Not just because you are famous -Justin Bieber-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2013
  • Opdateret: 30 aug. 2017
  • Status: Igang
Paige (Dans nices) møder endelig personen, som hendes onkel arbejder for. Justin Bieber, den dreng alle hendes veninder siger er fantastisk og dejlig. Men nu skal folk tro om igen. Justin er jo det modsatte. Han er ikke lige så sød, som alle går og tror. Det er jo bare noget han spiller. I virkeligheden tror han, at han kan få alt, hvad han peger på. Og det med at han er kendt, gør det hele ikke meget bedre. Da Justin får et godt øje for Paige, prøver han på at få hende. Men Paige falder ikke for hvem som helst. Hvordan det går, må du hellere finde ud af, fordi der ligger en hel anden historie bag den her.

75Likes
70Kommentarer
15859Visninger
AA

6. Uhh mystisk fyr!

Paige synsvinkel

Han sagde ikke et ord, men i stedet for rykkede han tættere indtil mig og plantede sine læber på mine. 

Jeg lukkede mine øjne og svang mine arme rundt om hans nakke. Jeg kyssede stille med og fik en underligt følelse i min mave. Nej, det var ikke forelskelse eller noget i den stil. Det var mere tvivl. Jeg har det som om, at jeg ikke ved hvem han er, og hvad i alverden laver jeg nu. 

Jeg trak mig voldsomt væk fra ham og prøvede at kigge ham i øjne. Det var som om, at jeg ikke rigtig kunne se ham. Oh lord jesus, er jeg ved at miste synet."Hvor er der galt søde?", spurgte en meget beroligende stemme. Jeg regner nok med at det er drengen eller tingen eller hvad nu person/tingen er.

"Hvem er du?", spurgte jeg helt fjernt. Hans hæse latter fyldte mine øre, den er sød. Nej vent, fokusere på hvem det er. "Mener du det virkeligt?", nævnte han, i mens han tog en hårtot bag min øre og var ved at læne sig frem til mig."Nej vent", stoppede jeg ham og trådte et skridt tilbage."Hvem er du?", spurgte jeg forvirret og lavede en håndbevægelse. Han trådte et skridt tættere på mig og kærtegnede stille min kind. "Tænk", sagde han og hans stemme blev til et ekko.

Jeg åbnede mine øjne og kiggede rundt. Jeg skulle lige fatte, hvad der var sket. Okay mystisk dreng, som virkede fremmed for mig... Men hey, mystisk dreng. Great fantasi Paige. Jeg lagde mig hurtigt til at sove igen.

Jeg stod på et hvidt rum. Jeg kunne næsten ikke se noget. Jeg tog en hånd over mine øjne, så mit syn blev lidt klarer. Jeg fik et lille chok, da jeg så en person stå midt på rummet og stirrer på mig. "Det er da lidt creppy", hviskede jeg til mig selv.

"Hvem er du?", fik jeg spurgt. Mennesket tog nogle få skridt mod mig. Et suk kom ud fra det. Hvorfor sukker ham? Har jeg gjort noget forkert?. "Prøv at tænk dig om", sagde han opgivende. "Hvorfor kan du ikke bare sige dit navn?", spurgte jeg undrende. Han kløede sig nervøst på nakken og trak på skulderen."Det ved jeg faktisk ikke for at være ærlig", grinede han lidt med ordene. Awww den latter, den er sød. "Okay, jeg hedder-"

Et højt brag fyldte mine ører og jeg vågnede op som et lyn. Min vejrtrækning blev hurtigt. Åh nej en bombe sprang. "Oh shit", sagde jeg og sprang under sengen. "Jeg kommer ikke til at dø, jeg kommer ikke til at dø", hviskede jeg for mig selv, i håb om at det kunne til at overbevise mig.

Et genkendeligt latter kunne høres. Jeg rejste mig stille op og kiggede på Dan, som havde en pose i hånden. "Det gjorde du bare ikke", råbte jeg næsten. Han grinede stadig. Jeg gik hen til ham og tog posen fra ham."Hvorfor?", spurgte jeg. "Du sover tungt. Jeg har prøvet at vække dig flere gange. Det viser sig, at det er kun denne her måde, der virker", svarede han grinende.

"Ha..Ha..Ha...Ha", grinede jeg sarkastisk. Jeg kastede posen ned på gulvet. "Lad mig så sove videre", sagde jeg fast og satte retning mod sengen. Men han tog fat om min håndled. "Nope, du skal op", sagde han."Hvorfor?", spurgte jeg barnligt. Jeg orkede det virkelig ikke."Der er morgenmad", fortalte han. Jeg lavede en håndbevægelse, som tegnede på, at jeg var ligeglad. "Okay" han løsnede grebet. "Hvis du ikke få morgenmad, så kan jeg ikke lære dig at spille guitar, også bliver der ikke noget prank", nævnte han. 

