Age Is Just A Number | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 9 jun. 2016
  • Status: Færdig
Lou Teasdale arbejder for det verdens kendte boyband One Direction. Når man er et verdens kendt boyband, følger en verdensturne selvfølgelig med til jobbet. Lou Teasdale er stylelist for det verdenskendte band, så hun skal selvfølgelig med på deres Tour. Der er bare det, at Lou har en 16 årige datter ved navn Heather, og hendes far døde for to år siden, så Lou’s eneste mulighed er, at tage Heather med på One Direction’s Tour. Noget der måske ikke er helt så godt, er at Heather direkte hader One Direction. Hun er sikker på de har stjålet hendes mor, og at hendes mor ikke vil hende noget godt mere. Hvordan vil det hele gå, når Heather Teasdale kommer med selveste One Direction på Tour? Og hvad sker der når, at Heather måske for et lidt for godt øje til en af de fem drenge. Følg med i; Age Is Just A Number og find ud af det.
OBS: I starten af denne movella var Heather fjorten, men jeg har ændret det til seksten, da det passer bedre ind.

243Likes
221Kommentarer
43816Visninger
AA

8. Kapitel 7

 

Jeg undskylder stavefejl, men jeg er virkelig træt. 

Heather's synvinkel 

Jeg vågnede ret tidligt, hvilket nok var fordi, at jeg gik meget tidligt i seng igår. Efter vi var kommet ud af taxa'en, gik jeg direkte ind i bussen, og lagde mig til at hyle af gråd, som jeg ved ikke hvad. Hele aftenen havde bare været så træls igår, det var slet ikke til at holde ud. Eller det her var bare ikke til at holde ud, og jeg ville bare gerne hjem. Jeg ville ikke være på denne Tour mere, når Harry hadet mig, og de andre slet ikke ønskede, at jeg skulle være her. Jeg havde aldrig været så svag før, og plejede at være lige glad med folks meninger om mig, men denne gang er jeg ikke. Det er ligesom lidt svært at være lige glad med Harry's mening om mig, når jeg faktisk har følelser for mig. Selvom han blev ved med at sige til mig igår, at de var gengældt, så troede jeg stadigvæk ikke på det. Det er egentlig også lidt svært at tro på, når det er Harry der har følelser for mig. Jeg mener, han er virkelig en af de mest dejligste og kønneste drenge på denne jord, og så vælger han lige at få følelser for mig? Heather Teasdale? Det var slet ikke til at tro, og det var nok også derfor, at jeg slet ikke troede på det. 

Der var en der bankede på min dør, hvilket fik mig til at mumle kom ind. Selvom det ikke var særlig højt, så kunne man nok stadigvæk godt høre det. Det kom som en overraskelse for mig, da en hvis person stak hovedet ind. Jeg ville have troet at det var min mor, men nej, det var selveste Liam Payne. 

"Hej Heather, gør det noget jeg lige kommer ind og snakker lidt med dig?" Spurgte han, med et lille smil, som jeg gengældte. Selvom jeg var sur og trist, skulle det ikke gå ud over ham. "Nej selvfølgelig, bare kom ind." Svarede jeg, og stak ham et lille falsk smil. Han gjorde som jeg sagde, og lukkede døren efter sig, hvorefter han gik ind og satte sig på min seng. 

"Hvad skete der igår? Du var rimelig sur da du kom hjem, og det samme var Harry." Sagde han. Jeg kiggede bare overrasket på ham, fordi jeg troede egentlig ikke man kunne se det så tydeligt på mig. "Der skete intet Liam, det er lige meget." Svarede jeg ham koldt, og vendte mig om på den anden side, så han ikke kunne se mit ansigt. Emnet med Harry sårede mig en del, og jeg ville nok kunne komme til at fælle en tårer eller to. Dog kun måske, men det kunne godt ligne mig. "Nej Heather, det er ikke lige meget. På denne Tour skal vi være glade, og hygge os med hinanden. Ikke være sure og kede af det, så bliver det ikke rart at være her." Sagde Liam, hvilket fik mig til at rulle øjne af ham, selvom han dog ikke kunne se det. "Liam, jeg tror endnu engang der er noget du simpelhen ikke forstår. Jeg har ikke lyst til at være på denne Tour, og det har jeg aldrig haft lyst til. Det har været sjovt at være sammen med jer, men der er bare nogle mennesker som er gode til at fucke ting op, og ødelægge ting for andre mennesker. Kan du egentlig bare ikke gå ud, jeg har ikke lyst til at snakke med dig." Vrissede jeg. Han sagde intet, men rejste sig bare op, og gik ud fra mit værelse. Jeg mærkede nogle dråber på min kind, og jeg kunne næsten ikke se noget ud af mine øjne. Oh no, jeg skal virkelig ikke tude igen. 

