The Power (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2013
  • Opdateret: 18 nov. 2013
  • Status: Færdig
Den gjorde det første udslag og jeg sprang hurtig til side og gik lidt tilbage.
Den huggede ud efter mig, men jeg var hurtigere end den.
Jeg sprang om halsen på den og satte mig oppe ved dens hovede," ssslip mig!"
"Aldrig nogenssinde gør mine venner noget!"
Jeg tryllede et sværd frem og stalde mig op, bladet gav genlyde i hele kammeret da jeg hyrede den ned i hovedet på basilisken og den faldt sammen under mig.

23Likes
48Kommentarer
5559Visninger
AA

62. Zikva

Thunder landede på en klippeudspring efter at have sat Lupus, Sirius, Fred og George på jorden ved siden af, jeg hoppede ned fra hans rug igen. 
"Zoey hvor er vi?" Lupus kom hen mod mig. 
Uden at svarer ham gik jeg hen til kanten og kiggede smilende ud på området, dragerne fløj over alt og nød livet i det fredelige område. 
Det var nærmest som at være i en helt ny verden, alt var grønt og frodigt og et stort vandfald opppe fra søen kørte ned af siden og ende i en kæmpe sø midt inde i det hele. Der var små magiske dyr nede blandt de store træer og frugterne voksede over alt på træerne. 
"Zoey hvor er vi hen...." George stoppede med at snakke så snart han så dragerne og landskabet," hvor er det utroligt." 
"Hvad er utroligt?" De andre kom hen og kiggede, de stod allesammen lamslået og kiggede ud over landet.
Grinende satte jeg i løb hen til trappen der var ned til jorden," kom nu i skal se det og vi skal finde de elever i mangler." 
Så snart jeg nåede bunden gik jeg ind imellem træerne og hen til husene jeg vidste der var," Mirandir!" 
Jeg satte i løb hen til manden der sad oppe på tronen," Zikva." 
Jeg sprang op til ham og han krammede mig," hvad laver du her?" 
"Der er forsvundet elever oppe fra skolen af," forklarede jeg. 
"Når dem de kommet forbi et par gange, men de forsatte altid videre." 
"Er Truskir her et sted?" Jeg kiggede mig omkring. 
"Han er nede i hans hytte," Mirandir plejede ned mod hytten. 
"Okay, men hvis der kommer fire mænd her ned så sig de skal vente!" Jeg satte i løb ned mod hytten Truskir boede i.
Jeg bankede tre gange inden jeg smuttede ind af døren," Truskir?" 
Rundt om et bor sad Truskir sammen med tre andre mænd fra byen," Zikva?"
Jeg smilede stort til ham og gik han til ham, han trak mig ind til sig i et kram og vi satte os ved bordet. "Zikva jeg tror godt du kender alle."
Jeg kiggede rundt på dem og rejste mig hurtig op for at spring om halsen på den tættest," Grindo!" 
Han krammede mig tilbage og lod mig komme hen til den næste," Thorir!" 
Jeg gik hen til den sidste og sprang nærmest på ham," Lavis!" 
"Hej Zoey," han krammede mig tilbage inden vi satte os ved bordet igen. 
"Hvad laver du her?" Spurgte Truskir om. 
"De tror Thunder har dræbt nogen elever oppe fra skolen, så jeg viser dem at der er mange drager og at de ikke har gjort nogen noget." 
"Hvordan kan de tror det?" Spurgte Lavis om. 
"Ud hos os er drager ikke venlige som de er her, de er meget farlige og slår tit folk ihjel," forklarede jeg. 
"Hej fik du endelig en ny lærer?" Spurgte Truskir. 
"Nej krigen begyndte kort efter du rejste og jeg har ikke været i Italien siden." 
"Åhh nej Zikva, hvad er der sket med din mor og far?" 
"Øhmm de er... Der ved nogen..." Jeg kunne simpelhen ikke få det sagt. 
Grindo så ud til at forstå mig og trak mig ind i et kram da han sad ved siden af mig," Cornelius passer sikkert godt på stedet." 
