Age Is Just A Number | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 9 jun. 2016
  • Status: Færdig
Lou Teasdale arbejder for det verdens kendte boyband One Direction. Når man er et verdens kendt boyband, følger en verdensturne selvfølgelig med til jobbet. Lou Teasdale er stylelist for det verdenskendte band, så hun skal selvfølgelig med på deres Tour. Der er bare det, at Lou har en 16 årige datter ved navn Heather, og hendes far døde for to år siden, så Lou’s eneste mulighed er, at tage Heather med på One Direction’s Tour. Noget der måske ikke er helt så godt, er at Heather direkte hader One Direction. Hun er sikker på de har stjålet hendes mor, og at hendes mor ikke vil hende noget godt mere. Hvordan vil det hele gå, når Heather Teasdale kommer med selveste One Direction på Tour? Og hvad sker der når, at Heather måske for et lidt for godt øje til en af de fem drenge. Følg med i; Age Is Just A Number og find ud af det.
OBS: I starten af denne movella var Heather fjorten, men jeg har ændret det til seksten, da det passer bedre ind.

247Likes
221Kommentarer
45680Visninger
AA

4. Kapitel 3

 

LÆS MIN BESKED!

OPS: Jeg undskylder for stavefejl, eller noget der ikke giver mening, men klokken er halv to om natten, og jeg orker ikke rette.

Heather's synsvinkel

En uge var allerede gået af Touren, og vil gerne være helt ærlig, og sige at det både var kedeligt, og så larmede de forfærdeligt meget. De var sent oppe om aftenen, sammen med hende den 'søde' stylelist, også kaldt Caroline, og så hørte de musik, og tænkte slet ikke på os som faktisk gerne vil sove. Jeg vil også gerne være ærlig at indrømme, at hende Caroline var lidt af en bitch. Siden dag et, havde vi bare ikke klingret godt sammen. Hun skulle hele tiden hænge op af dem, og komme med spydige kommentarer til mig, hvilket er så irriterende. At hænge op af de fem drenge gør ingen ting, men lige frem angribe mig hver eneste gang jeg stiller et spørgsmål? Hun giver mig ærligt kvalme, og hun er bare ikke til at holde ud. Jeg tror godt drengene kunne fornemme, hvilken humør bombe jeg var, for jeg havde ihvertfald tit flippet på dem, fordi de larmede eller noget andet dumt. Men hey, nu når jeg skal bo sammen med dem i så lang tid, blev de jo også nød til at lære mine grænser og jeg at kende. Jeg var lige vågnet, fordi de igen larmede ude fra køkkenet af. Det var dog morgen, og klokken er noget med, men helt ærligt, de ved jo godt jeg sover, så hvad med bare at tage lidt hensyn? Jeg stod op i mit nattøj, som bare bestod af et par korte shorts, og en hvid t-shirt. Altså jeg sover ikke med shorts på, men det ville være lidt underligt bare at gå derud i kun en trøje, og så ingen bukser eller shorts, eller noget i den stil. Jeg havde sat mit hår op i en høj rodet knold, som var lidt meget pjusket, men what ever, jeg skal bare ud at spise morgenmad, intet specielt. Jeg gik ud af mit lille værelse som jeg havde fået for mig selv, og gik ud i køkkenet hvor de andre sad. Det skal lige siges at denne bus, er lukseriøs. Den var seriøst som et hus. Okay, ikke udenpå, men inden i var det rent luksus, hvilket er læææækkert. Jeg gik ud i køkkenet, og med det samme jeg kom derud, kunne jeg mærke nogle blikke på mig. "Godmorgen." Sagde drengene i kor. Dog undlod Caroline at sige noget, men fuck det, hun rager mig en bjælle. Nu håber jeg da, at I kan fornemme hvor glad jeg er for hende? Ironi for the win. "Har du sovet godt?" Spurgte Harry, og kiggede på mig med et smil, som jeg med det samme gengældte. "Jo tak, jeg har skam sovet fint." Svarede jeg, og satte mig ned ved siden af Liam, hvilket førte til jeg sad overfor Harry. Jeg tror godt drengene vidste at Caroline og jeg ikke lige var de bedste venner, for de havde allerede hørt os skændes en del gange. "Hvor er de voksne?" Spurgte jeg, og rakte ud efter havregrynene, dog uden held. Zayn lagde vidst mærke til det, for han rakte dem ihvertfald til mig, hvorefter jeg mumlede et tak. Oh forresten, så hedder Niels ikke Niels, men Niall. Du ved, jeg troede han hed Niels i starten? Tsh, jeg vidste da godt han hed Niall, det var bare en spørg det med Niels, du ved. "De er sammen med de andre voksne." Svarede Liam mig, og sendte mig et smil. Liam var nok den jeg bedst kunne lide af dem alle sammen, da han ikke var helt for højt råbende, og ikke hele tiden Se mig, se mig. Altså ikke at de andre er det, men han havde nok ikke brug for så meget opmærksomhed, som nogle af de andre drenge havde. Men jeg forstår dem godt, de er van til opmærksomhed, så de fisker nok også efter en masse opmærksomhed, hvis de ikke får den? Eh okay, faktisk så ved jeg ingen ting omkring det, jeg spillede bare lige klog, haha. Jeg sad i min egen verden, da min Iphone pludselig et spjæt, som tegn på sms. Hm, hvem som nu havde skrevet? Hurtigt greb jeg fat i den, og tjekkede.

