Not just because you are famous -Justin Bieber-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2013
  • Opdateret: 9 apr. 2017
  • Status: Igang
Paige (Dans nices) møder endelig personen, som hendes onkel arbejder for. Justin Bieber, den dreng alle hendes veninder siger er fantastisk og dejlig. Men nu skal folk tro om igen. Justin er jo det modsatte. Han er ikke lige så sød, som alle går og tro. Det er jo bare noget han spiller. I virkeligheden tror han, at han kan få alt, hvad han peger på. Og det med at han er kendt, gør det hele ikke meget bedre. Der Justin for et godt øje for Paige, så han vil prøve at få hende. Men Paige falder ikke for hvem som helst. Hvordan det går, må du hellere finde ud af, fordi der ligger en hel anden historie bag den her.

74Likes
66Kommentarer
14087Visninger
AA

20. A different feeling, but I like it.

(A/N: Før kapitlen begynder vil jeg gerne lige sige TUSIND TUSIND TAK for over 100 LÆSERE!!! Er i sindsyg jeg er glad!!! Det er min første gang og det betyder så meget for mig!!!!!!!!! MAIN HVOR ER JEG GLAD!!!!!! Det medfører en lang og forhåbentlig spændende kapitel!!!

TUSIND TUSIND TAK!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! :))))))))))))))))) OVER 100 læsere!!!! SINDSYGT!!!! 

- Akiz :))))

 

Paige synsvinkel.

Jeg sukkede og lagde mit hovede på min hånd. Jeg likede billedet og scrollede videre ned af min væg. Måske skulle jeg poste noget selv. Jeg trykkede på den blå Instagramikonet og trykkede på min kamerarulle. Jeg trykkede på billedet af mig med shoppeposer fra, dengang vi var ude og shoppe efter kjoler, fordi Justin tvang til at gå på date med ham. Jeg grinte stille over tanken.

"Traveling America... But going nowhere without new clothes and dresses"

Skrev jeg på min caption og postede billedet. Jeg smilede tilfreds og skulle ter at trykke på min profil, men jeg blev afbrudt af banken på døren. "Kom ind", sagde jeg og kiggede væk fra min mobil. Døren åbnede sig og en smilende Justin åbnede døren. "Er du klar? Vi er færdig med at øve", spurgte han. Jeg nikkede og rejste mig op. Jeg tog min jakke og gik over til ham. Han modtog mig ved at ligge sin arm om min talje. 

"Hvor skal vi hen?", spurgte jeg og smilte. "Jeg tænkte på, at vi kunne gå forbi starbucks", fortalte han og lukkede døren efter mig og så begyndte vi at gå. "Det lyder som en god idé", sagde jeg og bare kiggede på ham. En meget speciel glæde spredte sig i min krop. Jeg ved ikke, hvorfor jeg havde det sådan, men det var i hvert fald en dejlig følelse. 

"Hvad?", spurgte han med et kæmpe smil. "Ikke noget", sagde jeg smilende. Han grinte lidt. "Okay", sagde han og åbnede bagdøren, så vi kunne komme ud. "Så... Hvordan reagerede de, der du sagde, at du ikke ville aflyse koncerten alligevel?", spurgte jeg. Han trak på skuldrene. "Scooter åndede lettet ud og blev meget glad for det", fortalte han. "Så der var ikke noget med, at du var en idiot eller sådan noget?", spurgte jeg med en dyb tone. "Heeey det var da ondt sagt", sagde han med en lys tone og begyndte at grine. Jeg kunne ikke lade vær med at joine ham.

"Ej, du ved jo godt, at jeg ikke mener det på den måde", sagde jeg og tog blidt fat på hans jakke. Han løftede den ene øjenbryn. "Hmm. Taler du nu sandt?", spurgte han på en mystisk måde. "Okay.. Du kan godt være lidt idiotisk en gang i mellem og nogengange meget. Men det er jo det, der gør dig for dig", fortalte jeg og stoppede ham op, så jeg kunne kigge på ham ordentligt.

Han begyndte at bide sig i læben. "Wow tænk at jeg tager det her som en kompliment", sagde han og bed sig fortsat på sin læbe. "Men det er jo nok på grund af, at jeg hører det fra dig", fortsatte han. Jeg grinte en lille smule over det. "Din idiot", sagde jeg og begyndte at gå igen. Han var hurtig til at følge mig.

