mig, og jeg ikke fordrage hende. Sådan er det, og det kan vi ikke lave om på, desværre. Men ihvertfald så kom vi op at skændes, og Harry fulgte efter mig, da jeg gik. Vi skændes så også en lille smule, og så var vi lige ved at kysse, hvis ikke nogle piger havde afbrudt os. Næste dag, altså på selve koncert dagen, havde ham og Caroline jo været ude, hvilket jeg selvfølgelig blev ked af. Da de så kom tilbage holdte de i hånden, og jeg har så også fået af vide, at de har kysset. Hvilket også er sandt. Jeg blev ked af det, og sur på Harry over, at han bare kunne glemme, at vi lige var ved at kysse. Som om det hele ikke betød noget for ham. Han ville jo så kører i taxa med mig, og lige efter du var gået, begyndte vi at skændes. Harry indrømmede at han havde følelser for mig, og han havde fortrudt han havde kysset med Caroline. Jeg indrømmede at jeg også have følelser for ham. Jeg blev meget sur, og kom til at sige, at det måske var en dårlig ide vi snakkede sammen, når vi alligevel hele tiden kom op at skændes. Jeg har fortrudt at jeg har sagt det, men kan egentlig ikke lave om på det nu, desværre." Sagde jeg. 

Hun virkede meget overrasket over det hele, og kiggede på bare ud i luften, hvilket gjorde mig bekymret. Var hun sur på mig nu? 

"Wow, det havde jeg ikke lige forventet." Startede hun ud med. 

"Men jeg synes ihvertfald, at du skal snakke med ham. Få talt ud sammen, og find ud af det hele. Det nytter ikke noget, at i begge to går og er kede af det. Harry er en god dreng, og jeg ved det ikke var hans mening at sårer dig, nu når jeg kan hører på det hele, hvor meget du betyder for ham. Han er ikke normalt typen der bare lige indrømmer sine følelser, så meget må du betyde for ham." Svarede hun, og kiggede kærligt på mig.

"Jeg skal nok tage en snak med ham. Tak mor, du er den bedste." Sagde jeg. 

"Du er også den bedste skat. Jeg er så stolt af at du er min datter." Svarede hun, hvilket fik mig til at smile. 

@HeatherTeasdale Har den dejligste og bedste mor i denne verden. Jeg vil altid elske dig, uanset hvad der kommer til at ske 💗

 

 

------------------------------------------------------------------------------

nurh, hvor er de søde. 

Undskyld for dette rigtig dårlige kapitel, men ja, har ikke haft så meget tid. 

Denne historie er ikke sat på pause mere, men bliver heller ikke sådan at der bliver opdateret hver anden dag. For nej, det gør der virkelig ikke, og det er jeg så ked af. Jeg vil prøve at opdatere så meget jeg kan, og indtil må i holde ud. 

Jeg tror ikke i ved hvor ked af det jeg er, over alt det her er sket. Det har aldrig været min mening, at skulle stoppe denne novelle, og det håber jeg simpelhen i ved. 

I ER MINE BABY'ER. TAK for alt det i har gjort!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...