Age Is Just A Number | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 9 jun. 2016
  • Status: Færdig
Lou Teasdale arbejder for det verdens kendte boyband One Direction. Når man er et verdens kendt boyband, følger en verdensturne selvfølgelig med til jobbet. Lou Teasdale er stylelist for det verdenskendte band, så hun skal selvfølgelig med på deres Tour. Der er bare det, at Lou har en 16 årige datter ved navn Heather, og hendes far døde for to år siden, så Lou’s eneste mulighed er, at tage Heather med på One Direction’s Tour. Noget der måske ikke er helt så godt, er at Heather direkte hader One Direction. Hun er sikker på de har stjålet hendes mor, og at hendes mor ikke vil hende noget godt mere. Hvordan vil det hele gå, når Heather Teasdale kommer med selveste One Direction på Tour? Og hvad sker der når, at Heather måske for et lidt for godt øje til en af de fem drenge. Følg med i; Age Is Just A Number og find ud af det.
OBS: I starten af denne movella var Heather fjorten, men jeg har ændret det til seksten, da det passer bedre ind.

243Likes
221Kommentarer
43896Visninger
AA

14. Kapitel 13

 

OPS: Læs forneden!

Heather's synsvinkel 

Der var præcis idag gået en måned siden jeg forlod One Direction. 

Og siden da, er der ikke sket det helt store. 

Min mor har holdt en pause fra Touren for at være hjemme hos mig.

Nu tænker I nok, hvordan går det så mellem dig og Harry?

Tro det eller ej, men Harry er gået tilbage til Kendall, hvilket egentlig rager mig. 

For jeg har fundet den sødeste og dejligste dreng, som man nogensinde kan ønske sig. 

Hm, hvem tror I?

Nemlig ingen ringere end Cameron Dallas. 

Og nu tænker I sikkert igen, er det ikke ham som laver vines og er fucking lækker? 

Ding ding, du har vundet en million. 

Lol, nej du har ej. 

Men Cameron er den bedste dreng man kan ønske sig. 

Han har virkelig hjulpet mig med at komme igennem alt det med Harry, og det er jeg så evigt taknemmelig for. 

For ja, jeg har så ked af det i starten. Især da jeg fandt ud af, at Harry faktisk var gået tilbage til Kendall.

Og ham som sagde han elskede mig? 

Yea right, det kan jeg da se. 

 

Jeg fandt mit videokamera frem, da jeg ikke havde fået lavet en video siden jeg var på Tour med One Direction, og som I nok kan regne ud, så er det rimelig lang tid siden. 

"Hej aaaaaalle. 

Først og fremmest, undskyld for at jeg ikke har fået lavet en video i så ufattelig lang tid, det har aldrig været min mening, at der skulle gå så lang tid. 

Og som jeg nok kan gætte, så har I tonsvis af spørgsmål, har jeg ret? 

Et af de mange spørgsmål er sikkert, hvorfor er du ikke med på One Direction's Tour mere, og er Lou blevet fyret? 

Jeg er ikke med på One Direction's Tour mere, fordi jeg simpelhen havde brug for en pause. Der er sket nogle ting på den Tour, som jeg ikke rigtig kunne forholde mig til. Og som I nok kan gætte, så er det rimelig personligt, så jeg har ikke tænkt mig at udtale mig ydeligere om det. By the way, nej, min mor er ikke blevet fyret, hun er bare hjemme sammen med I et stykke tid, men kommer nok snart tilbage.

Og jeg har også læst, at der er kommet mange spørgsmål omkring hvem jeg er sammen med, hvad jeg går og laver, og om jeg overhovedet ikke kommer tilbage til Touren? 

Jeg er selvfølgelig sammen med alle mine venner og veninder, og laver alt det normale som jeg plejede førhen. Jeg går ikke i skole lige nu, da vi har sommerferie allesammen, men ellers er jeg som alle andre, ude at shoppe, går i biografen og hygger som alle andre. 

Og som det ser ud lige nu, så kommer jeg ikke tilbage. 

Nå, det var bare sådan en lille hurtig update og svar på nogle af jeres spørgsmål, som I sikkert har spurgt jer selv om I pænt lang tid.