Vi var endelig nået til starbucks, da vi trådte ind, var der nogle unge mennesker, der begyndte at hviske. Jeg valgte så at ignore det. "Hvad skal du have?", spurgte Justin. "Jeg tror, jeg tager en blended cream caramel", fortalte jeg. "Hvad med dig?", spurgte jeg. "Jeg tager bare en hot chocolate, nu hvor jeg snart skal synge", fortalte han og gik op til disken.

"Hvad skal det være?", spurgte ekspedienten. "En blended cameral cream og en hot chocolate, begge to mellem", bad han om og tog sin pung frem. Ekspedienten gik over for at hente kopperne.

"Jeg skal nok betale", mumlede jeg til ham. "Nej. Jeg gør det", mumlede han tilbage. "Nej... Det er for meget, lade mig i det mindste vise, at jeg vil betale. Jeg vil ikke udnytte dine penge", fortalte jeg stille. "Rolig, det gør du ikke. Jeg får lyst til det, så lade mig gør det", sagde han til mig. "Nej Justin det-", "shh shh shh", sagde han og puttede sin finger på min mund. Jeg rynkede øjenbrynene af forvirring. "Lad mig gøre det. Det var mig, der inviterede dig, så jeg betaler", sagde han på en let stolt måde. "Sååå... hvem betaler?", lød det fra kassen. Vi begge kiggede hen på ekspedienten. Akavet! Der hvor man ikke opdagede, at ekspedienten var kommet. Main vi måtte havde lignet nogle fjolser.

"Det gør jeg", sagde Justin og tog sin finger væk fra mine læber. Jeg sukkede opgivende. "Fint", mumlede jeg stille. "Okay det bliver 98.-", sagde hun. "På beløbet", sagde han og satte sin kort på maskinen. Han tastede hans kode ind og tog trykkede godkend. Derefter fjernede hans sit kort, der den havde sagt bip.

"Hvad kan jeg skrive på?", spurgte ekspedienten. "Justin og Paige", sagde Justin og proppede sin pung ned i hans lomme. "Godt. Jeres navne vil blive råbt op, når jeres bestilling er færdig", sagde hun og gav ham bonen. "Yes", sagde han og gik ud af køen.

"Justin", sagde jeg og slog ham blidt på armen. "Hvad er der?", spurgte han og satte sig på vinduespladserne. "Justin og Paige, nu opdager folk dig", fortalte jeg. Han tog sig til panden. "Når jo", sagde han og lagde hans hånd på bordet. Jeg satte mig ved siden af ham. "Det er okay. Så kan vi have en lille runaway", fortalte han. "My runaway love" mumlede han stille, så jeg ikke kunne høre det. "Hvad sagde du?", spurgte jeg. Han rystede på hovedet. "Ligemeget", sagde han. "Okay", sagde jeg og satte mig til rette.

Der kom en lille stilhed mellem os. Den var ikke akavet, bare stille. Hvis det her gav nogen mening. "Jeg fik egentlig aldrig sagt tak for det, du sagde til dine fans", nævnte jeg pludseligt. "Oh, så det virkede?", spurgte han. "Ja eller nogenlunde. Der er nogen der stadig sender hate, men de flest skrive undskyld osv", forklarede jeg. "Det er en smule akavet på en måde", nævnte jeg. "Hvorfor?", spurgte han. "Du ved... Jeg er jo ikke kendt, så hvorfor I alverden skal de hold øje med mig", forklarede jeg.

"Det er nok, fordi du dater mig", fortalte han og smilte. "Okay jeg kan se, hvad du mener. Men kan folk bare ikke være ligeglad med mig og fokusere mere på dig?", spurgte jeg og ordnede mit hår. Han tog begge min hænder og holdte mig ved mine fingerspidser. "Så nemt er det berømte liv ikke", sagde han. "Men... Jeg er jo ikke kendt", nævnte jeg igen. "Du er på en måde kendt", fortalte han. "Alle mine fans kender dig. De ved, at du er Dans niece. De ved, at du dater mig. De ved, at du er god venner med Alfredo", begyndte han at nævne.

