Not just because you are famous -Justin Bieber-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2013
  • Opdateret: 30 aug. 2017
  • Status: Igang
Paige (Dans nices) møder endelig personen, som hendes onkel arbejder for. Justin Bieber, den dreng alle hendes veninder siger er fantastisk og dejlig. Men nu skal folk tro om igen. Justin er jo det modsatte. Han er ikke lige så sød, som alle går og tror. Det er jo bare noget han spiller. I virkeligheden tror han, at han kan få alt, hvad han peger på. Og det med at han er kendt, gør det hele ikke meget bedre. Da Justin får et godt øje for Paige, prøver han på at få hende. Men Paige falder ikke for hvem som helst. Hvordan det går, må du hellere finde ud af, fordi der ligger en hel anden historie bag den her.

75Likes
70Kommentarer
15860Visninger
AA

11. Du er ikke bedre end andre!

Paige synsvinkel

Jeg gik op af trapperne med et uskyldigt smil. "Hvordan var daten?", spurgte han. "Den var vel...okay god", svarede jeg og lagde min læderjakke på stolen ved siden af mig. Han tog sin iPad og trykkede lidt på den. "Og vil du venligst begrunde dette billede", bedte han mig om. Han vendte sin iPad om og viste mig billedet, hvor Justin kyssede min kind og akkurat der hvor jeg smilte.

"Justin havde åbenbart tilkaldt nogle papparazier, som skulle tag billeder af os. Og der vi stod på den røde løber, hvis man kan kalde det det. Så kyssede han pludseligt på kinden og tilfældigvis begyndte jeg at smile, selvom jeg ikke brød mig om det. Please du må ikke slå mig ihjel", sagde jeg. Et suk fyldte hans læber. Han lagde iPaden fra sig. "Fint, så længe det ikke udvikler sig", mumlede han stille og smed sig på sofaen. "Det er jo godt, at det var første og sidste date", nævnte han og tog en tår af sit glas vand. Det var første nu, jeg lod mærke til, at han havde bar mave og natbukser. "Tjaah. Så er det jo bare det, at vi skal på et andet", fortalte jeg usikkert.

Han kiggede målløst på mig. "Jamen Paige, du lovede", sagde han. "Undskyld, men det skete bare", sagde jeg. Han rystede stille på hovedet. "Okay. Det er fint nok", nævnte han og tog endnu en tår af sit glas vand. "Er du sikker på det?", spurgte jeg. "Ja, hvis du vil begynde at date Justin, så gør du bare det. Jeg vil ikke sige, at det er et klogt valg, men det er dit liv, so go ahead", svarede ham. "Nej Dan. Du misforstår. Jeg har ikke engang selv lyst. Jeg ser det mere som to venner, som hænger ud sammen", fortalte jeg. "Okay, jeg tror på dig", sagde han og lagde sig ned. Han gabte stort. "Måske burde du gå i seng, fordi vi skal op kl. 06:55 i morgen. Så vi kan tage ind på hotellet, uden at vi bliver overfaldt af fans.", nævnte han.

Jeg nikkede stille. "Godnat så", sagde jeg. Han mumlede et stille godnat. Jeg gik op af trapperne og gjorde mig klar til at gå i seng. Jeg kunne mærke, hvor træt jeg egenlig var efter sådan en dag. Jeg kastede mig selv på sengen og faldt hurtigt i søvn.

 

Næste dag.

"For helvede Paige", lød det vredt og opgivende fra ham. Han slap mine fingre. "Jeg føler det bare sådan", mumlede jeg stille. Jeg var total forvirret. Jeg vidste ikke om, jeg kunne stole på ham. "Paige jeg elsker dig jo. Hvornår kommer du til at forstå det", forklarede han. Han kørte frustreret en finger ned ad min kind. "Undskyld, men jeg tror ikke, at vi skal ses mere", prøvede jeg at sige for at undgå min stemme knække.

"Nej nej. Det må du ikke sige. Du er seriøst en af de mest fantastiske piger jeg nogensinde har mødt. Jeg kan ikke give slip", fortalte han. Jeg vidste ikke helt, hvorfor jeg var så pokkers forvirret. "Please gi mig en chance".

Jeg åbnede mine øjne og kiggede lidt rundt i rummet. OMG hvorfor blev jeg ved med at drømme om den samme person. Det værste var, at jeg havde ingen idéer om, hvem det var. Jeg sukkede og fandt min mobil. Man kunne ikke styre drømmeland.

Klokken var 06:10. Måske var det på tide, at jeg stod op. Så kunne jeg også vække Dan. Jeg skubbede dynen til side og rejste mig op fra sengen. Jeg satte retning mod 'badeværelset'. Det hele forgik stille, fordi jeg skulle nødig vække Dan. Jeg tog et bad og gik tilbage til værelset.

