Age Is Just A Number | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2013
  • Opdateret: 9 jun. 2016
  • Status: Færdig
Lou Teasdale arbejder for det verdens kendte boyband One Direction. Når man er et verdens kendt boyband, følger en verdensturne selvfølgelig med til jobbet. Lou Teasdale er stylelist for det verdenskendte band, så hun skal selvfølgelig med på deres Tour. Der er bare det, at Lou har en 16 årige datter ved navn Heather, og hendes far døde for to år siden, så Lou’s eneste mulighed er, at tage Heather med på One Direction’s Tour. Noget der måske ikke er helt så godt, er at Heather direkte hader One Direction. Hun er sikker på de har stjålet hendes mor, og at hendes mor ikke vil hende noget godt mere. Hvordan vil det hele gå, når Heather Teasdale kommer med selveste One Direction på Tour? Og hvad sker der når, at Heather måske for et lidt for godt øje til en af de fem drenge. Følg med i; Age Is Just A Number og find ud af det.
OBS: I starten af denne movella var Heather fjorten, men jeg har ændret det til seksten, da det passer bedre ind.

243Likes
221Kommentarer
43896Visninger
AA

13. Kapitel 12

 

Harry's synsvinkel 

Jeg vågnede op ved siden af den mest fantastiske pige som findes på denne jord. Trods vores aldersforskel, så er vores forhold til hinanden virkelig perfekt. 

Og derfor skammer jeg mig over det jeg har gjort. 

At kysse med Kendall har været mit livs værste beslutning. 

Og ja, det var en beslutning jeg tog mig. 

Jeg kunne bare ikke sige fra, det kunne jeg simpelhen bare ikke. 

Selvom jeg har Heather, så er Kendall virkelig også bare en fantastisk pige. 

Men selvfølelig overgår ingen Heather. 

Som jeg har sagt før, og jeg bliver ved med at sige, så elsker jeg hende virkelig. 

Hun kan altid få mig i godt humør, og man kan snakke med hende om alt. 

Jeg er stolt af at sige, at jeg faktisk kender hende, og vi er lidt mere end bare venner. 

Selvom der ikke er så mange som ved det.

Kun drengene, crewet, vores forældre og Kendall.

Selvom både Kendall og jeg vidste det var forkert det vi havde gang i, så gjorde vi det stadigvæk. 

For igår var ikke den første gang vi kyssede, det er sket mange gange, og jeg skammer mig - men alligevel kan jeg bare ikke sige fra. 

"Godmorgen." Sagde en meget hæs, men dejlig og smuk stemme. 

Og gæt hvem den tilhørte? 

Heather Teasdale aka den dejligste pige på jorden. 

"Godmorgen smukke." Svarede jeg hende, og smilede et kærligt smil. 

Hendes smil ændrede sig pludselig til et "forfærdelig" et. 

"Jeg ved godt jeg ikke er særlig køn om morgenen, men du må ikke drille mig." Sagde hun, og gemte sit hovede i hovedpuden. 

Jeg kiggede forvirret på hende, og rystede på hovedet.

"Hvad snakker du om? Du er da smuk uanset hvad, og det ved du også godt." Svarede jeg hende, hvorefter jeg lagde mig ovenpå hende og begyndte at kysse hende over hele ansigt. 

"Harry." Grinede hun, og prøvede at skubbe mig væk fra hende, dog uden held. 

Endnu en perfekt morgen, med en perfekt pige.

 

Heather's synvinkel 

Amanda og jeg sad inde på en eller anden cafe og fik en pizza. 

Det havde været rigtig hyggeligt indtil videre, og vi havde fået grint en masse. 

Nu tænker I sikkert, hvem delen er Amanda? 

Amanda er en af drengenes stylister, som jeg havde fået et godt forhold til. 

Ja, hun er faktisk næsten gået hen og blevet min bedste veninde. 

Egentlig var det dejligt at have en som hende, fordi hun støtter mig 100 procent, og så kan hun heller ikke fordrage Caroline, hvilket er et kæmpe plus. 

Lol. 

Og nu når Harry og jeg heller ikke tilbringer så meget tid sammen mere pga Kendall, så er hun alt i alt, bare en fantastisk veninde. 

"Så hvordan går det egentlig mellem dig og Harry?" Spurgte hun og tog en bid af sin pizza. 

"Det går egentlig fint nok. Han har tilbringt meget tid sammen med Kendall, men udover det, så går det fint." Svarede jeg og tog et tår af mit glas vand.

"Og hvordan har du det med det?" Spurgte hun. 

Jeg sukkede fordi jeg helst ville komme udenom det spørgsmål. 

"Selvfølgelig har jeg det ikke godt med det. Kendall er en smuk pige, og jeg ved Harry nogle gange ikke kan styre sig, så selvfølgelig er det ikke rart." Svarede jeg. 

Og var det egentlig også bare typisk, at emnet skulle falde på Harry og jeg. 

"Har du sagt det til Harry?" Spurgte hun endnu engang. 

"Nej, men kan vi ikke snakke om noget andet?" Spurgte jeg og kiggede bedene på hende. 