Jeg kiggede på ham med store øjne. "Gi mig 20 minutter, så er jeg klar", lød det hurtigt fra mig. "Aftale", sagde han og gik ned af trapperne. Okay hvor er min kuffert? Jeg kiggede lidt rundt og fandt den under sengen. Gad vide hvad jeg skal have på, hmm hvordan er vejret. 

Jeg gik over til vinduet og åbnede gardinerne. Okay det ser varmt ud. Jeg kiggede ned på gaden og opdagede, at der stod fans udenfor bussen. De begyndte, at skrige, der de opdagede mig. Jeg vinkede akavet og det kunne ikke gå hurtigt med at trække gardinerne for. Jeg vendte mig om. "Tilbage til tøjet", sagde jeg til mig selv. 

Jeg tog en mørkegrøn mave bluse, hvor der står WHAT? frem og nogle sorte stramme bukser. Som tilbehør tog jeg to guldringe, en sort beanie og nogle knytte armbånd. Jeg fandt mine sorte militær sølver med nitter, som jeg lagde ved siden.

Jeg tog håndklæde, som Dan havde skaffet til mig, og gik ind i badeværelset nedenunder. Det var ret småt, men jeg skulle nok overleve. Efter en overraskende dejlig brusebad, fik jeg smurt min krop ind i bodylotion fra bodyshop, det var abrikos. Jeg elsker den duft. Den dufter bare af sommer mmmmm. Så fik jeg mit sæt på og ind i badværelset igen for at ordne makeuppen og så er det bare ned af trapperne. 

"Det var sørme på tide", lød det fra Dan. "Du ved en pige skal have sin tid", sagde jeg og posede. Dan rystede bare med hovedet. Dan smilte. "Oh hvor er du stor", sagde han og smilte lidt for sig selv. Jeg grinte lidt. "Kom nuu. Jeg er ret sulten", sagde jeg og tog hans hånd. 

<^> <^> <^>  

"Okay, så skal du bare sæt fingeren der, og pegefingeren her", fortalte Dan og placerede min fingere på guitaren. Jeg var i gang med at lære at spille twinkle little star. Ja, det var utroligt at pranken bliver til noget. Haha oh main jeg glæder mig til at se Justins fjæs! 

"Så skal du spille det to gange", forsatte han. Det gjorde jeg så. "Hell yea, jeg styrer til det her", sagde jeg selvsikkert. "Ja bare vent til du skal lære min solo", lød det fra ham. "Prøver du at få mig til at miste selvtilliden?", spurgte jeg. Han rystede med hovedet. "Så tie stille", bedte jeg ham om. "Det kan jeg ikke, for jeg skal lærer dig at spille guitar", fortalte han. Jeg rystede på hovedet. "Du ved, hvad jeg mener", sagde jeg. "Nok om det, tilbage til arbejdet", døren gik op, efter han havde sagt det. Hvem i alverden går bare ind uden at banke på. Da jeg så personen, kunne det ikke være mere indlysende. 

"Dan vi skal ud spille for fansene derude", sagde han og satte sig ned på den anden sofa. Dan løftede en øjenbryn. "Hvad?", spurgte Justin. Jeg lagde guitaren fra mig, når det her bliver interessant. "Du plejer aldrig at gøre sådan noget for dine fans", lød det mystisk fra Dan. "Åh Dan, hvor vover du at sige sådan noget. Jeg vil vildt gerne spille for mine fans og endda gratis", lød det sarkastisk fra ham. Dan lod sin hånd falde let på guitaren. "Selvfølgelig er det ikke min idé. Din idiot. Det er Scooters.", fortalte han flabet og blev fanget af sit eget spejlbillede på sin mobil. Det er jo helt utroligt, hvor selvglad denne her dreng er. Jeg fandt mig selv i at rulle med øjne. 

Efter han havde rettet sit hår, rejste han sig op. "Kommer du eller hvad?, spurgte han. Dan sukkede og rejste sig op. "Ja Justin. Jeg kommer.", sagde Dan og smilte sarkastisk. Jeg vil lige sige, hvor fantastisk det er at se på. Jeg kan bare mærke, hvor inderligt de hader hinanden. 

Justin rystede med hovedet, og kiggede på mig. "Vi to skal snakke sammen senere. Okay babe?", sagde Justin til mig og blinkede. Dan skubbede ham hen til døren, så Justin så irriteret ud. "Slap af", sagde han og med de ord åbnede Justin døren. Da de gik ud, gav jeg mig til at grine. Main det var sjovt. 

