Not just because you are famous -Justin Bieber-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2013
  • Opdateret: 30 aug. 2017
  • Status: Igang
Paige (Dans nices) møder endelig personen, som hendes onkel arbejder for. Justin Bieber, den dreng alle hendes veninder siger er fantastisk og dejlig. Men nu skal folk tro om igen. Justin er jo det modsatte. Han er ikke lige så sød, som alle går og tror. Det er jo bare noget han spiller. I virkeligheden tror han, at han kan få alt, hvad han peger på. Og det med at han er kendt, gør det hele ikke meget bedre. Da Justin får et godt øje for Paige, prøver han på at få hende. Men Paige falder ikke for hvem som helst. Hvordan det går, må du hellere finde ud af, fordi der ligger en hel anden historie bag den her.

75Likes
70Kommentarer
15908Visninger
AA

12. Du har ret

Paige synsvinkel

Nogle tårer faldt faktisk ned ad hans kind. Hvorfor græd han? Har jeg gjort noget forkert? Aaah jeg kunne mærke min dårlig samvittighed vokse."Justin. Hvis det sårer dig, så-", "Prøv at høre her. Du skal ikke tro, at du kan bare komme her og sige alt mulige crap. Jeg er sgu ligeglad med, hvad folk tænker om mig!", lød det meget vredt fra ham. "Hvorfor græder du så?", spurgte jeg koldt og satte mine arme over kors. Han skulle ikke tro, at jeg tiede stille, fordi han sagde det. Det blev lige pludselig mere interessant, fordi han græd.

"Fordi... Ved du, hvad? Bare glem det", sagde han opgivende og fjernede sine tåre væk. Aww det var egentligt ret sødt, at han græd. Så viste sig alligevel, at han havde en følsom side. "Hvorfor?", spurgte jeg i håb om, at jeg kunne få noget mere ud af ham. "Bare glem det. Jeg ved godt, at jeg er en idiot", mumlede han lavt. Hvad! Kaldte han lige sig selv for en idiot? Hvor er min mentale popcorn, because it's story time.

"Ser du Paige. Når man er en superstjerne som jeg, så skal man hele tiden gøre ting. Mange mennesker kommer med rigtig mange forventninger til én. De stiller rigtig høje krav, som man skal kunne opnå. Jeg får ikke lov til at bestemme. De bestemmer, hvordan jeg skal være over for verden. Det er hårdt for mig at leve op til de krav, der bliver sat. Det var engang, hvor jeg gjorde alt, hvad de sagde. Jeg blev tvunget til at gøre alt mulig ting, såsom at blive fake kærester med Selena og få verden til at tro, at jeg var hende 'utro' med en victoria's secret model. Der kom et punkt, hvor jeg ikke følte mig tryg og tilpas længere", fortalte han. 

"Men det forklarer stadig ikke, hvorfor er du så ond mod folk", nævnte jeg. "Jeg fik nok Paige! De tror, at jeg blot er endnu en teenagedreng, som de kan styre. Det vil jeg ikke give dem lov til, og den eneste måde de lader mig være på, er ved, at jeg opfører mig sådan her.", fortalte han. Wow jeg havde aldrig troet, at Justins liv var så hårdt. "Kan du ikke selv mærke, at det er forkert.", sagde jeg lidt forsigtigt. Hvor var jeg egentlig meget pædagogisk lige nu, men det virkede.

Han kiggede irriteret på mig. "Hvem tror du er? En psykolog? - Du forstår sgu ingenting", mumlede han og rejste sig. Jeg fulgte ham med mine øjne og så ham gå imod hans værelse. Han trykkede vredt på knappen til døren og døren lukkede stille i. Det gjorde ham lidt frustreret. Okay bare gå.... Jeg vidste, at han vil komme tilbage, de vil altid komme tilbage. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle tyde den dreng. Der var tydeligvis noget galt, men det var svært at få det frem. Justin var lige pludselig meget interessant, og det havde jeg ikke forventet, at jeg vil føle sådan. 