Tak fordi I følger med, vi ses i min næste video." 

Jeg fik langt den ind på min computer, og direkte over på Youtube. 

Jeg har ikke rigtig haft overskud til at skulle lave en video, og det er da klart de er skuffede, det ville jeg også selv være.

​"Heather, kom lige herned." Råbte min mor til mig, imens videoen var igang med at blive lagt på Youtube.

Jeg lod den stå og gik ned i køkkenet, hvor jeg sad en smilende mor, som sad og drak en kop kaffe. 

"Hvad så?" Spurgte jeg, og gik hen til vores frugtskål for at tage et æble, da jeg godt kunne mærke, at det var et par timer siden jeg havde fået noget morgenmad. 

"Som du nok ved så kommer drengene snart til USA og skal optræde rundt omkring, ikke?" Sagde hun, og kiggede tøvende på mig. 

(By the way, så bor alle drengene og alle dem jeg har med i Age Is Just A Number i USA - bare lige så I ikke bliver forvirret.  Så ergo, der er ikke nogle som bor i England, Irland eller nogen andre steder. Alle i Usa, i samme by.)

"Ehm nej, det vidste jeg faktisk ikke. Men hvad er pointen i det?" Spurgte jeg, og tog et bid af mit æble. 

Hun sukkede, og det lignede hun ikke rigtig gad at svare på spørgsmålet. 

Årh nej, hvad er der dog sket? 

Hvad skal hun? 

Hvad skal vi? 

Skal vi dø?!?!?!!?? 

Lol Heather, styr dig din fisk. 

Blåb, blåb, blåb, blåb. 

*Laver fiskemund*

Ej haha, det gør jeg ikke.

Stop med at snakke med dig selv. 

Eller tænke mig dig selv.

Giver det overhovedet nogen mening? 

Tænke mig dig selv? What the fuck.

Styr dig Heather, ok. 

"Pointen i det er, at det er mit job at tage med dem rundt. Nu har jeg været hjemme i godt og vel en måned, så jeg skal altså til at tilbage." Svarede hun. 

"Men hvad skal jeg så gøre?" Spurgte jeg, og kiggede forvirret på hende.

Hun sukkede endnu engang.

Sig mig, er hun træt af mig eller noget? 

"Jeg ved det virkelig ikke. For jeg forstår godt hvorfor du ikke vil med på Tour igen, men jeg kan bare ikke se en anden udvej. Jeg mener, du kan ikke være hjemme alene. Og hvad nu hvis du ikke snakker med Harry eller noget? Du kommer ikke til at bo i Tourbussen, men på et hotelværelse sammen med mig?" Spurgte hun.

Hell fucking no. 

Aldrig i livet om jeg skal tilbage til den Tour igen. 

"Mor helt seriøst, det kan du bare ikke gøre imod mig! Jeg kan ikke tage tilbage til dem, jeg kan simpelhen ikke tage tilbage til ham. Han knuste mig. Du har godt set hvor langtid jeg har brugt for at græde over ham? Nu er jeg endelig færdig, nu er jeg endelig kommet videre, og så skal jeg tilbage til ham? Og helt ærligt, hvad med Cameron? Skal jeg bare efterlade ham her eller hvad?" Svarede jeg såret. 

Hvis hun virkelig elsker mig, havde hun ikke gjort det her imod mig. 

"Jeg ved det Heather, jeg ved det godt. Men du må kunne forstå, at der ikke er nogen anden udvej. Jeg kan sagtens gøre sådan, at du ikke kommer til at snakke med ham, eller komme til at kigge på ham, eller hvad som gør dig glad." Sagde hun. 

"Hvis du virkelig gerne vil se mig glad, tager du mig ikke tilbage til ham." Svarede jeg i en såret tone, og var på randen til at græde. 

Hun sukkede endnu engang.

"Skat, du ved jeg elsker dig og vil kun gøre det bedste for dig, men jeg har ikke nogen anden mulighed. Hvis jeg havde en til at passe på dig, kunne du sagtens blive hjemme, men det har jeg ikke. Og desuden vil jeg gerne have du skal med mig." Sagde hun endnu engang. 

Jeg blev helt irriteret på hende. 

