One Direction | Change Your Life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2013
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Igang
Candace Riley lever en undertrykt tilværelse, i skyggen af sin succesfulde storesøster, Madison Riley, der lever i en højere hævet verden, grundet hendes skuespiltalent. Der går ikke en dag, hvor Madison ikke gør opmærksom på den detalje omkring status, og påpeger Candaces manglende talent. En aften bliver der vendt op og ned på alt, i hendes gennemsnitlige tilværelse. Hun opdager et skjult talent, som hun ikke selv vidste noget om, og som skal vise sig at give hende pludselig medvind.

370Likes
147Kommentarer
20978Visninger
AA

6. Kapitel 4.

”Åh ja, nu skal I alle sammen høre noget, jeg har at fortælle – mest min egen familie altså, men nu er vi lige samlet her, og jeg vil godt ud med det, såå…” jeg smilede stort og kiggede rundt på alle, der var her, specielt Madison.

Jeg var nået tilbage til min middag tids nok, og nu kunne jeg bare ikke holde det skjult mere. Det havde måske også noget at gøre med, at der var så mange mennesker her, og det gjorde det endnu bedre, når jeg skulle se Madisons reaktion. Hun ville halvt om halvt være tvunget til at opføre sig ordenligt, selvom hun højst sandsynligt ville blive irriteret.

Mine forældre så forvirrede ud, og min mor stillede sit vinglas fra sig.

”Hvad er der, min skat?” min far hævede et øjenbryn og lænede sig tilbage i stolen, som han sad på. Jeg smilede. ”Okay, I ved jo godt, at jeg var i byen med Sophie og Maria her forleden, ikke? Sagen er den, at vi endte på en karaokebar, og jeg var fuld, så jeg tænkte, at jeg skulle afprøve det, så klog, som jeg var,” jeg holdt en kort pause, og min mor hævede nu også et øjenbryn, ligesom min far.

”Ja?”

”Okay. Nu vil I nok ikke tro det, jeg siger, men der var en sanger der. Zayn fra One Direction, selvom han nok ikke siger jer noget. Og han syntes, at det lød godt, så han fik mit navn og nummer, og i dag var der en, der kontaktede mig vedrørende sang, og han ville høre mig synge, og jeg kommer lige derfra, og det er derfor, jeg kom her så sent,” jeg pausede igen, denne gang for at se Madisons ansigtsudtryk. Jeg kunne ikke helt vurdere det.

”Og han var begejstret, da jeg sang. Meget. Han sagde, at jeg helt klart skulle komme ud på markedet og lave noget musik, hvis jeg selv havde lyst..” jeg smilede stort, da jeg stoppede, og det gik op for mig, hvor glad jeg egentlig var for det. Måske var det det faktum, at jeg endelig duede til noget, hvor jeg førhen bare var mig. Bare Candace. Men måske var det også, fordi jeg havde fundet noget nyt, jeg kunne lide, og som nogen ville gøre til noget seriøst.

”Er det så nu, vi skal grine, fordi din joke er slut?” Madison brød stilheden, og da jeg kiggede hen på hende, kunne jeg se, at hun mente det oprigtigt, for hun så virkelig forvirret ud. Det sårede mig. Havde hun ikke tiltro til, at jeg kunne noget?

”Mener du det der?” Sophie var den, der svarede Madison tilbage, og hendes tone var overraskende skarp. Hun var ellers god til at holde sig i et ordenligt toneleje normalt, men jeg gik ud fra, at hun var sur over Madisons manglende tro til mig.

”Madison, jeg mente det, jeg lige sagde,” mumlede jeg, og man skulle være idiot for ikke at kunne se, hvor såret jeg var over det.

”What?” det var det eneste, hun kunne svare mig, og det gjorde mig endnu mere sur og ked af det. Var det virkelig så svært at tro på?

”Fuck dig så!” udbrød jeg, før jeg kunne nå at stoppe mig selv. Jeg tænkte ikke engang over, at det ikke kun var min, men også Sophies familie, der var her. ”Candace!” snappede min mor hurtigt for at få mig til at snakke ordenligt, og jeg bed mig i læben.

