Age Is Just A Number | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 9 jun. 2016
  • Status: Færdig
Lou Teasdale arbejder for det verdens kendte boyband One Direction. Når man er et verdens kendt boyband, følger en verdensturne selvfølgelig med til jobbet. Lou Teasdale er stylelist for det verdenskendte band, så hun skal selvfølgelig med på deres Tour. Der er bare det, at Lou har en 16 årige datter ved navn Heather, og hendes far døde for to år siden, så Lou’s eneste mulighed er, at tage Heather med på One Direction’s Tour. Noget der måske ikke er helt så godt, er at Heather direkte hader One Direction. Hun er sikker på de har stjålet hendes mor, og at hendes mor ikke vil hende noget godt mere. Hvordan vil det hele gå, når Heather Teasdale kommer med selveste One Direction på Tour? Og hvad sker der når, at Heather måske for et lidt for godt øje til en af de fem drenge. Følg med i; Age Is Just A Number og find ud af det.
OBS: I starten af denne movella var Heather fjorten, men jeg har ændret det til seksten, da det passer bedre ind.

246Likes
221Kommentarer
45642Visninger
AA

15. Kapitel 14

 

OPS: Ikke rettet igennem.

Heather's synsvinkel 

Dagen var kommet hvor min mor og jeg skulle afsted til One Direction koncert, hvilket vil sige, at jeg skulle se Harry idag. 

Cameron var netop lige gået, og havde sagt jeg skulle ringe i aften, for at fortælle hvordan det hele var gået. 

Noget jeg elsker ved ham er, at han er så støttende, og forstår mig virkelig. 

For nej, jeg har virkelig ikke lyst til at møde Harry.  

Det var ham som knuste mig hjerte, og det kan jeg simpelhen ikke forholde mig til. 

Han vidste at han betød så meget for mig, og lad os nu sige han ikke vidste det, så vil jeg vædde med at drengene have fortalt ham det.

Men en jeg ihvertfald glæder mig til at se er Liam. 

Min dejlige brotha, som jeg elsker over alt på denne jord. 

Han føles virkelig som en bror for mig, uden tvivl. 

Jeg fik mit tøj på, og fik krøllet mit hår okay naturligt, og lagt makeup. 

Så var jeg nogenlunde klar til at skulle til One Direction koncert. 

Jeg tog min iPhone med ned i gangen, hvor min mor sad og tog sko på. 

"Hva' så skat, er du klar?" Spurgte hun og smilede opmundrene. 

"Jeps." Svarede jeg, og tog mine hvide Nike Force 1 på. 

(Søg på Google hvis I ikke ved hvordan skoene ser ud.)

"Super minpige, så sæt dig ud i bilen, så kommer jeg." Sagde hun. 

Jeg gjorde som hun sagde, og gik ud i bilen. 

Outfit: 


 

"Hej Heather." Blev der råbt helt nede fra den anden ende at rummet, hvor alle drengene sad i en sofa da vi kom ind. 

Og selvfølgelig var det Niall. 

Han kom løbende over til mig, og krammede mig i et hårdt og langt kram.

"Hvor har jeg savnet dig!" Råbte han nærmest, hvilket fik mig til at grine.

"I lige måde Niall." Svarede jeg. 

Jeg krammede Louis og Zayn, men da det kom til Liam var det noget helt anderledes. 

Jeg kunne med det samme mærke, at jeg havde savnet ham så forfærdelig meget. 

Bare at kigge på ham, gav mig næsten tårer i øjnene. 

"Hvor har jeg savnet dig, Liam." Sagde jeg, og trak ham ind i et langt og blødt kram. 

"I lige måde Heather, og jeg ved jeg ikke er den eneste." Svarede han, og kyssede mig på kinden. 

Jeg trak mig ud af krammet, og kiggede på en smuk krøllehåret dreng, som stod bag Liam. 

"Hej." Sagde han stille, og kiggede på mig med nogle blide øjne.

"Hej." Svarede jeg, og min stemme var på samme level som hans.

Der var ikke rigtig nogle af os som gjorde eller sagde noget, vi stod bare og kiggede på hinanden. 

Og det havde sikkert fortsat, hvis ikke Louis afbrød os. 

"Nå, skal vi ikke sætte os ned i sofaen og snakke om hvad vi har lavet? Det er efterhånden lang tid siden vi allesammen har været sammen." Sagde han, og kiggede mest på Harry og jeg, da de andre havde sat sig ned.

Vi nikkede begge, og fulgte med Louis ned til sofaen. 

Jeg satte mig ved siden af Niall og Zayn i den ene sofa, og Louis, Liam og Harry sad i en sofa overfor os. 