Fra: Simon HalffLuck

Jeg har har haft den besked liggende på min telefon, da jeg ikke har vidst hvad jeg skulle svare. Jeg må nok arkende, at jeg er ret skuffet over dig Heather. Jeg troede virkelig på at det skulle være os to, men jeg er meget i tvivl nu. Hvis du virkelig kom til at savne mig, og holder af mig, så havde du skrevet til mig først. Ingen tvivl om du er en fantastisk pige, og at jeg er forelsket i dig, for det ved du. Men jeg er bare ikke sikker på det vil komme til at gå, nu når vi er så langt væk fra hinanden. Jeg har virkelig nydt vores tid sammen, men jeg tror det er her det slutter. Det er jeg ked af Heather, jeg tror vi begge må forsøge at komme videre, selvom det nok bliver lidt svært. Ihvertfald for mig, men jeg ved ikke lige med dig. For fanden da, jeg er så forelsket i dig, og så tager du bare afsted?! Jeg var virkelig klar til at vise mine venner, familie og bekendte, at du var min pige, og man kan kun være stolt af, at kalde dig det. Jeg misunder den nye du finder, men samtidig ønsker jeg også dig det bedste. At være så langt væk fra hinanden, er en stor ting, og jeg tror ikke jeg kan håndtere det. Selvom jeg er to år ældre end dig, så vil du altid være min pige, ihvertfald i min verden. Men vi kan jo stadigvæk fortsætte med at være venner? 

Wow slam Heather, så fik du lige den tilbage. Skal jeg være ærlig, så var jeg ikke ked af det på nogen måde, men nærmere sur. Simon har altid været god til at ligge skylden over på andre, og lige nu, ligger han den over på mig. Jeg kan da ikke selv gøre for, at jeg skulle med på denne Tour?! I vrede begyndte jeg at svare ham tilbage.

Til: Simon Halffluck

Wow Simon,jeg troede godt nok vi havde noget lidt mere seriøst, end bare det. Hvis du virkelig var, eller er forelsket i mig, så vil du aldrig bare slippe mig? Men jeg har det fint med det, og jeg synes vi skal cutte kontakten til hinanden, det er nok bedst for os begge, tror du ikke? Jeg er egentlig pænt lige glad hvad du tror, for det eneste du er i mine øjne lige nu, er en egocentreret nar, og den status skal du takke og bukke for. I denne beslutning tænker du kun på dig selv, og ikke på hvordan jeg har det. Du ligger alt skylden over på mig, men er det min skyld det her?! Nej. Er det min skyld, at jeg absolutte skulle med på denne Tour?! Nej, fucking nej. Du har det SÅ let ved at ligge skylden over på andre mennesker, og det er jeg så træt af. Men tak for tiden sammen den var god, men JA, det sutter her :)  