Hvordan kan hun helt seriøst gøre det imod mig? 

"Cameron kan passe på mig, han er 19." Svarede jeg hårdt, og smed mit æble ud. 

(Til mit forsvar, ved jeg altså ikke lige hvor gammel han er.)

"Heather, nej. Hør her, drengene optræder imorgen her i byen, så jeg har sagt til dem at vi kommer, og så kommer de hjem til os bagefter, og får noget godt mad og så hygger vi os sammen. Du behøver jo ikke at snakke med Harry. Hvis det ikke går og du er grædefærdig bagefter, så tager vi ikke afsted. Men skat, gør det her for min skyld. Det er mit job, så jeg bliver simpelhen nød til det. Det er en måned, okay? Vi kan snakke videre om det imorgen." Sagde hun.

Jeg svarede hende ikke, men nikkede blot.

Jeg skylder fandme ikke hende en skid. 

At hun kan få sig til det når hun ved jeg har været så ked af det, jeg forstår det virkelig ikke. 

 

Jeg lå ligenu i sengen med Cameron, og vi lå bare og snakkede og hyggede, som vi altså gør. 

Selvfølgelig havde jeg fortalt om problemet med min mor, og han forstod mig godt. 

Og desuden synes han ikke selv det var en god ide, hvilket jeg også godt forstod. 

Han gider jo ikke have mig tilbage til Harry, fordi han godt ved hvor håbløst forelsket jeg har været i ham. 

Desværre. 

Eller nej, ikke desværre. For det har jo været en god tid med Harry. Han er den første dreng jeg nogensinde har elsket. Men at han så pisser på mig på den måde, forstår jeg virkelig ikke. Hvad har jeg nogensinde gjort den dreng? 

"Hey, skal vi ikke tage i biffen?" Spurgte Cameron ligepludseligt, og kiggede på mig med bedene øjne. 

Jeg sukkede, fordi det ikke lige var noget jeg var i humør til lige nu.

"Jeg ved ikke, jeg er virkelig træt og orker ikke rigtig." Svarede jeg, og kiggede trættende på ham. 

"Pleeeeeease honey." Plagede han og begyndte at kysse mig over hele mit ansigt, hvilket fik mig til at flække af grin. 

Det kilede, men det var behageligt. 

Jeg gav til sidst op. 

"Fint." Svarede jeg og smilede et kejlet smil, fordi jeg var så påvirket af ham. 

Han er simpelhen fantastisk den dreng.

"Yes." Svarede han, og gav mig et langt kærligt kys, som jeg med det samme gengældte. 

"Hvad skal vi så se?" Spurgte jeg, og trak mig ud af kysset.

"22 Jump Street." 

 

Harry's synvinkel 

Kendall og jeg var nu på vej i Biografen, for at se en eller anden film som hun vildt gerne vil se. 

Først havde jeg ikke rigtig ville, da jeg er kommet til Los Angeles idag, og har bare gerne ville slappe af, da  jeg endelig var hjemme igen. 

Men næ nej, hun ville så gerne i Biografen for at se den, da den kom ud idag.

Til sidst orkede jeg ikke at høre på hende mere, da hun blev sur over jeg aldrig gad at være sammen med hende, så jeg gav op. 

Hun mente aldrig jeg gad at være sammen med hende, fordi jeg aldrig var til stede når vi var sammen. 

Hun mente at det passede, men det gjorde jeg i den grad ikke. 

Selvfølgelig vil jeg gerne være sammen med hende, men jeg har bare også haft så mange andre ting at tænke på. 

Drengene og jeg er på Tour, og vi bliver forfulgt over alt, hvilket påvirker mig. 

Især når jeg ikke har nogle, som får mig til at slappe af. 

Kendall er en fantastisk pige, uden tvivl. Men hun får mig ikke rigtig til at slappe af. 

Hun vil hele tiden lave noget, og sådan er jeg bare ikke. 

Og når jeg ikke gider, bliver hun pisse sur på mig, og begynder på alt muligt pis, som ikke er sandt.

Men igen, hun er fantastisk. 

"Hvilken film skal vi se skat?" Spurgte jeg, og flettede mine kolde fingre ind i hendes. 

Vi havde lige været ude at spise, og var på vej ind til biografen. 

