Not just because you are famous -Justin Bieber-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2013
  • Opdateret: 9 apr. 2017
  • Status: Igang
Paige (Dans nices) møder endelig personen, som hendes onkel arbejder for. Justin Bieber, den dreng alle hendes veninder siger er fantastisk og dejlig. Men nu skal folk tro om igen. Justin er jo det modsatte. Han er ikke lige så sød, som alle går og tro. Det er jo bare noget han spiller. I virkeligheden tror han, at han kan få alt, hvad han peger på. Og det med at han er kendt, gør det hele ikke meget bedre. Der Justin for et godt øje for Paige, så han vil prøve at få hende. Men Paige falder ikke for hvem som helst. Hvordan det går, må du hellere finde ud af, fordi der ligger en hel anden historie bag den her.

74Likes
66Kommentarer
14090Visninger
AA

8. Se det som en mulighed

Paige synsvinkel

"Paige?", lød det pludseligt fra Justin. "Hvad?", sagde jeg og kiggede på ham. "Vil du gå ud med mig?", spurgte han. WAIT WHAT! Hvor i alverden kom det fra? 

"Sig mig, er det en joke?", spurgte jeg undrende og lignede en forvirret kylling. Han rystede med hovedet. "Nej, jeg mener det seriøst", sagde han, mens han selv indså, at det var lidt mærkeligt. "Det er sødt, men nej", svarede jeg og vendte mig om og gik min selvsikker catwalk. "Come on", råbte han næsten. "Desværre", sagde jeg og sendte ham en lille vink. Jeg gik ud mod publikumpladserne. "Hvorfor siger du nej til det her", spurgte en stemme bag ved mig, som jeg selvfølgelig kunne genkende. "Prøv at tænk dig om Justin", forslog jeg og vendte mig om. Jeg følte mig rigtig sassy lige nu. 

"Det ved jeg ikke. Jeg har jo det hele", svarede han. Jeg sukkede irriteret og vendte mig om, men han greb fat om min håndled. "Jeg har jo udseendet. Jeg har pengene og berømmelsen.", sagde han. Og jeg som troet, at han vil komme med noget fornuftigt. "Du glemte at tilføje, at du er selvcenteret", nævnte jeg og trak min hånd til mig. "Vil du så ikke lade mig være?", spurgte jeg venligt på en sarkastisk måde. "Du kommer til at fortryde det her", råbte han. "jaja", sagde jeg og satte mig ved siden af Alison.

Han vendte sig surt om og gik op på scenen. "Hvad gik det ud på?", spurgte Alison undrende."Det er ikke noget", svarede jeg stille. "Når okay. Men tak, fordi du gad at være forsøgspige. Jeg tror at belieberne vil sætte meget stor pris på det", takkede hun. "Det var så lidt" svarede jeg. "Det var faktisk en rigtig god idé, han kom med der", tilføjede hun. "mhm", svarede jeg. "Vil du forresten vælge One less lonely girl i aften?", spurgte hun. Jeg nikkede. "Jo, det vil jeg meget gerne", svarede jeg. "Så er det en aftale", fastslog hun. 

<^> <^> <^>

"You know....i want to find my special girl in the audience" lød det forpustet fra ham. Så var det nu, time to pick One Less Lonely Girl. Jeg gik ud til publikum og kiggede mig omkring. Hmm... Lad os gå bagerst. Jeg gik derhen i et rask tempo.

Okay, det her bliver nemt nok. Jeg gik op af trapperne og så ud over publikum. Wow de kunne knap se ham herfra. Jeg gik lidt rundt for at få øje på den rette pige. Der var nogle piger, som kiggede på mig med nogle overraskende blikke.

"How many I told you's. And start overs and shoulders" sang Justin forsat. Okay jeg skal ter finde pigen, men jeg ser ikke andet end skrigende piger og jeg tror ikke helt, at de kommer til at være rolig oppe på scenen. Jeg gik op af trapperne og drejede til højre. Argh main hvorfor kan jeg ikke finde en pige, som ikke skriger som en sindsyg galning. Det ender bare med, at jeg vælger en tilfældig pige, som sikkert kommer til at voldtage ham.