Min mor, Helene og Caroline's mor sad rundt om et bord på nogle stole - sjovt nok. 

"Nå Heather, hvordan går det så med dig?" Spurgte Caroline's mor, og kiggede smilende på mig. 

Jeg blev en smule irriteret, da det var så typisk at vi altid skulle komme ind på mig. 

"Jo tak, det går helt okay." Svarede jeg, og gengældte hendes smil. 

"Er du så i skole nu når du ikke er sammen med os længere?" Lød det fra Louis. 

Jeg grinede, da det var så typisk ham at spørge om sådan noget. 

Han havde givet udtryk for mange gange, at skolen ikke lige var ham. 

Selvom jeg også hader at være i skole, så er jeg da okay til alle fagene. 

Jeg mener, jeg kan ligeså godt få noget ud af det, når jeg alligevel er der.

"Nej Louis, vi har fået ferie." Svarede jeg grinene. 

"Årh ha, ferie var noget jeg elskede i skolen." Svarede han, hvilket fik de andre drenge til at smågrine. 

"Ja, det er jeg ikke i tvivl om du gjorde." Svarede jeg, og blinkede kækt med øjet.

"Heather, jeg ved godt du er vild med mig, men jeg har en kæreste, desværre." Sagde han flabet, hvilket jeg bare grinede af.

"Øv, jeg troede ellers jeg havde chance." Svarede jeg og lavede et trist ansigt, som vidst bare blev til et grimt et.

"Ja, det tror alle." Sagde han flabet.

Jeg kommenterede ikke på det, men grinede blot. 

Imens de andre havde en samtale igang, kiggede jeg over på Harry, som grinede af et eller andet min mor sagde. 

Selvom jeg burde fjerne mit blik, kunne jeg simpelhen bare ikke. 

Han var en af de smukkeste drenge jeg nogensinde har set. 

De smukke grønne øjne han har, de søde smilehuller, og bare ham. 

Hans personlighed er fantastisk, og årh nej Heather, du må ikke falde for ham igen. 

Tænk på hvor meget han egentlig sårede dig.

Og desuden har du også Cameron, som er fantastisk. 

Min tankegang blev afbrudt af Caroline, som kom larmende ind i rummet. 

Og hun var ikke alene. 

Hun havde nemlig ingen ringere end Kendall Jenner med aka Harry's kæreste.

Og det var der jeg startede med at føle mig utilpas. 

Jeg kunne nemlig se, at Harry kiggede fra hende til mig, og så på hende igen. 

"Heeeeeej." Sagde hun til os alle, men hentydet nok mest til Harry. 

Alle andre sagde hej, undtagen mig. 

Hvorfor skulle jeg dog gøre det? 

Hende som har været sammen med Harry bag min ryg.

Tsk, hvor jeg dog egenligt hader hende.

Hun vidste jo godt jeg havde noget med ham, men alligevel er hun sådan et svin, og være sammen med ham? 

For selvfølgelig er det ikke kun hende som er et svin, det er Harry også, men ad ad ad hvor er de begge to ulækre. 

"Hva' så drenge, er I klar til i aften?" Spurgte Kendall, og satte sig på skødet af Harry, og kiggede smilende på alle. 

"Ja, vi er klar!" Svarede Niall, imens de andre bare nikkede til hende.

Hun grinede bare af Niall, og begyndte så at snakke med Caroline som havde sat sig på en stol ved siden af Harry, som sad i sofaen. 

Jeg kiggede over på Harry, som kiggede med et brændene blik på mig. 

Og selvom jeg fik øjenkontakt med ham, fjernede han ikke hans øjne fra mig.

Hans blik gjorde mig helt nervøs, men samtidig også forvirret.

Hvorfor blev han ved med at kigge på?

Hans kæreste sad på skødet af ham, det burde være hende han skulle kigge på. 

Hans blik sagde det hele. 

Sorg og kærlighed. 

"Nå Heather, har du så fået en lille kæreste?" Spurgte Liam kækt. 

Da han stillede det spørgsmål, blev alle i rummet stille, og ventede på mit svar. 

Det var virkelig mærkeligt og ubehageligt.

"Altså øhm." Begyndte jeg, og kiggede over på Harry, som lignede en der var spændt på mit svar.

"Ja, på en måde." Svarede jeg og kiggede hen på Liam, og derefter hen på Harry som kiggede ned i sit skød. 

"Uha, hvem?" Spurgte Niall.

Jeg vendte min opmærksomhed fra Harry til Niall som havde spurgt om spørgsmålet. 

"En der hedder Cameron." Svarede jeg stolt. 

