Age Is Just A Number | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 9 jun. 2016
  • Status: Færdig
Lou Teasdale arbejder for det verdens kendte boyband One Direction. Når man er et verdens kendt boyband, følger en verdensturne selvfølgelig med til jobbet. Lou Teasdale er stylelist for det verdenskendte band, så hun skal selvfølgelig med på deres Tour. Der er bare det, at Lou har en 16 årige datter ved navn Heather, og hendes far døde for to år siden, så Lou’s eneste mulighed er, at tage Heather med på One Direction’s Tour. Noget der måske ikke er helt så godt, er at Heather direkte hader One Direction. Hun er sikker på de har stjålet hendes mor, og at hendes mor ikke vil hende noget godt mere. Hvordan vil det hele gå, når Heather Teasdale kommer med selveste One Direction på Tour? Og hvad sker der når, at Heather måske for et lidt for godt øje til en af de fem drenge. Følg med i; Age Is Just A Number og find ud af det.
OBS: I starten af denne movella var Heather fjorten, men jeg har ændret det til seksten, da det passer bedre ind.

247Likes
221Kommentarer
45680Visninger
AA

16. Kapitel 15

 

OPS: IKKE RETTET IGENNEM

 

Harry's synvinkel

Jeg sad alene hjemme i stuen. 

Kendall og Caroline var taget i byen sammen, så jeg var helt alene hjemme. 

Ikke at Caroline normalt var hos mig, men hun var begyndt at hænge rimelig meget ud sammen med Kendall, så de var meget hjemme hos mig. 

Det var nu meget rart at være alene hjemme for en gang skyld, fordi der er altid så meget knald på i min hverdag, så jeg får ikke rigtig tid til at tænke. Tænke over alt det lort jeg har lavet.

Selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, så har jeg virkelig begået en kæmpe fejl. 

Jeg har ladet den pige gå som jeg elsker, og har fundet sammen med en, som jeg selvfølgelig holder af, men ikke elsker. 

Igår gik det virkelig op for mig, hvad jeg egentlig har mistet. 

For Heather har altid været den pige som har kunne få mig i godt humør. Hun har formået at få et smil frem på mine læber, selv når jeg er helt nede. Ikke engang min mor og søster kan det, og de er altså noget helt særligt for mig - selvfølgelig. 

De tanker som går igennem mit hoved, er primært om igår. 

Igår da det faktisk gik op for mig, at jeg har været det sygeste svin overfor Heather. 

Den smukkeste, skønneste og sødeste pige, som ikke har fortjent noget af det som jeg har gjort imod hende. 

Igår var mit ønske ved at gå i opfyldelse. Jeg var næsten ved at kysse Heather. Men selvfølgelig skulle det gå galt for mig. Et sekund inden mine læber skulle til at ramme hendes, flyttede hun selvfølgelig sit ansigt. Selvom jeg måske heller ikke fortjener at mærke hendes læber mod mine, så var jeg så forfærdelig bitter over hun havde flyttet sig. Ja, jeg blev faktisk helt sur på hende, og gad ikke rigtig snakke eller kigge på hende resten af aftenen. Hvilket hun selvfølgelig også var blevet sur over, og så havde jeg endnu engang fucket det hele op. 

Men helt ærligt, jeg kan jo ikke rigtig fucke det mere op.

Jeg har virkelig savnet Heather så forfærdeligt meget, og der går ikke en dag, uden mine tanker ikke falder på hende. Jeg tænker på hende hele tiden, og det tror jeg godt Kendall kan mærke. Måske ikke at jeg lige tænker på hende, men noget andet.

Eller selvfølgelig har hun bemærket det, for hun har jo kommenteret på det.

Min tankegang blev afbrudt da min mobil ringede. 

Jeg kiggede ned på den for at se hvem det var, og gæt en gang? 

Ingen ringers end Lou Teasdale. 

Ærligt var jeg ret overrasket over hun ringede, for hun har ikke rigtig ringet eller skrevet til mig efter alt det med Heather. 

Men igen, jeg blamer hende ikke. 

Jeg har været en idiot, og jeg ved det udemærket godt selv.

"Hej Lou, hvad så?" 

"Harry du bliver nød til at komme, den er helt galt med Heather." 

"Hvad er der sket?"

"Det får du at se når du kommer, skynd dig." 

"Jeg er på vej."  

Jeg skyndte mig ud i gangen for at tage sko på. Jeg fandt mine bilnøgler, og en jakke og tog min mobil med i hånden. 

Nu skulle jeg bare afsted, og det kunne ikke gå hurtigt nok. 

 

"Hvad sker der, Lou?" Spurgte jeg forpustet, da jeg var kommet frem til deres hus. 

Jeg så en grædende Lou stå i køkkenet, og jeg blev endnu mere urolig end jeg allerede var i forvejen. 