”Tror I heller ikke på mig?” spurgte jeg hende om. Mit blik gled over til min far, som så ud til at være den eneste, der var begejstret. Måske fordi han var den eneste, der troede mig.

”Det kommer bare meget pludseligt, at du siger det, gør det ikke? Og hvor stor er sandsynligheden for, at du lige mødte Zayn fra One Direction?” igen skar Madisons stemme igennem rummet.

”Det skal jeg vise dig, Frøken Perfekt. Her har jeg min mobil, og ved du hvad, der gemmer sig på det? Et billede af mig og Zayn, så jeg håber for din skyld, at du skammer dig nu,” det sidste sagde jeg, da jeg vendte mobilen om mod hende og viste et billede, som jeg tog sammen med Zayn.

I princippet var det faktisk et meget sødt billede, men jeg havde ikke engang studeret det særlig nært endnu. Der havde været for meget, jeg havde lavet de her dage. På billedet lavede vi begge to et sært ansigt, men vi præsterede overraskende nok at se okay ud – så okay, som man nu kunne præstere, når man lavede et ansigt, ikke?

Madison bed sig i læben. ”Okay, jeg indrømmer det; jeg tog fejl. Det må du undskylde, Candace,” det lod til, at det var svært for hende at sige undskyld, men hun gjorde det i det mindste. ”Tak for det,” jeg kiggede ikke på hende, da jeg svarede.

Middagen begyndte langsomt at blive ’normal’ igen, men jeg måtte indrømme, at jeg sad på min plads og var en anelse skuffet over den måde, de havde reageret. Mine forældre havde slet ikke sagt noget til mig om, at det var flot eller noget. Det havde de gjort dengang med Madison, men jeg var vel nok også en anden sag.

Med et suk besluttede jeg mig for at koncentrere mig om noget andet. Jeg loggede ind på Twitter, hvor jeg faktisk havde overraskende mange followers (1500) – jeg anede ikke hvorfor. Little Mix accounten followede mig rent faktisk.

Jeg vedhæftede billedet af Zayn og jeg til et tweet, hvor jeg skrev ”I met @ZaynMalik1D some nights ago, yay! Something exciting is going to happen soon – thanks for your help Zayn :)”

 

Zayns synsvinkel:

Jeg var virkelig nysgerrig, selvom jeg ikke rigtig ville indrømme det overfor mig selv. Jeg var nysgerrig efter, hvad Sam havde tænkt om Candaces stemme, fordi jeg selv var så vild med den, men jeg kunne ikke få noget at vide. Sam var ikke den mand, man skrev til og skrev ’hey du, hvad synes du om pigens stemme?’. Desværre.

”Skat? Skal jeg lave dig noget te?” jeg drejede hovedet efter stemmen og fik øje på Perrie, der stod henne i døren med en af mine t-shirts på og et sødt smil. ”Nej tak. Men du må gerne tage noget chokolade med ind,” jeg smilede stort til hende, da hun grinede over det. Så forsvandt hun igen.

Endnu engang faldt jeg hen i mine tanker omkring, hvordan det mon var gået for Candace. Jeg kunne selvfølgelig altid…

Jeg afbrød mine egne tanker, for det var ikke en mulighed. Ville det ikke virke for.. underligt, hvis jeg skrev til hendes private nummer? Altså, jeg havde det henne i skuffen, for der havde jeg gemt det til Sam, men alligevel..

Perrie kom ind igen og satte sig ved siden af mig. På bordet stillede hun en tallerken med noget chokolade og sin egen tekop.

”Laver du noget spændende?” spurgte hun nysgerrigt om og kiggede hen på min mobil. Hun kiggede med det samme væk igen, da det gik op for hende, at skærmen var helt sort, fordi jeg ikke brugte den. ”Jeg tænker på en pige, jeg mødte i byen. Jeg fortalte dig sku da godt om hende, ikke? Hende, der kunne synge og det?”

Perrie nikkede ivrigt. ”Jep, du nævnte hende godt. Hvad er der med hende?” spurgte hun nysgerrigt. Hun lagde sig op af mig, og jeg lagde armen om hendes skuldre.