Jeg fik smurt min krop ind i min dejlig bodylotion og tog et par sorte jogging bukser og en hvid trøje på. Jeg skulle ikke lave det helt store i dag, men alligevel tog jeg min lange nøglehalskæde og et par ringe på, så var jeg lidt klædt på. Jeg tog min mobil frem og trykkede på skærmet. Uret viste 06:45. Perfekt hævntid. Jeg proppede min mobil i min lomme og gik stille ned ad den lille trappegang. Jeg gned mine hænder og kiggede rundt i bussen. Hvad skulle jeg vække ham med? Det øjeblik fangede den mig. Det var som om el-guitaren ventede på mig. "Perfekt", hviskede jeg til mig selv.

Jeg listede stille hen til den og tog guitar om til mig. Jeg tog plekteret og tændte for forstærkeren. Det gav et lyd, men overraskende nok vækkede det ham ikke. Okay på 3. 1..2..3 og med det lod jeg plekteren glide hen af alle strengene. Det gav en stor lyd. Dan vågnede med et chok og faldt ned fra sofaen. Han kiggede til alle sider. Jeg kunne ikke undgå at grine. Der lyden forsvandt stille, lagde jeg guitaren på plads og slukkede for forstærkeren."Så står vi op! Vi skal mødes med crewet om 10 minutter", råbte jeg og grinte.

Dan klørrede sig lidt på sin kind. "Hvad er klokken?", spurgte han hæst. "Op med dig din dovendyr. Kan du ikke mærke, at det er en perfekt dag til at flytte til hotel?", spurgte jeg glad. Dan kiggede udfordrende på mig. "3-1, jeg fører stadig", sagde han og rejste sig op. "Challenge accepted", svarede jeg. "Men tjep tjep, vi skal mødes med de andre om 5 minutter. Så kom hurtig i tøjet", hunsede jeg rundt med ham. Han tog skjorte, som lå på bordet på og så var han klar. "Har du dine ting?", forsøgte jeg igen. Han nikkede. "Har du?", spurgte han. Jeg rystede på hovedet. "Jeg går lige op og henter den", sagde jeg og gik op af trapperne. Jeg fandt min kuffert og tog den med ned.

"Så er jeg klar", sagde jeg rask. Dan rakte en tommelfinger i vejret og gik hen til døren. Jeg fulgte med ham ud. Crewet var samlet inkludret Justin, men han stod alene ude i siden. Ej det var lidt syndt for ham. Måske skulle jeg holde ham med selvskab, men jeg valgte at lade være. En mand klappede. "Vi skal nu ind på hotellet, Det skal fungere sådan, at vi direkte går ind i hotellet. Det kan godt være, at der er en bunke fans, men dem er du nødt til at springe over Justin", råbte en mand. Alle nikkede.

Så åbnede han indgangen, fordi pladsen var hegnet ind. Det var egenligt ret ubehageligt, at hegnene var dækket med sorte plader. Man kunne lige pludselig høre en masse piger skrige, og en hele del fans begyndte at løb ind på pladsen. Hvad mente manden med en bunke fans. Der var sgu 100 fans.

Hele crewet løb tilbage til deres busser. Justin var væk på 0,5. Det var sikkert på grund af hans og andres sikkerhed, fordi det var jo ham, de var mest efter. Faktisk kunne jeg bare gå, og de ville ikke en skid komme hen til mig, men jeg turde ikke at tage chancen.

Jeg løb ind i bussen og prøvede på at få lukket døren. Tænk engang det lykkedes. Jeg tog en dyb indånding af lettelse. Herefter slap jeg min kuffert og kastede mig på sofaen. Main hvor var jeg forpustet. Der gik lidt tid, før jeg opdagede, at jeg ikke var i Dans bus. Gud, der var sgu luksuriøst herinde! Hvorfor havde Dan og jeg ikke sådan en bus?! Det var sgu... åh åh! Jeg rejste min overkrop op og kiggede ordentligt rundt i bussen. "Oh gud please sig, at det er en af dansernes bus", hviskede jeg til mig selv. Jeg lænede mig opgivende tilbage på sofaen. Der mærkede jeg, at jeg stadig var træt. Hurtigt var mine øjne lukket. 

<^> <^> <^>

En spillende guitar fyldte mine ører. Jeg åbnede stille mine øjne og kløede lidt i dem. Da mit syn blev tydeligere, fandt jeg Justin siddende på sofakanten. Han så fokuseret ud på guitaren. Jeg sprang skræmt tilbage og tog mig til hjertet. Han kiggede op fra guitaren og smilte. GOSH! Hvorfor skulle han være så tiltrækkende? "Sovet godt smukke?", spurgte han. Jeg nikkede og rettede lidt i mit hår. "Godt, vil du have noget at spise?", spurgte han og lagde guitaren fra sig. "Øhm ja tak", svarede jeg usikkert.