"Det er Heather, den er fuldstændig gal Harry. Jeg tror hun har taget et eller andet slags stof. Jeg kan slet ikke komme i kontakt med hende, og hun er så ked af det, og hun gider ikke fortælle hvad der er sket. Vil du ikke godt gå op og snakke med hende? Du er den eneste som hun virkelig stoler på og holder af. Please Harry." Bed hun grædende. 

Jeg nikkede og gik over for at omfavne hende. 

"Jo selvfølgelig." Svarede jeg. 

Jeg trak mig ud af krammet, og gik op af trappen til Heather's værelse. 

Jeg bankede stille og roligt på, men da der ikke kom nogen lyd inde fra værelset, besluttede jeg mig bare for at gå derind. 

Det første syn som mødte mig da jeg trådte ind, var en grædende Heather som sad på sengen, og kiggede direkte ud i luften. 

Man kunne tydeligt se på hendes øjne, at hun var på noget. Jeg ved ikke hvad, men ihvertfald noget. 

Det pinte med at se hende sådan. 

Og at vide hun sikkert også har været så såret da vi gik fra hinanden, fik tusinde stykker inde i mig, til at gå i stykker. 

Jeg gik stille hen til hende, og satte mig ved siden af hende. 

"Heather, hvad sker der?" Spurgte jeg, og kiggede uroligt på hende. 

Hun svarede mig ikke, men fortsatte bare med at kigge ud i luften. 

Hun så helt skræmt ud. Hun lignede en som havde set en form for spøgelse. 

"Heather, hvad sker der lige her?" Spurgte jeg endnu engang. 

Hun svarede stadigvæk ikke, men kiggede dog på mig denne gang. 

Jeg havde aldrig nogensinde set hende sådan. 

Hun så helt ødelagt ud, og man kunne tydeligt se, at der var noget som havde skræmt hende. 

"H-harry." Sagde hun forsigtigt, og fik i stedet for nogle hårde, holde og skræmte øjne, nogle blide og søde, men en anelse af noget som havde skræmt hende i øjnene. 

"Ja Heather, det er mig. Hvad sker der?" Spurgte jeg, og tog hendes hånd. 

"Jeg kan ikke snakke om det. Jeg må, vil og kan simpelhen ikke." Svarede hun, og der faldte let en tårer ned fra hendes kind. 

Det sårede mig at se hende sådan. Mere end noget andet.

Hun plejede at være den kække, flabede, smilende, sjove og søde Heather, hun er helt anderldes nu. Og hvis jeg skal være ærlig, så skræmte det mig lidt at se hende sådan. 

Jeg tørrede hendes tårer væk, og nikkede stille.

"Jo, du kan så. Det er bare mig Heather, jeg fortæller det ikke til nogen." Svarede jeg, og aede hendes hånd, hvilket så ud til at berolige hende. 

"Harry, jeg kan ikke. Jeg vil bare gerne sove." Sagde hun mumlende, og kiggede ned i gulvet, som om hun skammede sig. 

Jeg nikkede en anelse skuffet, men selvfølgelig også forstående. 

Jeg var ikke en del af hendes liv mere, så jeg kunne jo egentlig ikke tvinge hende til at sige det. 

Det kunne jeg ikke rigtig tillade mig, efter alt det jeg har gjort imod hende. 

Jeg rejste mig op, og puttede hende godt ned under dynen, da hun havde fået sit tøj af. 

Hun var udentvivel en af de smukkeste piger som findes. 

Da jeg havde fået lagt dynen godt omkring hende, gik jeg stille hen til døren, og åbnede den. 

Jeg skulle lige til at gå ud af døren, men stoppede, da der var en stemme som stoppede mig. 

"Du må ikke gå." Sagde hun stille henne fra sengen af. 

Jeg kiggede hen på hende med et lille smil. 

"Skal jeg så stå og kigge her eller hvad?" Spurgte jeg en anelse kækt, hvilket fik hende til at grine en smule.

Hun rystede på hovedet.

"Nej, kom hen og put med mig." Svarede hun, og åbnede dynen for at vise, at der faktisk var plads til mig. 

Jeg smilede af hendes ord, og gik hen til sengen og tog mit tøj af. 

Jeg smed mig under dynen, og lagde mig tæt hen til hende. 

Jeg lagde mig tæt ind af hende, og hun lagde sig tæt op af mig. 

En nogenlunde perfekt aften, med en helt igennem perfekt pige. 

 

Jeg vågnede og kiggede hen på pladsen ved siden af mig, som var helt tom. 

Jeg blev straks forvirret, og farrede nærmest op fra sengen. 

Jeg tog en T-shirt på, og gik ned i køkkenet, hvor Lou og Heather befandt sig. 

Så vidt jeg kunne se og hører, var de igang med en eller anden diskusion. 

"Mor, helt seriøst, du behøver ikke altid at blande dig i hvad jeg laver!" Kom det vrissende fra Heather.

"Nej Heather, det gør jeg ikke. Men når du kommer hjem midt om natten, og er helt væk og ikke gider at snakke til mig, og kunne knap nok gå op af trapperne, så blander jeg mig fandme! Du er seksten år, og du kommer hjem sådan der? Sig mig, hvor gammel tror du lige du er?!" Råbte Lou, hvilket chokorede mig, men åbenbart ikke Heather.

