Not just because you are famous -Justin Bieber-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2013
  • Opdateret: 30 aug. 2017
  • Status: Igang
Paige (Dans nices) møder endelig personen, som hendes onkel arbejder for. Justin Bieber, den dreng alle hendes veninder siger er fantastisk og dejlig. Men nu skal folk tro om igen. Justin er jo det modsatte. Han er ikke lige så sød, som alle går og tror. Det er jo bare noget han spiller. I virkeligheden tror han, at han kan få alt, hvad han peger på. Og det med at han er kendt, gør det hele ikke meget bedre. Da Justin får et godt øje for Paige, prøver han på at få hende. Men Paige falder ikke for hvem som helst. Hvordan det går, må du hellere finde ud af, fordi der ligger en hel anden historie bag den her.

75Likes
70Kommentarer
15782Visninger
AA

5. Kvamle

Paige synsvinkel

"Tusind tak Los Angeles. I er bare de bedste, elsker jer", råbte Justin og smilte. Han sendte luftkys til dem og bukkede endnu en gang. Han gik hen til platformen og hoppede, så landede på madrassen nedenunder scenen. Okay nu er koncerten slut. Jeg må hellere skynde mig væk.

Jeg kiggede lidt rundt for at finde døren til gangen og fandt den. Jeg var på vej til at gå, men en hånd tog blidt fat om min overarm. Jeg vendte mig chokket om og kiggede ind i nogle overraskende flotte brune øjne.

"Når når ser man det. Hvad laver sådan én som dig her?", spurgte han flirtende og kom med et skævt smil. Åh bare hold munden lukket, så jeg kan adore dit look. Han gav mig elevatorblikket og kom med et tilfreds smil. Han bed sig i læben, hvilket sparkede mig tilbage til virkeligheden. Hvor er jeg skuffet. 

"Øhm, I hvertfald ikke for at se dig", sagde jeg flabet og tog min arm til mig. "Når... så man spiller kostbar... Det kan jeg godt lide", lød det fra ham. Jeg rullede med øjne. "Justin, du skal mødes med mama Jan i dit omklædningsrum om 6 minutter, der skal du være helt klar", sagde en dame. Justin kiggede irriteret på ham. "Kan du ikke se, at jeg er i gang med noget?!", spurgte han irriteret og sendte hende det sygseste dræber blik. Wow come down, hun informerer dig bare."Jo undskyld", svarede hun og løb hurtigt væk.

Jeg sank en klump og han gør mig lidt nervøs nu. Jeg havde virkelig ikke regnet med, at Justin vil have sådan en opførsel. "Jeg er nød til smut smukke, men jeg finder dig igen", nævnte han og rette i sit tøj. Jeg smilte ironisk. "Det gør du bare", sagde jeg sarkastisk. Han vendte sig om for at kigge på mig og så han forsvandt fra mit synsvinkel. Main hvor jeg ikke har lyst til at se ham igen. Jeg forstår Dan fuldt ud nu.

Jeg kiggede lidt rundt og indså, at jeg hele tiden gjorde det. Det var nok Justin, som har gjort mig så paranoid. Jeg tror egenlig, at jeg skal skynde mig tilbage til Dan's omklædningsrum. Han skal nødig køre væk fra mig. 

Jeg fandt døren til gangen og satte retning mod den. Pis, jeg har glemt hvilken dør. Hvorfor skal de også ligne hinanden. Kunne de ikke være lidt mere professionel og sætte skilte op. Bare for min skyld :( Huh det bliver svært. "Kom så Paige, du kan godt", hviskede jeg til mig selv. Jeg gik forbi 4 døre og åbnede den 5. "Please lad det være den", hviskede jeg igen. den

Jeg åbnede døren og tog mig et kig på rummet. Yes det ligner rummet, og jeg regner ikke med at rummene ligner hinanden vel? "Jeg er så freaking genius", hviskede jeg igen. Jeg kunne høre, at Dan var i bad, så jeg gik i retning mod sofaen og tog et æble fra skålen. 

Selvom Justin var et nar, så var hans koncert alligevel fantastisk. Jeg forstår det ikke helt, for han er jo en helt anden person, når det kommer fra mediaerne af. Tja de kender vel ikke den rigtig Justin. Main hvor jeg håber, at han opfører sig sådan for alle, han møder første gang. Okay det lyder latterligt, nu hvor jeg tænker det. 