"Skat, kommer du ikke ud til morgenbordet? Vi alle sidder derude, og vi mangler kun dig." Kom min mor spørgende ind, hvilket fik mig til at hurtigt ryste på hovedet. Jeg skulle ikke sidde ved sammen bord som Harry, jeg ville sikkert bare begynde at græde igen. "Jo skat, kom så med." Sagde min mor endnu engang, hvorefter hun gik ud af døren, og sikkert ud til de andre. Hun bekymrede sig sikkert ikke engang for mig, hun ville bare ud til de andre som sad og hyggede sig. 

"Godmorgen smukke!" Råbte Louis, dengang jeg kom ud til morgenbordet til de andre. Smuk var nok det sidste man kunne kalde mig. Man kunne sikkert tydeligt se på mine øjne, at jeg havde grædt, men jeg var pisse lige glad. Jeg ville bare gerne hjem til mine venner og veninder, og væk fra denne bus og de mennesker. Jeg nikkede bare som et 'godmorgen', og satte mig ned ved siden af min mor. 

"Hvad kunne du så tænke dig at få til morgenmad på denne dejlige dag?" Spurgte Lotte frisk, og som altid med et smil på læben, hvilket jeg elskede ved hende.

"Jeg er ikke særlig sulten, så jeg skal ikke rigtig have noget." Svarede jeg, og kiggede rundt på dem alle. Caroline sad ved siden af Harry, og man kunne se, at hun virkelig prøvede at få øjnekontakt med ham, men han sad bare og stirrede ned i bordet. Mon han havde det ligesom mig? Nej, det kunne umuligt passe. Han havde ikke en skid følelser for mig, og var lige glad med mig og alle andre end ham. Men ærligt, så kunne jeg godt forstå han var lige glad med mig. Jeg mener, han kunne få så mange piger i verden, som både var modeller, og så godt ud, så selvfølgelig var han lige glad med lille mig. Lille Heather, som kun er fjorten år. 

"Jamen skat dog, hvorfor skal du ikke have noget?" Spurgte min mor overrasket, fordi jeg sikkert plejede at æde som en gal. 

"Jeg har bare ikke rigtig nogen appetit idag." Svarede jeg, og sendte hende et falsk smil. 

"Er der noget galt?" Spurgte hun, hvilket fik vrede til at komme frem i mig, selvom det egentlig ikke burde. 

"Nej mor, der er fucking intet galt. Alt er fucking perfekt, og jeg sværger på verdens fineste lyserøde sky." Vrissede jeg, og jeg kunne mærke at der løb en tårer ned af min kind. "Jeg har faktisk noget jeg gerne vil sige til dig mor." Sagde jeg, hvorefter jeg fortsatte. Alle ved bordet var blevet stille, og vendte dermed opmærksomheden mod mig. Selv Harry, som jeg ikke lige havde forventet. "Jeg ved ikke hvad du forventede da jeg tog med på denne Tour, men jeg tror ikke du har forventet, at det ville være som det er nu. Jeg tror ikke du har lagt mærke til noget, det tror jeg faktisk ingen af jer har, men der er kommet et problem mellem mig og en af drengene, og det samme med Caroline. Undskyld men, jeg kan virkelig ikke fordrage Caroline, og hun kan ikke fordrage mig. Hun hader mig som pesten, og jeg har det på samme måde som hende. Jeg vil ikke gå rundt og spille alt er perfekt, når det ikke er. Faktisk langt fra perfekt. Jeg vil egentlig bare gerne hjem fra denne skide Tour, er det muligt?" Spurgte jeg, og kiggede bedene på hende. 

"Nej Heather, det er vil I den sødeste grød ikke i orden - og ihvertfald slet ikke, at du siger sådan nogle ting om Caroline. Caroline er en sød pige, og du er en sød pige, I har ingen grund til at hade hinanden. Jeg har sagt, at du bliver på denne Tour, og sådan er det bare. Jeg er virkelig ked af det, men jeg kan ikke lave det om." Svarede hun, hvilket fik mig til at rulle øjnene af hende. Hold kæft hvor var hun bare fucking irriterende man. 

"Nej mor, selvfølgelig kan du ikke lave om på det. Du kan ikke lave om på, at dit eget barn har det fucking dårligt, sig mig hvad fanden er meningen?! Du har tænkt på det fucking Boyband lige siden de startede, og har sikkert slet ikke bemærket mig en tanke. Du ved fucking ikke hvor mange ting jeg har lavet, som jeg faktisk ikke måtte. Og ja, jeg siger de her ting til dig nu, for så kan du faktisk gå og overveje det. Jeg har mistet alt min fucking respekt for dig, og jer fucking alle sammen." Vrissede jeg surt, og rejste mig op. "Jeg er egentlig i tvivl om, om jeg stadigvæk kan kalde dig min mor, for du virker ihvertfald ikke som min mor. Min mor skal være der for mig, og hjælpe mig når jeg har brug for hende, men du har aldrig gjort nogle af delene, og har altid været pisse lige glad med mig." Sagde jeg såret, og gik ind på mit værelse.