For ja, jeg var ufattelig stolt over han er min "kæreste", hvis man kan kalde ham det.

"Uhhhh, han er sød?" Spurgte Liam drillende, hvor i mod jeg bare grinede, fordi jeg fandt det hele lidt akavet.

"Ja, synes du ikke mor?" Spurgte jeg, og kiggede smilende på hende.

"Jo meget, han er god for dig Heather." Svarede hun, og smilede meget.

Ja, minskat var god for mig. 

 

Drengene var ligeså lige blevet færdige med at optræde, og jeg må sige, at de var intet mindre end fantastiske! 

Det var et virkelig godt show. De var glade og søde, og så synger de jo helt fantastisk! Og fansene var der i den grad også godt gang i. 

Og denne gang stod jeg ikke nede imellem publikum som jeg plejede dengang jeg var på Tour med dem, men jeg sad og så dem på nogen af de bedste pladser. 

Jeg sad sammen med min mor, og vi hyggede os veldig meget sammen - noget som vi faktisk ikke gør så tit. For vi er jo ikke særlig meget sammen. 

Dengang jeg var med på Touren, var jeg ikke engang særlig meget sammen med min mor. 

Hun havde travlt med alt muligt andet end mig. 

Og det er jo ikke fordi hun ikke elsker mig, for det ved jeg hun gør.

Men hun tænker nok ikke så meget over, at vi måske ikke tilbringer særlig meget tid sammen. 

Men sådan er hun bare. 

Hun elsker og bruger meget tid på sit job, hvilket er forståeligt. 

For uanset hvad, så ved jeg, at jeg altid kan komme til hende. 

"Skal vi gå om til drengene?" Spurgte hun, og smilede. 

Jeg nikkede, og så begyndte vi at gå. 

På vejen hen til backstage blev vi stoppet nogle gange, fordi nogle af drengenes fans gerne ville have billeder med os. 

Og nej, det var ikke kun med min mor, men faktisk også mig. 

Jeg blev ret overrasket over, at de var så glade for at møde os.

Og de fleste af dem sagde faktisk til mig, at de følger med på min Youtube kanal, så det var ihvertfald noget positivt. 

Vi fik kæmpet os igennem alle fansene, og gik over til vagterne, som så lukkede os ind. 

"Lou og Heeeaather!" Råbte nogle meget svedige drenge, da vi kom ind af døren. 

Jeg svarede ikke, men grinede, da de simpelhen var så søde. 

"Hvad så Heather, hvad synes du?" Spurgte Zayn. 

"I var fantastiske!!" Svarede jeg, hvilket fik dem til at smile.

Selv Harry smilede, hvilket gjorde mig glad. 

Selvom jeg havde Cameron, så savnede jeg det vi havde sammen. 

"Skal vi så hjem og have noget godt mad nuuuuuuu?" Sang Niall det nærmest.

Åh gud, den dreng elsker jo mad over alt på jorden. 

Min mor svarede straks ja, hvor i mod jeg bare grinede. 

Jeg elsker simpelhen den dreng. 

 

Vi fik smidt nogle i hver bil, og så kørte vi ellers hjem til os. 

Selvom Kendall og Caroline var der, er jeg sikker på det nok skulle blive en dejlig aften alligevel. 

Når man er i drengenes selskab, kan man ikke andet end at have det dejligt.

Vi parkede bilen i vores indkørsel, og så gik vi ellers bare ind.

Sjovt nok Heather, jeg troede I skulle stå og kigge på jeres hus. 

Lol, det tænker I sikker lige nu. 

Yeah, som om jeg ikke ved det. 

Jeg fik mine sko af, og gik direkte op på mit værelse. 

Jeg tog noget nyt undertøj ud fra mit skab, samt et par grå shorts, og en lidt for stå sort T-shirt, men det gjorde ikke så meget.

Jeg gik ind på badeværelset, og låste døren efter mig. 

Jeg tog mit tøj af, og trådte ind i badet. 

Det dejlige varme vand skyllede ned over mig, hvilket var så behageligt. 

Jeg elskede at være i bad.

Jeg kunne helt seriøst stå i badet morgen, middag og aften. 

Man kan tænke og bare være sig selv. 

Jeg fik vasket mit hår og krop, og trådte ud af badet.

Jeg tørrede min krop, og tog mit tøj på. 

Jeg åbnede skabet, og tog min føntørrer, og fik mit hår tørret - hvis man kan sige det sådan. 

Så tog jeg noget makeup på, så jeg så sådan nogenlunde ud igen. 

