Age Is Just A Number | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 9 jun. 2016
  • Status: Færdig
Lou Teasdale arbejder for det verdens kendte boyband One Direction. Når man er et verdens kendt boyband, følger en verdensturne selvfølgelig med til jobbet. Lou Teasdale er stylelist for det verdenskendte band, så hun skal selvfølgelig med på deres Tour. Der er bare det, at Lou har en 16 årige datter ved navn Heather, og hendes far døde for to år siden, så Lou’s eneste mulighed er, at tage Heather med på One Direction’s Tour. Noget der måske ikke er helt så godt, er at Heather direkte hader One Direction. Hun er sikker på de har stjålet hendes mor, og at hendes mor ikke vil hende noget godt mere. Hvordan vil det hele gå, når Heather Teasdale kommer med selveste One Direction på Tour? Og hvad sker der når, at Heather måske for et lidt for godt øje til en af de fem drenge. Følg med i; Age Is Just A Number og find ud af det.
OBS: I starten af denne movella var Heather fjorten, men jeg har ændret det til seksten, da det passer bedre ind.

243Likes
221Kommentarer
44829Visninger
AA

18. Kapitel 17

 

Heather's synvinkel 

Jeg havde lige været i bad og fået noget tøj på, og ventede nu bare på, at Liam kom forbi. 

Efter episoden for en uge siden, havde jeg været helt nede. Alt havde fungeret godt imellem Harry og jeg, og pludselig er det hele ødelagt. Selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, så fortryder jeg måske lidt min handling - og så alligevel ikke. Jeg kan på ingen måde forstå hvordan drengen kan få sig til det. Men så alligevel, han har fortrudt det og nogen gange på man bare tilgive. Selvom det ikke er noget jeg er bedst til. For som I alle nok ved, så er jeg en meget stædig pige, som altid vil have ret. For ja, sådan er jeg bare.

Min tankegang blev afbrudt da der var noget som bankede på min dør. 

Og vi ved nok allesammen hvem det er.

Jeg løb ud til døren, og åbnede den. 

"Liiiiiiiam!" Råbte jeg, og omfavnede ham. 

Han grinede og gengældte krammet. 

"Hej Heather." Svarede han.

Jeg trak mig ud af krammet, og smækkede døren efter ham. 

"Kom indenfor." Sagde jeg, og gik ud i køkkenet. 

Han svarede med et tak, og fulgte ellers bare med. 

"Er du sulten?" Spurgte jeg, og åbnede køleskabet. 

Andre end mig som elsker at kigge ind i et køleskab? 

Ehm, nej? 

Okay, det var rimelig akavet det der Heather. 

"Nej, ellers tak. Sophia lavede en god omgang morgenmad til mig." Svarede han, og smilede som en tosse.

Årh gud, se hvor forelsket den dreng er? 

"Nu når du nævner hende, hvordan har hun det egentlig? Det er efterhånden langtid siden jeg har set hende, og hun kunne jo ligesom ikke komme med idag." Spurgte jeg ham, og tog nogle jordbær og noget andet frugt ud fra køleskabet, og satte det på bordet. Derefter tog jeg et skærebræt og en kniv, og begyndte at skærer frugten ud. 

"Hun har travlt fortiden, men ellers har hun det fint. Tro mig, jeg ser heller ikke så meget til hende mere. Jeg skulle forresten hilse fra hende. Hun skulle til et eller andet modeshow, det er derfor hun ikke er med idag." Svarede han, og satte sig på en stol. 

Jeg nikkede og kiggede smilende på ham. 

"Det var dejligt du havde lyst til at komme, Liam." Sagde jeg, hvilket fik ham til at smile. 

"Selvfølgelig Heather. Du kan altid ringe til mig, jeg vil hellere end gerne tilbringe min tid sammen med dig." Svarede han. 

Jeg smilede til ham, men undlod dog at svare på det. For inderst inde ved han udemærket godt, at jeg elsker at være sammen med ham. For ellers ville jeg jo ikke? tihi.

"Kan du ikke lige tage en kande vand og to glas med ud?" Spurgte jeg ham, og tog det lækre frugt jeg havde lavet på et fad. 

"Selvfølgelig." Svarede han og rejste sig op. 

Jeg gik ud på vores terresse så der var udsigt over vores kæmpe have. 

Selvom vi næsten aldrig brugt vores have, så var den stadigvæk kæmpe og flot. 

 

Liam og jeg havde siddet i et par timer og bare hygget og snakket om alt fra himmel til jord. Det er altid skønt at tilbringe tid sammen med ham, fordi han er altid så stille og rolig, og man kan bare snakke med ham om alt, uden han faktisk dømmer en. Han er bare fantastisk, intet mindre. 

