Not just because you are famous -Justin Bieber-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2013
  • Opdateret: 9 apr. 2017
  • Status: Igang
Paige (Dans nices) møder endelig personen, som hendes onkel arbejder for. Justin Bieber, den dreng alle hendes veninder siger er fantastisk og dejlig. Men nu skal folk tro om igen. Justin er jo det modsatte. Han er ikke lige så sød, som alle går og tro. Det er jo bare noget han spiller. I virkeligheden tror han, at han kan få alt, hvad han peger på. Og det med at han er kendt, gør det hele ikke meget bedre. Der Justin for et godt øje for Paige, så han vil prøve at få hende. Men Paige falder ikke for hvem som helst. Hvordan det går, må du hellere finde ud af, fordi der ligger en hel anden historie bag den her.

74Likes
66Kommentarer
14088Visninger
AA

16. Hvorfor er han sådan?

"Det var hyggeligt", sagde Alfredo og gav mig et kram. "Ja og tak. Det var lige, hvad jeg trængte", sagde jeg og trak mig ud af krammet. Vi var på hotellet, efter sådan en hyggelig tur. Det var dejligt at få nye venner i denne her ferie. Christina sagde farvel til os inden i elevatoren, nu hvor danserne havde værelse nedenunder. Alfredo gad bare at følge mig til døren, hvor sødt var det lige.

"Du ved, jeg kan fikse alle problemer. Du kan tak mig senere", sagde han stolt. Jeg slog ham blidt på armen og grinte. I det samme hørte jeg en dør smække. Vi begge kiggede i hver vores retning, men vi så intet. "Når men jeg er nødt til at gå ned til mit værelse. Skal vi lave noget i morgen?", spurgte han. "Arh jeg tror lige, at jeg vil snakke med Justin, fordi det har min rådgiver sagt", fortalte jeg. Der gik lidt tid, før han fattede, hvad jeg mente."Nåår. Jeg er vel god sgu", sagde han og trak på hans hættetrøje, samtidig følte han den alt for meget. Den dreng var mærkelig og det gjorde ham til min favorite person.

Jeg rystede stille med hovedet."Hvad med efter?", spurgte han. Main han virkede desperat. "Øhm kun hvis han har travlt. Så kan vi godt mødes", sagde jeg. Han rakte hånden frem. "Aftale?", spurgte han. Jeg tog om hans hånd "Aftale", fastslog jeg. Jeg slap hans hånd og åbnede døren. "Ses Fredo", sagde jeg. "Ses Pay", sagde han og gik ned af gangen."Kælenavnet kan vi diskutere i morgen", nævnte jeg og hørte et lille latter, før jeg lukkede døren.

Jeg rystede smilende med hovedet. Jeg kastede min jakke og først opdagede jeg at Dan sov. Jeg var så dårlig til det her! Jeg listede stille hen til badeværelset og fik børstede tænder og så videre og så videre. Efter listede jeg stille hen til "mit soveværelse" og åbnede døren stille. Jeg gik ind stolt. "Oh yea, jeg er så go-", nåede jeg at sige, før jeg blev afbrudt af min kuffert, som faldt ned på guitaren. Så guitaren faldt og lavede en stor lyd. Pis så tæt på!

Jeg tog begge hænder op til min mund, og inden man kunne sige 1, stod Dan bag ved mig. "Hvad sker der?", spurgte han forvirret og halvtræt. "Ikke noget. Det var bare mig, som prøvede på, at være stille", svarede jeg og fjernede hænderne fra min mund. Han brød lige pludselig ud i et lille latter. "Dig stille... Det er ikke lige det bedste kombination", sagde han. Jeg rullede med øjne af ham. "Fint. Det ved jeg", sagde jeg og begyndte at skubbe ham hen til døren. "Men jeg er træt nu... Så..", nævnte jeg og lod ham gå selv ud af døren. "Godnat", sagde jeg. Han trådte frem og kyssede mig på panden. "Godnat Paige", sagde han og gik hen til sit værelse.