"De ved så meget om mig på så kort tid. Hvad bliver det næste mine forældre?", spurgte jeg. "Måske", sagde han og slap mine hænder. "Okay. Det er creppy", sagde jeg og så overrasket ud. "Hvordan går det egentlig med dine forældre?", spurgte han. "Paige og Justin", blev der råbt op. Folk begyndte at se sig omkring, nok for at finde os. "Er du klar til at løbe?", spurgte han. Jeg nikkede. "Okay, GO", sagde han og med det samme tog han min hånd. Det føltes helt specielt, at han holde min hånd. Jeg vidste ikke hvorfor. Han havde jo holdt mig i hånden før, men denne her gang føltes det anderledes. Det føles afslappet og dejligt af et eller andet art. Jeg kunne ikke lade vær med at smile.

Vi begge gik op til kassen og tog vores drinks. "OH MY GOD! DET ER JUSTIN BIEBER", råbte en. "Shit", udbrød han stille. En masse piger begyndte at skrige og løbe i hen mod os. Justin strammede grebet om min hånd og begyndte at løbe ud af caféen. Selvfølgelig løb jeg med, for ellers ville jeg blive trukket hen af asfalten, og så vidt jeg vidste, vidste jeg, at det ikke var ret. Main jeg tænkte alt måde random og irrelevante ting i dag.

Vi løb hen af gaden med folk lige bag ved os. Okay var det bare mig eller var det her bare ikke ligesom en film. Du ved, 2 forelsket par løber fra sine problemer for at være i fred. Altså pånær, at vi ikke var forelsket. Men stadig! Det her var så sjovt!

Vi smilte voldsomt meget, da vi bare løb og løb. Før jeg vidste af det, dukkede der lige pludselig paparazzier op. Så vi valgte at løbe over på den anden side af vejen og ind i parken. This is awesome! Jeg følte mig ligesom med musikvideo.

"Herover", sagde Justin og trak mig bag en busk. "Ej, tror du virkelig, at de ikke har hjerne nok til at-", "Shh", afbrød han mig. Jeg tog mig til panden og rystede med hovedet. Jeg bemærkede, at Justin stadig holdte min hånd, selvom det ikke var nødvendigt mere. Meeen hvad kunne jeg gøre? Jeg kunne godt lide det.

Papparazziernes skridt kunne høres. De kiggede lidt efter os. Derefter gav de op og begyndte at gå. "Tænk det rent faktisk virkede", sagde jeg. Justin vendte hovedet og kiggede smilende på mig. "Oh my god, det er jo Justin Bieber og Paige Kanter", råbte en teenagepige, så papparazierne reagerede. De fandt os hurtigt og begyndte at tage billeder af os.

Justin strammede endnu en gang grebet og trak mig væk fra dem. Og så ellers begyndte vi at løbe, selvom jeg var træt. Men det var ligesom pinligt at sige det. "Vi slipper aldrig af med dem", nævnte jeg forpustet. "Er du allerede træt?", spurgte han. Jeg nikkede desværre flovt. "Okay. Hvis du har styrken til at ignore dem, så kan vi bare gå", fortalte han. Jeg nikkede som svar og tog endelig den første slurk fra mig blended cream. Han satte tempoet ned til et gå tempo og tog også et slurk fra sin varm chokolade. "Jeg sender lige en sms til Kenny. Han må ikke være langt væk herfra. Bare for en sikkerhedsskyld", sagde han. Han slap min hånd og tastede på sin Iphone. Der gik vel lidt tid, før han lagde mobilen fra sig igen. Jeg drak bare akavet af min drink. Papparazierne tog forsat billeder af os. Main hvor var det ubehageligt, men jeg måtte ignore dem.

"Så", sagde han og drak af sin drink. "Lad os bare gå videre. Kenny kommer bare og stopper dem", fortalte han og begyndte at gå. "Okay", svarede jeg og fulgte med. Da kom endnu en stilhed, kun lyden af kamera, der tog billeder kunne høres. "Hvad synes du egentlig om det her?", spurgte han. "Synes om hvad?", spurgte jeg. "Altså hvis nu du blev kærester med en berømthed, hvad vil du så synes om det?", forklarede han.