"Heather, han savner dig virkelig." Sagde Liam pludseligt da der havde været stilhed i små fem minutter. Ikke akavet eller noget, men behagelig stilhed. 

Jeg svarede ham ikke, men kiggede ned i jorden. For selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, savner jeg også ham mere end noget andet. Der går ikke en dag uden jeg tænker på ham. 

"Selvom jeg ved at du er sur på ham, så savner han dig virkelig så pokkers meget. Efter du forlod middagen blev han pisse sur på Kendall og Caroline, så du tror det er løgn. Efter han havde holdt en lang tale til dem, så gik han ind i soveværelset og smækkede døren i. Da jeg så lidt tid efter gik derind, lå han og græd." Sagde han. 

Jeg svarede endnu engang ikke, fordi det pinte mig at høre det. 

"Heather forhelvede, kan du ikke se hvor meget den dreng holder af dig? Han vil jo gå igennem ild og vand for dig. Jeg tror ikke du aner hvor meget han har fortrudt det han har gjort. Efter du forlod ham på Touren var han slet ikke til at snakke med. Før og efter koncerterne lå han bare inde på værelset og tænkte på hvor dum han havde været. Det kan godt være du tror han bare kom videre, men nej det gjorde han ikke. Det var først efter lidt tid Kendall og ham kom sammen, og jeg tror kun det var fordi, at han savnede dig så meget." Fortsatte han. 

Det gjorde så ondt at høre alt det han sagde. Han fortjener jo kun det bedste den dreng. 

Jeg sukkede højt. 

"Liam, jeg ved det godt. Men hvordan tror du lige jeg har det med det hele? Jeg finder ud af at det ikke kun er sket en gang, men flere gange. Liam, flere gange. Så er det altså ikke en fejl, men et valg han traf." Svarede jeg, og tog en tår af mit glas vand. 

"Heather, jeg ved det godt. Men jeg kender Harry bedre end nogen anden, og jeg ved at han har fortrudt det så meget. Jeg var ovre ved ham igår, og han lå bare i sin seng. Der var intet mad i hans køleskab, og Kendall var taget hjem til hendes forældre, fordi de havde været oppe at skændes." Sagde han, og kiggede sørgmodig på mig.

At høre det om Harry gjorde mig i den grad ked af det. Han fortjener ikke alt det pis han går igennem lige nu. Han fortjener at være glad, og ikke sur og trist.

"Jeg tror ikke du ved hvor ked af det jeg har været. Jeg mener, han er jo den dreng som jeg elsker højere end noget andet og j." 

"Hvis du elsker ham højere end noget andet, hvorfor er det så  besværligt?" Afbrød han mig. 

"Hvorfor tilgiver du ham så ikke? Prøv at se på jer begge. I er jo fuldstændig ude af den, og savner hinanden mere end noget andet. Så tag jer dog sammen, og snak dog sammen i stedet for. Jeg ved at Harry ikke er i stand til at tage kontakt til dig, for han svare ikke når vi andre ringer eller skriver til ham. Så tag dog over til ham Heather, snak med ham. Snak med ham om hvad der sker, og om jer." Sagde han.

Jeg nikkede. 

Det var jo egentlig rigtigt alt det Liam sagde. Vi savner jo hinanden, og i stedet for at gå og være triste, burde vi måske tage kontant i stedet for. Og hvis han ikke er i stand til at tage kontakt til mig, så må jeg tage kontakt til ham. Han er min dreng, og jeg elsker ham. 

"Hvorfor skal du altid have ret." Svarede jeg grinene, hvilket også fik ham til at grine.

"Nå, skal vi ikke gå ind og se en god gammeldags film?" Spurgte han, hvilket jeg hurtigt nikkede ja til.

Intet bedre end gammeldags film, og min dejlige brotha Liam. 

 

Dagen igår med Liam havde været så hyggelig. Det er lang tid siden jeg havde haft det så sjovt og hyggeligt på samme tid. Vi havde fået snakket en masse, og ja, bare gjort som vi altid plejer at gøre når vi er sammen. Han er udentvivl den bedste man kan ønske sig, og jeg elsker ham så utrolig højt. 

Alt det han havde sagt til mig, havde mig fået til at overveje det hele. Jeg havde næsten ikke fået sovet, fordi jeg tænkte på vores samtale omkring Harry. Han havde jo ret. Jeg burde tage kontakt til ham, fordi jeg savner ham jo mere end noget andet. Og jeg ved at det er gengældt, så hvad er chancen for at tage derover og blive afvist? 