”Jeg vil bare godt vide, om hun overhovedet har snakket med Sam og sunget for ham og det. Det går jeg næsten ud fra, at hun har, men jeg er også nysgerrig efter, hvad han synes, men jeg kan ikke rigtig skrive til ham,” jeg sukkede.

Perrie kiggede dumt på mig, før hun svarede: ”Hvorfor skriver du ikke bare til hende? Du har da hendes nummer liggende på en seddel et eller andet sted, så hvorfor ikke? Det var trods alt dig, der fandt hende, så hvorfor skulle du ikke have noget med hende at gøre? Du kunne jo lave en Justin Bieber,” smilede hun.

”En Justin Bieber?” jeg hævede forvirret et øjenbryn, for det hun sagde, sagde mig ikke rigtig noget. ”Ja, han var jo også den, der fandt Carly, eller hvad det nu var, der skete, og de har da kontakt. Hvorfor skulle du ikke tage æren for Candace også?” hun kiggede endnu engang på mig, som om jeg var dum.

Hun havde egentlig ret. Jeg kunne vel godt tillade mig at skrive, ikke? Ville det måske ikke også virke underligt, hvis jeg slet ikke kontaktede hende igen?

”Du har ret. To sekunder, så finder jeg lige det der papir,” jeg fjernede mig fra hende og gik ind på soveværelset, hvor jeg fandt papiret.

Jeg skrev nummeret ned og gemte kontakten som ’Candace’, før jeg gik ind til Perrie igen.

Uden tanke skrev jeg: ”Hej Candace, det er Zayn her. Var bare nysgerrig, så ville høre, om Sam har kontaktet dig, og i tilfælde af, at han har, om det er gået godt? x”

Jeg fokuserede på tv’et, som Perrie havde tændt, da jeg havde sendt beskeden. Dog gik der ikke længe, før svaret kom.

Candace: ”Hej med dig, kendte fyr. Sødt af dig at skænke mig en tanke;) –” jeg kunne ikke lade være med at smile, før jeg læste videre, ”- Jo, Sam har kontaktet mig, og jeg var henne og synge for ham i dag faktisk – pudsigt, at du skriver nu. Men det gik godt. Jeg tror godt, han kunne lide min stemme, for han sagde i hvert fald noget med, at jeg skulle lave musik.. Det er et godt tegn, går jeg ud fra! Candace. x”

Jeg svarede hurtigt igen.

Zayn: ”Jeg er bare et venligt menneske, det ved jeg ;). Og hey, det er da mere end et godt tegn, det er jo helt perfekt! Så jeg skal håbe på, at du holder mig up to date, og at jeg kan være med til at få dig i gang med det hele? Det ville jeg elske, nemlig!”

Candace: ”Så det mener du? Det er jeg også, nu når vi er i gang. Og wow, wow, wow, vil du hjælpe mig? Jeg er beæret, det må jeg indrømme. Nu når du er i gang, kan du også gå ind og svare på mit flotte tweet til dig, som jeg sendte dig fem minutter, før du skrev. Jeg hedder simpelt @CandaceRiley, så det burde ikke være svært for dig at finde,”

Jeg undlod at svare på den besked, da jeg i stedet ville svare hende på Twitter. Hun var hyggelig at skrive med – også fordi hun ikke flippede udover det, men var mere rolig og svarede en smule kækt. Det kunne jeg godt lide.

Det tog mig ingen tid at finde hendes Twitter, og jeg trykkede ind på billedet på hendes seneste tweet, der var til mig. Da jeg så billedet, kunne jeg ikke lade være med at smile.

”Se åndsvag ud for en ti’er,” grinede jeg og vendte min telefon mod Perrie. Hun smilede svagt. ”Du ser da sød ud,” svarede hun blot, før hun kiggede på tv’et igen. Noget sagde mig, at der kørte et program, som hun meget gerne ville se.

Jeg svarede Candace på Twitter: ”You’re welcome, looking forward to see you sometime soon again :D x” derefter fulgte jeg hende derinde og lagde mobilen fra mig, så jeg kunne koncentrere mig lidt mere om Perrie.