Vandet blev slukket fra badeværelset, og skridt kunne høres."Du var fantastisk på scenen", fortalte jeg Dan, imens jeg kiggede på æblet. Han styrede helt. Jeg har egentlig aldrig set ham spille live på en stor scene, som den. Så det var spændende. "Det ved jeg godt", lød det fra ham. Jeg grinte lidt over hans svar. 

Jeg skulle lige til at bide mit æble, men så så jeg personen. Det var ikke Dan. Jeg mistede grebet om mit æble, så den trillede hen af gulvet. Han fik et flirtende blik på, da han fik øje på mig. Dammit forkert rum."Hvad så smukke, kunne du ikke holde dig væk fra mig?", spurgte han. Jeg skulle lige til at svare, men jeg opdagede, at han stod bar mave. Wow han er sgu godt trænet. Wait...what...stop det.

Justin opdagede, at jeg tjekkede ham ud. Et selvsikkert grin kom ud af hans læber. "Når så du kan lide, hvad du ser?", lød det fra ham. "Meg-" Jeg stoppede mig selv og slugte mine ord. Jeg fjernede mit blik fra hans mave. "Nej jeg har set bedre", nævnte jeg. Selvfølgelig løj jeg. Jeg har ikke set bedre. Hans mave! Oh is getting hot in here. Fuck nej jeg må væk her fra.

Han gik virkelig tættere tæt på mig, så jeg nærmeste kunne mærke hans vejrtrækning fra hans mund. Og jeg havde ikke noget i mod det... Jeg ved ikke, hvad der sker for mig. "Jeg kan garantere dig, at du ikke har set bedre. Men nyd det, mens du kan", hviskede han til mig og bed sig i læben. Okay, nu går han over min personlig boble. "Okay... Jeg skal gå nu", sagde jeg og svingede med armene, så han tog afstand fra mig. Jeg løb hen til døren og fik åbnede den hurtigt, men jeg ville ønske, at jeg ventede en lille smule længere. 

For i det sekund jeg åbnede døren, gik Dan forbi mig. Han stoppede dog op, der han opdagede, at jeg kom ud fra Justins omklædningsrum. Oh shit han kommer så meget til at misforstå det her. Han kiggede overrasket på mig. Jeg smilede uskyldigt. "Hej", sagde jeg med en lys tone. "Ind på mit omklædningsrum nu!", fastslog han. Mit smil forsvandt.  Jeg ved stadig ikke, hvad den ligger, så jeg viste tegn på, at han skulle gå først.

Det er så typisk, så er det det næste dør. Hvorfor skal det altid ske for mig? Jeg gik ind som den sidste. Da jeg lukkede døren, begyndte han at snakke."Forklar mig, hvorfor du var ind i hans omklædningsrum?", spurgte han. "Jeg kom til gå ind i det forkerte rum. Jeg troede at det var dit", forklarede jeg. Han sukkede. "Lov mig at, det ikke sker igen", "Ja, jeg skal prøve, selvom det bliver svært", svarede jeg. Han kiggede overrasket på mig."Ja undskyld, men vi turner med Justin, så jeg kan ikke undgå ham", fortalte jeg. Han nikkede forstårende. "Men prøv", fastslog han. Jeg kastede mine arme ligegyldigt ud i luften. "Okay, men hvornår skal vi afsted?", spurgte jeg. Han tog et hurtigt kig på sit ur. "Faktisk skal vi begynde at gå nu", svarede han og begyndte at tag sine ting."Hvilken by skal vi på?", spurgte jeg, i mens vi gik over til døren."Uhm jeg tror, at det er New York" lød det fra ham.

Vi begyndte at gå langs gangen. "Men hvad synes du ellers om koncerten?", spurgte han smilende. "Den var utrolig. Du rockede virkelig meget på den scene", svarede jeg."Det må være egenligt sjovt at stå på scenen og bare rock det ud", sagde jeg, i mens jeg spillede på en luftguitar.

