Not just because you are famous -Justin Bieber-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2013
  • Opdateret: 9 apr. 2017
  • Status: Igang
Paige (Dans nices) møder endelig personen, som hendes onkel arbejder for. Justin Bieber, den dreng alle hendes veninder siger er fantastisk og dejlig. Men nu skal folk tro om igen. Justin er jo det modsatte. Han er ikke lige så sød, som alle går og tro. Det er jo bare noget han spiller. I virkeligheden tror han, at han kan få alt, hvad han peger på. Og det med at han er kendt, gør det hele ikke meget bedre. Der Justin for et godt øje for Paige, så han vil prøve at få hende. Men Paige falder ikke for hvem som helst. Hvordan det går, må du hellere finde ud af, fordi der ligger en hel anden historie bag den her.

74Likes
66Kommentarer
14063Visninger
AA

3. WoW...sikken en førstehåndsindtryk

Næste morgen

En ringende lyd, tog mig væk fra min drøm. Jeg tog min mobil og slidede min finger hen af skærmen med lukkede øjne. Jeg gav mig til at blive liggende et par sekunder... Vent nu lige lidt. Det er jo i dag. Yes endelig!

Jeg rejste hurtigt op fra sengen og løb ind på badeværelset. Der tog jeg et bad og børstede tænder, efter gik jeg ind på mit værelse og fandt en hvid tanktop og nogle ikke for stramme grå bukser. Jeg skal bare skynde mig. Jo mere jeg skynder mig, jo mindre tid tager det, før jeg er i LA. 

Jeg fik ordenet min make-up og så er det bare nedad. Jeg fandt min kuffert og skubbede den ned af trapperne. Mistede næsten kontrollen over den, men alt er, som det skal være. Jeg så hoveddøren for mig, og jeg skulle lige til at tag på håndtaget. "Vent skat, skal du ikke have noget at spise?", før min mor afbrød min moment. Jeg sukkede opgivende og sætte mig hen til hende. "Det så ud som om, at du vil væk", påstod hun. Hun lagde en tallerken foran mig. Der var æg, bacon, et stykke brød og en skive mango på den. "Ja, det var måske, fordi jeg ville væk", mumlede jeg stille. "Hvad?", Lød det overrasket fra hende. "Det er fordi jeg troede, at I var væk" Sagde jeg og virkede usikker på min redning.

Jeg begyndte at spise. "Hvor er far henne?", spurgte jeg og tog en bid af min mango. Mmm den smager godt. "Jaa... han er stadig på arbejde", svarede hun og begyndte at gøre rent. Når, det er da ikke noget nyt", mumlede jeg igen. Det er så typisk. Hans arbejde kommer altid først.
 "Men du kan skype med ham, når du er fremme i LA", tilføjede hun. Jeg trak ligegyldigt på skulderne og begyndte at spise mit brød. "Det kan da være ligemeget", kom det fra mig med en dybt tone. Hun kiggede på mig i nogle sekunder og sukkede. "Du ved godt, at din far arbejder hårdt, for at vi kan have det godt, ikke?", begyndte hun. Åh nej ikke den snak igen. Jeg har fået den af vide alt for mange gange.

"Ja, det ved jeg godt. Hvis han ikke arbejder så hårdt, havde vi ikke haft det så godt, bla bla bla. Jeg ved godt, hvad du er ved at sige mor", sagde jeg lidt flabet. Hun sukkede endnu en gang og tørrede bordet af. Jeg spiste hurtigt min morgenmad færdig. Og endelig... Kan jeg tage af sted. 
Jeg tog fat om min kuffert. "Når mor. Jeg tror, at det er på tide, at jeg tager afsted", lød det fra mig. Hun kom med det moderlig smil. "Oh se min lille pige vokse", sagde hun og kyssede mig på panden."Mor jeg er 17 år. Jeg er ikke en lille pige mere","Det vil altid være for mig", sagde hun. Jeg gav min mor et kram. "Vi ses mor","Vi ses min skat, håber du får en god tur". Hun kyssede mig endnu en gang på panden. Jeg gav hende et lille vink og gik ud af døren.