Vred og barnlig var jeg, men tro mig, det har jeg også en god grund til at være. Hvergang vi skændes, lagde han skylden over på mig, men var det min skyld?! NEJ. Var det mig som kyssede med en anden, MENS jeg havde noget med en anden pige?! NEJ. Nok er jeg lidt barnlig i den besked, men jeg er kun 14 år, og jeg har ret til at være barnlig. "Heather? Er du der??" Spurgte en stemme, hvilket fik mig til at blive irriteret. Nej man, tror du jeg er der?! Jeg sidder her og er fucking sur på en dreng, som ikke fortjener en skid godt. "Heather?" Spurgte stemmen igen, hvilket fik mig til at blive endnu mere irriteret. JEG har virkelig knoklet for at Simon's og jeg's forhold skulle være nogenlunde godt, uden han faktisk har gjort noget for det. Jeg ved godt vi begge to er unge, men jeg alligevel så skal han ihvertfald ikke skrive sådan en besked til mig, for det er nok det sidste jeg finder mig i. "Heatherrrr, haaallo?" Spurgte stemmen endnu engang, hvilket gjorde mig vred. "Hvad?!" Råbte jeg nærmest, og kiggede vredt over på Harry, som kiggede med et overrasket blik hen på mig. "Undskyld, det var ikke på den måde ment, det var bare en joke." Sagde han, og kiggede undrene på mig. "Ikke tag dig af hende Harry, hun er nok lidt sart." Sagde Caroline og daskede Harry på skulderen, fordi hun sad ved siden af ham. Oh no, hun skal overhovedet ikke ligge sig ud med mig. "Men pigen er kun 14 år, hun ved  jo ikke bedre." Sagde hun igen, og grinede hendes klamme grin, som jeg var sikker på var mere end falsk. "Hør her Caroline, jeg ved ikke lige hvad dit problem er med mig, men stop venligst med at hakke ned på mig hele tiden.  Ja, jeg er fucking 14 år, og hvad fucking så? Du er 16, men kan tydeligvis ikke finde ud af at opfører dig ordentligt overfor andre mennesker, undtagen de fucking drenge som sidder her? Jeg hørte ikke den fucking joke som så sjove Harry fyrrede af, og jeg er pisse lige glad, om den var sjov eller ikke var sjov, eller hvad fuck det så var. Stop med at spille så fucking smart, bare fordi de er her. Hvis du har et problem med mig, så sig fucking hvad det er, i stedet for bare at se ned på mig, uden jeg fucking har gjort dig noget!" Vrissede jeg vredt, hvilket alle var overrasket over. Der var stilhed i nogle få sekunder, før Caroline skulle til at åbne munden igen, men Louis kom i forløbet. "Piger stop så." Sagde han, men vi ignorerede det begge. "Vil du høre hvad mit problem er mig dig?! Vil du?!" Spurgte hun, hvilket jeg grinede af, kun for at provokere hende. "Er du døv eller noget?" Spurgte jeg, og sendte hende et provokerende smil. "Mit problem er mig dig, at du kommer her og tror du kan overtage det hele. Det er fint du kan det der var du kommer fra, men her er du den mindste, og du skal gøre hvad de ældste siger. Du er en lille pige søde Heather, lad nu værre med at spille ældre end du er." Svarede hun, og sendte mig et smil, som kun gav mig kvalme. "Tror du jeg selv ville med på denne Tour?! Det er fandme ikke frivilligt at sidde i denne bus i næsten et fucking år, og det håber jeg da i alle ved. Det værste af det hele er nok, at jeg skal bo fucking sammen med dig, for du respektere ikke andre, end de fucking fem drenge som sidder ved dette bord. Du giver mig så meget kvalme, det er fucking vildt." Sagde jeg, hvorefter jeg fortsatte. "Desuden så skal du bare holde kæft med at snakke om hvordan jeg er, når du tydeligvis ikke ved en skid omkring mig. Jeg spiller på ingen måde ældre end jeg er, men er bare lidt mere moden, end dem på mine alder. Vi har været sammen i en fucking uge, og jeg væmmes allerede ved dig man. Hold kæft hvor er du bare ufattelig dum at høre på, og dit falske grin kan jeg slet ikke tage." Sagde jeg, og rejste mig op fra bordet, hvorefter jeg gik ind på mit værelse, og smækkede døren i. Kald mig barnlig, men jeg er fucking træt af hende. Jeg tog mine hvide vans på, og en grå cardigan, hvorefter jeg rev døren op, og gik ud til de andre, for at tage min Iphone. Oh hey, forresten er vi i Manchester lige nu, hvis jeg ikke har fortalt jer det. "Hvad skal du?" Spurgte Harry, og kiggede undrende på mig, dengang jeg tog min Iphone. "Jeg går bare en lille tur." Svarede jeg koldt. "Det må du ikke Heather. Du kender ikke byen, og vi lovede Lou, at du ikke skulle gå nogle steder." Svarede han, og sendte et alvorligt blik, hvilket bare gav mig kvalme. "Harry, min far døde for 8 år siden, lad venligst være med at spille ham." Svarede jeg koldt, og vendte mig om for at gå. "Desuden så skal jeg nok selv bestemme, om jeg går en tur eller ej. Det er mit eget problem hvis jeg ikke kan finde hjem, så slipper I jo bare for mig, ikke sandt?" Vendte jeg mig om og sagde, hvorefter jeg blinkede kækt med det ene øjne, og gik ud af døren. Jeg havde virkelig brug for at være mig selv et øjeblik, og ikke tænke på alt muligt andet. Desuden så tror jeg nok nogle af jer tænker, at det med min far stødte mig, men nej, det gjorde det ikke. Min far og jeg har ikke rigtig kendt hinanden, da han ikke ville se mig. "Heather vendt!" Råbte en stemme bag mig, hvilket fik mig til at vende rundt, og se en løbende Harry Styles komme imod mig. "Hvad er der?" Sagde jeg, og kiggede koldt på ham. Jeg var ikke rigtig i humør til noget eller nogen lige nu, så det var bare et minus han kom. "Du må ikke gå alene det sagde Lou, kom nu ind til os andre igen." Svarede han, og kiggede bedende på mig. "Nej Harry, jeg går fucking ikke ind i den bus, for hun sidder i. Men kan du ikke bare gå ind og flirte videre med hende, så går det hele nok bedre, tror du ikke?" Spurgte jeg, og løftede mit højre øjenbryn. "Det er jo ikke noget alvorligt det fliteri?" Svarede han, og kiggede undrende på mig. "Så synes jeg nok du skal lade værre med at give hende pisse høje forventninger, for det har hun tydeligvis. Men undskyld mig, jeg vil rigtig gerne være alene lige nu, så hvis du please vil gå, så vil det hele være fint." Svarede jeg, og vendte mig rundt for at gå, hvis det ikke var fordi at Harry tog omkring mit håndled, og trak mig tilbage igen. "Fint, hvis du ikke vil ind i den bus hun sidder i, så lad mig vise dig et sted, hvor der er den smukkeste udsigt." Sagde han, og kiggede afventene på mig. Skulle jeg, skulle jeg ikke? "Okay fint, men så skal det også kun være os to, da jeg virkelig ikke orker andre." Svarede jeg, hvilket fik ham til at smile et enormt smil, så hans smilehuller blev ekstreme. "Deal." Svarede han, og tog min hånd. 