"Jo selvfølgelig." Svarede hun smilende. 

"Men jeg synes det ville være en god ide, hvis du snakkede med ham om det. Det kan jo godt være han ikke er klar over, at du har det sådan." 

 

Amanda og jeg havde fået spist og shoppet en masse. 

Alt i alt, havde det bare været en skøn dag. 

Men alligevel kunne jeg ikke lade være med at tænke på Harry. 

For ja, Harry fylder tit mine tanker, uden tvivl. 

"Hey Heather, vi skal lige herind." Sagde Amanda, og gik ind i en eller anden kiosk. 

"Hvad vil du her?" Spurgte jeg og kiggede dumt på hende.

"Jeg skal have en cola." Svarede hun grinene. 

Jeg grinede med, og kommenterede ikke ydligere på det.

Imens hun gik ned for at hente sin cola, gik jeg over til slikhylderne. 

Mums, det kunne jeg godt bruge lige nu. 

Da jeg vendte mig om for at tage en pose, så jeg alle bladene lå der.

Og der var bestemt et blad som fangede min opmærksomhed. 

"Er Harry Styles og Kendall Jenner det nye hotteste par?" 

Jeg tog straks fat i bladet, og bladrede over til siderne. 

Og der fik jeg et kæmpe chok. 

Som om alt inde i min stoppede. 

Der var billede af Harry og Kendall som gik og holdte i hånd, og et hvor de kyssede. 

Tårerne begyndte langsomt at presse på. 

Og jeg var egentlig ikke i tvivl om hvilken dag det billede var bleve taget. 

Igår.

I fucking går, hvor de var ude sammen. 

Min sorg blev erstattet med vrede, og jeg skyndte mig at gå op til kassen og betalte bladet, og gik ud af butikken. 

Fuck Amanda lige nu, jeg skal og finde Harry. 

Og nej ikke fuck Amanda, men hun kommer til at forstå hvorfor jeg efterladte hende inde i butikken. 

 

 

Jeg åbnede vredt og hårdt døren indtil Tourbussen. 

Nogle meget chokorede drenge kiggede på mig med store øjne.

Bedre kendt som One Direction

Der var bare en som manglede, præcis ham som jeg skulle have fat i. 

"Hvor er Harry?!" Spurgte jeg vrissende, da det ikke kunne gå hurtigt nok. 

De kiggede lidt på hinanden, som om de var bange for at svare.

"Øhm, inde på værelse." Svarede Niall, og kiggede underligt på mig. 

Jeg svarede ikke, men styrtede ind på værelset. 

Jeg flåede nærmet døren op, og for enden af værelset, sad lille Harry Styles i sengen, men sin mobil i hånden.

Han kiggede underligt på mig og grinede. 

"Hvad sker der?" Spurgte han og smilede til mig. 

Jeg svarede ham ikke, men stod og kiggede vredt og såret på ham. 

At han grinede var så fucking provokerende. 

"Så du synes det her er sjovt?!" Råbte jeg. 

Hans ansigtsudtryk ændrede sig fra grinene til chokoret. 

"Wow Heather, hvad sker der?" Spurgte han kiggede forvirret på mig. 

Jeg mærkede langsomt en tårer falde ned fra min kind. 

Jeg gik over mod ham, og smed bladet på sengen.

"Ja, det kan du passende fortælle mig om." Svarede jeg med en sart stemme, og kiggede såret på ham. 

Han kiggede på bladet, og langsomt gik det op for ham hvad jeg egentlig mente. 

"Heather, det er ikke hvad det ser ud til." Sagde han, og tog fat i mig, dog uden held. 

"Jo Harry, det er præcis hvad der ser ud til." Svarede jeg grådkvalt. 

Tårene begyndte at rende ned af hans kinder, og jeg tror han langsomt opfattede, hvad der egentlig var ved at ske. 

"Heather, jeg vil og kan ikke miste dig. Jeg kan ikke uden dig." Blev han ved, hvilket fik mig endnu mere til at græde. 

"Det skulle du have tænkt på noget før Harry. Jeg stolede virkelig på dig, og troede vi havde noget specielt sammen. At vide du har rendt rundt med Kendall bag min ryg, gør ondt." Svarede jeg og kiggede såret på ham.

"Det har aldrig været min mening at sårer dig, aldrig." Sagde han, og tog fat i min hånd. 

Jeg trak roligt min hånd tilbage. 

"Det er nok lidt for sent nu Harry." Svarede jeg.

"Heather, du må ikke forlade mig." Sagde han, og græd som bare fanden. 

"Harry, hvad forventer du? At jeg vil tilgive dig? Du kender mig godt nok til at vide, at sådan er jeg ikke. Ting har konsekvenser, og det ved du." Svarede jeg. 

"Er det så forbi det hele?" Spurgte han og kiggede såret på mig. 

Hans øjne var helt røde, det var forfærdeligt. 

Aldrig nogensinde har jeg troet, at jeg skulle se ham sådan. 

"Ja desværre." Svarede jeg.

