The Power (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2013
  • Opdateret: 18 nov. 2013
  • Status: Færdig
Den gjorde det første udslag og jeg sprang hurtig til side og gik lidt tilbage.
Den huggede ud efter mig, men jeg var hurtigere end den.
Jeg sprang om halsen på den og satte mig oppe ved dens hovede," ssslip mig!"
"Aldrig nogenssinde gør mine venner noget!"
Jeg tryllede et sværd frem og stalde mig op, bladet gav genlyde i hele kammeret da jeg hyrede den ned i hovedet på basilisken og den faldt sammen under mig.

23Likes
48Kommentarer
5520Visninger
AA

66. The sea Prince

Jeg spærrede mine øjne op og så Niall svømme over mig, men han trak mig ikke. Han trak mig ned af mod bunden og jeg fulgte stille efter, jeg havde ikke kræfter nok til at kæmpe mod. 
Han trak mig ind i en hule og kastede mig nærmest op på breddeskuldre hulen, han sprang selv op ved siden af mig og mærkede efter min puls. 
Han gav mig hjerte massage til jeg hostede alt vandet op," er du okay?" 
Det var der jeg indså det ikke var Niall der havde reddet mig, " yeah jeg har det fint." Jeg hostede og lagde armene om mig selv for at holde varmen. 
Jeg kiggede på ham en gang til og lagde mærke til at hans ben sket ikke var ben, men en lang grøn hale. 
"Hvad er du lige?" Jeg lagde mine hænder for munden da jeg sagde det. 
"Jeg skulle nok også spørge dig om det, men jeg er en havmand." 
"Jeg er formskifter og magiker, men hvad hedder du?" 
"Jeg hedder Neptun og jeg er prins nede i søensrige." 
"Sweet love of god, hvorfor sker det her for mig?" Jeg lagde mig tilbage og tog frustreret hænderne op til mit hovede. 
"Hvad er der galt?" Jeg kiggede op på Neptun. 
"Mit navn er Zoey og lige er jeg igang med optagelsen til dine fjender." 
"Så skulle jeg ikke have reddet dig, min far bliver stik tosset!" 
"Jeg er så meget imod den krig, det var ikke engang friviligt jeg bliver meldt ind." Han nikkede sig enig og tog min hånd. 
"Vil du se noget?" Han smilede og jeg nikkede urolig," tag en dyb indånding og luk øjne så fører jeg." Jeg gjorde som han sagde og kunne mærke ham kaste os i vandet, jeg havde fat omkring han bryst og havde mit hovede mod hans barre hud på brystet. Min luft var lige ved at slippe op de vi kom ind i et rum med luft," tag en indånding inden vi skal videre." 
Jeg gjorde som han sagde og han dykkede igen, der gik ikke længe før han stoppede op og jeg åbnede øjne. Vi var ved undervandsriget og Neptun førte mig ind af porten op mod slottet, min luft løb op igen og jeg gik lidt i panik. 
Panikken overtog og lidt efter svømmede jeg rundt som en haj," hvad laver du?" Jeg kiggede over på Neptun der grinede lidt af mig. 
"Jeg kunne ikke få luft!" Jeg svømmede rundt om Neptun. 
"Tag et mindre opsigt vækkende væsen," jeg forvandlede mig tilbage til menneske og kiggede tænksom ned af mig selv. 
Ideen kom hurtig til mig og jeg svømmede om bag nogen koraler, jeg tog mine shorts og hættetrøjen af. Jeg tog min kniv ned i siden på min BH. 
Jeg forvandlede mine ben til en sort hale som havfruernes selvom deres havde andre farver, min overkrop var kun dækket af en sort BH så det skulle nok blive sjovt.
Jeg svømmede ud fra korallerne og hen til Neptun, mit hvide  hår bølgede bag mig og jeg kørte en hånd igennem det for at filtre det en smule ud. 
"Hvordan gjorde du det?" Neptun førte an ned mod slottet. 
"Jeg er jo formskifter og magiker, men for tiden har jeg ikke rigtig kunnet bruge mine kræfter med mindre jeg glemte alt omkring mig." 