---------------------------------------------------

wuuuuuuuuuuuuhu drama, drama drama! Er Heather og Harry på vej til at blive gode venner, eller vil den tur bare gøre det hele værre? 

Noget I også skal vide er, at Heather er Youtube blogger, eller Vlogger, hvad man nu kalder det. Grunden til det er noget specielt, som kommer noget senere i denne novelle, som I nok kan regne ud, hvorfor hun er det. Uh, er I spændte nu? I hope so. 

Forresten så skal jeg til USA på Mandag i to uger, så imorgen (Søndag) skal jeg have pakket en masse, men jeg kan se om jeg kan få presset et kapitel ind. Hvis ikke, må i vente til om to uger. Klokken er forresten halv to om natten lige nu, men jeg besluttede at jeg ville være så sød, at skrive et kapitel til jer, for at fejre jeg har fået 15 favoritter! Seriøst tusind tak for I læser med, det giver mig gejsten til at skrive videre, ISÆR med en lille sød kommentar. Jeg har tit stoppet en novelle fordi jeg synes den bliver lidt for kedelig i længden, men jeres kommentarer holder mig virkelig oppe, så tusind tak for det!

Hvis ikke I har gjort det, såååååå; Tilføj som favorit, like denne novelle, og bliv fan af mig! 

I må meget gerne også smide en kommentar om hvad jeg kan gøre bedre, og bare noget ros! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...