Jeg lukkede døren og hoppede straks i mit nattøj. Altså det ville sige en lang t-shirt og et par nat-shorts. Jeg satte mit hår op i en knold og kastede mig ned i sengen. Ahh, det kaldte jeg en god seng! Jeg måtte altså ter at vænne mig til alt den luksus.

 

Næste dag

"Jeg kan ikke, lade dig gøre det her", sagde jeg uroligt. "Jo, jeg ved, hvad jeg gør", svarede han. "Nej, ikke gør det. For måske er det ikke det værd", fortalte jeg ham og kiggede ned på jorden. Jeg mærkede en hånd på min kind. "Jo, det er så. Det er det hele værd", fastslog han. Jeg tog en dyb indånding."Måske..."

"Paige! Din sovetryne! Vågn op", hørte jeg en eller anden stemme sige. Jeg åbnede øjne og fik øje på Dan. Freaking Dan kunne du ikke vække mig lidt senere. "Lad mig være", sagde jeg og vendte mig om. Han trak dynen af mig. "Nope. Vi skal ned til de andre. De venter på os", fortalte han. "Kan de ikke bare gå ind i bussen selv?", foreslog jeg. "Nej for sikkerhedsvagterne siger, at det er bedste, hvis vi går samlet. Så rejs dig op", fortalte han. Jeg satte mig op. "Gider du ikke at række mig min jumpin-suite?", spurgte jeg sødt. Dan kastede den hen til mig. "Skynd dig!" var det sidste han sagde, før han gik ud. 

<^><^><^>

"Paige!", kaldte han. "Ja undskyld", sagde jeg og skyndte mig hen til min kuffert. "Det var sørme på tid", mumlede han og åbnede døren. Ja, jeg skulle lige skifte tøj, fordi det var for varmt at tage jumpin-suiten på. Så det blev i stedet for et par demin shorts og en sort tank-top. Og så var der også makeup, morgenmad osv. som forsinkede mig. Jaah, jeg var pige, du forstår mig vel ret.

Vi begge gik ud af døren og langs hotelgangen, ind i elevatoren og ud af den igen. Wow jeg var sørme god til at beskrive ting. Hele crewet var der, og det vil så sige, at de kun ventede på mig. Yay.

"Godt. Busserne vil komme en efter en. Hegnede er sat op, så Justin, du kan godt tage billeder med fans, hvis du vil", fortalte sikkerhedsmanden. Justin gav et lille ugyldigt nik. "Rækkefølgen er drenge dansernes og så kommer pige dansernes, Alisons, Scooters, Dans og Paiges og derefter kommer Justins. Resten ved, hvad de skal gøre", fortalte han. Alle nikkede. Manden tjekkede, om busserne var klar. Jeg kastede mit blik hen på Justin. Han kiggede også på mig. Jeg sendte et lille smil til ham. Jeg kunne ikke helt tyde ham, fordi han havde solbriller på. Han afbryd øjenkontakten og kiggede hen i en tilfældigt retning. Hvad var det?

"Busserne er der, så I kan stille begynde at gå derhen af", sagde manden og viftede med hånden. Drengene begyndte at gå ud, og med det samme kunne man hører skrig. Jeg kiggede stadig på Justin og undrede mig, hvad det var? Jeg vidste, at han kunne mærke, at jeg kiggede på ham, fordi han blev ved med at bide sine tænder sammen. 

Han kiggede hurtigt på mig og tog et par skridt frem. Pigerne var i gang med gå ind. Jeg slap min kuffert og gik hen til ham. "Justin, er du okay?", spurgte jeg og lagde en hånd på hans skulder. Han svarede ikke, men fjernede min hånd i stedet. "Hvad er der galt?", spurgte jeg. "Bare lad mig være", mumlede han og kiggede ned på jorden. Jeg sukkede dybt og vendte mig om.