Jeg kiggede rundt om de skrigende piger og der fandt jeg hende. Hun stod bare der og stirrerede på ham, mens der trillede tårer ned af hendes kinder. Hun udskillede sig fra alle de andre. Det var som om, hun stod alene på det område og det var bare Justin og hende under en intim koncert, som om han stod kun et par få meter fra hende. Selvom han stod flere meter væk i virkeligheden. Jeg vidste, at det skulle være hende... Okay nu lød det, som om at jeg beskrev den perfekte pige i en kærlighedshistorie.

Jeg gik hen til hende og prikkede hende på ryggen. Hun vendte sig chokkede om og fik tørret hurtigt sine tårer væk, der hun så mig."Hey", sagde jeg. Hun rynkede på sine øjenbryn. "Vent.. Er du ikke Dans..-", "Jo og jeg vil gerne spørge dig om noget?", afbrød jeg hende. "Okay sig frem", svarede hun spændt. "Vil du være One Less Lonely Girl?", spurgte jeg hende. Hun fik store øjne. "Laver du sjov?", spurgte hun og kunne næsten ikke trække vejret. Jeg rystede med hovedet. "Nej du laver sjov.. Nej nej nej", blev hun ved. Hun begyndte stille at græde. "Vil du?", spurgte jeg igen"Ja Tusind tak......TUSIND TAK", råbte hun og gav mig et kram. 

Jeg trak mig ud af krammet og tog hendes hånd. "Kom", sagde jeg, som gjorde at hun hoppede lidt. "Tusind Tak" takkede hun igen. Jeg kunne ikke lad være med at smile. Da vi var nået ud i gangen, fik jeg fortalt alle relgerne til hende, også fandt jeg også ud af, at hun hed Faith. Da vi nåede backstage, følte jeg at jeg har fuldtført min mission. Alfredo modtog hende. Jeg kunne bare se glæden i hendes øjne, og jeg kunne ikke blive mere end glad for hendes vegne.

Skrigeriget fik rystet mig væk fra mine tanker. Hun var vist kommet på scenen og jeg blev overrasket, der Justin gjorde alle de ting på hende, som han gjorde på mig. Hun græd en smule derud, men hun så ud til at nyde til sidst. "What is your name sweetheart?", spurgte han hende."Faith", svarede hun med et stort smil. Han tog hendes hånd og flettede den ind i hans. "Faith, do you want to run away with me?", spurgte han. Hun tog sin anden hånd til munden og nikkede. "Let run away the", sluttede han og løb med hende hen bag om scenen igen. Han vendte sig om og gav hende et stort kram. "Det var rart at møde dig", sagde han glad. "I lige måde", svarede hun. Alison fulgte hende ned til golden circle området.

"Hvad så smukke, er du blevet lidt jaloux?", spurgte han, der han fik øje på mig. And back to the real world. Jeg rullede øjnede af ham og vendte mig om. Da jeg var ved at gå, tog han fat om min håndled. Agian... "Burde du ikke være på scenen nu?", spurgte jeg irriteret. Han rystede med hovedet. "Nope, ikke lige nu", fortalte han. "Men har du skiftet mening?", spurgte han og skiftede total emne. "Hvorfor skulle jeg?", spurgte jeg. En dame fortalte ham, at han skulle stille sig klar. "Fordi!", startede han, mens han satte mikrofonen op på øret. "Fordi hvad?", spurgte jeg. Jeg satte den ene hånd på min hofteside. Et selvsikkert smil formede sig på hans læber. "Fordi jeg er Justin Bieber", sagde han og blinkede med den ene øje. Jeg sukkede irriteret. "Tænk over det babe", hviskede han i mit øre, før han løb hen til indgang.

Gal en nar han er. At tro, at jeg skifter min mening baseret på status, er absolut forkert af ham, men jeg må indrømme, at det var ret forførende. Han ved, hvad han laver... På en måde... Altså ud over det der med status og sådan noget.