Han mumlede det ned i mit hår og jeg lagde en hånden hans bryst," det føltes stadig underligt at jeg ikke kan ringe til dem eller besøge dem." 
 "Hvad mener du Zikva?" Spurgte Lavis om. 
Thorir mumlede nået til ham og jeg kunne se han forstod det," hvem skal du så bo hos?" Han kiggede sørgeligt på mig. 
"Cornelius eller Sirius vil jeg gætte på," mumlede jeg. 
"Ellers kommer du bare til os," Truskir lagde en hånd på min skulder og gav den et klem. Jeg smilte til ham og satte mig op igen,mi det samme bankede det på døren og Mirandir kom ind," Zikva de fire mænd venter på dig." 
Jeg rejste mig hurtig op og gik ud af døren efter Mirandir," Mirandir der er noget du skal vide inden vi når hen til dem."
"Hvad er det Zikva?" Han vendte sig om mod mig. 
"Mor og far døde i krigen," jeg kiggede trist på ham, jeg kunne se hans ansigtsudtryk ændre sig til trist. 
"Det gør mig ondt Zikva," han trak mig ind i et kram inden vi forsatte. 
"Zoey skulle vi ikke finde eleverne?" Spurgte Lupus om. 
"Jo det skal vi," jeg nikkede til ham og vendte mig mod Mirandir igen. 
"I skal blive Zikva, der er jo blå måne i aften," han kiggede bedende på mig. 
"Er der? Drenge det er i nød til at se," jeg kiggede bedende hen på drengene. 
"Hvad er blå måne?" Spurgte Sirius og kiggede forvirret på mig. 
"To gange om året har månen en helt speciel farve, rød eller blå, og elverne holder en kæmpe fest for at fejre det." 
"Først skal vi finde de forsvunde elever og så kan vi komme tilbage hertil."  
Smilet på min ansigt blev endnu større end det var i forvejen og jeg hoppede rundt af glæde," det er så fedt." 
Jeg skyndte mig hen og greb fat i dem for at trække dem igennem skoven," hvorfor kaldte han dig Zikva?" 
"Det er mit elver navn, min lærer tilbage fra Italien bor her og vi var tit på besøg her," forklarede jeg og slap dem. 
Efter lidt tid nåede vi søen der vrimlede med magiske væsner," Hej Zoey!" 
Jeg vendte mig om og kiggede længere nede af bredden, men jeg kunne ikke se nogen kalde på mig. "Gør dig dog synlig!"  
Jeg smilte da jeg genkendte stemmen og gik ned mod stemmerne efterfulgt af drengene," lad mig snakke drenge." 
"Sofie, Lukas kom op af vandet!" Jeg gik hen mod de små hytter der stod ved bredden og så Mikva stå og kalder efter hendes børn. 
"Jamen mor vi så jo Zoey," beklagede Lukas sig og gik hen og fik et håndklæde om sig af sin mor. "Det er godt med jer."
Jeg stalde mig op væggen og smilede," hvornår er du begyndt ikke at stole på hvad dine børn fortæller dig?" Drillede jeg hende.
Hun vendte sig forskrækket om og kiggede på mig," Zoey?" 
"Så meget kan jeg da ikke have ændret mig," grinede jeg. 
"Zoey!" Lukas og Sofie kom løbende hen til mig og krammede mig. 
"Hej," jeg grinede over dem da de var våde. 
"Lukas, Sofie i gør jo hende våd," grindende trak Mikva dem væk fra mig og sendte dem ind i hytten.  "Hvordan går det med Ken?" 
"Det får fint, han skulle være hjemme snart sammen med Ivan og Kevin." 
"Så kan vi nok lige nå at sige Hej inden vi skal videre." 
"Hvor skal du hen?" Hen kiggede undrende på mig. 
"Der mangler nogle elever oppe på Hogwarts og jeg tænkte de kunne være her da der var fundet drage fodspor det sidste sted de var set." 
"Når dem, de bor over ved Kira ," Mikva pegede over på en stor hytte.
"Tak Mikva, vi ses til festen i aften," jeg vinkede til hende og forsatte hen til den store hytte hvor Kira boede i. 
Jeg bankede på døren og gik ind," Hej Kira?" 
Jeg stoppede op så snart jeg så hvad der foregik," Kira hvad fanden har du gang i! Det er jo ulovligt det der!" 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...