Yaaay finally!

<^><^><^>

Jeg kunne ikke lad være med at smile, da jeg så min kuffert kom rullede på båndet. Jeg tog den og trak stativet op. Jeg gik med rask tempo mod udgangen. De automatiske døre gik op og nogle blitz begyndte at blinke. Wow sikken en velkomst. Jeg kiggede lidt rundt efter Dan. Jeg smilte endnu mere, da jeg så ham. Han kiggede op fra sin mobil og fik øje på mig. "Paige!", kaldte han. Jeg skyndte mig over til ham. 

Jeg gav ham et kram."Var flyturet godt?", spurgte han. Jeg nikkede smilende. "Mhm, det var utroligt at se byen oppefra", han grinte lidt over det. "Du kommer til at se mange flere byer", fortalte han og klappede mig på ryggen. "Lad os se at komme afsted", tilføjede han og førte mig ud til vejen. Da vi kom ud på gaden, var der flere papparazier. Wow tænk at han kan holde det ud.

"Kom bussen er lige derovre", sagde han og pegede på den. Jeg nikkede og gik mod bussen. Bussen var en dobbeltdækker. Helt sort og med sorte tonede ruder. Han bakkede på ruden og døren gik op. Han lod mig gå ind først. "Så.. Føl dig hjemme", nævnte han. Jeg nikkede. "Det skal jeg nok", sagde jeg og kiggede lidt omkring. "Du kan bare sove ovenpå, så skal jeg nok sove på sofaen", tilføjede han og kastede sig ned på sofaen. Han tog skålen med peanuts og begyndte at tag af den. Bussen er egenlig ret stor.

"Jeg går lige ovenpå og lægger mine ting", fortalte jeg. "Okay", sagde han og tog en peanut i munden. Jeg kunne mærke bussen begyndte at køre. Jeg blev overrasket, da jeg så, hvor jeg skulle sove. Jeg har aldrig troet i mit liv, at man kunne indrette et værelse i en bus. Seriously en bus!! 

Jeg lagde mig ting hen ved sengen, og gik ned igen. Dan sad bare og kiggede tv. Jeg gik over til ham og satte mig ved siden af. "Hvordan har Diana det?", spurgte han. Hvis du ikke ved, hvem der er, så er det min mor. Jeg tog en peanuts fra skålen. "Travlt som altid", lød det enkelt ud af mig. "Og sådan har Stan det også", nævnte han. Jeg nikkede som svar. 

Jeg kiggede på tv'et og kunne ikke lad vær med at grine. "Ser du Desperate Housewife?", grinede jeg med ordene. "Den er altså spændende", lød det fra ham. "Øhm du ved godt, at det er en serie for kvinder, ikke?". Han lænede sig mere tilbage. "Det står ikke nogen steder" sagde han med et barnlig stemme. Jeg kunne ikke undgå at grine."Hvad er det næste gossip girl, pretty little liars, The hill?", nævnte jeg for sjovt. "Neeej" sagde han med en høj tone. Okay da kunne jeg ikke holde masken. Jeg grinede så meget, at jeg fik tåre i øjne.

"Altså jeg tror, at mange mænd ser de serier", tilføjede han. "Så må det godt nok være få", svarede jeg smilende. Han rystede med hovedet og rullede øjne af mig, før han fulgte med på serien igen."I det mindste kommer vi ikke oppe og skændes over fjernbetjening", tilføjede jeg og tog endnu en peanut i munden.

"Hvor skal vi egenlig hen?", spurgte jeg."Der er allerede en koncert i aften, så vi er faktisk på vej til stadionen. Hvor du skal møde crewet", forklarede han. "Inkluderet Justin Bieber?", spurgte jeg."Ahh, det må jeg tænke over", lød det usikker fra ham. Jeg rynkede mine øjenbryn. "Hvorfor dog det? Jeg vil ikke ligefrem overfalde ham", fortalte jeg. "Tjaah, det er ikke det. Det er mere ham", forklarede han."Puff okay, så siger vi det", sagde jeg og lænede mig tilbage igen. "Men det lyder spændende", sagde jeg.