Jeg gik hen til døren, og åbnede døren, for derfor at smække den. 

De andre sad i sofaen da jeg kom ud.

"Hvor er min mor?" Spurgte jeg grædene. 

"Heather, er du okay?" Spurgte Liam, og rejste sig op.

"Jeg skal finde min mor." Svarede jeg. 

"Hun er udenfor." Sagde han, og kiggede forvirret på mig.

Forstående. 

Der var ingen af de andre som vidste hvad der egentlig var sket.

Jeg løb ud til min mor, som kiggede forvirret på mig - præcis ligesom alle de andre.

"Hvad sker der minskat?" Spurgte hun, og krammede mig. 

"Jeg vil hjem mor, jeg vil hjem nu." Svarede jeg hende. 

"Hvorfor? Hvad er der dog sket?" Spurgte hun, og kiggede forvirret på mig, samt hun nussede mig på ryggen. 

"Harry er sammen med Kendall, og jeg skal hjem NU." Svarede jeg grædene. 

 

 

 

 

"Er du sikker på du vil hjem?" Spurgte min mor for tusinde gang, da vi sad udenfor på en bænk, og jeg var faldet til ro. 

"Ja mor." Svarede jeg bestemt. 

"Okay, så gå ind og pak dine ting, Paul har bestilt en flybillet til dig." Sagde hun, og kiggede mig i håret. 

Jeg gjorde som hun sagde, og gik ind i bussen for at pakke mine ting.

Drengene sad stadigvæk i stuen.

Jeg gik ind til dem, for at fortælle dem hvad som var sket, og jeg skulle til at rejse hjem.

"Hey, er du okay?" Spurgte de alle dengang jeg kom ind. 

Jeg rystede på hovedet. 

"Hør drenge, jeg har noget jeg skal fortælle jer." Sagde jeg. 

"Jeg rejser hjem." Fortsatte jeg. 

De kiggede meget overrasket på hinanden, og kiggede derefter på mig.

"Hvorfor?" Spurgte Liam, og var næsten ved at fælde en tårer. 

"Det fungere bare ikke imellem Harry og jeg, og jeg vil ikke kunne holde ud til at se på ham hver eneste dag. Jeg vil virkelig ikke væk fra jer, men hvis det er den eneste mulighed for at komme væk fra ham, så er det sådan det er." Svarede jeg. 

De nikkede allesammen, og rejste sig op for at kramme mig en efter en. 

"Jeg vil savne dig så meget." Sagde Niall, og krammede mig hårdt. 

"I lige måde Niall." Svarede jeg, og var næsten ved at fælde en tårer. 

Sådan var det ved dem alle, undtagen da jeg kom til Liam. 

Vi har et specielt bånd, og jeg er ikke i tvivl om, at det ville blive hårdt at undvære ham. 

"Jeg vil komme til at mangle dig." Sagde han, og trak mig ind i et kram.

"I lige måde brotha, i lige måde." Svarede jeg, og gengældte krammet. 

Liam har altså været min brotha. 

Og nej, ikke brother, men brotha. 

 

Jeg fik sagt farvel til drengene, og gik ind på værelset, hvor Harry sad. 

Da jeg åbnede døren, sagde jeg ikke noget til ham, men gik bare direkte over til mit skab for at pakke. 

Han sagde heller ikke noget, men kiggede dog bare på mig. 

Han så direkte forfærdelig ud. 

Hans øjne var helt røde, og hans blik så ud som om han var blevet ramt af en bil eller noget? 

Han så bare helt ødelagt ud, og det pinede mig at se ham sådan. 

Men det er hans egen skyld.

Jeg fik hurtigt pakket mine ting, og lukket min kæmpe kuffert sammen.

"Forlader du mig?" Kom det pludselig overfra sengen. 

Jeg kiggede overrasket på ham, men der kom ikke et specielt blik fra ham. 

Ikke andet end, røde øjne og snot ved næsen. 

Jeg svarede ham ikke, men nikkede blot. 

"Det kan du ikke." Sagde han igen. 

"Jeg kan ikke uden dig, Heather." 

Jeg turde ikke engang kigge på ham. 

Det ville sikkert få mig til at græde. 

"Det skulle du have tænkt på noget før." Svarede jeg stille.

Jeg fik lukket min kuffert ordenligt sammen, og gik hen til døren.

"Jeg elsker dig Heather, og det vil jeg altid gøre. Jeg vil aldrig føle det samme for en pige igen, aldrig nogensinde." 

Der gled en tårer ned af min kind, men jeg kiggede dog hen på sengen, hvor stemmen kom fra. 

Den dreng som jeg jo i virkeligheden elsker. 

"Jeg elsker også dig, Harry." 

Og med de ord forlod jeg værelset. 

// Omg, det er ikke til at fatte 1D koncerten allerede er ovre. Men heldigvis (!!!) kom jeg til at stå på anden række, og det var den FEDESTE koncert! 

Hvordan var jeres oplevelse? Hvor stod/sad I, og hvad synes I om koncerten? 

//  Vanessa B. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...