"Jeg tror på, at hvis man elsker hinanden, så kan intet komme i vejen. Så jeg tror bare, at det er helt det samme, som at være sammen med en, der er ikke kendt. Det er jo i princippet jeres arbejde", forklarede jeg og grinte lidt. Justin joine lidt med. "Men jeg ved, at det er det samme. Bare med meget opmærksomhed fra verden", tilføjede jeg og drak noget af min drink.

Et tilfreds smil bredte sig på Justins læber. "Hvorfor spørger du?", spurgte jeg. "Oh ikke for noget", svarede han og drak af sin varm kakao. "Okay. Men hvad med dig? Hvad synes du om at date, en som ikke er berømt?", spurgte jeg nysgerrigt. Hvem ved, måske kan jeg brug informationen til noget.

"Jeg har faktisk aldrig prøvet det før. Jeg ved at det kræver en del tillid, så man er sikker på at personen ikke bruger en for penge og berømmelse-", "Oh virkelig Justin" , afbrød jeg ham og lød ironisk. Han kunne ikke lade vær med at smile. "Du skal bare lige irriterer mig en smule", nævnte han med en glad tone. "And that is why, you love me", sagde jeg smilte cute. "Det må jeg gi' dig ret i", fortalte han og begyndte at grine. Jeg kunne hellere ikke holde masken. Jeg kunne så godt lide det her. Det var som om, at Justin og jeg var i vores egen verden. Selvom paparazierne forstyrrede os, så var vi bare her og havde det sjovt.

"Ej men ellers tror jeg, at det er det samme, måske en lille smule hårdere for personen, jeg kommer sammen med. På grund af hate osv, du ved hvad jeg mener. Men som du siger....", han tog min hånd og flettede hans ind i mine. "Kærlighed overvinder alt", sluttede han af og kiggede smilende på mig. Jeg blev lidt rød i kinderne. Jeg drak lidt fra min drink for at skjule det. Hans charme var der i hvert fald ikke noget galt med. Det gjorde mig faktisk en lille smule genert.

"Hey 5 meter væk fra Justin", blev der råbt. Vi begge afbrød vores øjenkontakt og fandt Kenny stå ved siden af os. Papparazierne gjorde, hvad han sagde og begyndte at stille ham spørgsmål. Han ignorede dem, som om de bare var luft. "Justin og Paige, I skal gå tilbage til hotellet for jeres sikkerhed skyld", forklarede han. "Okay og tak", sagde Justin. Vi fandt hurtig stien til hotellet. der var egentligt ret dejligt, at de fandt hoteller, der lå tæt på parker.

"Hvad siger du til, hvis jeg arrangerer den næste date?", spurgte han pludseligt. "Altså på min måde", tilføjede han. "Er du sikker på, at du vil bruge så mange penge?", spurgte jeg. "Ja. Hvorfor skulle jeg ikke. Jeg tjener 2 dollers i sekundet", sagde han. "Puff blærerøv", nævnte jeg for sjovt. Det fik ham til at grine. "Du behøves ikke. Hvis det stod til mig, så kunne vi sidde i bussen og æde junk food ", fortalte jeg. "Hvad nu hvis jeg vil", nævnte ham. "Så kan jeg ikke stoppe dig", fortalte jeg. "Yes. Jeg lover dig, det bliver ikke som første date", nævnte han.

"Hvis jeg skal være ærlig, så kunne jeg godt lide vores første date", indrømmede jeg. "Virkelig?", spurgte han. "Ja. Jeg gad bare ikke at indrømme det, fordi du var så egoistisk", forklarede jeg. "Du ved, det bliver altid godt, når man er på date med Justin Bieber", sagde han selvsikkert og slap min hånd, så han kunne løftede og slippe hans jakke. "Fjols", sagde jeg og skubbede ham blidt til siden. Han smilede hele tiden og det smittede lidt af.

"Det akkurat det, jeg ville undgå at se", fortalte jeg og smilte. "Hvad? Vil du ikke indrømme, at du er besat af mig?", spurgte han på en helt vildt charmerende måde. Han rykkede helt tæt indtil mig, så jeg nærmest kunne mærke hans ånde. Hvorfor så charmende?