Det skulle ikke undre mig, hvis de havde sådan nogle skænderier her hver eneste dag.

Dengang Heather og jeg var sammen gik det heller ikke helt som smurt. Hun er ret strid og vil helst gerne have sin vilje. 

"Jeg er gammel nok til at klarer mig selv forfanden da! Det som skete igår, er aldrig noget som kommer til at ske igen, er du med?! Og hvis det gør, er det fandme da ikke min skyld! Du ved ikke hvad der er sket, så hold dog din fucking kæft for en gang skyld!" Råbte Heather. 

Jeg var fuldstændig i chok - ærlig talt. 

Jeg stod bare midt i dørkammen, og gloede på dem skændes. 

De havde slet ikke opfattet ned stod der, og de ville sikkert også være ligeglade, hvis de faktisk så jeg var der. 

"Gider du godt at snakke ordentligt til mig, Heather? Sig mig, hvad fanden går der af dig?!" Kom det fra Lou. 

"Ja, det kunne du godt tænke dig at vide! Men når du ved hvad der er sket med mig, er du ikke så fucking kæphøj mere." Svarede Heather, og kiggede såret på Lou.

"Jamen skat, så fortæl mig da hvad der er sket." Kom det trøstende fra Lou.

"J-jeg." Startede Heather ud, og gik nærmest helt i panik. 

"Mor, da jeg skulle hjem fra byen igår, skete der noget forfærdeligt. Jeg igennem sådan en gyde for at komme hjem, og da jeg kom derind var der sådan en mand, men jeg tænkte ikke yderligere over det, så jeg gik bare videre, og ligepludselig kom han, og så rev han alt tøjet af mig, og jeg kunne ikke gøre noget." Brød Heather ud i tårer. 

Jeg var fuldstændig chokoret, hvilket Lou også var. 

 

Lou skulle til at på arbejde, så jeg tilbød Heather at komme med hjem til mig, hvilket hun hurtigt havde svaret ja til. 

Jeg var ikke i tvivl om, at hun følte sig tryg sammen med mig. Lou havde sagt det til mig igår, og hele dagen havde vi stort set siddet op af hinanden. 

Og om jeg kunne lide det? 

Tsk, hvad tror I selv. 

Jeg elsker at have nærkontakt med Heather. 

Bare at få øjenkontakt med hende, giver mig helt kriller i maven. 

"Bare slå dig ned." Sagde jeg smilende til hende, da hun bare stod og kiggede ude i gangen. 

Hun nikkede roligt, og fulgte bare med mig ind i stuen.

Aldrig nogensinde havde hun været så stille før, men det var jo selvfølgelig forståeligt. 

Hun havde lige været udsat for en grov overfaldelse, og hvis jeg finder den mand som har udsat hende for det lort, er han så godt som færdig. 

Hun slog sig ned i sofaen, og tændte for fjernsynet.

"Vil du have et tæppe over dig?" Spurgte jeg hende, og hun nikkede smilende med det samme.

Jeg fandt et tæppe til hende inde på et af værelserne, og gik stille over at lagde det om hende. 

Hun grinede en smule da jeg gjorde det. 

"Hvad er der?" Spurgte jeg fjoget. 

"Det er bare dig." Svarede hun, og fortsatte med at grine sit søde grin. 

"Ej helt ærligt, hvad er der?" Spurgte jeg igen, og grinede en smule med. 

"Harry, jeg er altså ikke såret eller noget. Jeg er selvfølgelig påvirket, men jeg kan godt gøre nogle ting selv." Svarede hun, og smilede sit søde smil. 

"Så du synes det er træls jeg gør alt det her for dig?" Spurgte jeg og kiggede undrende på hende. 

"Nej, selvfølgelig ikke." Svarede hun hurtigt. 

Der gik nogle minutter hvor vi bare sad og kiggede på hinanden, hvor ingen af os sagde noget.

"Du har noget hvidt på læben." Sagde hun pludseligt, og kørte en finger over det.

Det skælvede helt inde i mig, da hendes finger rørte min læbe. 

Bare den lille berøring får alt inde i mig til at gå helt amok. 

"Det var da ikke så godt." Svarede jeg stille, og kiggede på hendes lyserøde smukke læber, som jeg længes efter.

"Nej." Sagde hun, og grinede et lille sødt grin. 

"Så må du vel nok hellere fjerne det." Svarede jeg, og bevægede mit hoved tættere på hendes. 

Vores læber snittede hinanden, og alt inde i mig gik amok.

"Med glæde." Hviskede hun, og pressede sine læber sammen med mine. 

Og ved det øjeblik, gik alt inde i mig amok.  

 

 

 

// Nyt og kort kapitel. 

Hvis I er heldige, kan det være I får et til kapitel i aften, men kan intet love! 

// Vanessa B.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...