Dan kunne ikke lad vær med at grine. "Du ved, hvis du gerne vil lære at spille guitar, så kan jeg godt undervise dig i det", tilbød han. Jeg nikkede lidt med hovedet. "Yea! Det kunne være fedt", "Hvem ved, måske bliver du den næste store guitarist", fjollede han lidt med. Jeg grinte bare af ordene. "Og hvis du bliver god nok på 2 måneder, så kan du måske komme på scenen", fortalte han. Jeg kiggede overrasket på ham. "Mener du det?", spurgte jeg. Han trak på skulderne. "Vi kunne pranke Justin", forslog han. "Oh hvad, det vil jeg så meget. Så kunne jeg spille twinkle twinkle little star også efter din rock solo", fortalte jeg. Verdens bedste idé. "Du ved godt, at du lige har givet dig selv en svær opgave", nævnte han. "Ja og jeg er villig til at tag den", sagde jeg selvsikkert."Okay, vi begynder i morgen", sagde han.  

Han begyndte pille i sit hår. "Hvor er min hat?", panikkede han."Du har sikker glemt den", nævnte jeg. "Bare rolig jeg henter den", tilføjede jeg og løb den anden retning. Jeg nåede lige at høre en tak, før jeg gik ind i rummet. Og denne her gang, var jeg sikker på at det er 'Dans'. Jeg kiggede rundt i rummet og fandt hatten liggende på skrive/spejlebord eller hvad nu jeg skal kalde den.

Jeg slap lykkeligt håndtaget og satte kurs mod skrive/spejlebordet. Jeg tog hatten og satte den på mit hoved og gik tilbage til døren. Det var nemt nok. Jeg tog fat på håndtaget og åbnede døren. Jeg gik lykkeligt ud, som om livet var nemt. Men jeg stød ind i noget. Jeg turde slet ikke at kigge op, for jeg har på en fornemmelse på, hvem det var.

Et hæst latter fyldte min ører. "Hvad så babe, følger du nu efter mig?", spurgte Justin selvsikkert. Jeg kiggede op og sendte ham et flabet smil. "Hvem gider spilde sit liv på det?", spurgte jeg flabet og satte mine arme over kors. Ja, han skal ikke tro, at han er noget eller... han er i princippet noget. Men han udstråler det bare på den forkerte måde. "Mange piger som dig", sagde han flirtende og et skævt smil formede sig på hans læber."Helt klart", sagde jeg sarkastisk og vendte mig om. Men en arm tog fat om min talje, så jeg blev vendt om. Woaw det var faktisk sjovt. Jeg satte automatisk mine arme på hans bryst. Pis osse. "Prøver du at stikke af?", spurgte han flirtende.

"Ja, hvad vil du gøre ved det", spurgte jeg og kom rigtig med min bitchy attitude. "Slip hende Justin", lød en genkendelig stemme, som jeg er virkelig glad for at høre. Han løsnede grebet og tog sine arme til sig."Fint nok", sagde Justin og trådte et skridt tilbage. "Men du kan ikke holde mig væk", tilføjede han og blinkede til mig. Jeg rullede med øjnene. "Jaja den er god med dig", sagde Dan på en forældreagtig måde og lagde en arm på min ryg. Vi gik ud af døren og ind i Dan's tourbus. 

Jeg kastede mig på sofaen med det samme, i det øjeblik følte jeg mig træt. "Du burde nok gå i seng", nævnte Dan. Jeg nikkede som svar. "Ja, det burde jeg. Så kan du også få fred til at se Desperat housewife", fjollede jeg lidt. Han grinte lidt og rystede med hovedet. Jeg rejste mig fra sofaen og gav ham et kram. "Godnatter", sagde jeg. "Godnat drøm sødt", sagde han.

Jeg fik mig ud af grebet og gik op til værelset. Også kommer det der med, at jeg fik fjernet mit make-up, fandt mit nattøj og alt det der. Du ved, hvad jeg mener. Da jeg lagde mig i sengen, faldt mine øjne i med det samme. Wow så træt, troede jeg ikke, at jeg var.

 

Næste dag.

Han kyssede mig bildt på kinden. "Gi' mig en chance. Jeg er ikke den person, som du tror, jeg er". Jeg satte mine arme over kors. "Hvordan ved jeg, at du taler sandt?", spurgte jeg undrende. Han sagde ikke et ord, men i stedet for...

_________________________________________________________________________________________________________

Taaaadaaaa tredje kapitel udgivet!!!

Kommentere, like eller tilføj den som favorit!! Gør hvad du vil:)

Tak fordi du læser med!! 

See yea from Akiz 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...