It's not your fault - it's your fans ~ JB (Oneshot)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2013
  • Opdateret: 18 jul. 2013
  • Status: Igang
Aliya har siden hun var seksten lidt af sygdommen, depression. Dog begyndte hun at få det bedre efter to år. Hun har dog aldrig rigtigt kommet sig over depressionen, så derfor har alle også behandlet hende med forsigtighed, fordi de var bange for, at hun ville få et tilbagefald. Så da hun ved en tilfældighed møder selveste Justin Bieber på gaden en dag, begynder de at hænge lidt ud, og der sker det, at de forelsker sig i hinanden og ender med at blive kærester. Selvfølgelig er der nogen fans, som er ret så utilfredse med det, så de skriver alle mulige hårde ord til hende – selv dødstrusler. De har selvfølgelig ingen anelse om, at Aliya stadig er skrøbelig, så de tænker ikke over konsekvenserne ved deres hårde ord. Konsekvensen er det, som alle havde frygtet allermest. Hun får et tilbagefald. Denne gang er det ikke som før, da hun skjuler det for alle, så Justin ikke skal blive sur på sine fans. Da alt dog bliver for meget for hende, beslutter hun sig for at forlade alt og alle.

3Likes
3Kommentarer
448Visninger

1. Oneshot.

De hvide piller ligger så fint ved siden af håndvasken i badeværelset, og ved siden af dem står et stort glas fyldt op med vand. Alt hun skal gøre er at sluge de piller, drikke noget vand, også vil hun forlade denne verden. Præcis som hun har planlagt. For ja, hun har planlagt dette til punkt og prikke. Alt fra hvordan hun vil forlade verdenen, til hvor mange piller hun skal sluge, før at det er helt sikkert, at hun ikke vil vågne igen. Men vigtigst af alt, så har hun sørget for, at Justin ikke vil være hjemme, før hun har taget de piller.

Hun kan bare ikke få sig selv til at gøre det – ikke endnu. Ja, hun er klar til at forlade verden for altid, men hun er ikke klar til at forlade Justin. Hun elsker Justin så højt, så tanken om at hun aldrig vil få ham at se igen, holder hende tilbage. Han er og vil altid være hendes livs kærlighed. Det kan ikke engang hans såkaldte fans lave om på, om de så tvang hende til at sluge de piller. Hun vil altid elske ham, men ikke engang hendes kærlighed til ham, kan ændre hendes beslutning om at tage de piller og aldrig vågne op igen. Intet kan.

Hun sætter sig tungt ned på de kolde fliser, mens hun læner sit hoved op af væggen og lukker hendes øjne i. Billeder af Justin fylder hendes tanker, og hun mindes alle mulige minder, som de har sammen, og hun kan ikke stoppe et smil fra at forme sig på hendes læber. For selvom hun er trist, har Justin den virkning på hende, at hun altid vil smile bare ved at tænke på ham. Det vil hun for altid huske. Hun vil huske hans fine læber, der altid er spærret op i et smil. Hun vil huske hans smukke brune øjne, hans engleagtige stemme, hver gang han sang for hende, og mest af alt, vil hun huske hver gang, han hviskede 'jeg elsker dig' i øret på hende, før hun faldt i søvn. Hun vil huske hver eneste lille del af ham.

En tåre glider ned af hendes kinder efterfulgt af mange andre, men hun tørrer dem hurtigt væk, da hun ikke ville græde mere. Hun har grædt mere den sidste måned, end hun har gjort i de 19 år, hun har levet i. Så hun vil ikke mere, ligesom at hun ikke vil dette liv mere.

Hun rejser sig op med rystende ben, mens hun fumler sig vej hen til håndvasken, hvor pillerne ligger og glasset står. Hendes fingre lukker sig om pillerne, som hun fører op til munden. Så er det tid – tid til at forlade denne verden, og rejse til det sted hvor hun vil ende. Hendes blik glider kort hen til spejlet over håndvasken, før hun lader pillerne glide ind i munden og videre ned igennem hendes hals. Hun tager fat om glasset, som hun fører op til munden og tager en ordenligt slurk af, mens hendes blik er fastlåst til hendes spejlbillede. Hun prøver at se sig selv derinde, men alt hun ser er en pige, der slet ikke ligner hende, eller den hun var før. Pigen er helt hvid i ansigtet, og de mørke rander under hendes øjne, får hende til at se virkelig træt ud. Hendes hår er uredt og står ud til alle sige, og for at være ærlig, ligner hun et rod. For det er hun også. Hun er et rod og hele hendes liv, er et stort rod.

