Not just because you are famous -Justin Bieber-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2013
  • Opdateret: 30 aug. 2017
  • Status: Igang
Paige (Dans nices) møder endelig personen, som hendes onkel arbejder for. Justin Bieber, den dreng alle hendes veninder siger er fantastisk og dejlig. Men nu skal folk tro om igen. Justin er jo det modsatte. Han er ikke lige så sød, som alle går og tror. Det er jo bare noget han spiller. I virkeligheden tror han, at han kan få alt, hvad han peger på. Og det med at han er kendt, gør det hele ikke meget bedre. Da Justin får et godt øje for Paige, prøver han på at få hende. Men Paige falder ikke for hvem som helst. Hvordan det går, må du hellere finde ud af, fordi der ligger en hel anden historie bag den her.

76Likes
70Kommentarer
16455Visninger
AA

2. Alene hjemme... IGEN

Paige synsvinkel.

Jeg lod min blyant trille frem og tilbage, i håb om timen snart ville slutte. "Hvis I kigger på billede nummer syv... Bla bla bla", lød det i mine øre. Næsten ingen fulgte med. Bare timen gik lidt hurtigtere.

"Hvad synes du Paige?", spurgte læreren mig. Jeg kiggede fortabt på hende "Øhm", men heldigvis ringede klokken. "God ferie" nået jeg at høre, før jeg var ude af klassen.

"Paige hvor skal du hen?!", lød det bagfra. Jeg vendte mig om for at se, hvem det var. "Jeg skal hjem", svarede jeg Britney. "Skal du noget i ferien?", jeg åbnede mit skab og nikkede. "Jeg skal være hos min onkel hele ferien, fordi mine forældre skal på forrentningsrejse", jeg tog min taske ud og lukkede for skabet.

"Ej hvor er du heldig", lød det spændt fra hende. "Hvorfor dog det?", vi gik mod hovedindgangen. Hun kiggede på mig med store øjne. "Din onkel arbejde ligesom for Justin Bieber. Som i verdenskendt, som i verdens sødeste og dejligste person", jeg trak på skulderne. "Og hvad så?", sagde jeg.

Hun kiggede forbavset på mig. "De er på turné, så du skal rent faktisk turner med Justin Bieber", jeg rystede med hovedet. "Okay, det bliver spændende at se, hvordan han er", hendes øjne blev større, hvilket undrer mig, om hvordan det kan lad sig gøre. "ER DU SINDSSYG, DET BLIVER VILDT!", råbte hun nærmest, så hele skolen kunne høre hende. "Ja, det bliver det vel", sagde jeg og gik ud. 

Vi gik hen til min bil. "Når men god ferie", jeg gav hende et kindkys. " Ja god ferie med Justin, hils ham ik?", sagde hun smilte. Jeg grinte bare af de ord, hun sagde, og satte mig ind i min bil. Jeg tog selen på og tændte for motoren. Hun begyndte at vinke. Jeg vinkede tilbage og kørte ud af skolens parkeringspladsen.

Jeg tændte hurtigt for radioen, for at der ikke skulle blive for stille. Hmm egenlig glæder jeg mig rigtig meget til at kommer til L.A. Det er længe siden, at jeg har set min onkel, så jeg glæder meget til at se ham. Han er bare altid på arbejde og endelig så tager han mig med.

Der gik lidt tid, før jeg var på min indkørsel. Jeg slukkede for bilen og tog mine ting og gik ud af bilen. Jeg fandt hurtigt mine nøgler og låste for bilen. Jeg gik hen til døren og tog fat på håndtaget. Døren er altid åben. Jeg ved ikke en gang hvorfor. Det er bare blevet til en dårlig vane.

"Hej", lød det fra mig. Jeg tog mine sko af og gik hen mod stuen. Jeg så min mor sidde på sofaen. Tv'et var ikke tændt, som altid sad hun med sin mobil og snakkede i den. "Ihh altså kan du ikke klare papirerne selv?", spurgte hun lidt irriteret. Jeg lændte mig op af døren. "Fint så kommer jeg", og de ord rejste hun sig op.

Først nu får hun øje på mig. "Ohh hej skat", hun gav mig et kys på panden. "Jeg er nød til at gå nu", hun gik hen til døren og tog sine sko på. "Husk at pakke og der er mad i køleskabet", hun tog sin taske. "Far han kommer først i morgen tidlig, så han når lige at sige farvel til dig. Og jeg kommer sent hjem", hun åbnede døren hurtigt op, stadig med telefonen i hånden. "Inviter en veninde på besøg eller noget lignede...Okay... Fint jeg elsker dig.. farvel skat", og med, så smækkede døren i.

Wow hvor gik det hurtigt. Jeg fik ikke registret, hvad hun sagde. Når men så har jeg huset for mig selv... Igen. Spørgesmålet er hellere, hvornår har jeg ikke huset for mig selv. Hurtigt hoppede jeg ned på sofaen og tændte for tv'et.

Jeg har intet at lave... Jeg har allerede pakket, fordi jeg var så spændt. Jeg blev ved med at zappe på tv'et, men intet interessant. Måske skulle jeg se Pretty little liars og lave en lille marathon i dag.

Jeg rejste mig hurtigt op og gik mod køleskabet. Jeg tog skålen med mad i og varmede den op. I mens fandt jeg computeren, og tændte for den. Mikroovn sagde en lyd. Jeg tog skålen og satte mig til bords. Jeg tog en ske fra skuffen ved siden af og tændte for serien.

<^><^><^>

Min mobil begyndte at ringe. Jeg satte serien på pause og slap isskeen. Jeg slide en finger hen af skærmen og tog den op til øret.

"Hej Dan, hvad så?", sagde jeg. "Wow du er stadig vågen?", lød det overrasket fra ham. "Hvorfor skulle jeg være det?", spurgte jeg og rynkede øjenbrynene. "Er det ikke sent hos jer?", spurgte han undrende. Først nu opdagerede jeg, at det var mørkt udenfor. Jeg kiggede på min computer, for at se hvad klokken var. Okay, klokken er 01:38.

"Oh", hørte jeg mig selv sige. "Hehe, men du burde gå i seng nu. Vil du ikke lige skrive, når du tager af sted?", spurgte han. "Jo", svarede jeg og begyndte at rydde op. "Godt, jeg glæder mig til at se dig","I lige måde", sagde jeg, mens jeg lagde de sidste ting på plads og smilte. "Vi ses og sov godt", "Tak", sagde jeg og lagde på.

Jeg skyndte mig ud på badeværelset. Jeg fik fjernet min makeup, fik børstede tænder og vasket mit ansigt. Hurtigt var jeg ind på mit værelse og tog nattøj på. Jeg hoppede hurtigt i sengen og lukkede øjne i.

_________________________________________________________________________________________________________

Hej allesammen.

Det var så først kapitel, hvad så i?! 


Ej det kan man da ikke skrive, når historien knap nok gået i gang (kan man kalde det) TEHE!!

Men kommenter eller like eller tilføje den som favorit!! Gør hvad du vil:)

Ses fra Akiz og Nicoline L

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...