Efter noget tid var vi fremme."Bare følg mig", sagde han og gik ud af døren. Jeg gjorde, som han sagde. Wow der var godt nok mange fans derude. Vi gik ind i bygning og hen til et eller andet rum, hvor alle sad fælles. Så snart vi kom ind, kiggede alle på mig med et smil. "Hej Paige" sagde de i munden på hinanden. Hvor kender de mit navn fra. "Hej" sagde jeg."Paige det her er Alfredo, Scooter..." Og så præsenteret han dem allesammen. De virkede meget søde. Det her skal nok bliver sjovt.

<^> <^> <^>

"Jeg skal gå nu", sagde Dan. Vi er i hans omklædningsrum. Jeg er blevet vist rundt i baskstagen. "Må jeg gerne komme med?", spurgte jeg, som om jeg var en lille pige. Han skal snart på scenen, men jeg ved, at crewet samles, før de går på scenen."Nej, det tror jeg ikke helt", svarede han og tog sin guitar om halset. "Kom nuu" tiggede jeg og lavede min puppyface. Han kiggede opgivende på mig. "Okay så, men du skal lov mig, at du ikke taler til Justin Okay?", fastslog han. Hvad er alt det med Justin? Hvorfor må jeg ikke se eller snakke med Justin? Hvad skjuler de mon. "Fint", sagde jeg. 

"Godt så", sagde han og rakte en hånd ud."Dan, jeg er ikke 10 år længere", nævnte jeg og gik direkte ud i gangen. "Når... Det var forsøget værd", lød det fra ham. Ja, da jeg var 10 år, plejede jeg altid at holde ham i hånden, når vi skulle til et sted med mange mennesker. Vi har så mange gode minder, for det var ham, der passede på mig. Mine forældres travlthed har forgået, siden jeg var lille. Så Dans og jegs bånd er so tight! Jeg ser ham nærmest, som min far eller bedste ven. Weird kompi... I know. 

Lyden af skrigende fans blev højere jo mere, vi nærmerede os scenen. Det er egenligt ret fantastisk at høre på. Tay er på scenen. Lige så stille begyndte folk at samle sig i en ring. Dan tog mig om ryggen og førte mig ind i ringen. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, da jeg så drengen i det hvide tøj. Han ser da fantatiske lækker ud. Boy u fine!

"Skynd jer nu, så vi kan få det her overstået", råbte Justin højt. Folk begyndte at sætte tempoet op. Og der blev min illusion ødelagt. Han sukkede højt. "Argh hvorfor skal I altid være så langsomme", lød det irriteret fra ham. Okay, det havde jeg ikke forventet?

Der gik knap nok 30 sekunder, før Justin flippede ud. "Okay folkens, slip alt hvad I har og kom og sæt min koncert i gang", sagde han rigtig irriteret. Folk var der hurtigt denne her gang. "Godt, det var sørme på tide", lød det fra ham. Han har godt nok ondt i røven. 

Alfredo rullede med øjne og råbte; "Er i klar?!". "Ja", lød det fra allesammen. "Jeg kan ikke høre jer. Jeg spurgte om I var klar", gentog han og sagde det lidt højere. "Jaaaa" sagde folk det lidt længere. De satte deres hænder på midten og jeg fulgte straks med. "DUCKS DUCKS DUCKS, QUARK QUARK QUARK, ZOOOOOOM", råbte vi og tog hænderne op i luften. Det er godt, at jeg holder opdateret. Derefter gik folk hvert til sit. Justin gik op af trapperne og tog sig et kig rundt omkring. Han fik lige pludselig øje på mig og smilte skævt. Han blinkede flirtende til mig og gik videre op af trapperne.

Det var ret underligt af mig, at jeg væmmes af ham. Han er lækker og sådan noget, men efter den indtryk... så tror jeg ikke, at det bliver en lige så sjovt turné, som jeg havde troet. 

_________________________________________________________________________________________________________

Når så fik Paige alligevel 'mødt' Justin!!

Hvad synes i om hans attitude?!

Skriv kommentar,like eller favourite it!! Gør hvad du vil!! 

Fra Akiz og Nicoline L

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...