Der gik cirka 4-5 minutter, før døren gik op igen. Jeg kiggede op fra min mobil, og så Justin gå direkte hen til mig. Vi fik sådan et jeg-kigger-på-dig-du-kigger-på-mig moment. Hvilket jeg fandt meget underligt. "Jeg kan godt mærke, at jeg gør noget forkert." mumlede han stille. "Vent, hvad sagde du?", spurgte jeg og lod som om, at jeg ikke kunne høre ham. "De gør mig bare så sur", fortsatte han og ignorerede min kommentar. "Wel boy, så må du styre dit temperament", svarede jeg ham og kiggede ned på min mobil igen. Men det fik jeg nærmest ikke lov til, fordi jeg fandt lige pludselig Justins arme rundt om mig. "Fint nok. Det er en aftale", sagde han. Jeg kunne undgå at smile over det. 

<^> <^> <^>

Justin og jeg sad og så en eller anden film. Lige pludselig fik han en sms. Han kiggede hurtigt på sin mobil og lagde den ned i hans lomme. Skærmen blev lige pludselig sort. "Heeey, hvad skulle det til for?", udbrød jeg. Justin smilte et hurtigt sekundet og lagde fjernbetjeningen på sofabordet. "Vi må gerne gå ud af bussen", sagde han og tog både mine og sine ting. "Kommer du?", spurgte han og kiggede spørgende på mig. Jeg nikkede, rejste mig op og fulgte lige så stille med Justin. Det var dejligt, at Justin vil prøve at forandre sig. Jeg kunne godt vænne mig til en Justin, som gad at bære mine ting rundt. 

 

Justin synsvinkel

Jeg gik over og trådte på censorerne, så døren åbnede sig. Jeg lod Paige gå ud først, før jeg førte trop. Det har egentlig været meget hyggeligt at have hende på besøg, selvom hendes flabet attitude nogen gange kunne være irriterende, så var det anderledes. Jeg elskede, at hun bare var ærlig overfor mig. Det gjorde hende meget interessant, og det overraskede mig, at jeg havde det så nemt med at tale med hende. Hun gav mig en effekt, som fik mig til at glemme presset og bryde min facade. Og det var ikke alle, som kunne bryde min facade.

Skrigeriet fra mine fans afbryde mine tanker. Manden sagde, at jeg skulle springe dem over, så jeg smilede bare til dem og gav dem et vink. Jeg havde aldrig forstået, hvorfor de græd over mig. Ja, det kunne godt være, at jeg var Justin Bieber, men var at græde ikke lidt for meget? Vi gik ind på hotellet og stod midt på lobbyen. Jeg observerede Paiges blik, da vi trådte ind. Aww det var et sødt ansigtsudtryk. Hun så helt overrasket ud og var fascineret af indretningen. "Justin, her er dit nøglekort", sagde Scooter og gav mig den. Jeg tog imod den. "Tak" takkede jeg og smilte til ham. Han kiggede lidt forvirret på mig, men smilte efter. "Det var så lidt", sagde han og fortsatte med at dele kort ud. 

"Skal jeg følge dig op til din suite?", spurgte jeg Paige. Hun smilede og nikkede.  Vi gik hen til elevatoren. Paige trykkede på knappen. Der gik cirka 40 sekunder, før dørene til elevatoren gik op. Vi gik begge ind, da jeg så dørene lukkede i, så følte jeg panikken sprede sig i min krop. Jeg slap alt, hvad jeg havde og holdte om Paige. "Øh, hvad sker der?", spurgte hun forvirret. "Synes du ikke, at væggene bevæger sig hen mod os?", spurgte jeg panisk. Han grinte en lille smule af det. "Jeg hader elevatorer så meget! Jeg hader det! Hader det! Hader det!", fortsatte jeg. Det var som om, at guderne havde hørt min bøn, der dørene åbnede sig. Jeg kiggede på nummerskiltene og fandt ud at, at vi ikke var på den etage, vi skulle være på. Hvilken skuffelse.