Jeg tog et par sorte leggins på, og en stor grå cardigan på, og satte mit hår op i en høj hestehale. Jeg orkede ikke til at tage noget makeup på, men jeg var jo alligevel grim hvis jeg havde det på. Jeg var egentlig bare en mega grim pige, og tro mig, det er jeg SÅ ked af. Jeg har altid fået af vide, at jeg er en rigtig smuk pige, men jeg tror stadigvæk ikke på det. Jeg var grim, jeg er grim, og jeg forbliver grim. 

Jeg tog mine hvide slidte vans på, og tog min mobil i hånden, hvorefter jeg gik ud i køkkenet. Eller ihvertfald bus køkkenet. 

"Hvor skal du hen?" Spurgte Niall, og kiggede forvirret på mig. De voksne havde åbenbart forladt bordet, så det var kun Caroline og drengene der sad ved bordet.

"Jeg skal ud og gå en tur." Svarede jeg koldt, og forsatte lige ud. 

"Nej, det må du ikke Heather. Vi kører om to timer, og hvis du farer vild, så bliver vi alt forsinket." Sagde Niall panik slaget. 

"Så må I vel bare kører uden mig, det er vel intet problem." Svarede jeg ham, hvorefter jeg åbnede døren til bussen, og gik ud. Nu ville jeg bare væk. Væk fra min mor, Harry, Liam, Louis, Niall, Zayn, Caroline og Lotte. Væk fra alting, og de mennesker som faktisk ikke kan lide mig. 

Jeg var gået hen til en eller anden slags park, som jeg ikke lige vidste hvad hed. Den lå ihvertfald tæt på bussen, så jeg var sikker på jeg ikke farrede vild. 

"Hey, er du okay?" Spurgte en dreng, og slog sig ned ved siden af mig. Han var faktisk overraskende køn. Han havde brune øjne, og noget brunt lækkert hår, som strittede lidt i vejret.  Nue, han var sød. Og ja, I kan vel godt gætte jer til hvorfor han spurgte mig om jeg var okay? Jeg græd til en rigtig tudesang, og bare tænke på mit lorte liv. 

"Jaja, jeg har det fint, men det kan du sikkert se på mig." Svarede jeg, og grinede lidt af min latterlige sætning. Det positive var dog, at han grinede med på min latterlige sætning, så det var vel okay. 

"Såååå nyder du denne dejlige dag?" Spurgte han, hvilket fik mig til at grine denne gang. 

"Altså nej, ikke rigtigt." Svarede jeg ærligt, hvilket fik ham til at se undrende på mig.

"Hvorfor dog ikke? Vejret er godt, fuglende synger og ja, alt muligt andet." Sagde han, som jeg grinede af. 

"Jeg bare skændes lidt med min mor, så det har ikke været så sjovt." Svarede jeg, og sendte ham et smil, som faktisk ikke var falsk. Han var sød, og var sjov. Hm, ham kunne jeg måske godt falde for, og så glemme alt om Harry. Org, nej Harry. Hvad mon han laver lige nu? Han ligger sikkert i ske med Caroline, og flirter vildt meget med hende. Fuck ham og fuck hende. Fuck dem begge. 

"Vil du fortælle mig om problemet?" Spurgte han, hvilket fik mig til at de undrende på ham. Fremmede mennesker plejer ikke at spørge om sådan nogle ting. Men jo, hvis det gjorde ham glad.

"Altså jeg ved ikke om du kender Boybandet One Direction? Men ihvertfald, så er jeg på Tour sammen med dem lige nu, hvilket jeg egentlig ikke har lyst til. Nu tænker du sikkert hvorfor og hvordan, og så vil jeg bare lige sige, at det er fordi min mor sætter hår på dem. Jeg bor i samme bus med dem, men problemet er bare, at jeg ikke kan lide dem, og de ikke kan lide mig. Jeg skændes så med min mor om en masse ting, og så kom vi bare stort op at skændes, det er egentlig bare det." Sagde jeg, og han kiggede bare overrasket på mig, og mumlede et wow. 

Vi var stille i nogle få minutter, indtil han afbrød stilheden. 

"Hvad hedder du egentlig?" Spurgte han, og kiggede smilende på mig. 

"Heather, og hvad med dig?" Svarede jeg ham, men samtidig spurgte, haha. 

"Daniel." Svarede han, hvilket fik mig til at nikke. 

"Jeg bliver virkelig nød til at smutte nu Heather, jeg håber vi ses på et andet tidspunkt." Sagde han, og løb nærmest videre, som om han skulle nå et eller andet. Ja Daniel, jeg håber virkelig vi ses, for du er fandme dejlig.

----------------------------------------------------------------------

Det går både ned af bakke for Heather, og op af bakke for hende. Hvem synes I hun er sødest med - Harry eller Daniel? 

Hvad synes i forresten om jeg laver de afsnit? Er det bedre end det gamle, eller skal jeg blive ved med at skrive som før? SVAR på det please, for så hjælper I mig!

TUSIND TAK FORDI I HAR TILFØJET SOM FAVORIT, LIKET OG KOMMENTERET!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...