Jeg var heldigvis ikke blevet opdaget endnu, hvilket jeg er evigt taknemmelig over.

"22 Jump Street. Channing Tatum er simpelhen så lækker." Svarede hun hvinene.

"Så du synes ikke det er forkert at tage en anden dreng er pisse lækker, imens du går og fletter fingre med en anden dreng?" Spurgte jeg og spillede fornærmet.

"Channing Tatum er lækker, men han er jo ikke dig. Du ved jeg synes du er den mest sexede, sødeste og lækreste dreng. Ellers vil jeg nok ikke være sammen med dig, vel?" Spurgte hun, og smilede flabet. 

Jeg svarede ikke på det, men grinede bare. 

Årh gud, en magen til fantastisk pige skal man lede længe efter.

 

Kendall og jeg sad allerede inde i salen hvor filmen blev vidst, da vi havde fået lov til at gå ind før alle andre, så vi ikke vil blive genkendt. 

Der var kun et par enkle fans som havde mødt mig, så havde det ikke været så galt.

Det er jo ikke fordi jeg ikke vil møde mine fans, men nu har jeg en fridag, så der vil jeg gerne være normal ligesom alle andre.

Selvom det måske er lidt begrænset hvor normal jeg kan blive. 

Dørene blev åbnet, og folk strømmede ind. 

Heldigvis var der sådan okay mørkt i salen, så man kunne ikke rigtig se os. 

Eller også lagde folk bare ikke mærke til os. 

Hm, kunne også være en mulighed. 

"Glæder du dig ikke, skat?" Spurgte Kendall, og tog min hånd. 

Jeg grinede en smule.

"Jo, helt vildt. For det er jo ikke kun piger som sidder inde i den her sal." Svarede jeg og himlede med øjnene. 

"De få drenge som er med er sikkert blevet tvunget med, ligesom mig." Sagde jeg igen. 

"Årh hold, du kommer til at synes Channing Tatum er lækker, og så kommer du til at elske denne film. Du kan takke mig bagefter, minskat." Svarede hun, og kyssede mig på kinden. 

 

Vi var midt inde i filmen, og jeg synes den var ret så kedelig. 

Jeg vil rigtig gerne ud af denne biograf, da jeg hellere vil hjem og ligge i min seng, og slappe af.

Istedet sad jeg imellem tonsvis af piger, som alle havde samme mening om filmen. 

Den var simpelhen fantastisk, og Channing Tatum er simpelhen så lækker. 

Tsk, latterligt. 

"Jeg går lige ud og henter en vand, vil du have en med?" Spurgte jeg Kendall, som bare sad og så helt opslugt på skærmen. 

"Ja tak." Svarede hun, og kiggede ikke engang på mig. 

Problemet ved at sidde helt øverst var på, at jeg skulle til og forbi en masse mennesker. 

God damit, hvor hader jeg bare at være i biografen. 

Jeg fik kæmpet mig igennem menneskerne, og gik ud af salen, og over til slikstedet. 

Der var ikke særlig mange derhenne, hvilket var dejligt.

Det var kun medarbejderne og så en pige og en dreng som nok også skulle købe noget.

Herligt. 

Så var der i det mindste noget positivt i at være i biffen. 

Jeg gik over til køleboksen hvor vandene var, og tog to af dem. 

Jeg gik over til kassen, og betalte dem. 

De to andre som skulle have noget havde betalt, og var allerede på vej ind i biffen. 

Og bagfra kunne jeg allerede se hvem de var. 

Det var ingen ringere end Heather, som skulle ind i samme biograf som mig. 

Hun gik med en dreng, som sikkert var en af hendes venner. 

Bare at høre hende grine, gav mig sommerfugle i maven. 

Hold da op, hvor savner jeg hende mere end noget andet. 

 

// Et lidt kedeligt kapitel, men dem skal der jo også være nogle gange. 

MEN jeg har måske noget at fortælle, som I kan lide. 

For hvis denne movella får 160 likes inden i aften klokken 22, så får I et kapitel mere. 

Det kan godt lade sig gøre, men det kun hvis I liker den. 

Jeg håber I har haft en god weekend! 

// Vannesa B.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...