Han smilte og rejste sig op. Han gik over til et bord i hjørnet og begyndte at lave et eller andet. Jeg fumlede min mobil op for at se, hvad klokken var. Klokken var 10. Det var ikke så værst. Men i det så jeg, at Dan havde ringet 9 gange. Oh shit! Det var værre end en gyserfilm det her.

Jeg trykkede på "ring til kontakt" og tog min mobil op til øret. Bippen forsvandt hurtigt. "Hvor er du henne Paige? Er du okay?", lød det vildt bekymrende fra ham. "Jeg er okay. Jeg er inde hos Justin", sagde jeg usikkert."Hvad?! Hvordan er du endt der? Er det gjort frivilligt?", spurgte han. "Nej, det er bare... Orker ikke at forklare det", fortalte jeg opgivende. "Okay, men så længe du er okay, så er jeg ret ligeglad", svarede han. Jeg smilte. "Det tænkte jeg nok", sagde jeg. "Godt. Så ses vi senere" lød det fra telefonen. "Ses", svarede jeg og lagde på. Jeg kiggede til siden og opdagede Justin i at stirre på mig. Jeg fik også øje på morgenmaden på bordet. "mmm food", sagde jeg og tog brødet i min mund. Han rystede sine tanker væk og smilte. Gosh den charmerende smil. Kommer aldrig over den. "Tak", sagde jeg.

Han smilte som tak. "Hvem var det, du snakkede med?", spurgte han interesseret. Når så man var lige pludseligt interesseret i mig ."Det var bare Dan", svarede jeg og tog endnu et bid af brødet. "Hvad ville ha-", nået han at sige, enden han blev afbrudt af sin mobil. "Vent lige smukke", sagde han og tog mobilen op til øret. "Hvad!", lød det en smule irriteret fra ham. Der blev lidt stille. "Prøv at høre her. Det er sgu da din skyld, at alle de lorte fans står derude.... Jeg er ligeglad. Gør noget ved det... Du skal kraftdme gør dit job ordentligt. Okay..", halv råbte han ind i telefonen og lagde på. Han lagde sin mobil i lommen og satte sig ved siden af mig. Jeg lignede sikkert en idiot med åben mund og det hele, men hans samtale overraskede mig virkeligt.

"Var det ikke ondt sagt, Justin?", spurgte jeg overrasket. Han trak på skuldrene. "Han fortjener det fuldt ud", svarede han seriøst. Okay, hvordan kunne han ikke se noget forkert ved det? Jeg kunne godt lide, at han er så chill over det (ironi). Der var så mange ting, jeg ikke forstod ved denne her dreng. "Hvorfor fortjener han det? Og hvad med dine fans? Betyder de ikke en skid for dig? Ligefrem kalde dem for lorte fans, er det ikke lige...", spurgte jeg lige ud og var stadig forbavset. "De skal sgu bare være taknemmelig for, at jeg gider at lave musik og gå igennem alt det crap, der følger med. Det er sgu det samme med crewet. For ellers havde de ikke et job i dag.", svarede han mig igen. Jeg måtte derfor skuffe dig, for de havde fundet noget andet bay. Main jeg var glad for, at tanker er tanker.

"Men Justin jeg forstår dig ikke. Du behandler alle dem som arbejde hårdt for dig, som lort. Du burde være taknemmelig, fordi uden dem, så vil du ikke står med din egen tournée", fortalte jeg ham. Han kiggede overrasket på mig. "Jeg ved godt, at du er berømt og alt det der, men det har ikke ens betydning med, at du skal opføre dig som en idiot, og tro at du ejer det hele. Igen det kan godt være du har penge, awards osv. But nobody cares all right! Alt det folk går op i er, om du er venlig mod dem. Og det er du ikke i hvert fald ikke god til", sagde jeg og kastede mine hænder ud i luften. Han kiggede nogle sekunder på mig. Det var svært at tyde ham. Gad vide, hvad han tænker på lige nu. Det var som om, at han aldrig havde hørt de ord før, fordi han gjorde noget, som jeg aldrig havde regnet med, han vil gøre. 

Det overraskede mig virkelig meget.

____________________________________________________

Av av av.

Der blev Justin lige sat på plads...

Gad vide hvad der overrasket hende?

Hvordan han reagerede over det, jeg håber at det ikke er noget dårligt?

Tusind tak, fordi i læser denne her historie.

I gør mig vildt glad!! :) Taaaak....

Chaio Amigos! Sikkert forkert stavet:P

See yea fra Akiz

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...