"Jeg kan ikke tage dig seriøs", sagde jeg og begyndte at grine. "Virker det ikke smukke?", fortsatte han. "Den virker ikke på mig mere", grinede jeg ud, selvom jeg løj. For sure det virkede på mig. "Er du sikker?", spurgte han og smilte. "Ja", sagde jeg og skubbede ham blidt væk. Vi begge begyndte at grine. Han gik hen til mig og lagde sin arm på min skulder. "Du er syg i hovedet", nævnte jeg grinende.

 

<^> <^> <^>

 

"Tak for en dejlig eftermiddag", takkede han. "I lige måde", sagde jeg og krammede ham. Krammet varede lidt længere end, jeg havde forventet. "Så ses vi vel i aften.", sagde han og trak sig ud af krammet. "Jep. Rock the stage", sagde jeg og grinte. Han grinte også med. Han rykkede sig tættere indtil mig og var ved at ramme mine læber. Panikken spredte sig i min krop, hvad skulle jeg gøre? Jeg ville gerne kysse ham, men måske var det for tidligt eller nej eller jo eller. Døren åbnede sig op. Jeg rykkede Justins hovede, så jeg kunne ramme hans kind i stedet. Håbede han ikke følte sig afvist.

Dan kiggede på os med et forvirret blik. "Vi ses", sagde Justin smilende. "Ses", sagde jeg og bed mig på læben. Jeg skubbede Dan ind og fulgte Justin med mine øjne. Lige så stille lukkede jeg døren og vendte mig uskyldigt om. "Hvad skete der lige der?", spurgte Dan forvirret. "Ikke noget", sagde jeg genert og smed min jakke, derefter kastede jeg mig på sofaen.

"Du er nød til at forklare mig, hvad der sker? Først siger du, at du aldrig vil snakke med ham og så går du ud med ham efter", fortalte han. "Jeg tilgav ham og besluttede at starte forfra med ham", fortalte jeg. "Oh. Det er så typisk. Dig og din mor er så gode til at tilgive folk", sagde han. "Men fortæl mig om det næste gang. Jeg vil ikke få det af vide af de sociale media", fortalte han og satte sig på sin computer.

"Vent... Stalker du Justin og jeg i de sociale media?", spurgte jeg. "Jeg vil ikke kalde det stalker, men hvis jeg ikke ved hvor du er, så går jeg selvfølgelig på og tjekker om du er sammen med Justin", svarede han og klikkede lidt rundt. Jeg rejste mig og gik hen til ham. "Hvad skriver de om os nu?", spurgte jeg. Han trykkede på mellemrumstasten, så videoen spillede.

"Har Justin Bieber fundet sin runaway love, det vil vi give svar på clevertv", forklarede damen og så kom intro og alt det der shit. Hun kom frem på skærmen igen, henne på hjørnet var der et billede af mig og Justin, hvor vi løb på fortovet. Jeg kiggede smilende ned på asfalten og Justin kiggede ligeud med et smil på læben. Jeg kan egentlig godt lide billedet.

"Justin Bieber og Paige Kanter også kendt som Dan Kanters nejese, blev set i Walkpark i Miami, Florida. Det tegner på at Justin har endelig fundet sin runaway love, nu hvor de løb væk fra papparazier og fans. De så ud til at have det sjovt og forelsket på samme tid. Vi fik dog et øjeblik, hvor parret var ved at kysse, men Paige skubbede ham væk. Hvor betyder det mon? Er der måske en som kun går efter berømmelsen? Eller sagde Justin noget, der sårede hende?... Jeg er Theresa Mope og du ser clevertv.

Jeg stod med åben mund. "Hvad sagde de om mig", halvråbe jeg.

_____________________________________________________________________

Uhhhh nu kommer de sociale media ind i det... Hvordan reagere hun mon?

Igen tusind tak for 100 læsere, det betyder meget for mig:)

Jeg vil egentlig gerne havde skrevet mere, men nåede det ikke. (Havde sat en dateline) men håber at du er tilfreds, det er jeg ihvertfald:))

Når men vi ses mine smukke læsere:))

100 læsere wup wup!!!

- Akiz

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...