Normalt er jeg ligeglad, men nu når Kendall er her som ligner en million, så ville det være lidt pinligt at sætte sig ned ved siden af hende. 

Selvom drengene godt nok har set mig uden makeup, tog jeg alligevel noget på. 

Derefter satte jeg mit hår op i en høj hestehale, så mine naturlige krøller kom frem. 

Der var ikke overdrevet mange krøller, men det var flot og naturligt, hvis jeg selv skulle sige det. 

Jeg smed mit vasketøj i vasketøjskurven, og låste døren op, og gik ind på mit værelse.

Jeg kunne høre de allesammen var nedenunder, og grinte af et eller andet.

Jeg lukkede døren efter mig, og gik hen til skabet og fandt et par sorte ankelstrømper. 

Eftersom jeg havde lovet Cameron at ringe til ham, så kunne jeg ligeså godt gøre det nu. 

Jeg ringede ham op, og han tog den med det samme. 

"Hva' så honey, hvordan går det?" 

"Heeej, det går fint." 

"Var det en god koncert?" 

"Ja, de var virkelig gode, og folk gik helt amok. Der var endda også nogle som ville have billeder med min mor og jeg."

 

"Uha, siden hvornår er min kæreste blevet fame?" 

"Siden jeg kom sammen med dig." 

"Haha, du er simpelhen for sød."

"I lige måde, jeg savner dig allerede." 

"I lige måde smukke." 

"Hvad laver du?" 

"Jeg er bare sammen med Nash." 

"Uha, det lyder hyggeligt. Hvad laver I?" 

"Ikke så meget. Vi har lige været ude og spille noget bold, og nu tror jeg vi skal til at lave nogle videoer."

"Ej, hvor hyggeligt - hils!" 

"Det skal jeg nok." 

"Jeg tænkte om du måske ikke kunne komme over senere? Altså når de andre er gået." 

"Jo, det kan jeg godt. Kan vi så ikke bare skrives ved?" 

"Lyder som en god ide, vi ses mussss."

"Vi ses prinsesse."

 

Jeg lagde på, og stod bare og smilede som en spasser ud i luften.

Jeg siger det igen, og kan ikke sige det nok. 

Den dreng er fantastisk. 

Og det bedste ved det hele er, at han faktisk er min. 

"Var det Cameron du snakkede med?" Sagde en stemme bagved mig, hvilket fik mig til at skrige af chok. 

Og gæt hvem det var? 

Selvfølgelig Harry Styles.

Jeg kiggede chokeret på ham.

"Shit, du skræmte mig." Sagde jeg, og lagde hånden på mit hjerte af forskrækkelse.

"Var det ham du snakkede med?" Spurgte han igen, og kiggede mig direkte i øjnene. 

Jeg kiggede underligt på ham, men nikkede så. 

"Ja, det var." Svarede jeg. 

Han sukkede højlydt. 

"Heather, du skal virkelig vide, at jeg er ked af alt det som der er sket." Sagde han, og kiggede trist på mig, så jeg faktisk kunne se, at han mente det.

"Du er ikke den eneste Harry." Svarede jeg, og smilede et lille sårbart smil, som han gengældte. 

"Nej, jeg mener det virkelig. Hvis jeg kunne have lavet det om, havde jeg gjort det." Sagde han. 

Jeg kiggede forvirret på ham. 

Men hvis han ville lave det om, så havde Kendall og ham jo slet ikke haft noget idag?

"Men Harry, hvad så med dig og Kendall?" Spurgte jeg, og kiggede endnu engang forvirret på ham.

"Heather, jeg synes Kendall er en skøn pige uden tvivl. Men Kendall og jeg vil aldrig få det samme som dig og mig. Du er unik Heather, der er ingen som dig. Nok er du seksten og jeg er tyve, men som har jeg sagt før og stadigvæk mener, så er alder kun et tal. Det ændre ikke på mine følelser for dig Heather." Svarede han, og tog min hånd. 

Han kiggede mig dybt ind i øjnene, og hans hovede bevægede sig tættere på mit. 

Vores læber snittede hinanden, lige indtil det faktisk gik op for mig, hvad vi havde gang i. 

Jeg skubbede ham langsomt væk, og kiggede på ham. 

Jeg kunne tydeligt se, at han blev såret over, at jeg skubbede ham væk.

"Jeg kan ikke Harry, jeg kan simpelhen ikke." Sagde jeg, og gik ud fra mit værelse, og ned til de andre i stuen. 

 

// Omg, you did it!! 

Age Is Just A Number har fået 160 likes, hvilket jeg er så evigt taknemmelig for!

Tusinde tak, I er fantastiske! 

// Vanessa B.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...