The Power (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2013
  • Opdateret: 18 nov. 2013
  • Status: Færdig
Den gjorde det første udslag og jeg sprang hurtig til side og gik lidt tilbage.
Den huggede ud efter mig, men jeg var hurtigere end den.
Jeg sprang om halsen på den og satte mig oppe ved dens hovede," ssslip mig!"
"Aldrig nogenssinde gør mine venner noget!"
Jeg tryllede et sværd frem og stalde mig op, bladet gav genlyde i hele kammeret da jeg hyrede den ned i hovedet på basilisken og den faldt sammen under mig.

23Likes
48Kommentarer
5512Visninger
AA

59. Where is she?

Varmen fra Thunders krop gjorde det muligt for mig at ligge inde i hans hule i skoven, hvis ikke han havde været der var jeg tvunget til at bruge magi. 
Men lige nu føltes det som om alt magi i min krop havde forladt mig, jeg følte mig Tom efter han havde fortalt dem det. 
Thunder lå og sov bag mig med øjet på klem, han beskyttede mig og gjorde alt han kunne for at jeg skulle klarer mig. Det var midt om natten, sikkert langt over midnat, og Thunder og jeg havde ligget her hele dagen, borset fra når Thunder havde hentet mad og vand til mig.
"Hvor tror i hun kan være?" Stemmen lød lige ude fra hulen af og jeg kunne skimte nogen skikkelser derude. 
Thunder løftede hovedet og lagde sig beskyttende om mig, imens han holde udkig hen mod indgangen til hulen. "Jeg ved det ikke, men hun har været væk længe," en mere kvindelig stemme svarede. 
"Niall kan dig eller Zayn lugte hende nogen sted?" Stemmen lød ligesom Liams.
"Lige her omkring er der en lille duft af hende, men den bliver overdøvet af en meget stærk duft af røg." Skikkelserne ryggede lidt rundt og jeg kunne se to hunde lignende skikkelser komme tættere på. 
Thunder lagde en vinge ned over mig så jeg ikke kunne se mere," Thunder sidder der inde," stemmen lød som Hagrids. 
"Thunder? Hvem er Thunder og hvorfor er det vigtigt?" Spurgte Ron. 
"Thunder er en drage der har boet her meget længe, en af de dyr jeg hverken har kunne flytte eller passe på nogen måde." 
"Hvorfor er det så vigtigt at vi ved det?" Spurgte Siva. 
"Fordi hvis i går for langt ind går han til angreb på jer, han er ikke lige så ufarlig som Mcgonalgall tror. Den eneste der kan komme rigtig i nærheden af ham er Zoey og det er jo hende vi skal finde." 
"Jamen kan hun så ikke være derinde? Så kan vi jo aflede dragen imens andre får fat i Zoey og får hende op på skolen."
"Det ville ikke gå, de to har et meget stærkt bånd og Thunder er meget beskyttende overfor Zoey. Det er næsten umuligt at få Zoey ud mod hende vilje, hvis hun er derinde hos Thunder." 
Jeg rejste mig stille op fra Thunder og gik ned mod udgangen til hulen, der blev helt stille da de hørte min fodskridt. Mine arme lå over kors hen over mine bryst og mine øjne var halvt lukkede," hvad vil i?" 
"Zoey!?" Niall kom løbende hen til mig og løftede mig op i et tæt kram. 
Jeg lagde armene om hans nakke og  krammede ham tilbage," Zoey du skal med op på slottet igen," mumlede Harry potter over fra flokken af.
"Nej, nej det skal jeg ikke," jeg prøvede på at komme ud af Nialls greb, men han holde godt fast i mig mens Ron kom hen mod mig med et par magiske håndjern. 
"Thunder!" Jeg skreg op og prøvede på at ryste mig fri, et brøl lød inde fra hulen og Thunder kom løbende ud mod os. 
"Undskyld Zoey," jeg kunne se en tårer på Nialls kind efter han sagde det. 
Thunder løb igennem dem alle sammen hen mod Naill og jeg," slip mig ikke." 
Niall kiggede forvirret på mig, men holde stadig fast rundt omkring mig. 
Thunder prøvede kort at få Niall væk fra mig, men da han så jeg havde fat i ham greb han fat i os begge to og løb ind i hulen igen. 
Thunder satte os ned på jorden med ham dækkende for hulens åbning, jeg satte mig op af Thunder og Niall satte sig nervøst ved siden af mig. 
"Han gør dig ikke noget, han gør ikke nogen noget hvis han kan se at det er en jeg holder af," jeg lænede mig op mod Niall og Thunder lagde sin ene vinge over os for at vi skulle kunne holde varmen. 
"Hvorfor tog du mig med herind?"
"Jeg kunne se du ikke ville gære det mod mig," mumlede jeg stille.
"De tvang mig til det, jeg ville ikke have du skulle fanges hvis ikke du ville tilbage eller havde brug for lidt tid alene. Men de blev ved med at snakke om at du kunne være død eller sådan noget, pludselig begyndte de at snakke om hvordan de skulle fange dig hvis du ikke ville med friviligt. De vidste hvor godt et forhold vi havde til hinanden og brugt mig til at fange dig," endnu en tårer løb ned af hans kind og jeg kunne se fortrydelsen i hans øjne. 
"Hvis du bliver her sammen med mig er det fint," han lagde en arm om mig og vi faldt begge to i søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...