 

Candaces synsvinkel:

”Hvad er det, du smiler over?” Madison lænede hovedet indover min mobil, og jeg nåede kun lige hurtigt at vende den om, så hun ikke kunne se skærmen, hvorpå Zayns beskeder stod på. Hvorfor skulle hun alligevel tro på mig?

”Ikke noget,” skyndte jeg mig at sige og kiggede udover bordet. Både mine og Sophies forældre var ved at være godt fulde, hvilket vi andre overhovedet ikke var. Jeg følte ikke for at drikke i aften.

”En sød fyr? En skjult kæreste?” hun hævede og sænkede øjenbrynene et par gange, og jeg himlede med øjnene. Hvorfor prøvede hun pludselig på at være så sød overfor mig? Altså ikke ment som, at hun ikke kunne være sød, for det kunne hun, men det kom bare på et underligt tidspunkt.

”Hvis du tror, at Zayn er en kæreste, så fint, det kan vi godt sige,” jeg trak på skuldrene. Hun bad selv om den. Hun lavede store øjne. ”Er det Zayn, du skriver med? Hvorfor har du hans nummer? Jeg troede, det var den anden vej rundt, at det fungerede; at han havde fået dit nummer til en anden,”

”Han skrev til mig her før,” svarede jeg og trak let på skuldrene, da jeg godt var klar over, at det ville provokere hende. Hun var garanteret jaloux over det.

”Og hvorfor skulle jeg tro det, når du bare kan kalde en kontakt for Zayn?” spurgte hun efter en kort pause, hvor hun havde overvejet sit svar. Jeg smilede. ”Lad mig vise dig det, og så kan du forklare mig, hvordan det kan give mening, hvis det ikke er ham,” jeg viste hende beskeden med Twitter, hvorefter jeg viste hende, at han havde svaret mig lige akkurat bagefter.

”Nå, nå. Jeg skulle bare være sikker på, at der ikke var nogen, der lavede sjov med min lillesøster,” det var tydeligt, hvordan hun prøvede at redde den, men det lykkedes hende ikke. Dog holdt jeg det for mig selv, da jeg ikke gad starte endnu en diskussion mellem os.

I stedet svarede jeg Zayn på Twitter.

”Well, you’re not the only one. Okay now I’m going to be like a little girl: next time you see Perrie, can you tell her hello? She’s so amazing, ahhhh!!”

Jeg gik ind for at tjekke, om det var sket noget på min profil, ogjeg blev overvældet, da jeg så alt det, der var. Jeg havde fået mindst 300 followers, og de var kommet på de få minutter, Zayn og jeg havde haft kontakt til hinanden. Hvor sygt var det ikke lige? Derudover var der en masse, der spurgte om, hvor jeg kendte Zayn fra, og hvad det var, der ville ske og så videre. Jeg var faktisk ret overvældet. Det var tonsvis, der kom med kommentarer om, om jeg prøvede at tage Perrie fra Zayn, og det gjorde mig ærlig talt ret sur.

I et tweet skrev jeg: ”Like the tweet earlier said: I met Zayn a couple of nights ago. Also I’m not trying to separate Zayn and Perrie – I really like Perrie, she’s a role model indeed.”

Nu måtte jeg bare håbe, at de troede på det, selvom noget sagde mig, at det ikke ville slutte snart med alt det her. Da ikke, hvis jeg kom rigtig på talefod med Zayn. Det her drejede sig endda kun om et par tweets til hinanden.

Med tøven skrev jeg noget mere: ”And also: If you want to know what this exciting thing is, then you’ll have to be updated on my account and stuff, even though it’s not going to be like really soon.”

Kort efter svarede Zayn mig.

“She says thanks. I’m with her now. I’ll write to you tomorrow :) x”

Jeg kunne ikke lade være med at smile, fordi hallo, jeg havde en samtale med Zayn, og det var noget, jeg ikke engang havde kunnet forestille mig muligt i selv mine vildeste drømme. 

***

dum dum dum what do u think

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...