Hun lukker kort øjnene, mens hun igen sætter sig ned på de kolde fliser, og hun forestiller sig, hvad der vil ske, når folk finder hende. Lyden af soveværelses døren der åbner, forstyrrer hendes tanker, og hun ved allerede hvem det er. Hun får dog hendes berettigelse bekræftet, da en velkendt stemme siger hendes navn. Justin. Panikken spreder sig inden i hende, for han skulle ikke være hjemme nu, og hun ved at så snart, han ser lyset der stråler ud af den let åbne dør, vil han gå herind og finde hende. Og hun vil ikke lade ham se hende nu, men alligevel så kan hun ikke andet end at blive lykkelig, fordi hun får lov til at se ham en sidste gang.

Pillerne er allerede ved at virke, men hun tvinger sig til at kravle på alle fire hen mod døren. Hun når dog ikke andet end halvvejs, før døren til badeværelset går op, og Justin træder ind. Han ser hende ikke i første omgang, men da han ser mod gulvet får han endelig øje på hende. Hun ligger mærke til det forvirrede blik han sender hende, men alt hun gør er at sætte sig tungt ned på fliserne. ”Hvad laver du dernede, Aliya?” lyder hans bekymrede stemme svagt i hendes øre, og hendes blik glider op på Justin, og hun ligger mærke til, hvordan det langsomt går op for ham, at noget er galt. Efter at hun i lang tid bare forholder sig stille, sætter Justin sig ned foran hende og tager hendes hoved i mellem sine hænder. ”Hvad har du gjort?” spørger han bekymret, men endnu engang siger hun intet. Hun ved slet ikke, hvad hun skal sige, da hun ikke ligefrem havde regnet med, at skulle se Justin igen. ”Hvad har du gjort, Aliya?” gentager han sig selv, men denne gang endnu mere bekymret. Hun bider sig bare i læben, mens hun forsøger ikke at se på Justins forpinte blik. ”Du ved jeg elsker dig, gør du ikke?” hører hun sig selv spørge, ”jeg vil altid elske dig, lige meget hvad der sker. Jeg er ked af, at gøre det her mod dig. Du fortjener det ikke. Jeg kan bare ikke klare det her mere. Al den hate er for meget for mig, og jeg ved at det er egoistisk af mig at gøre, men hvis du gik igennem livet, uden at have lyst til at leve det mere, ville du så vælge det der gør dig allermest ulykkelig?” Hun kan nærmest se, hvordan han ligger to og to sammen, indtil at det går op for ham, hvad det er, hun har gjort. ”Nej,” siger han højt, og hun ligger mærke til en lille tåre, der slipper ud af hans øjenkrogen, ”det har, du bare ikke gjort.” Han trækker hende ind til sig i et kram, og hun mærker nogle tårer ramme hendes kinder og trille stille ned af dem. Men det er ikke hendes, nej, det er Justins.

Trætheden er lige ved at overmanne hende, men hun bruger hendes sidste kræfter på at trække sig ud af Justins kram og bøje sig frem mod ham, så hendes læber rammer hans i et lidenskabeligt kys. Det skal være det sidste, hun vil gøre, før hun lader sig give hen til den evige søvn. Justin knuger hende ind til sig, mens han blidt gengælder hendes kys, og hun føler i dette øjeblik, at det hun har gjort er virkeligt dumt. Men intet kan hun gøre for at rette op på hendes handlinger. Hun kan ikke på magisk vis, få pillerne til at forsvinde fra hendes system. Hun kan ikke spole tiden tilbage, men hvis hun kunne, havde hun gjort det med det samme. Alt hun kan gøre nu, er at lade sig falde i en dyb søvn.

De bryder modvilligt kysset, da de begge to har brug for luft. Hun ser ind i Justins brune øjne, som plejede at stråle af glæde, hver gang han så på hende. Men alt de viser nu er sorg. Hun bider sig kort i læben, inden hun læner sig frem mod ham og hvisker ind i hans øre: ”Jeg elsker dig, Justin. Du er mit et og alt, og jeg er ked af at gøre dette mod dig.” Det er hendes allersidste ord nogensinde, både til Justin og til resten af verden. Hun mærker mørket trække i hende, og før hun ved af det, falder hun sammen i Justins arme, mens hun mærker mørket trække hende ned i en dyb og endeløs søvn, og billedet af Justin med tårerne trillende ned af hans ansigt, er det allersidste, som hun nogensinde vil få at se ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...