Jeg tog et par grå joggingbukser, og et stor grå hættetrøje på. Jeg satte mit lange brune hår op i en høj hestehale, og tog mine smukke Chanel sneakers på. 

Billede af dem: 


 

Jeg tog ikke noget makeup eller noget på, da jeg simpelhen ikke magtede. Desuden skulle jeg bare over til Harry, og han har set mig tonsvis af gange uden makeup, så jeg var egentlig lidt ligeglad. 

Jeg havde endelig formået at komme frem til Harry's lejlighed, trods der var mange fans og paparazzi. Selvom det selvfølgelig ikke kom som nogen overraskelse, blev jeg alligevel irriteret af det. Hvorfor kunne de ikke bare give drengen noget privatliv? Det er jo direkte synd for ham, at de står udenfor og venter. 

Selvom blev jeg også irriteret over, at der var nogen få som havde genkendt mig. Nu skulle de nok formå at skabe rygter, og snart er det ude over hele verden, at jeg er dukket op ved Harry's lejlighed. 

Jeg bankede på Harry's dør, og stod og ventede på at han ville åbne hans dør. Men der var ingen som åbnede. Jeg havde nok stået i tre minutter og kigget på hans hvide dør, og der skete ingenting. 

Jeg vendte mig om og skulle til at gå ned af trapperne, da en stemme afbrød mig. 

"Heather?" Sagde en hæs stemme.

Jeg vendte mig om, og kiggede på en smadret Harry som stod i døren. For ja, han så direkte smadret ud. Hans øjne var helt røde, og og hans hår sad forfærdeligt, og så lugtede han.

Jeg fik helt dårlig samvittighed. Han fortjener ikke alt det som han går igennem, han vil jo kun alle noget godt. 

"Hej." Svarede jeg med en lille tynd stemme. 

"Hvad laver du her?" Spurgte han overrasket. 

Jeg smilede fordi han så sød ud. Selvom han var pænt ucharmerende lige nu, var han alligevel dejlig.

"Jeg er kommet for at snakke med dig." Svarede jeg med min normale stemme.

"Kom ind." Sagde han, og gjorde plads til mig. 

Jeg gjorde som han sagde, og gik ind og smed mine sko. 

Han lukkede døren efter mig. 

"Er der noget som du vil have? Te, kaffe, sodavand eller noget andet?" Spurgte han, hvilket fil mig til at grine.

"Harry, rolig nu, det er bare mig. Jeg behøves ingen ting, jeg er kommet for at snakke med dig, ikke lade som om alt er fint imellem os." Svarede jeg, hvilket fik ham til at nikke. 

"Undskyld, jeg ved det godt. Jeg er bare så overrasket over at se dig igen." Sagde han ærligt. 

"Hvad med at du tager dig et bad, og så laver jeg en te til os. Lyder det ikke som en god ide?" Spurgte jeg, hvilket fik ham til at nikke. 

Jeg forladte gangen og gik ud i køkkenet, og satte vand over. Derefter fandt jeg to kopper og to tebreve.

Jeg fik lavet to kopper te, og satte mig ind i stuen. 

Kort tid efter var Harry færdig med badet.

"Hvad så?" Spurgte han, og satte sig ned i samme sofa som mig. 

Jeg sukkede lydløst og begyndte at snakke.

"Liam var over hos mig igår." Begyndte jeg. "Vi fik snakket om os - altså dig og mig. Harry, det her går jo ikke. Jeg ved ikke med dig, men jeg er så forfærdelig ked af det hele tiden, og jeg kan ikke tænke på andet end dig. Selvom du har såret mig så meget, så er jeg parat til at tilgive dig." Indrømme jeg, og kiggede kærligt på ham. 

Han rykkede sig tættere på mig, og omfavnede mig. Jeg gengældte det hurtigt.

"Jeg tror ikke du ved hvor glad jeg er for, at du er kommet. Jeg tænker på dig dag og nat, det skal du vide. Det er ikke Kendall jeg skal være sammen med, det er dig. Undskyld, undskyld og atter undskyld for alt det jeg har gjort imod dig, det har aldrig været min mening og sårer dig, det håber jeg du ved." Svarede han, og nussede mig på ryggen. 

"Det ved jeg Harry, det ved jeg."

Jeg trak mig ud af krammet, og kiggede på ham. 

"Heather Teasdale, jeg elsker dig mere end noget andet." Sagde han, og nussede mig på kinden. 

Vores læber kom tættere og tættere på hinanden. 

"Jeg elsker også dig Harry Edward Styles, mere end noget andet." Svarede jeg ham, og lagde mine læber ovenpå hans. 

Min Harry er endelig tilbage, og intet kan bryde os.  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...