Jeg gik hurtigt hen til forsædet, så jeg kunne se ud af tourbussen. Jeg kunne allerede høre skrig. Jeg trak gardinet fra, så jeg kunne følge med. Justin havde det sødeste smil på. For at være ærlig, kan jeg bedre lide denne her version af ham, selvom den er fake. And that is kinda sad. Dan modtog de stole, han fik fra to personer fra en anden tourbus.

Justin tyssede på dem. "Hvad så beliebers!", sagde han og pigerne gav ham ikke lov til at sige mere, fordi de var så koncenteret i at skrige højst. Justin prøvede at tysse på dem igen."Vil I gerne høre nogle sange før koncerten, ligesom i gamle dage", spurgte han. Wow der var nogen piger, som begyndte at græde. Han må betyde en hel del for dem. "Okay, lad os starte med Common Denominator", fortalte Justin Dan med et smil og det blev gengældt. Jeg kunne bare se, hvor meget irriteretion, der var gemt bag hans smil. 

<^><^><^>

Efter et par sange måtte Justin slutte hans pre-koncert. "Tusind tak. Vi ses i aften", sagde Justin glad. Han rejste sig op og gik hen til nogle fans. Dan fik rykkede stolene væk og gik hen til Justin. Han klappede ham på ryggen, som tegn på, at de skulle tilbage til busserne. Justin kiggede hurtigt på ham og fik skrevet den sidste autograf. Så gik han med Dan hen til denne tourbus. Oh hvad det burde så meget blive til en film eller til en bog. Jeg vil så gerne se folks reaktioner, når de opdager, at det hele er skuespil.

"Hvor mange gange skal jeg sige, at du ikke skal klappe mig på ryggen?", klagede Justin. Dan ignorede det og stillede guitaren ved siden af sofaen. And here we go, til den virkelig verden. "Paige?" , lød en stemme. Jeg kiggede op på Dan, men det var ikke Dan som kaldte."Hvad?", svarede jeg en lille smule flabet."Kan vi snakke?", lød det en smule skrøbelig fra ham eller jeg kan ikke helt tyde, hvilken tone han er i. Jeg skulle lige at svare nej, men Dan afbrød. "Neeej se Justin. De har jo dækket hegnene. Nu kan du gå trygt tilbage din tourbus" , sagde han og pegede ud af vinduet.

Justin kastede et blik ud af vinduet og vendte sig tilbage. "Ja, men først vil jeg lige tale med Paige", sagde han fast. Dan rystede med hovedet og gav ham et lille skub."Nej, jeg vil så gerne have, at du når trygt tilbage til din tourbus" sagde han sarkastisk og skubbede ham til døren. "Ey", udbrød Justin og tog et skridt væk fra Dan. "Du lader mig tale med Paige, ellers får jeg dig fyret", truede Justin og kiggede med knibbende øjne på ham. Der kom et lille fnøs fra Dan. "Og hvor mange gange har du lige truet mig med det?", spurgte han. 

Justin sagde ikke et ord, men vendte sig om. Han kiggede på mig et hurtigt øjeblik, enden han gik ud af døren. Så snart døren smækkede i, gned Dan sig hænder sammen. "Når skal vi arbejde videre med guitarerne", sagde han og satte sig ned ved siden af mig. "Øhm er du ikke bange for, at han får dig fyret?", spurgte jeg undrende. For ja hvad nu hvis det sker. Hvad vil han så gøre. Blive en vagabond eller? Okay måske overdrev jeg.

"Han er ikke min boss, så det bliver svært for ham, hvis han prøver", nævnte han og tog en guitar. "Men skal vi så spille videre?", spurgte han smilende. Jeg rystede med hovedet. "Ej jeg vil hellere nørde desperat housewife", fortalte jeg. Han lade guitaren fra sig. "Okay", "Hvordan skal vi egenlig se den", jeg stoppede mig selv, det jeg fik øje på dvdsættet. Sig det er løgn. Jeg begynde så småt at grine. Dan kiggede undrende på mig.

"Du har den på DVD. Ikke engang nogle af de kvinder jeg kender har dem", fik jeg grinet ud. Han rullede øjne af mig, og tog dvdsættet væk fra min hånd."Hvilket sæson?", spurgte han. Jeg tørrede nogle tåre væk fra mine øjne. "Ved jeg ikke, måske 3?", foreslog jeg og kom til ro. "All right then", lød det opgivende fra ham og så satte det han på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...