<^> <^><^>

Jeg gik ud af stadiet og gik hen til bussen. Koncerten slutter alligevel snart, så hvorfor vente på, alle er færdig med at pakke scenen ned. Ain't nobody got time for that. Den automatiske dør gik op. Jeg ved stadig ikke, hvordan det kan lad sig gøre, men jeg trådte ind i bussen og med det samme kunne jeg føle kedsomheden i luften. Burde jeg gå tilbage?... Jeg rystede med hovedet. Jeg kiggede rundt i bussen. Han må have en radio en eller anden sted. Jeg kiggede hen ved fjernsynet og fik øje på det kæmpe høretelefoner, som lå ved siden det. Hvorfor har jeg ikke lagt mærke til de store høretelefoner, main hvor er jeg blind nogen gange.

Jeg fumlede min mobil op fra lommen, satte stikken i min den. Jeg tog høretelefonerne på og tændte for noget musik. Det blev så "Love More af Chris Brown". Jeg elsker virkelig beatet i denne her sang. Jeg kunne ikke undgå at danse med. Yaay yaay party hard!

Tiden gik pænt hurtigt. Jeg fyrede den stadigvæk af til musikken. Dan burde være her snart. "You don't know me af Elizabeth Gillies" blev sat på. Jeg elsker den sang. Jeg tog fjernbeteningen og brugte den som en mikrofon. Just-in holder sin store koncert derinde, mens jeg holder min super mega lonely koncert herinde. Jeg hoppede op på sofaen. Yea I rock this show.

"You think, you own me, but you can't control me", jeg dansede langsomt og satte mig stille og rolig ned. Jeg satte mine ben over kors. "You look at me and there's just one thing, that you see", jeg rejste mig op og lænede mig frem. "So listen to me", jeg hoppede op på sofaen. "LISTEN TO ME", råbte jeg og hoppede ned med brag. 

"You push me back, i'll push you back", jeg slog ud i luften flere gang. Okay måske føler jeg den for meget. But i don't care. Jeg begyndte at gå baglæns. "I'm dangerous", sang jeg med lukkede øjne. "I'm warning you", jeg gik ned i knæ, rodede lidt i mit hår og rejste mig op igen. Jeg svingede min krop rundt og så åbnede jeg mine øjne.

Et kæmpe skrig kom ud af mig, der jeg så Justin stå hen ved døren. Justin gav sig til at grine. Jeg fjernede høretelefonerne fra mine ører. "Er du fucking syg i hovedet?", råbte jeg. Han grinede hæst et lille sekund. "Du har ret, du er ret farlig. Tak for advareselen", sagde han og blinkede med den ene øje. "Ha...ha...ha. Hvad vil du nu?", spurgte jeg ligegyldigt. Han tog nogle skridt frem, så han stod tættere."Jeg er kommet for at sige, at jeg henter dig klokken 19 i morgen", forklarede han. Sig mig er den dreng dum, forstår han ikke sgu et nej. "Sig mig, forstår du ikke et nej?", spurgte jeg flabet. Et selvsikkert smil formede sig på hans læber, hvilket jeg fandt meget underligt.

"Jeg kan godt lide det", fortalte han og gik tættere imod mig. Jeg rynkede med øjenbrynene."Hvad er der galt med dig?", sukkede jeg med ordene. "Jeg kan godt lide, at du spiller kostbar og flabet, fordi så er du ikke nem at få. Jeg elsker udfordringer", forklarede han flirtende. "Kostbar?", gentog jeg. "Kom nu. Indrøm det. Inderst inde vil du gerne have mig", nævnte han, imens han trådte et skridt nærmere og kørte hans hænder ned ad mine overarme. "Uhm. Ja det jeg føler Justin", jeg lagde min hænder på hans. "Er afsky", fastslog jeg og fjernede hans hænder fra mine overarme. "Kan du ikke bare skride?", spurgte jeg på en virkelig flabet måde.