Hvis han ville have, at jeg skulle lade ham være, så gjorde jeg det. "Hvornår kommer min bus?", spurgte Justin manden. "Den kommer til sidst", svarede han. Justin sukkede irriteret. "Hvorfor kommer den til sidst?", fortsatte han. "Øhm, sådan er det bare", sagde manden ligegyldigt. "Ved du hvad, sørger for, at den kommer som den næste, er du med?", beordrede han ham. "Men Justin-"," Jeg er fucking ligeglad, hvor svært det er.. Min bus er den næste bus, er det forstået?!", lød det virkelig surt fra Justin.

Jeg vendte mig om og kiggede forvirret på ham. Dafuq?! Hvad havde han så meget ondt i røven over? Han kiggede hurtigt på mig og gik ud. Pigerne skreg virkelig hørt. Og som den person Justin nogen gange er, så ignorerede han, hans såkaldte lorte fans og gik lige forbi dem. 

"Dan, tag mine ting. Jeg skal lige snakke med Justin?", sagde jeg hurtigt. Jeg gad ikke at høre hans svar. Jeg slap min kuffert og løb ud hen til Justin. Jeg tog fat om hans hånd, og det var som om, pigerne gispede af en art. Justin slap min hånd og gik ind i bussen. Jeg gik hurtigt ind, inden døren lukkede.

"Ha, du kan ikke slippe for mig", sagde jeg stolt. Han kastede sin taske til siden. "Paige, hvad laver du?", spurgte han opgivende. Nej, hvor var han pænt ligeglad med mig. "Jeg vil bare gerne være sammen med dig", svarede jeg med et smil, men den forsvandt hurtigt, da Justin sukkede. "Hvad er der? Hvorfor er du så... det der?", spurgte jeg forvirret. Han gad ikke at svare. "Hvad? Er det dine fans eller Scooter, som har sagt at du ikke skal tale til mig?", spurgte jeg. Han rystede stille med hovedet. 

"Hvad er det så Justin?", spurgte jeg. "Hvad er du har så-", "Gider du ikke lige at holde kæft", afbrød han mig. Jeg holdte straks mund og rynkede med mine øjenbryn. "Hvorfor er du her?", mumlede han. "Du virker helt ked af det, jeg vil bare finde ud af, hvad der var galt", svarede jeg. "Det kommer ikke dig ved, okay?", sagde han vredt. 

Okay, det havde jeg ikke lige forventet. Han var sur og jeg gad ikke lege med ilden. "Fint! Jeg havde ligesom forventet en anden reaktion. Så nu er jeg ligesom stuck med dig", fortalte jeg lidt flabet og satte mig ned på sofaen. Hvis han vil have, at det skal være ligesom the old days, så fint med mig. 

"Hvorfor er du sur? Det var ligesom ikke mig, som sagde, at du skulle komme", fastslog han og blev også en lille smule sur. "Hov ja, undskyld at jeg gider dig. Det skal jeg nok lade vær med", fortalte jeg og kom med min lille flabet smil. Justin stirrede på mig et par sekunder, før  han gik hen til sit værelse. "Du bliver her og jeg bliver derinde. Og vi siger ikke et ord til dig!", sagde han strengt og lukkede døren. Det var ret failede, for døren lukkede sig langsomt i. "Igen, igen", mumlede jeg og grinte lidt af det. Han blev sgu ordentligt pigefornærmet.

Hvordan vores forhold var nu, vidste jeg ikke.

Men det sårede mig ihvertfald, at han var sådan over for mig.

______________________________________________________________________________________________________________________

Hvad der galt med Justin? Hvorfor er han så sur?

Hvad synes i om historien indtil videre? Noget kritik?

Jeg skammer mig dybt! Undskyld virkeligt! Jeg er så dårligt til at opdatere! Havde på en måde mistet lysten til at skrive! Men nu er den tilbage!! :D

Kommentere, like og favourite, hvis du ikke har gjort det.

TUSIND TAK FORDI DU STADIG LÆSER DEN!

Håber at jeg bliver bedre til at opdatere.

Thanks from Akiz

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...