I stedet for kom der en teenagepige ind. Jeg kunne hurtigt regne ud, at hun var belieber, fordi hun begyndte at holde vejret, der hun så mig. "Oh my bieber. Du er jo Justin Bieber!! Jeg kan ikke tro det her!!!", sagde hun og halv skreg! Jeg slap Paige og kunne ikke lade vær med at grine. Nu hvor jeg tænkte over det, så var det her en rar følelse. "Må jeg få et billede?", spurgte hun begejstret. "Ja, selvfølgelig", svarede jeg. Hun fik endnu større øjne, da jeg svarede. Vi fik taget billedet. "Oh my god, jeg kan ikke tro det! Tænk at jeg befinder mig i en elevator med Justin Bieber og...paige", lød det irriteret fra hende, der hun sagde Paige.

"Undskyld mig? Men hvad har du imod mig", lød det vredt fra Paige. "Du skal bare holde dig væk fra Justin. Du fortjener ham ikke. Du er pige, som ikke er Justins type!", svarede hun. "Bitch" nåede hun lige at sige inden Paige og jeg skulle ud. Jeg måtte indrømme, at det ikke var pænt sagt, men du ved, pigerne fightede over mig. Hvad kunne jeg gøre?

"Er du okay?", spurgte jeg Paige, fordi hun fortjener i hvert fald ikke hate. Hun nikkede stille. "Jeg må vist vænne mig til det", svarede hun ligegyldigt og kiggede ned på gulvet. "Bare ignorere dem. De er ikke det værd", sagde jeg for at bakke hende op. "Hvorfor er de sådan? Jeg har kun været på date med dig én gang" fortsatte hun. "Jaa. Jeg skulle havde advarede dig", svarede jeg. Hun rystede med hovedet. "Nej, det er fint nok. Jeg har haft snakken med Dan. Så jeg skal ikke engang klage", sagde hun og rystede det hele ud af sig. "Men sådan er livet". sluttede hun af med.

Vi var nået hen til hendes dør. Jeg gav hende hendes ting. "Ses vi senere?", spurgte jeg i håb om, at hun vil sige ja. "Jo, det gør vi" svarede hun. Jeg gav hende et kys på kinden. Jeg var bare nødt til det. Jeg kunne ikke holde hende ud, altså på den gode måde. Dan åbnede døren, da jeg var i færd med at kysse hende på kinden. Hun tog sig til kinden og blev lidt rød i hovedet. Han fjernede noget kriller fra halsen. "Hey Dan" sagde jeg og smilte. En stolthed spredt sig i min krop. Jeg fattede ikke, at jeg lige gjorde det. "Øh hej", lød det let forvirret fra ham. Jeg kiggede ned på Paige igen. "Vi ses senere", sagde jeg og gik længere ned af gangen for at gå ind på mit værelse.

Jeg smed mine ting på gulvet og lagde mig direkte på sofaen. Nu ville jeg bare gerne slappe af. Der gik et kvarter, før der blev banket på min dør. Jeg rejste mig op, gik hen til døren og åbnede den. Det var Scooter og en eller anden mand ved siden af ."Hey Justin. Du skal tjekke manuskriptet til all that matters musikvideoen." sagde han. Argh, hvorfor lige nu? Jeg kunne allerede mærke min irritationen. Jeg nikkede let og trådte til siden, så de kunne komme ind. Jeg regnede nok med, at manden var manuskriptforfatteren. "Her", sagde ham manden og rakte mig papirerne. "Tak", sagde jeg og skimmede teksten. Irritationen voksede og voksede, jo mere jeg læste teksten. Jeg ville ikke til at lave den musik video.

Hvem tror de lige jeg var.

_________________________________________________

What up!!

Okay jeg vil indrømme at jeg vil stramme op med at opdatere! Men der er bare så meget lektier, pligter osv der skal gøres. Derfor bliver det svært, men jeg kan se om jeg kan levere et nyt kapitel hver 4. Dag så:)))

Håber at i har tålmodig nok!!

Men i er stadig awesome!!

Kh fra Akiz

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...