Han greb lige pludselig rundt om min talje og kiggede ned på mig, fordi jeg var lavere end ham. Han tjekkede mig hurtigt ud og smilede tilfreds. "Jeg tror ikke helt, Dan vil bryde sig om det", nævnte han."Hvorfor?", lød det undrende fra mig. Han fugtede hans læber inden han svarede. "Hvis jeg skrider, så har du afvist mig", fortalte han. "Jaer? Det er meningen", sagde jeg og løftede den ene øjenbryn. "Hvis du afviser mig, så går det ud over din onkels karriere", sluttede han af. "Og hvor mange gange har du truet ham med at fyre ham, uden der er sket noget som helst?", spurgte jeg.

Han trak mig tættere ind til sig. Det fik mig til at holde min mund. "Men swetty dét har bare været trusler. Denne her mener jeg det alvorligt", fortalte han. "Så du har tænkt dig at tvinge mig til at tag på date dig. Wow jeg vidste ikke, at du var så usikker Justin", sagde jeg. Han valgte at ignore det sidste. "Se det ikke som tvang, men som en mulighed smukke", sagde han og tog en hårtot bag øret på mig. "Husk det sker ikke for alle", nævnte han stille. Hvorfor skal han være så freaking forførende. Vent du er lige blevet tvunget på date sammen med ham, og så er det dét du tænker på? hvad sker der for dig Paige?!

Jeg ville ikke have, at det skulle gå ud over Dan, så jeg var ligesom nødt til at gøre det. "Hvad skal jeg have på?", spurgte jeg opgivende. Justin smilede tilfreds, da han hørte min sætning. "Noget fint", lød det tilfreds fra ham. Han fumlede sit visakort op fra lommen. "Her. Koden det er 6283, forkæl dig selv. Prisen er lige meget", nævnte han og rakte mig kortet. Jeg modtog den ikke, selvom jeg inderst ind vil flå den ud af hånden på ham og bare løbe ud og købe en hel shoppingcenter.

"Tror du, at jeg er en genstand, som kan købes?", spurgte jeg irriteret. Han rystede stille med hovedet. "Jeg regner ikke med, at du har taget fine kjoler med, så du kunne lige så godt købe nogle for mine penge" lød det fra ham og trak på skulderne. "Kjoler?", gentog jeg og gjorde det tydeligt, at ordet stod i flertal. "Ja, du ved, at vi skal til awards og sådan nogle ting ikke?", fortalte han. Seriøst hvorfor har Dan ikke fortalt mig det? "Og du er så heldig, at du skal være min date, når det kommer til stykket", nævnte han. Yaay for mig -_-

"Du har ikke noget valg smukke. Så tag min visakort og tag ud og shoppe", sluttede han af. Fedt jeg havde ikke lige regnet med, at min ferie vil blive sådan her. Jeg sukkede. "Var koden 6283?", spurgte jeg opgivende. Han nikkede. Jeg tog visakortet og puttede den i min lomme. Jeg kommer til at fortryde det her for hårdt.

"Kan du så ikke gå?", spurgte jeg eller jeg beordrede mere. "Hvad? Ingen godnatkys?", nævnte han. "Du kan få en lussing" foreslog jeg flabet. "Hey hey hvorfor så flabet. Det er jo bare et kys" fortalte han."Skrid", sagde jeg og prøvede at skubbe ham, men han var stærk, så det gik ikke.

"Ikke før jeg får et godnatkys" fortalte han. Jeg satte mine arme over kors og kiggede bitchede på ham. I can stand here all day. Han gav op til sidst og adlød mine ord. "Ses babe", sagde han og tog sine solbriller på og forsvandt ud i mørket.

Main den dreng giver mig strees!  

______________________________________________________________________________________________________


Hvad sker der for Justin og hans tvingeri?

Er der vist én, der er lidt usikker?

Hvordan kommer den såkaldte date til at blive?

Jeg kan ikke andet end at smile. I er jo fantatiske!! :) 


See yea fra Akiz

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...