Vi nåede slottet og dørene blev åbnet foran os, alle fra havfolket havde farverige haler og pigerne havde en speciel top på. 
"Jeg føler mig virkelig anderledes," mumlede jeg til Neptun da vi gik ind. 
"Hvorfor dog det? Du minder mere om os nu end før." 
"Ja, men alle har jo farvede haler og toppe og jeg er bare sort." 
"Kom du skal møde mine venner," han greb min hånd og trak afsted med mig. 
Han svømmede op af op til et halvstort rum hvor der sad nogen drenge på hans alder," Hej drenge!" 
Han stoppede pludselig op og jeg fløj videre igennem rummet og forsatte ud på altanen der ved rummet, jeg grinede og satte mig ned på jorden. 
"Hvem var det?" Hørte jeg en grine inde fra rummet af. 
Jeg kom op igen og svømmede hen til døren," Hej Nep?" 
"Hvad Zoey?" Han grinede og kiggede på mig.
"Du kan ikke fange mig," jeg rakte tunge af ham og satte afsted igennem vandet bah mig ud over altanen. 
Jeg kunne hører ham følge efter mig sammen med de andre drenge, jeg satte afsted op mod overfladen i fuldfart. 
Jeg kiggede grinende ned hvor jeg så dem komme tættere på mig, overfladen kom over mig og jeg brød igennem den og fløj i vejret. 
Alle elverne stod oppe på kanten og så mig komme op til overfladen.
Drengene nåede overfladen samtidig med at jeg kom på hovedespringende tilbage ned igennem den, jeg svømmede i lyn fart tilbage til rummet og op på en slags hylde dækket af tang. "Hun er hurtig!" 
Neptun kom svømmende ind sammen med de andre drenge," hvor fandt du hende endeligt henne?" 
"Hun var ved at drukne nede ved båden og jeg redede hende." 
"Man kan da ikke drukne når man er en havfrue," kommenterede en blond dreng. Jeg svømmede grinende ud fra mit gemmested. 
"Hvad griner du?" Grinede Neptun og kom hen til mig. 
"Dine venner," jeg smilede stort til Neptun og svømmede hen til nogen sofaer. 
"Hey! Hvad har vi gjort for at du skulle grine?" 
De kom hen og satte sig omkring mig," i er bare dumme drenge."
Neptun satte sig ved siden af mig og lagde en arm om min skulder," hende her er ikke en havfrue." 
"Som om, hun har en hale Nep vi kan alle se den." 
Jeg lavede gælder på min hals og fjernede min hale så jeg havde ben, jeg fik en knælang sort nederdel på i stedet. 
Jeg rejste mig fra sofaen og satte af med benene, jeg svømmede rundt i rummet og sparkede med benene. 
"Neptun hvem er det!?" En ældre havmand kom ind i rummet og kiggede på mig. 
Jeg stoppede med at svømme og kiggede på manden," far det her er Zoey." Neptun kom op til mig og lagde en arm om min hofte," hvad laver hun her?" 
"Hun er en af mine venner far," Neptun skubbede mig tættere på. 
"Du skal ikke have piger på besøg uden at spørge, hvad ville din mor ikke have sagt hvis hun havde set det?" 
"Undskyld far," mumlede Neptun og slap taget om min hofte. 
Jeg tog chancen og satte af mod væggen bag mig, jeg fik min hale tilbage og satte i fart igennem slottet. 
"Fang hende!" Jeg kiggede tilbage og så Neptuns far stå og pege på mig. 
"Stop Zoey!" Vagterne var hurtig afsted efter mig. 
Jeg tog slalom ind imellem stolperne der holde loftet oppe, jeg stoppede op bag en af dem og så vagterne svømme direkte forbi mig. 
Jeg vende om og satte i fuldfart tilbage til værelset, jeg tog min kniv op fra siden af min Bh imens. Mærkerne var stadig på den og jeg vidste de var forsvundet fra mit hovede for længe siden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...